Kategoriarkiv: Vinaftener

Byggemøde 8. juni 2024 … men Houlberg var kun med en del af aftenen

Lørdag den 8. juni 2024 måtte Houlberg lide af momentvis personlighedsspaltning eller i hvert fald dele min tid op på 2 fine arrangementer. På denne dato skulle jeg nemlig deltage i Kræftens Bekæmpelses Stafet For Livet og det var samtidig også datoen for byggesjakkets byggemøde, som denne dag blev afholdt hos Keeper.

Derfor startede jeg qua fruens kræftforløb med at støtte op om det fine arrangement Stafet For Livet, som samler penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det er en 24 timers stafet, hvor man går sammen eller på skift i 24 timer for kræftramte og stafetten blev afholdt på Langvang Idrætscenter i Randers.

Der kunne man gå ruter på 1, 2 eller 3 kilometer og vi startede alle på vores hold med 3 kilometer, men desværre var vejrguderne slet ikke med os og vi blev ude på ruten fanget i et massivt regnvejr, hvor det faktisk stod ned i lårfede stråler, så vi blev totalt gennemblødte … sikke en fabelagtig start.

Og regnvejret fortsatte faktisk det meste af dagen … lidt synd for sådan et fabelagtigt arrangement, hvor lokale band måtte spille på scenen for overhovedet ingen mennesker. Det er var sgu synd og havde vejret bare været som lørdagen før, så havde det været så fabelagtigt og succesfuld.

I stedet var det bare vådt, hundekoldt og blæsende, så jeg glædede mig faktisk til kl. 16.30, hvor byggesjakket skulle mødes hos Keeper ikke så langt fra Langvang Idrætscenter. Der kunne jeg så få tørt tøj på og lidt varme i kroppen. Læg derfor rigtig god mad og lækre vine.

Så dermed var det en forfrossen Houlberg, der dukkede op til byggesjakkets samling. Men et par tørre bukser, t-shirt, jakke og sko, så var jeg klar og som vanlig hos Keeper, så samlede vi os ved den store køkken-ø til lidt bobler og appetizer.

Maden

Boblerne skulle vi gætte og alle ramte, at det var champagne og på Chardonnay, for det var 2015 Blanc de Blancs fra Pol Rogers, mens appetizers var små bruchetta’er med lidt laksecreme og samlet kom aftenens menu til at se sådan her ud:

  • Appetizers; Bruchetta med laksecreme
  • Forret 1; Røget dansk sommerbuk på salat med rodfrugtchips
  • Forret 2; Røget, økologisk Vejle Ådal ørred med flødestuvet spinat
  • Hovedret; Mør økologisk oksemørbrad bøf med bagte kartofler, gulerødder, forårsløg og sauce
  • Dessert; Rødgrød på danske bær med fløde

Lad os da lige tage et nærmere kig på maden;

Bruchetta med laksecreme

Vi startede med disse små lækre banditter … lækker laks i en lille creme ovenpå bruchetta. Fabelagtig start og bobler fra Winston Churchills ynglingshus Pol Roger var et godt valg.

Røget dansk sommerbuk på salat med rodfrugtchips

Derefter gik vi til bords, hvor forret nummer 1 allerede ventede, for det var lidt røget dyrekølle fra en lille bambi, som Keeper brutalt selv havde nedlagt. Bambi eller ej … det smagte ganske fantastisk og vi fik lidt hvidvin dertil … og vi startede i Rieslingeland.

Røget, økologisk Vejle Ådal ørred med flødestuvet spinat

Der kom faktisk en forret mere og det var toplækkert … lige mig. Det var røget ørred – den som de serverer på Alsik – og lidt flødestuvet spinat. Mums for satan, for fisken sad lige i skabet og følgeskabet af den lidt flødefede spinat passede perfekt til ørreden.

Mør økologisk oksemørbrad bøf med bagte kartofler, gulerødder, forårsløg og sauce

Hovedretten bestod af en rigtig lækker bøf … og det var en mørbrad, der – som navnet helt rigtigt siger – var mør som bare fanden og fik akkompagnement af bagte nye kartofler, små karotter, forårsløg samt en lækker sauce … og det er sgu menneskemad, der bare lige passer til lækre vine.

Rødgrød på danske bær med fløde

Rødgrød er en dessert, som alle kender … eller i hvert fald kender navnet på, men mange har faktisk ikke smagt retten og tænker, at det nok smager som jordbærgrød. Det gør rødgrød ikke, for den er langt mere syrlig, hvis den laves korrekt og hurra for det.

Denne sad – efter min mening – lige i skabet … godt med friske og syrlige bær, men dog også lidt sødme og ellers fløde til at balancere og give denne cremede fornemmelse. Sådan.

Vinene

På den vinmæssigt front havde Keeper udvalgt en flok rigtigt spændende vine og flere i sæt af 2 … således var der 2 fra Aux Mages og 2 fra Gaja og 2 fra det burgundiske negocianthus Louis Max, så derfor smagte jeg disse 9 vine, mens resten af sjakket var med på nogle stykker mere:

Et vildt felt … og kun én havde jeg smagt før, hvilket var 2022 Parallax Mourvedre fra Aux Mages, da jeg selv havde serveret som en af vinene til det byggemøde, som jeg selv afholdte i oktober måned sidste år. Mine beskrivelser og anmeldelser linker jeg selvfølgelig til i de kommende indlæg.

Konkurrencen

Jeg var kun med til at smage de 9 første vine … hvilket endda reelt var flere end forventet, da jeg alene have planer om at skulle deltage et par timer, men den gode mad og fremragende vine contra regn, blæst, håndbajer, pølsehorn og kolde telte gjorde det sværere at returnere.

Men da jeg gik, så førte jeg vores blindsmagningskonkurrence, mens Brix lå håbløst bagud. Da jeg ikke kunne være med på de sidste vine, så blev Jesper aftenens vinder og Brix meget passende rosinen i pølseenden … en rolle han kender fra AGF.

På billedet ovenover krøller han resultatet sammen … foto venligt sendt af en udsendt pressemedarbejder. Et stort tak til Keeper for at lægge rønne til det skønne selskab af vinelskere, lækkerier fra køkkenet og dejlige vine.

Vinaften 13. april 2024 … i et lille kolonihavehus

Sidste lørdag var de 5 vinvenner Paul, Gert, Jan, Steffen og undertegnede igen samlet til en lille vinaften. Det var Pauls tur til at være vært, men da han ikke selv kunne ligge lokaler til, så havde jeg tilbudt ham, at vi da bare kunne være i mit kæmpestore 35 kvadratmeter kolonihavehus … og så blev det sådan.

Vejret var lidt omskiftelig, men lige over middag så det ganske anstændigt ud, så Paul og jeg hidkaldte de øvrige vinvenner til et fremmøde kl. 17.00 … så kunne vi jo starte med en rundvisning i huset, så ingen kunne fare vild … og et glas på terrassen.

Maden

Vi startede derfor ude på terrassen med lidt velkomstbobler, chips, flütes samt oste. Vejret var nok ikke som, som vi havde håbet på … det var sgu faktisk pissekoldt, men vi holdt stand et kvarters tid, inden vi trak indenfor i varmen. Så meget for danske vikinger 🙂

Vi nåede dog også at smage aftenens udvalgte hvidvin – som var en naturvin – og faktisk også et glas af en 2015 Meursault le Limozin fra Domaine Michel Caillot, da jeg tidligere denne dag havde proppet den op som en slags forklimatisering.

Da det var Pauls aften, så havde han sørget for maden … det var et tapasbord, som han lidt tidligere på dagen havde hentet hos firmaet MadXpressen og vi med akkuratesse og let pres havde stablet i det lille køleskab i kolonihavehuset.

Maden bestod af 10 små retter og lidt godt brød dertil. Der var noget røget laks, lidt fiskesalat, røget mørbrad, parmaskinke, lomo, kyllingesalat, manchego, brie og lidt som man ville kunne forvente i en omgang tapas. Men det smagte fint.

Ovenover en lille collage af de mange småretter.

Senere på aftenen – hvor den søde tand skreg på sukker – fandt jeg også dybt i fryseren en lille pistacie marcipantærte, som blev tøet op og indtaget med et glas fremragende Grüner Veltliner Beerenauslese fra det lille kooperativ Zantho,

Vinene

Jeg havde fået lov til at stå for både bobler og hvidvin, men ellers havde vi alle – helt som vi plejer – 2 rødvine med. Det blev igen et ret interessant felt med stor forskellighed. Samlet så feltet sådan ud:

Jeg havde før smagt 3 af vinene … boblerne blev et gensyn med et besøg i Lugana og min anden rødvin Out of the Bottle Vinho do Ovo havde jeg tidligere testet og skrevet om og endelig havde Paul også før haft 2019 Barolo Annunziata Vigna Plicotti fra Silvio Grasso med. For de 3 har jeg linket til tidligere anmeldelser og ellers selvfølgelig efterfølgende til anmeldelserne fra aftenen.

Konkurrencen

Vor konkurrence blev igen ret tæt … i starten lagde Steffen sig solidt i spidsen, men jeg indhentede ham stille og roligt, men da aftenen så sluttede havde Steffen og jeg 8 point, Jan og Gert 7 point, mens Paul lod sig nøjes med 4 point … ét mindre end sidste gang.

Sammenlagt igen en hyggelig aften med fin mad, fabelagtigt selskab, godt med underlig musik og herlige vine.

Byggemøde 16. marts 2024 … i Pinot Noirs smukke og mangfoldige skær

Så fik vi afholdt årets andet byggemøde og det var Falken, som var vært og dermed havde stået for både mad og vine for aftenen, der skulle vise sig at blive en episk Pinot Noir tour-de-force, men dette var vi uvidende om, da vi alle mødte op til starten kl. 17.00.’

Ved dette byggemøde var feltet udvidet med Jan fra vingutterne, så dermed var vi samlet 6 vinnørder. Der var dækket pænt op og på hver af vores pladser lå et lille hæfte med både aftenens menu samt to sider med plads til at skrive land og drue på 14 vine.

Vores blindsmagningskonkurrence skulle nemlig ske ved, at vinene først blev afsløret efter vi havde været igennem vinene og ikke som vanligt efter hver smagt vin.

Maden

Vi kunne også læse, at aftenens menu bestod af

  • Forret; Carpaccio af lyssej
  • Hovedret; Beef Wellington
  • Dessert; Pistacietærte
  • Oste

Jesper havde været i køkkenet og lavet et par flotte retter, som først var en carpaccio af lyssej og den altid fabelagtige – men svær at lave – Beef Wellington med rødvinsglace. Lad os starte med at se nærmere på de to hjemmelavede retter:

Carpaccio af lyssej

Lyssej kan godt være en lidt neutral fisk, men her havde Jesper lavet den i en carpaccio udgave, hvor den var peppet op med lidt stykker af pære, croutoner og citronskal.

Dejligt og dertil fik vi aftenen eneste hvidvin, hvilket senere viste sig at være en italiensk Impero Blanc de Pinot Noir fra Marche regionen og gav godt med syre til retten.

Forinden havde vi dog – næsten helt traditionelt – nydt et glas bobler til velkomst og det var en storesøster til den gule enke … en 2012 La Grande Dame fra Veuve Clicquot.

Beef Wellington

Beef Wellington tager altid kegler … og det gjorde den også denne aften. Denne dejlige ret med oksemørbrad overtrukket med paté og duxelles samt pakket ind i butterdej smager fremragende. Her fik vi den sammen med en fed rødvinsglace, ærter/bacon og stegte kartofler … det er mums.

Senere servede Falken en syndig, kaloriefed pistacietærte fra en lokal bagerforretning og senere på aftenen fik vi også lidt forskellige oste … men hverken tærte eller oste fik jeg taget fotos af. Sådan kan det gå, når klaveret spiller.

Vinene

Falken havde virkelig tænkt over feltet … og havde i indkøbt en række fabelagtige vine, der – skulle det vise sig – alle var på Pinot Noir og dermed var aftenens røde snor.

Samlet kom feltet dermed til at se sådan her ud:

Jeg havde kun smagt en enkelt af vinene før i aktuel årgang, men flere dog i andre årgange. Ovenover har jeg linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser … helt som vanligt.

Men det var sgu et imponerende felt og viser både Pinot Noir druens fine og sarte elegance, men bestemt også den alsidighed. Det er sgu ret fantastisk at smage og det er ikke hver dag, at man lige smager hele 14 vine i streg på Pinot Noir … så tak for det Jesper.

Konkurrencen

Vi skal selvfølgelig også omkring vores blindsmagningskonkurrence, som endte med at Keeper løb med sejren med 20 point, hvorefter jeg fulgt med 14 point, Flemming med 12, Jan med 10 og Brix som bundprop … men så kan han jo egentlig bruges til noget.

På SMS blev der efterfølgende i vor gruppe skrevet, at Brix fik 0 point, men som ansvarlig overdommer kan jeg godt indrømme, at han faktisk fik 5 point, selvom han selv mente, at der var gået lidt Putin i optællingen 🙂

Tak for fed aften med fede vin og dejligt fedende mad 🙂

Vinaften 3. februar 2024 … og god genbrug af Food Truck madtemaet

Allerede en uge efter byggemødet her på matriklen, så skulle jeg efterfølgende lørdag den 3. februar igen huse en vinaften … denne gang med holdet af vinnørder, så derfor var det  næsten oplagt, at jeg egentlig blot kørte med næsten samme koncept og menu.

Så det gjorde jeg 🙂

Det betød også, at jeg fra morgenstunden fik forberedt mig på retterne … og nu med mere rutine. Det gode ved en menu med Food Truck temaet er, at det meste skal laves lige op til hver servering, blot tingene så er forberedt.

Dermed står man med denne menu ikke i mados og skilte saucer, når gæsterne kommer.

Det gav således også masser af ro i løbet af dagen, således jeg kunne forberede de 6 retter og jeg havde samtidig også god tid til at dække bord på helt samme vis som  ugen før … same procedure as last year miss Sophie.

Mødetidspunktet var endda også det samme som ugen før, altså omkring kl. 18.00 og alle 4 – Gert, Jan, Paul og Steffen – kom samlet, da Steffen lagde vogn til og havde samlet de øvrige op undervejs.

Vel ankommet startede vi – som altid i det houlbergske hjem – ude i havestuen, hvor jeg havde sat lidt snacks frem samt en 3 års modnet havarti og så selvfølgelig et glas bobler … dermed var konkurrencen om at spotte druer og land allerede startet.

Maden

I forhold til byggemødet, så havde jeg på den madmæssige front lavet et nyt menukort, således det ikke så alt for genbrugsagtigt ud. Men igen i Food Truck style og så ellers begrænset til 6 retter … en enkelt var simpelthen skåret fra i forhold til byggemødet.

De 6 retter denne aften blev så:

  • Truck 1 Vafler med kaviar, creme fraiche og skalotteløg
  • Truck 2 Hotdogs med hummer og lakserogn
  • Truck 3 Panerede og friturestegte risottokugler
  • Truck 4 Vafler med pulled chicken
  • Truck 5 Steak Dogs med pesto, kål, karse og syltede sennepsfrø
  • Truck 6 Vafler med is og chokoladesauce

Da jeg jo lige har beskrevet retterne i mit referat fra byggemødet, så springer jeg den del over … men billederne af retterne skal I da ikke snydes for.

I øvrigt glemte jeg atter karsen på Steak Dog’en … som dog denne gang også var lavet lidt anderledes, idet oksemørbraden var skiftet ud med noget barbecuemarineret longribs af svinekød, der faktisk gav lidt mere smag til retten. Pork er bare godt.

Derudover var der også lidt flere vannamei rejer i hotdog’en med hummer, hvor hummerstykkerne fra en amerikansk kongehummer var stegt i smør med rigelig hvidløg sammen med rejerne. Skaldyr stegt i smør og hvidløg kan altså bare noget.

Vinene

Vinmæssigt var aftenen dog helt anderledes end ugen før … hvilket selvfølgelig også skyldes, at vi ved vore vinaftener hver medbringer 2 rødvine og så sørger værten også for velkomstbobler samt hvidvin, mens det ved vore byggemøder er værten, som sørger for alle vinene.

Det gav sammenlagt et felt, som kom til at se sådan her ud:

Virkelig et lækkert felt … og det var kun mine 2 rødvine, som jeg havde smagt før, hvor den ene endda også på i programmet forrige lørdag til byggemødet, for det nemlig Parallax Mourvedre fra Emil Skytte projektet Aux Mages og så den vildt lækre Pinot Noix Ardoise fra Twardowski i den fremragende årgang 2019.

Der var sgu masser af vinøs optur … men mine beskrivelser og anmeldelser af vine kommer i kommende blogindlæg. Vi snakkede om, at de lette spanske vine var mere fremme, men det var måske nok mest en fornemmelse, da der denne aften kun var 3 spanske.

Faktisk var der 3 spanske, 3 italienske, 2 amerikanske, 2 tyske, men kun 1 fransk og så den chilenske.

Konkurrencen

Vor konkurrence blev til sidst faktisk ret tæt … men allerede fra start skilte 2 sig ud og det var Gert, som hurtigt lagde sig i spidsen … og så Paul, der så gjorde det modsatte.

Men da vi var igennem alle vinene, så endte stillingen med henholdsvis 9 point til Gert, 8 point til Steffen, 7 point til mig, 6 point til Jan og 5 point til Paul. Som vært havde jeg dog kun 8 vine, som jeg kunne gætte og dermed 2 mindre end de andre … men sådan er reglerne jo.

Skal man være helt korrekt, så var Vigorello vinen ikke lavet på Sangiovese, som Føtex ellers skriver og som der blev delt point ud efter, men har 35% Pugnitello som den mest forekomne druesort … men hvordan det havde ændret pointene, ved jeg sgu ikke og er vel også lige meget?

Det blev en rigtig hyggelig aften … masser af sjov, vinsnak, snak om alt muligt fra kvinder, biler, bolig og meget andet … men pludselig er klokken mange og vingutterne prajede en taxa.

Så blev der stille i det houlbergske hjem, hvor jeg kastede mig over oprydning og fik glassene vasket af … mens jeg allerede begyndte at glæde mig til næste samling.

Byggemøde 27. januar … hos Houlberg med Food Truck som madtema

Det første byggemøde i det herrens år 2024 – et år som jeg selv personligt forventer mig meget af – blev netop holdt hos mig i det houlbergske palæ aka mit gamle 70’er parcelhus i 2. etager … derfor havde jeg inviteret hele byggesjakket til byggemøde lørdag 27. januar med start kl. 18.00.

Men inden tropperne dukkede op, så havde jeg allerede dagen forinden startet med lidt prep til aftenens menu, mens vinene var valgt nogle uger i forvejen … og løbende tilpasset, hvor nogle udgik og andre endte med i vinprogrammet. Det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Med derfor var jeg totalt klar, da første mand i form af Keeper allerede dukkede op en halv time før tid. Det var egentlig fint, for jeg var allerede klar og ventede bare mine gæster … og så kunne vi blot tyvstarte med et lille glas hvidvin, men snart kom Falken og så tog vi hul på vinprogrammet med aftenens første vin … lidt bobler.

Maden

Jeg havde forberedt mig godt og med Food Truck som tema … så havde jeg med en anelse hjælp fra Chat GPT også lavet et flot lille og charmerende menukort med aftenens menu bestående af 7 retter.

Vi skulle med andre ord virtuelt rundt til 7 vogne med små Food Truck retter med et eksklusivt snit. På dansk – og lettere at læse – så aftenens menu lige sådan her ud:

  • Truck 1 Vafler med kaviar, creme fraiche og skalotteløg
  • Truck 2 Hotdogs med hummer og lakserogn
  • Truck 3 Hummus og avocado sandwich
  • Truck 4 Panerede og friturestegte risottokugler
  • Truck 5 Vafler med pulled chicken
  • Truck 6 Steak Dogs med pesto, kål, karse og syltede sennepsfrø
  • Truck7  Vafler med is og chokoladesauce

Jeg har endda anstrengt mig for, at retterne helt autentisk kom i ægte low Food Truck style …  enten på små papbakker eller også i små serveringsbåde af poppeltræ … hvilket jo endda også gjorde opvasken bagefter meget nemmere.

Derfor havde jeg allerede fra morgenstunden forberedt det meste, således jeg i løbet af aftenen kunne lave retterne forholdsvis nemt, så derfor havde jeg brunet oksemørbrad, ordnet hummere, lavet lidt risotto, som så var formet i kugler, paneret og fritteret.

Derudover havde jeg dækket bord … og gjort vinene klar … nu helt bæredygtigt med nummererede stofposer i stedet for sølvpapir.

Lad os først lige se nærmere på de 7 retter, som jeg endte med at få lavet denne aften:

Vafler med kaviar, creme fraiche og skalotteløg

Starten ved food truck nummer 1 blev lidt nok lidt mere eksklusivt end normalt på et gadehjørne ved en madvogn, for det var sgu ægte Osietra kaviar ovenpå en hjemmelavet belgisk vaffel med lidt 38% creme fraiche og hakkede skalotteløg. Det fungerer sgu bare ret godt.

Hotdogs med hummer og lakserogn

Der virtuelle stop ved truck 2 var også med havet som inspiration, nemlig en hotdog med amerikansk hummer, mer’ 38% creme fraiche og suppleret med lidt salat, agurkesalat og store lakserogn. Dermed ikke som den sædvanlige døde indianer i kano i den lokale pølsevogn.

Hummus og avocado sandwich

Jeg er selv tosset med kombinationen af hummus og avocado, så derfor havde jeg lavet en lille sandwich af grove rugbrødsboller, men også tilsat lidt chili for at give en lille kick.

Panerede og friturestegte risottokugler

Ved Food Truck nummer 4 blev det mere italiensk … i hvert fald er jeg selv tosset med risotto, så hvorfor ikke lave det? Her er det blot i en mere håndklar og fast udgave som en lille kugle, der paneret i lidt panko-rasp og så friturestegt.

Risottoen er klassisk med lidt svampe, parmesan og smør … og hver kugle er lagt ovenpå lidt chilimayo … og der havde jeg snydt en smule og købt den fantastiske mayo, som MoRice laver og bruger i deres retter.

Vafler med pulled chicken

Ved den næste madvogn – nummer 5 i rækken – var der igen gang i de belgiske vafler og i en udgave med pulled chicken ovenpå. I denne havde jeg mikset kylling med både brun farin, ketchup, karry, soja og teriyaki sauce … og ellers suppleret med lidt salat, rød peber og avocado ovenpå vaflen … og mer’ chilimayo.

Steak Dogs med pesto, kål, karse og syltede sennepsfrø

Hvis den forrige ret var en lille hovedret, så var denne Steak Dogs ved food truck nummer 6 vel at betragte som en rigtig hovedret og var egentlig en hotdog med mayo, stykker af mør oksemørbrad, grøn pesto, rød spidskål, karse og så syltede sennepsfrø.

Og nu siger du nok, at du på billedet ikke kan se karsen … og ja den glemte jeg sgu midt i produktionen af de mange retter,

Vafler med is og chokoladesauce

Ved den sidste vogn .. food truck nummer 7 sluttede vi også med belgiske vafler, men her i en sødere udgave, hvor der ovenpå var lidt lækker is og så chokoladesauce. Det kan alle vist lide.

Samlet lidt af en menu … og der var også langt mere mad, end de fleste af os kunne spise, men samlet faldt maden vist i vingutternes smag … også selvom der – ved flere af de sidst retter – blev levnet.

Vinene

Jeg havde valgt 14 vine … alle valgt med hjertet, for det var alle vine, som jeg bare knuselsker. Nogle var vine, som jeg før havde smagt og blot coravin’et, andre købt til lejligheden … men faktisk også testet inden aftenen for at sikre kvaliteten.

Et par købt vine levede faktisk ikke op til mine forventninger, så de måtte udskiftes med nogle, som – efter min vurdering – var perfekte, således jeg selv til sidst inden vor aften var tilfreds og programmet så rigtig vildt, rigtigt og lækkert ud, selvom det jo altid er svært at skulle begrænse sig.

Set i bakspejlet, så var det også et vinprogram, hvor vi kom godt rundt i verdenen og smagte vine på mange forskellige druer, men det var egentlig ikke bevidst, men blot valgt ud fra, hvad jeg synes, som smager fremragende.

Samlet så programmet sådan her ud:

Da jeg enten tidligere eller lige op til aftenen havde smagt alle vinene, så kunne jeg også koncentrere mig om maden og værtsrollen og det gav sgu overskud. Ud af de 14 vine, så har jeg også før skrevet og anmeldt 9 af vinene … og der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser … med de andre er der selvfølgelig linket til mine nye anmeldelser.

Imidlertid virkede byggesjakket ikke lige så imponeret som jeg selv var … de virkede faktisk ikke særligt vilde med flere af vinene og min lille forberedte playliste med Radiohead, Kira Skov, The Smile, Nick Cave, Rolling Stones, Tom Waits, PJ Harvey og Lizzy McAlpine synes de også var lort. Måske var det bare én af de dage, selvom jeg efterhånden er vant til, at ikke mange deler min musiksmag.

En vin som Villanueva fra Comando G var de sjovt nok ikke pjattet med, men smag og behag er jo forskellig, men Houlberg knuselsker den totalt og er oppe at ringe med 96 point … i øvrigt samme rating som den gode Robert Parker.

Nå nerver mind … smag kan jo heldigvis ikke diskuteres.

Konkurrencen

Men det kan gættede vine heller ikke … og selvom vinprogrammet måske nok var svært, så var der jo også nogle mere typetro vine, der var mere karakteristiske … Pinot Gris, tysk Spätburgunder, Gamay fra Beaujolais, amerikansk og burgundisk Pinot Noir, så hele holdet fik da også skrabet nogle point sammen.

Scoreboardet lød til sidst på 8 point til både Falken og Brix, men efter omkamp vandt Falken, mens Keeper fik 6 point og Flemming 4 point.

Vinaften 11. november 2023 … med en hundesvær blindsmagning

Sidst vi var samlet i vores lille hyggelige vin-gourmet-blindsmagnings-klub var midt i september, men nu var det allerede tid igen … og denne gang med Steffen som vært.

Da jeg bor længst væk, så samlede jeg både Gert E, Jan og Paul op på vej ud til Steffen i det mondæne Over Hornbæk, så med elektrisk og bæredygtig elegance samt power ankom vi dermed lige til tiden … nemlig nøjagtigt kl. 18.00.

Vi blev som sidst først modtaget af Steffens lille bulldog, der var mindst lige så glad for at se os som Steffen. Den var i hvert fald både interesseret i vores sko, Pauls skridt, de medbragte poser med vin … men mest maden fra køkkenet, hvor Steffens kokkerier frembragte vidunderlige dufte.

Steffen havde da også – som altid – forberedt en lækker menu til os og denne gang en rigtig rustik bondeagtig menu, som bl.a. omfattede en græsk feta/oliven ret og så drøndejlig stegesobagt oksekød med grøntsager … bare for at nævne nogle.

Maden

Faktisk skulle vi igennem 4 retter og samlet så menuen sådan her ud:

  • Appetizer; Bagt feta med god olivenolie og forskellige oliven
  • Forret; Tarteletter med svampe
  • Hovedret; Oksekød og grønsager i stegeso
  • Dessert; Ostelagkage med karamel
Bagt feta med god olivenolie og forskellige oliven

Sikke en bondsk og lækker ret, der fik tankerne hen med noget Grækenland. Det ser måske ikke ud af meget, men det smagte helt himmelsk og selv Gert E, der ikke er olivenfan, synes også retten var virkelig lækker …

… selvfølgelig nydt med lidt godt brød. Og hele fadet røg da helt, så dermed også tegn på, at alle omkring bordet synes om den rustikke feta/oliven ret.

Til retten fik vi også aftenens første vin … en hvidvin, som vi slet ikke gættede, men det viste sig at være en dansk vin på æbler fra Able Winery. Aftenens første forkerte gæt.

Tarteletter med svampe

Forretten var tarteletter … men i en udgave med stuvede svampe i stedet for den klassiske med hønsekød og asparges. Det er bare en god idé med noget andet i tarteletterne og svampefyldet fungerede rigtigt godt.

Aftenens anden og sidste hvidvin bøvlede vi også med og den ramte jeg sgu heller ikke, men det var en spansk Albillo fra det moderne og hypede Madrid område og et spændende vinhus kaldet Bodega 4 Monos Viticultores.

Oksekød og grønsager i stegeso

Som mig bruger Steffen også sin stegeso aka römertopf for lidt, men er helt fantastisk til gode simreretter … som nu fx denne med både noget oksekød, kartofler og grøntsager.

Det er sgu bare rigtig comfort-food … altid mørt, rustikt, bondsk og helt perfekt til en række forskelllige vine. For allerede inden retten var vi selvfølgelig startet med at servere de vine, som vi hver især havde udvalgt til denne aften … selvfølgelig fortsat serveret blindt med stanniol omkring uden tanke på bæredygtighed.

Arghhh … det er faktisk ikke rigtigt, for både Gert E og Jan havde deres vine inde i de mere bæredygtige l’Atelier du Vin flaskesokker.

Ostelagkage med karamel

Senere på aftenen … eller rettere en del senere på aften fik vi også en syndfuld dessert i form af denne ostelagkage med karamel. Uha, der var sgu godt med kalorier, men smagte vildt godt … specielt hvis man som mig har en sød tand.

Vinene

Vi havde alle hver især lagt os i selen og fundet 2 spændende rødvine og selvom vi ramte et sent og koldt efterår, så viste det sig, at vinene generelt var til den lettere side.

Samlet kom feltet denne aften således til at se sådan her ud:

Sikke nogle lækre vine … masser af opture og de gav samtidig også anledning til gode diskussioner. Men alle mine egne beskrivelser og anmeldelser har jeg jo linket til ovenover.

Konkurrencen

Ja vi skal vel også runde selve konkurrencen, som Steffen vandt, men Paul og jeg måtte nøjes med sidstepladsen og efter en ganske lille omkamp, så tager jeg sgu da bare gaven med næste gang.

Samlet blev det en virkelig hyggelig og afslappet aften … selv hunden faldt til ro og snorkede ubesværet. Vi andre blev sgu også lidt trætte, men holdt ud frem til omkring kl. 01:30, hvor vi blev afhentet.

Men næste morgen var man frisk igen … og jeg fik endda på gåben hentet min kolde automobil udenfor Steffens villa.

Stor tak til Steffen for en fremragende aften.

Byggemøde 28. oktober 2023 … med fisketallerken og en 17% højoktan vin

Næste byggemøde i rækken – jeg var desværre forhindret i det forrige – var hos Flemming, som havde forberedt sig på endnu en aften med masser af vine … og selvfølgelig god mad.

Så med en nogenlunde akkuratesse mødte vi op i Flemmings lejlighed, hvor vi omkring sofabordet slængede os og hurtigt fik stukket et glas bobbelvand i hånden … så var vi således i gang.

Vi nåede 2 mousserende vine inden vi forlod sofaen og satte os til bords. Flemming havde ikke brugt sin tid i køkkenet, men hentet en smule hjælp udefra på den madmæssige front.

Maden

Til forret havde Flemming nemlig været forbi Fiskerestaurant Pakhuset, hvor han havde købt en lille fisketallerken med en række små fiskeretter som røget laks, tun, tunmousse, rejer, lakseroulade, tigerrejer og andet godt.

Til fiskeretterne fik vi 2 hvidvine … en Riesling fra Weingut Leitz samt en herlig syrlig Albariño, fra Bodegas Forjas del Salnés, men disse blev – som alle vinene denne aften – jo selvfølgelig serveret blindt.

Derefter stod den på et stort bord med tapas og oste … første del fra Frederiksberg Kødforsyning og oste fra bl.a. Mammen Ost og Deli og herunder en fantastisk 3 år modnet havarti.

Ostepoppen Brix aka Pac-man var dog mest til salat, så han fik en dejlig tallerken med grønt … elegant suppleret med en lille ostepind som ballast til alt det grønne.

Vinene

På den vinmæssigt front havde Flemming fundet spenderbukserne på, for han havde indkøbt en røvfuld lækre – og dyre – vine, hvorved feltet på 14 projektiler kom til at se sådan her ud:

Et vildt felt … og ikke én eneste vin havde jeg smagt før … men det kan du læse om i mine beskrivelser og anmeldelser, som jeg har linket til ovenover.

Konkurrencen

Jeg kom bagud fra start, da jeg på allerførste vin gættede Pinot Noir og Champagne … og det efterslæb kæmpede jeg med hele aftenen og endte derfor sidst, mens Brix til alles store overraskelse – inklusiv sin egen – endte som aftenens vinder.

Vinaften 15. september … og første gang hos Gert E

Vi skal tilbage til medio april, hvor vi sidst var samlet til almindelig vinaften med vingutterne … men nu var det tid igen og denne gang var det med Gert E som vært for første gang, siden han kom med i den eksklusive samling af vingutter.

Vejret var for årstiden rigtigt godt, så ved ankomst satte vi os udenfor, hvor Gert E hurtigt fandt første glas frem … en glas bobler, nærmest som traditionen byder, så til solens efterårsstråler, nød vi et glas Blanc de Blancs Grand Cru Brut fra Le Mesnil … selvfølgelig tildækket, så vi skulle gætte land og drue … det var vi gode til.

Maden

Mens vi sad udenfor, så kunne vi alligevel dufte, at der madmæssigt var noget godt i vente, men Gert E havde også forberedt en skøn 3-retters menu, som skulle vise sig at bestå af disse retter:

  • Forret; Svampesuppe
  • Hovedret; Oksemørbrad med kartoffelroulade & broccoli/bacon salat
  • Dessert; Æblekage

Inden vi gik indenfor og satte os til bords, så smagte vi imidlertid også et glas hvidvin, som vi også skulle gætte. Druen havde vi lidt bøvl med, men vinen var en 2017 Grauburgunder Reserve fra vinhuset Weingut Kilian Hunn i Baden.

Svampesuppe

Første ret blev en herlig svampesuppe, som Gert E serverede endnu en tildækket hvidvin til … og den havde vi naturligt meget svært ved at gætte, men det skyldes måske også, at den var på den druesorten Roussanne under appellationen Chignin Bergeron i Savoie … en druesort, som vi sjældent smager enkeltdruevine på.

Oksemørbrad med kartoffelroulade & broccoli/bacon salat

Efter forretten så startede vi med de røde vine … 2 fra hver deltager og dermed sammenlagt 10 rødvine og Gert E havde meget passende sørget for lidt rødt kød til vinene … en lækker grillet oksemørbrad.

Dertil en spændende og dejlig kartoffelroulade … kan man vist kalde den … og yderligere en broccolisalat med både rosiner, bacon samt meget andet godt … lige hvad vi havde brug for.

Æblekage

Sidst på aftenen fik vi også en dessert med noget æblekage … men den fik jeg ikke taget foto af. I det hele taget glemte jeg faktisk helt min rolle som vinblogger og fik heller ikke taget nogle stemningsfotos … overhovedet.

Vinene

Samlet blev det igen et spændende felt, som bestod af disse:

Jeg havde selv taget 2 vine med, som jeg selv tidligere havde smagt i form af en 2013 Schlossberg Spätburgunder GG fra Benedict Baltes, da han drev Weingut Stadt Klingenberg i Franken og 2018 Reserva fra Dominio del Àguila.

Stadt Klingenberg vinen havde jeg dog smagt tilbage i 2016 … altså for 7 år siden, hvorfor den var spændende at smage igen. Havde den ekstra alder trykket vinen? Det havde den på ingen måder … stod så fin og knivskarp … burde måske ha’ lavet en ny anmeldelse.

Pauls medbragte 2016 Saint Èmilion Grand Cru fra Château Castelot havde jeg også smagt før … men for alle vine smagt før, der har jeg bare linket til mine tidligere anmeldelser.

Det var et vildt felt … masser af gode og anderledes oplevelser … og specielt en vin som Plein Sud Trousseau fra Jean-François Ganevat var i særklasse, men i det hele taget var feltet vildt lækkert. Men det kan I jo læse mere om i mine anmeldelser, som jeg har linket til ovenover.

Konkurrencen

Vor lille konkurrence skal vi også omkring … jeg var vist i mit skarpe hjørne og scorede – så vidt jeg husker – omkring 12 point … startede bl.a. med at gætte, at første var en Blanc de Blancs champagne og vær også tæt på at naile Jean-François Ganevat vinen.

Jeg gættede Jura og Poulsard … men det var dog  på Trousseau, men i en meget lys udgave. Flere af vinene var sværere at gætte … og alle havde svært ved at spotte Savoie vinene … men absolut spændende.

Det blev dog Paul, som trak jokeren, blev Sorteper, måtte bide i græsset og kom til kort.

Tak til Gert E for en fremragende aften … og Steffen for følgeskab til fods bagefter med god snak.

Fight Night Round 2 … vingutterne mod byggesjakket

Nu har der igen været vinøs Fight Night … og det er efterhånden også lang tid siden sidst. Vi skal  helt tilbage til marts 2016, hvor der sidst var et clash of the titans … en battle mellem de vinøse storhold FaZe Clan og Heroic- her blot kaldet Byggesjakket og Vingutterne – og atter trak de heroiske helte fra Vingutterne atter en klar sejr i hus, som de jo også gjorde første gang for 7 år siden.

Denne combats map var helt i bedste Dust II stil – og præcis som sidst Byggesjakket mødte Vingutterne – henlagt til hurtigsnakkeren Brix’s hus. Han havde endda også bestilt lidt godt mad til senere, når vort lille battle skulle udspille sig.

Jeg var som sidst med på holdet Vingutterne, mens Byggesjakket for denne aften – i stedet for mig – havde hidkaldt familiær assistance fra Martin, således vi havde 5 players på hvert team, som der jo efter reglerne skal være.

Det betød, at Byggesjakket for denne aften bestod af Keeper, Falk, Flemming, Martin og ostepoppen Brix aka Pac-man. Dermed bestod Vingutterne så af Jan, Steffen, Paul, Gert E og mig.

Som sidst var reglerne for battlen rimelig simple. Hver deltager skulle medbringe en vin, som modstanderholdet skulle gætte både primær drue og land på. Det var åbenbart trængt ind hos alle, for vel ankommet til Nullermands lille ydmyge bungalow, så stod der snart 10 vine, behørigt indpakket i sølvpapir på køkkenbordet.

Men inden vi skulle i gang med vor battle, så skulle vi – som alle gode hold – lige varme op og til det formål, så havde Brix fundet godt med armor frem … både en række boblerne samt lidt hvidvine … og endda fra nogle af de Brix’s højeste hylder … dem han har svært ved at nå.

Derfor satte vi os ud i havestuen, hvor vi nød 4 mousserende vine, inden vi satte os til bords, hvor vi sammen med de første par retter fra ta’ selv buffeten også drak lidt god hvidvin af forskellig herkomst, men samlet så smagte vi inden battlen disse vine:

Vinene – opvarmning

Flere af vinene havde jeg smagt før … 2 af champagnerne og 2 af hvidvinene, så der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser, men atter må jeg bare sige, at 2002 Piper-Heidsieck, Cuvée Rare og 2012 Cuvée Dom Pérignon var lige så imponerende som første gang og 2013’eren af Dom Pérignon var virkelig lækker.

Vinene – the battle

Men inden længe, så startede den ultimative battle, hvor de to vinklubber skulle dyste. Hvem kan bedst smage vinene i glasset? Gætte land … og drue? The ultimate challenge.

Vi havde inden kampen aftalt, at vi blot skulle finde vine, som vi selv elsker fremfor vine fra ukendte land og på ukendte druer, men efter vor battle kunne man konstatere, at der slet ikke var hverken Barolo, Barbaresco, Brunello, Bourgogne … endsige en enkelt vin på Pinot Noir / Spätburgunder.

Men samlet så smagte vi disse vine i denne rækkefølge:

Jeg havde tidligere smagt den vin, som jeg selv havde med … og samtidig også 2 af de andre vine, som vi smagte. Byggesjakket havde forinden samstemt deres vine, men det havde Vingutterne ikke.

Konkurrencen

De valgte vine voldte problemer at spotte på begge sider af bordet, men Byggesjakket endte med bar røv … gættede ikke land eller drue på nogle af de 5 vine, som Vingutterne havde medbragt, mens det så forholdt sig anderledes omvendt … der gættede Vingutterne så 2 rigtige og blev dermed aftenens vinderteam … som i 2016.

Men samlet en hyggelig aften … tak til Brix for at ligge rønne til det skønne selskab af vinelskere.

Byggemøde 20. maj … med Nullermands hardnittersko på bordet

Det var Keepers tur til at være vært for det altid skræmmende byggesjak, men det var måske derfor, at Nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner og Kim Schumachers uægte søn havde taget sine sko med nitter på.

Det er utroligt, hvad man kan købe i Netto, men Brix var glad for sine sko og man fik helt deja-vu til Steppeulvenes sang Dunhammeraften, hvor Skaløe synger om sine violette snabeltyrkersko. I hvert fald røg skoene hurtigt op på bordet udenfor, hvor solen tilsmilede det fine byggesjak aka vinklub.

For hvad var mere naturligt end at starte på terrassen, når nu sommeren for alvor viste tænder? Så efter ankomsten røg vi så hurtigt udenfor igen, hvor vi kunne lave de sædvanlige mobberier, mens Keeper inden længe kunne servere lidt appetizers og bobler … så var aftenen ligesom allerede i gang.

Og det var ikke bare almindelige bobler … for det viste sig, at det såmænd var 2 champagner fra Louis Roederer, bl.a. den ikoniske og pænt dyre topchampagne Cristal  i årgang 2014.

Ja faktisk var vejret så godt, at vi udover boblerne og appetizers også snuppede forretten og aftenens 3 hvidvin udenfor … og først trak indenfor til hovedretten senere, hvor det begyndte at blive køligere.

Maden

Keeper havde nemlig inden vi kom planlagt en formidabel middag, som bestod af disse retter:

  • Appetizers; Små Mini Vol au Vent med stenbiderrogn creme, ristet brød m/røget dyreryg & aioli samt gedeost m/valnødder & honning
  • Forret; Sej i hummerbisque med hvide asparges, stenbiderrogn, trøffelaioli og rabarberkompot
  • Hovedret; Stegt dyreryg m/saltbagte kartofler, svampe og rødvinssauce
  • Dessert; Æbletærte med råcreme

Lad os lige kigge nærmere på retterne:

Små Mini Vol au Vent med stenbiderrogn creme, ristet brød m/røget dyreryg & aioli samt gedeost m/valnødder & honning

Sammen med boblerne nogle herlige små appetizers … nogle med stenbiderrogn creme i små Mini Vol au Vent, nogle toast med røget dyrekølle, som Keeper selv havde skudt. De havde lidt trøffel aioli og derudover var der også toast med gedeost, valnøder og honning, men gedeost er en ost, som deler vandene … jeg er dog fan.

Sej i hummerbisque med hvide asparges, stenbiderrogn, trøffelaioli og rabarberkompot

Forretten bestod af fisk … lidt stegt sej med en intens hummerbisque, lidt stenbiderrogn, hvide asparges, rabarberkompot og trøffelaioli … det smagte fandeme godt … og så sprængfyldt med smag og suppleret med flere hvidvine, som vi selvfølgelig jo skulle gætte.

Stegt dyreryg m/saltbagte kartofler, svampe og rødvinssauce

Hovedretten havde Keeper selv skudt … sikkert et vådeskud, men et godt af slagsen. Det var stegt dyreryg og hertil saltbagte kartofler og svampe, men selvfølgelig også lidt sauce … vistnok rødvinssauce. Der er nu altid noget eksklusivt og lækkert over dyreryg.

Æbletærte med råcreme

Senere på aften – efter godt med vine – kom der lidt dessert på bordet og det var en lille æbletærte med råcreme … en kombi, der bare altid passer godt sammen og smager dejligt.

Vinene

Atter bestod feltet af 14 vine … virkelig et flot og eksklusivt felt bestående af masser perler og kun én vin havde jeg smagt før og det var en 2018 Dernauer Spätburgunder fra Weingut Bertram Baltes.

Dermed så feltet sådan her ud:

Der var mange højdepunkter og for mig var det Cristal champagnen, Pio Cesare Barolo stod også knivskarpt i årgang 2016, Baroloen fra Fratelli Revello var fin, bourgognevinen fra Lucien Le Moine utrolig lækker og så bliver jeg sgu også altid begejstret for Chat Sauvage vinene … og det gjaldt også her.

Konkurrencen

Der er battle til sidste vin … og nogle gange, så skal man bare følge sin første indskydelse, fx tænkte jeg omgående Julie Bertram, da jeg smagte deres 2018 Dernauer Spätburgunder … for den har en smule reduktiv næse … men jeg endte med at gætte på noget andet.

Sådan er der så meget … men for at springe til resultatet, så endte Falken med sejren og Flemming med sorte Per … men Brix og jeg så måtte tage til takke med et plads midt i feltet.

Men sikke en aften … stor tak til Keeper for fremragende aften i sommersolens skær.