Til gourmet bistroburger med entrecôte og karamelliserede løg hos Baron Knyphausen fik vi så turens eneste ikke Rheingau vin og det var denne Carménère Gran Reserva 2019 fra familiens vinhus i Aconcagua dalen i Chile.
Igen er der sparsomt med oplysning om produktionen, men det skulle være 100% ren Carménère, der kommer fra ret gamle og pre-phylloxera stokke.
Men ellers skulle vinen være lavet med afstilkning, gæring og maceration over en uoplyst periode og efter endt fermentering er vinen også lagret på barriques, men jeg kan heller ikke se, hvor lang tid vinen er lagret. Der er kun lave små 3.000 flasker af vinen.
Duftmæssigt snakker vi lidt tørret frugt, solbær, svesker, sorte kirsebær, blommer … derudover godt med cedertræ, våde fade samt gazebind og lidt nelliker. Det er en fyldig vin, der til gengæld også virker ret tør i udtrykket.
Smagen er til gengæld fed og kraftig med solbær, blåbær, blommer … helt sorte blommer og virker rund, cremet med mørk sødlig frugt, en smule peber, men meget smagfuld … overraskede vist hele bordet, så dermed 91 point.
På vingården koster en flaske 22,50€ … svarende til 168 kr.