Kategoriarkiv: Vinaftener

Vingutterne

Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.

Byggesjakket

Byggemøde 27. februar 2021 … med 5 negative og 1 positiv

Selvom COVID-19 fortsat holder verdenen i et fast greb, så besluttede byggesjakket alligevel at mødes til endnu en vinaften, men det var med coronatest forinden for alle mand … ex Houlberg, der fortsat var indenfor 12 ugers grænsen fra smitten, men hvor befriende igen at mødes til en hyggeaften.

Det var også lang tid siden vort sidste byggemøde … faktisk havde vi ikke være samlet siden oktober sidste år, svarende til 133 dage eller 3.193 timer, hvilket også svarer til 11.494.800 sekunder. Dermed var der også god grund til, at vi alle havde glædet os.

Det var Coco aka Mikkel aka Danmarks grimme sygeplejerske, som stod for tur som aftenens vært. Han var denne gang totalt klar til vor besøg, selvom Brix forsøgte at forpurre dette med et nøglestunt og Keeper aka slowhand kom fashionable 15 minutter for sent som en vaskeægte rockstjerne … på den måde var alt ved det normale.

Altså lige bortset fra, at det var 5 negative byggesjak medlemmer, som den positive Houlberg skulle være sammen med. Men de var nu ikke så negative, da de først fik smidt lidt vinos i kæften.

Persongalleriet

Med så lang tid siden sidste samling, så havde vi næsten helt glemt vores forskellige roller og øgenavne i byggesjakket, så måske er det på sin plads lige at gentage den del.

Maden

Coco havde på den madmæssige front – som ved sidste byggemøde hos Keeper – allieret sig med Betina fra Mad Med Smag, der også har leveret mad til flere af byggemøderne de seneste år.

Det var et kæmpestort tapasbord med alle mulige retter. Jeg kan vist ikke huske alle retterne, men nullermanden – nu også med det nye alias 0’er manden – havde sit døje med de krydrede retter, som var lidt for stærke til hans sarte gane … men det kan jo ikke være flødehavarti det hele!

I får her lige en billedkollage med retterne:

Vinene

På den vinmæssige front blev det et sjovt blend … ikke et Bordeaux blend, men et blend af oversøiske og europæiske vine og de fleste fra de gode folk hos Jysk Vin … hvis man lige fraregner starten med den billige supermarkedsvin, som Coco kækt og autonomt lagde ud med.

Mine favoritter denne aften var klart de europæiske anført af Brunello di Montalcino Poggiarelli, som jeg også tidligere har smagt blot i anden årgang. Men samlet så feltet sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. En enkelt havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til min tidligere anmeldelse.

Konkurrencen

Nogle af vinene var svære at gætte … og flere gange kom vi til kort, som fx med en argentinsk Tempranillo. Dét er vist første gang, at jeg har smagt en sådan. Alligevel lykkedes det at spotte både drue samt land for en del af vinene og da vi gjorde pointene op, så havde jeg trukket det længste strå.

Coco havde lavet et skema, hvor vi skulle skrive vore bud og så var det planen, at vinene først skulle afsløres til sidst, men det ændrede han undervejs, således vinene løbende blev afsløret … men efter vi havde skrevet vor bud ned. Det er vist en meget fair måde.

Den løbende afsløring giver bare lidt mere snak om de enkelte vine, for dels drøftes de før vores bud og derefter også, når vinen først er blevet afsløret. Optimalt.

Tak for god aften til vært Mikkel Coco !!!

Vingutterne

Vinaften 12. december 2020 … med coronabanden

Ved vingutternes forrige vinaften hos Steffen tilbage i september havde vi mundbindene på i taxa’en på vej hjem, men ved vor netop afholdte vinaften hos mig sneg corona virussen sig nærmere … ja faktisk så tæt, at vi alle blev smittede altså undtagen Paul, som jo altid skal være noget for sig selv.

Vi sad ellers med god corona afstand, men det viser også bare, hvor nemt det lort smitter. Men alt det fandt vi først ud af efterfølgende sen tirsdag eftermiddag , hvor Steffen blev testet positiv. Men det var vi imidlertid fuldstændig udvidende om, da vi kl. 18.00 lørdag den 12.  december samlede os til sidste vinaften i det herrens år 2020.

Jeg havde som vært ladet mig inspirere af den kommende højtid og brugt dagen på at forberede en menu, der emmede – og forhåbentlig også duftede – af jul, men med et lille tvist. Jeg havde totalt hipt kaldt menuen Det’ jul, det’ cool … med et tvist … og den så sådan her ud:

Menuen var også valgt med en lille skummel bagtanke, idet jeg havde en række Ribera del Duera vine liggende, som jeg skulle teste som mulige julevine, så hvorfor ikke vælge 2 af de vine til min menu … de vil jo passe perfekt. Dermed kom aftenen således til at stå i julens tegn.

Vi startede stik imod traditionerne ikke straks i havestuen, men omkring den store køkkenø i Houlbergs nye køkken, hvor vi først indtog lidt bobbelvand … en 2017 Crémant d’Alsace Brut Nature fra Domaine Bechtold. Vi tog dog hurtigt glasset med ud i havestuen … traditioner er jo traditioner og hvis det ikke skal gælde ved juletid, hvornår skal det så?

Appetizer: dadler

Jeg servede så en lille appetizer til de sidste bobler … en simpel lille sag med valnødder, dadler og bluecheese i lidt butterdej. Let at lave og meget smagfuld, specielt hvis man er til blåskimmelost.

Dessert; æbleskiver

I det julede tema havde jeg valgt at lave æbleskiver til forret … salte æbleskiver med røget hellefisk, peberrod og solbærchutney. Det kan med andre ord ligne almindelig æbleskiver, men i dette salte udgave kom hellefisken virkelig frem sammen med en lidt hot chutney, der sparkede med lidt sennep og peberrod.

Til forretten fik vi også tro mod traditionerne lidt hvidvin og jeg havde valgt en toplækker, skræmmende flot Bourgogne Blanc fra den lille kultproducent Vincent Dancer.

Hovedret; andesteg

En julemiddag kræver selvfølgelig andesteg. Jeg havde valgt and i to variationer, nemlig både confiteret & rosastegt and og et tilhør med Pommes Anna, syltede rødløg og en intens portvinssauce.

Tror sgu også, at jeg ramte helt plet med både et halv confiteret og et halv rosastegt andebryst til hver.

Portvinssaucen var kogt ind på ikke mindre end 1½ flaske Rozés portvin … lidt frås, men kun det bedste er godt nok til gode vinvenner og til hovedretten var der ellers en række sindssygt lækre rødvine. Dem vender jeg tilbage til om lidt.

Dessert; risalamande-kage

Det ligner måske ristede løg, som er drysset ovenpå min lille kage, som helt simpelt er lavet af risalamande tilsat lidt husblas på en bund af bagt marcipan … og så med bagt marcipan-drys ovenpå … ikke ristede løg.

Vi endte med at nuppe lidt fra den overskydende halve flaske 2017 Rozés portvin til desserten. Der var selvfølgelig også en mandel i en af kagerne, så mandelgaven snuppede Steffen … en flaske med lidt spansk Rioja vin.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Det var lutter lækre og spændende vine og et par af vinene – nemlig … Ribera del Duero vinene – har jeg faktisk allerede postet her på bloggen.

Derudover var jeg specielt imponeret af den hvide Bourgogne Blanc fra Dancer, den sydafrikanske Cinsault, altid fabelagtige Àn/2 og den syrlige Kaliber 48 Spätburgunder. Jeg har selvfølgelig ovenover linket til mine anmeldelser af vinene.

Afslutning

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, selvom der var mange svære vine imellem. Jan tog førstepladsen med 8 point, mens Steffen bed ham i haserne med 7 point … og ja, jeg tager gaven med igen næste gang 🙂

Det var en bare en perfekt afslutning på året … fabelagtig selskab, god mad samt drønlækre vine. Desværre viste det sig imidlertid, at Steffen havde corona, hvilket han fandt ud af tirsdag eftermiddag og så måtte vi alle testes, hvor kun Paul klarede frisag. Nu sidder Houlberg i isolation og tænker tilbage på en dejlig aften.

Byggesjakket

Byggemøde 17. oktober 2020 … med et sandt batteri af lækre vine

En frisk, kold og solrig dag midt i oktober måned var det atter blevet tid til det traditionsrige byggemøde med byggesjakket. Det var vor arbejdsformand aka Keeper, som skulle huse dette kuld utilpassede og mærkelige personligheder og havde indkaldt os til fremmøde startende kl. 17.30.

Vi arriverede alle med punktlig præcision og samledes omkring køkkenøen til lidt velkomstbobler og lidt snack. Keeper havde lavet nogle fantastisk smagfulde små hapsere med røget dyrkølle, gedeost og tomatmarmelade. De smagte afsindigt godt.

Boblerne skulle vi gætte … alle identificerede, at dette måtte være vaskeægte champagne og halvdelen gættede på, at den var lavet på Chardonnay og den anden halvdel Pinot Noir.

Det var en Non Vintage Gustave Roché Brut Selection Premier Cru, Champagne fra champagnehuset N.V. Sas Bauchet og denne lavet på 70% Chardonnay og 30% Pinot Noir. Sjovt nok er den tidligere lavet på fifty/fifty af de to druesorter, så dermed havde alle en smule ret, selvom vore uskrevne regler tydeligt siger, at der udelukkende er point til dem, som gætter den drue, som der er mest af i vinen.

Øv … jeg sagde Pinot Noir.

Efter de indledende hånlige bemærkninger, boblerne og de små snacks, så bød Keeper os til bords. I tråd med seneste byggemøder, så havde Keeper fået – eller vel rettere – købt maden udefra og igen fra Betina fra Mad Med Smag, som har leveret mad til flere af byggemøderne det seneste år.

Det var et kæmpestort tapasbord med alle mulige retter. Jeg kan vist ikke huske alle retterne, men det bestod af noget tunmousse, en slags små kurve med fiskemousse, rejer og røget laks, noget kylling, kyllingespyd, tærte, en slags sandwich med oksemørbrad og så alverdens tilbehør.

I får her lige en billedkollage med retterne:

Derudover var der også lige kage og så et stort ostebord lidt Arla Unika oste og Keeper havde lavet det således, at der kom hvidvin til ostene, selvom vi egentlig var godt i gang med rødvinene, men det fungerede bare supergodt.

Keeper havde lavet en imponerende smageprogram, som vist overraskede de fleste … masser af tyske vine, masser af Pinot Noir aka Spätburgunder og så såmænd lidt godt italiensk i form af en ægte Conterno Barolo.

Samlet så feltet dermed sådan her ud:

Sikke mange højdepunkter … hvor den eneste vin, som var lidt speciel – eller i hvert fald anderledes – var den sidste vin … den spanske Tempranillo 50 Aniversario fra Rodriguez & Sanzo, som var en ekstra vin, som alene blev serveret for at finde vinderen i vores blindsmagning, som efter de 10 vine stod lige mellem Falken og undertegnede.

Jeg havde godt nok på Fattoria dei Barbis Brunello di Montalcino haft Brunello som første tanke, men et stigende tannin-niveau i takt med luft i glasset fik mig til at ændre mit bud til lidt Nebbiolo.

Dermed røg sejren, da jeg var helt væk på den sidste Tempranillo, der også var lagret på gamle whiskey-fade. Den gættede Falken dog imidlertid og tog dermed fortjent sejren.

Ellers blev det en aften i stil med øvrige med en masse af vinsnak, snak om ost, huse og samtidig også en indledende snak om en vintur til Tyskland en gang næste år.

Tak til Keeper for en episk aften.

Vingutterne

Vinaften 26. september 2020 … refleksioner med mundbind i taxaen

En god spids over midnat – nærmest midt om natten – behørigt iført mundbind i den tilkørte Mercedes C220d taxa med en indelukket og halvhamper aroma af alkohol, hvidløg og ost inde under mundbindet kunne jeg med et skjult smil tænke på endnu en vinaften med mine gamle vinvenner.

Jeg var på vej hjem og den overbærende taxachauffør havde lige smidt to af vinvennerne af – ikke fordi, at de havde opført sig skidt, men fordi taxaen var nået til deres respektive hjemadresser – og nu blot skulle transportere undertegnede hjem til min bolig lidt længere udenfor byen.

I taxaen omsluttet af nattens mørke og små, nærrige glimt fra en nærmest kvartmåne, kunne jeg reflektere over aftenen hos Steffen, hvor vi igen smagte fabelagtige vine til Steffens gode, hjemmelavede mad, som vi allerede kunne dufte, da vi vel omkring 7-8 timer tidligere end den natlige taxatur havde startet aftenen.

Men den smagsløgslammende dejlige duft skyldtes, at Steffen myreflittigt rumsterede i køkkenet og havde tilberedt en middag, som bestod af en 3 retters menu med en lille appetizer, men inden vi kom så langt, så havde vi fået stukket et glas i hånden med lidt mousserende vin … som om Steffen havde læst vore tanker.

Den mousserende vin var blot første vin, som vi i vores sædvanlige blindsmagning skulle give vort bud på. Det var en Franciacorta vin, hvilket var min første indskydelse, som jeg – da den smagte mega super – ændrede til at være en ægte fransk.

Nogle gange skal man bare holde fast i sin første indskydelse.

Nå, men derefter gik vi til bords til Steffens forberedte gastronomiske udskejelser, hvilket bestod af:

  • Appetizers; Bruchetta med tomat og mozarella samt bruchetta med auberginer, tomat, kapers og ansjoser.
  • Forret; Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron
  • Hovedret; Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg
  • Dessert; Udvalgte oste

Vi bringer selvfølgelig lige et par billeder af retterne.

Bruchetto med tomat og mozarella samt bruchetto med auberginer, tomat, kapers og ansjoser

Steffen har lavet disse bruchetta før … men det var en happy revisited, for de smager monstergodt. Den ene med tomat, basilikum og mozarella er meget klassisk, men jeg er nu helt specielt vild med den anden, som er et skønt sammensurium af auberginer, tomat, kapers og ansjoser. Fin sammen med lidt bobler.

Røget laks fra Rosengården ovenpå fennikel, spinat og citron

Som forret lidt røget laks fra Rosengården ikke langt fra Steffen, her ovenpå fennikel, spinatblade (tror jeg nok), citron og lidt creme af en mere ukendt slags. Hertil fik vi aftenens eneste hvidvin, hvilket var en 2018 Hook & Ladder Winery, Russian River Valley Estate Chardonnay … en vin, som jeg tidligere har smagt.

Oksemørbrad med rodfrugtmos, svampesauce, forårs- og perleløg

Som hovedret havde Steffen lavet dejlig mør oksemørbrad og dér går man jo aldrig fejl … og den var suppleret med rodfrugtmos, en fed svampesauce samt både perle- og forårsløg. Nam.

Udvalgte oste

Senere på aftenen – efter talrige vine – var der lidt dessert, en lille tallerken med et udvalg af lidt oste. På det tidspunkt var vi allerede igennem mange af aftenens rødvine, som vi hver havde taget 2 med af til den store blindsmagning.

Og lad os da endelig løfte sløret for, hvilke vine vi hver især havde medbragt til vinaftenen, for hele artilleriet så nemlig sådan her ud:

Den hvide Chardonnay havde jeg smagt tidligere … det var også tilfældet med den Brunello, som jeg selv havde medbragt. Og sikke et fint felt … men anmeldelserne kan du læse om i de indlæg, som jeg har linket til ovenover.

I vores indbyrdes dysten om at spotte drue og land, der tog Jan kegler denne aften og ramte sindssygt mange af vinene, mens jeg mere beskedent måtte tage til takke med sidstepladsen. Sådan går det nogle gange … og jeg må lide den tort, at skulle tage præmien med til næste vinaften, som jeg i øvrigt selv skal stå for.

You win some and you loose some. So ist das Leben.

Mens taxaen trillede hen foran mit houlbergske palæ, så kunne jeg lige nå at sende en varm tanke til mine vinvenner og specielt Steffen som aftenens vært. Jeg fik afregnet og vaklede op til min seng, som tog venligt imod mig og gav mig nogle timer helt væk, inden jeg så næste dag med mandsmod, små raske skridt og småtungt hoved returnerede de 15 kilometer på gåben for at afhente bilen min.

Vingutterne

Vinaften 6. juni 2020 … en regnfuld sommeraften

Den sjette i sjette klokken seks var til huske … for det var dagen for endnu en vinaften med vingutterne. Sommeren var så småt ovre os, men lige denne aften var truet af mørke skyer og regnvejr.

Men det var heldigvis kun udenfor, men indendørs hos Paul var munter, travl og klar til at værte endnu en vinaften for os … og med os mener jeg foruden Paul selv Jan, Steffen og så undertegnede. Og allerede ved ankomst kunne vi dufte, at Paul virkelig havde været flittig … i hvert fald i køkkenet.

Vi startede vor vinaften omkring Pauls jomfruhvide køkkenø med første glas vin. Det er hos Paul altid hyggeligt at starte i køkkenet og han serverede os en en lille rosévin, som dermed også var den første vin i aftenens blindsmagning. Sådan en fætter er altid svær af gætte, men flere fik point for Frankrig, mens ingen ramte den primære druesort Cinsault.

Efterfølgende har jeg så opdaget, at den primære drue faktisk er  slet ikke er Cinsault, men derimod Grenache, hvorfor der faktisk blev høstet flere point, således Jan og Steffen tog 2 point og Houlberg et enkelt.

Mens vi smagte og gættede, så havde Paul færdiggjort aftenens forret, lidt lufttørret saltet oksefilet aka bresaola toppet med lidt rucola, melon, parmesan og olie. Og dermed kunne vi fluks gå til bords, mens Paul også åbnede en hvidvin … helt som vi plejer og traditioner skal jo holdes.

Og den hvidvin var sgu svær at gætte, men Jan spottede dog, at vinen var lavet på den lidt aromatiske Viognier, men ingen gættede, meget naturligt, at vinen var fra Israel, nemlig en Upper Galilee Viognier fra Galil Mountain Winery.

Udover den lille frisk forret, så havde Paul sørget for lidt græsk mad til os til hovedretten, nemlig grillet barbequemarineret lam og så det helt klassiske tilbehør som græske kartofler, græsk salat og selvfølgelig tzatziki. Til dessert stod den på ost.

Vi havde alle medbragt lidt spændende vine og dermed kom aftenens vinøse felt til at se sådan her ud:

Der var masser af gode overraskelser, bl.a. havde Jan medbragt californisk Trousseau vin, der i glasset mindede om en oldgammel sherry og jeg havde taget den Pinot Noir Précoce Nature fra Klitgaard Vin, som jeg tidligere har skrevet om.

Men derudover var der også mere mainstream vine fra mange forskellige områder som Veneto, Piemonte, Bourgogne, Rhône, Ribera del Duero og Bierzo, så vi kom godt omkring.

Ovenover har jeg som sædvanligt linket til mine anmeldelser og beskrivelser af alle vinene.

I vor indbyrdes battle om at spotte land og drue ved de enkelte vine gik det lidt ujævnt, hvis man skal være venlig. Jan bragte sig allerede fra starten i spidsen med at spotte Viognier druen på den isralske vin og den føring holdt han i mål, men jeg på sidste vin fik overhalet Paul, der så måtte nøjes med en ærefuld sidsteplads.

Igen en hyggelig aften … og tak til Paul for god værtskab.

Byggesjakket

Byggemøde 23. maj 2020 … fedt at mødes igen

Corona krisen var skyld i aflysningen af det plansatte byggemøde sidst i marts måned, men nu – hvor landet så småt begyndte at åbne op igen – så forsøgte vi igen at gennemføre det, som skulle blive en stor italiensk aften med Falken som aftenens chauffør og stunt-driver.

Mens vi andre havde samlet lidt forråd på vores ellers veltrimmede kroppe under Corona dvalen, så havde Falken nemlig indsamlet en lille perlerække af vine fra det italienske land … de fleste dog medbragt til vor lille andedam fra sidste års ferie i Italien.

Dermed blev det ikke en aften med den sædvanlige blindsmagning, men i stedet havde Falken lavet et hæfte med et række spørgsmål om italiensk vin … for sådan en aften skal jo ha’ en vinder og en taber, selvom vi vinmæssigt denne aften alle blev vindere.

Falken havde nemlig samlet en række store italienske kanoner, der som højeksplosive flaske-til-mundmissiler lå klar til aftenens store brag af en smagning med navne som Giacomo Conterno, Elena Walch, Tignanello, Nervi og mange andre.

Men inden vi nåede så langt, så startede vi på den overdækkede terrasse med lidt spumate … 2 italienske mousserende vine fra både Bertanis vingård Puiatti i Friuli-Venezia Giulia og fra Ferrari Trento, så dermed blev aftenen startet med stil.

Derefter skulle vi indenfor, for på den madmæssige front havde Falken allieret sig med Bettina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl, som havde lavet lidt … øhhh meget tapas til os, og de første retter var allerede klar til os suppleret af aftenens ene hvidvin, som for mig blev et glædeligt gensyn … en 2017 Staforte Soave Classico fra Graziano Prà i Soave, et vinhus jeg besøgte sidste sommer.

Lindes Køkkenliv med Sjæl havde givet den full throttle med en virkelig stor tapasmenu, hvor den ene efter den anden ret – med elegant hjælp fra Falken – kom flyvende ind. I får lige, spredt i et lille galleri, lidt fotos af de mange retter.

Et lille PS aka nota til mig selv … husk lige næste gang at tage edamamebønnerne ud af bælgen.

Undervejs startede Falken så sin konkurrence … Wine Tasting The Battle, hvor hver side med spørgsmål i hæftet passede til den vin, som vi var i gang med at smage, som fx ved hvidvinen med 2 tilhørende spørgsmål, nemlig;

I hvilken vinregion ligger Soave? Der var 3 valgmuligheder, nemlig enten Alto-Aldige, Friuli-Venezia Giulia eller Veneto. Derudover var spørgsmål nr. 2; hvad er hoveddruen i Soave med mulighed for at svare på Trebbiano Nostrano, Pinot Bianco eller Garganega.

Vinene

Og aftenens felt af rødvin startede med et par spørgsmål om Alto-Aldige, da vi vinmæssigt startede det store røde felt med en 2016 Pinot Nero Ludwig fra Elena Walch … sikke en start.

Samlet var det et virkelig respektindgydende felt, som bestod af en masse flotte vine. Falken havde allerede inden smagningen løftet et flig af sløret og afsløret, at vi skulle smage Barolo fra Conterno, så samlet set så feltet sådan her ud:

Det var alene vinen fra Graziano Prá, som jeg havde smagt tidligere, men der var sindssygt mange flotte vine, hvor specielt Walch, de to Barolo’er, Nervi, Barone Ricasoli, Tignanello og Gajas sicilianske Etna Rosso imponerede mig.

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og ratings af alle vinene fra aftenen.

Og hvor var det godt igen at mødtes … der var som altid masser af grin, voksenmobberier, vinsnak, alvorlige emner – ikke mange – og så selvfølgelig dårlige vittigheder og konkurrencen.

I konkurrencen afslørede Falken løbende – side for side – de rigtige svar og indsamlede pointene for hver omgang, vin for vin, spørgsmål efter spørgsmål og til sidst blev den endelig vinder fundet … selvfølgelig den mest nørdede af flokken … yours truly.

Efter det officielle program, så åbnede Falken endda et par flasker mere og det blev dermed sent, inden jeg mæt, tilfreds, småfuld, glad og opstemt vaklede hjem …. men en stor tak til Falken aka sjakbejsen for denne flotte aften. Klasse. Grado. Fantastico.

Og så godnat … og sov godt.

Vingutterne

Vinaften 18. april 2020 … i Covid-19’s skygge

Forløsning … endelig en aften sammen med vingutterne efter lang tid uden en eneste vinsmagning. Efter en periode, hvor hver eneste lille smagning. vinture og hyggeaftener blev aflyst, så var det rart igen at møde vingutterne … også selvom det var sådan lidt med afstand til hinanden.

Ja lige præcis med disse gutter var det måske endda en fordel … under alle omstændigheder, så havde vi valgt at fastholde den aften, som vi havde planlagt for måneder siden, men nu blot med skyldig respekt af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne havde udstukket med lidt afstand til hinanden og masser af sprit.

Sidstnævnte havde vi taget særdeles alvorligt, så vi havde derfor selvfølgelig – as usual – masser af vine, nemlig et program med ikke mindre end 10 spritholdige vine, da vi alle havde medbragt 2 vine og aftenens vært Jan derudover diskede op med en mousserende vin som velkomst og en hvidvin til forretten.

Da vejret var fabelagtigt, så startede vi på terrassen med lidt bobler og så appetizers. Den mousserende vin serverede Jan også blindt, og vi var sikre på, at det måtte være ægte fransk champagne, men det var imidlertid en Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland i Rheinhessen. Flot vin.

Dermed skød vi en vinaften i gang, hvor vi nød at komme ud blandt næsten normale mennesker igen, Vi havde dog svært ved at spotte druer og land for de vine, som vi serverede … men det må jo blot tilskrives manglende træning under coronakrisen.

Jan havde denne gang madmæssigt allieret sig med Kevin på Norevent, men havde suppleret aftenens menu med nogle af sine egne små appetizers. Dermed kom menuen til at se sådan her ud:

  • Appetizers: Gratineret gedeost på kiks med rosmarin & honning, ristet brød med tomatpesto, ansjoser & rødløg samt ristet brød med andepaté og cornichoner.
  • Forret: Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip
  • Hovedret: Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky
  • Oste: Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks
  • Dessert: Rabarber med hvid chokolade, lakrids og sorbet

Som vanlig kommer her lidt om maden denne aften:

Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip

Jan sagde, at Kevin fra Norevent havde fortalt, at retten egentlig skulle ha’ været med hvide asparges, men at disse pt var umulige at skaffe. Det blev i stedet de grønne af slagsen, men det er samlet en lille lækker ret, som Jan på den vinøse front havde suppleret med en toplækker Garganega Soave vin fra Cantina Filippi. Den spottede ingen af os … men virkelig cremet og lækker vin.

Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky

Hovedretten denne aften var en rulle med farveret unghanebryst, meget blød og saftigt kød, super tilbehør … og så selvfølgelig en stor røvfuld vine, som virkelig overraskede os. Samlet så feltet af vine således ud:

Der var et sindsygt flot felt, som overraskede … det er næsten ene af perler, bl.a. Garganega fra Filippi, Foradori, Picaro, de 3 østrigske og den eneste skuffelse var faktisk aftenens dyreste, nemlig en Barolo Monprivato fra Mascarello, som var totalt lukket og måske endda fejlbehæftet. Jeg synes, at jeg kunne ane lidt prop, men et snus til selve korkproppen viste ingen fejl. Mystisk.

Jeg har selvfølgelig som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene fra det eksternt flotte felt.

Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks

Undervejs – mellem alle vinene – snuppede vi også lidt ost, for det har jo aldrig skadet nogen. Og vi så også ud til at nyde lidt godt ost sammen med vinene.

Vinene satte vor vinkundskaber på prøve, og generelt var det ikke dagen, hvor vi sejrede. Ved vejs ende lykkedes det dog Houlberg at trække en smal sejr hjem, mens Steffen og Paul måtte dele andenpladsen, mens Jan tog sidstepladsen.

Da jeg havde gaven med – og det jo ikke giver mening at få sin egen gave – så måtte Paul og Steffen i omkamp. Den vandt Paul.

Og hvor var det dejligt at mødes igen … så stor tak til alle, specielt Jan som aftenens vært.

Byggesjakket

Byggemøde 29. februar 2020 … en grødet affære

Der var grøde i vejret på dag 60 i den gregorianske kalender, også  kendt som skuddagen den 29. februar … en lille, lidt uanseelig dato, hvor der normalt ikke sker alverden. I 1968 bekendtgjorde man dog på netop den dato opdagelse af den første pulsar i rummet. Men det er sikkert gået de flestes næser forbi.

Det var også på netop denne dato – blot i 1940 – at prins Aage, dansk prins og greve af Rosenborg, gik bort i Taza i Marokko. Men det var jo way back før den houlbergske tidsregning.

Men her 80 års dagen efter den eventyrlystne Aages død var der også grøde i det houlbergske hjem, hvor jeres vinblogger nu ventede ankomsten af 5 kæmpestore grødhoveder aka byggesjakket til årets første byggemøde og havde sat et tema for aftenen, som bare – kort og godt – hed GRØD … en gammeldags og igen moderne spise.

Grød er langt mere end havregrød og risengrød, og trenden har udviklet sig de seneste år til igen at inkludere både alverdens dejlige måltider til hele dagen og flere kornsorter, nødder, frø og kerner, som man fx ser i disse forskellige ’ottoer som kan tilberedes på mange flere måder end med de traditionelle risotto ris.

Tidligere havde vi i Danmark tradition for at sætte grød på vores madplan en gang om ugen, dels for at spare lidt på budgettet og dels fordi det er et sundt, nærende og velsmagende måltid.

I dag er grød med andre ord totalt in … der er sgu endda poppet grødbarer op i flere storbyer rundt i landet. Jeg er selv faldet for grød som en del af en sund kost, og det skulle det kødhungrende byggesjak så udsættes for denne aften.

Jeres moderne vinblogger havde været i genbrugshjørnet og fundet en 3-retters grødmenu frem, som jeg tidligere havde anvendt … blot overfor nogle andre stakler, men alt det (og helt sikkert meget mere) anede de 5 tykskallede grødhoveder intet om, da de stort set alle punktlig arriverede til aftenen … lige undtagen Keeper, der havde SMS’et en 10 minutters forsinkelse.

Jeg havde lavet lidt chips til at starte på og – totalt innovativt – lavet chipsene på to slags grød for at holde aftenens tema … og vel de mest klassiske danske typer grød, nemlig havregrød og øllebrød.

Den første var lavet på havregrøn m/paprika og chili, mens den anden var lavet af øllebrød med fennikelfrø og  citronpeber. Hertil havde jeg lavet lidt hytteostcreme til dyppelse.

Mens vi ventede på Keeper – velvidende, at  sølle 10 minutter i det keeperianske univers er noget længere end i vor daglige tidsregning, så satte vi os – som vanen tro i det houlbergske palæ – ud i havestuen og nød så en rest fra køleskabet … lidt hvid bourgogne, helt udenfor nummer, og så mine grødchips.

Både den gode Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner aka Kim Schumachers uægte søn og sjakbajs Falk havde allerede nervøse trækninger i mundvigene ved udsigten til en aften med grød på menuen uden et stykke kød, men Falken fik fluks via mobilen alarmeret fruen derhjemme, at hun absolut måtte tage lidt mørbradgryde med hjem fra svigermor.

Falken havde nemlig allerede kigget på det lille menukort, som tilsyneladende helt angst provokerende lå ved hver tallerken på spisebordet og bare sagde GRØD. Selve menuen så sådan her ud:

Inden vi fik gumlet færdig på de kunstfærdige grødchips, så ankom sidstemanden (faktisk godt øgenavn til den langsomme fyr) endelig, og så startede ballet ellers med lidt berusende bobler … og samtidig blev blindsmagningskonkurrencen således skudt behørigt i gang.

De første vine var hvide af herkomst, men tilsyneladende noget svære at gætte, bedømt efter pointene. Kun Flemming spottede, at hoveddruen i boblerne var Pinot Noir og så kom der ellers point for land på et par enkelte af de øvrige hvidvine. En Riesling blev også spottet af de fleste, men ingen gættede, at den fra fra Australien.

De sidste to af hvidvinene blev indtaget ved spisebordet, hvor den spiseske-venlige menu nu skulle stå sin prøve. Den første af retterne var byggrød … som i dagens anledning måske burde ha’ været en byggegrød.

Maden

Byggrød med yoghurt, tyttebær & enebærrøget bacon

Det er en lille fin ret, som også – trods skeptiske miner fra sjakket – endte med at få store roser. Det er jo egentlig bare perlebyg, som er kogt med 3 hakkede citauerløg og 1 liter sødmælk. Lidt godt bacon er ristet af på panden og smidt over grøden med lidt græsk yoghurt og så tyttebær. De forskellige smage passer simpelthen bare vildt godt sammen.

Til den første grød nød vi en 2014 Isolation Ridge Vineyard Riesling fra det australske vinhus Frankland Estate samt en fed, voluminøs 2014 Weißer Burgunder fra Weingut Bernard Huber.

Jeg havde også bagt lidt langtidshævet brød til forretten.

Så gik vi ellers over til rødvinene. Jeg havde møjsom forberedt en rækkefølge med 10 rødvine … som løbende som små projektiler eller lam til slagtning kom drypvis og alle vine, som jeg selv har smagt og synes smager helt fantastisk.  Men lad os lige få maden overstået.

Risotto med svampemix & kylling

Helt klassisk ret med gode Arborio ris, lidt forskellige svampe – her østershatte og kejserhatte – god hvidvin, kyllingefond, en parmasan nede fra ostehandleren og så kylling i. Parmasan på toppen og frisk peber kværnet ovenpå … bang. Jeg elsker risotto.

Risengrød ned æblemos & kanelnøddeknas

Desserten blev risengrød, hvor risene – sammen med lidt rugkerner, speltkerner og hvedekerner – er kogt med sødmælk og vanilje. Der er ovenpå lidt varm kogt æblemos og så nøddeknas, som jeg lavede på en kombi af mandler, hasselnødder, valnødder, græskarkerner, honning og masser af kanel.

Keeper insisterede under desserten, at der skulle lidt sød vin til, så jeg fandt i køleskabet – helt uden for det planlagte program – en lidt 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann i Pfalz.

Samlet set bestod grødmenuen og der var roser undervejs, men selvfølgelig også mange kække bemærkninger om, at det må være smalhals i det houlbergske hjem, når man skulle nøjes med grød og mere spøjse forundringer over, at det var lige så svært at finde kylling i risottoen som en nål i en høstak.

Vinene

Samlet kom vinprogrammet dermed til at se sådan her ud:

Og for fanden, hvor var der mange opture, men det var jo også vine, som jeg selv er vild med. Jeg var helt oppe at ringe over både Hofgut Falkenstein vinen, Lembergeren fra Haidle, Sunier, Meyer-Näkel sad også lige i skabet og de to Barolo’er var topklasse.

Man skulle også synes, at en Valpolicella lige efter et par store Barolo kanoner ville stå svagt, men det gjorde den elegante vin fra Graziano Prà på ingen måder med sit lette og syrlige sind.

Hele sjakket lød også til at være imponerede … og der røg sgu også væske indenbords til sagte suk, hmmm’er og små udtalelser om; det smager sgu godt og sætningen “aftenens bedste vin” og “kongevine” blev også flere gange voldtaget og sagt igen og igen.

Da vinene til dette byggemøde primært bestod af mine af mine ynglingsvine, så havde jeg smagt de fleste før, så kunne jeg slappe mere af, da jeg ikke behøvede at tage smagsnoter … dermed mere tid til maden og gæsterne.

Der var sådan set kun 4 vine, som jeg ikke havde anmeldt tidligere,  nemlig Silvaner’en, vinen fra Hofgut Falkenstein, Barolo’en fra Elio Grasso og Riglos Gran Cabernet Sauvignon, men sidstnævnte havde jeg smagt nogle dage forinden og lå på det tidspunkt faktisk allerede i kø til udgivelse.

De 3 førstnævnte havde jeg så blot åbnet inden aftenens start og noteret smagsnoter på. Og dessert ekstranummeret fra Weingut Heinz Pfaffmann smagte jeg blot igen dagen efter … for jeg tog overhovedet ingen smagsnoter i løbet af aftenen.

Derfor er der sådan set allerede ovenover linket til mine tidligere anmeldelser af vinene … lige undtagen de sidste 5, som jeg så blot har linket til efterfølgende.

Aftenen og konkurrencen

Trods sjakkets lidt underlige udseende, så er de – udover at være grødhoveder – en flok festaber, og det kom også til at præge dette byggemøde. Sjakbajsen tog som vanlig kontrol over musikken, mens jeg i kaos’et forsøgte at holde styr på de point, som sjakket trods alt fik, mens vi kæmpede os igennem vinene.

For at øge spændingen havde jeg fundet lidt gaver … en god flaske Pinot Noir til vinderen og trøstepræmier til de øvrige. Om det havde en effekt, skal jeg ikke kloge i … men Jesper havde ved vejs ende flest point, nemlig 15 point og fik hovedpræmien. Pointene blev så ellers fordelt med 13 til Flemming, 11 til Keeper, 10 til Brix og 7 til Coco.

Herunder ser vi den glade – og småfulde – vinder.

Vi slutter med et par sanseindtryk fra aftenen. Spørg ikke … you don’t wanna know. Godnat og sov godt.

Vingutterne

Vinaften 8. februar 2020 … nyt år og nye vine

I det houlbergske palæ havde den flittige vinblogger ikke forberedt palæokost til første vinaften i 2020, men i stedet brugt det meste af dagen på en småfed 3-retters menu med lidt appetizers inden.

Man tænker altid, at det tager da ikke så lang tid, bare lige at lave sådanne et par småretter, men jeg er nok generelt en tidsoptimist, der altid tror jeg kan nå alt, men generelt også altid bliver overhalet af virkeligheden. Ting tager åbenbart tid. Lang tid.

Undervejs fortrød jeg også bitterligt, at jeg som snacks aka appetizers havde valgt at lave sous vide flæskesvær. Selve sous vide delen gik ganske vist nemt, men i ovnen spruttede de små aflange og fede svær med fedt til alle sider, så ovnen røgerligt måtte udseende røgsignaler til stor årvågenhed for den ellers smådovne røgalarm.

Så der duftede sgu af røg i køkkenet, men alligevel var jeg totalt Baden-Powell tikker-likker tjav, tjav spejderklar, da mine vingutter arriverede til den iøjnefaldende og lettere bedagende palævilla i centrum af det mondæne Spentrup downtown.

Alle var også bevæbnet reglementeret med 2 flasker vino af ubestemmelig race … til blindsmagningen. Dette løsen var bedre end alverdens passwords, så de blev lukket ind.

Vel ankommet stak jeg mine gæster fluks et glas boblevand, en lille ældre sag fra Edoardo Miroglio i Bulgarien. Og så satte vi os as usual ud i havestuen til lidt snacks aka appetizers, nemlig hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme samt lidt bruchetta med tomat, ost og ansjoser.

Min små-fede 3-retters middag så sådan her ud:

  • Appetizers; Sous vide hjemmelavede flæskesværd med hyggeostcreme & bruchetta med tomat, ost samt ansjoser
  • Forret; Hjemmebagt surbrød med kyllingeleverpate m/cognac
  • Hovedret; Oksemørbrad sous vide ovenpå kartoffelkompot m/sennep, kapers & persille, syltede løg af forskellig herkomst samt porre & selleri også lavet sous vide og bagt grønkål som drys
  • Dessert; Lilla koldskålskage m/brombær & blåbær på toppen

Ja, jeg fik en sous vide i julegave, så den kom ivrigt på prøve denne aften. Jeg har indtil nu primært brugt den på oksekød, men den er absolut også fremragende til grønsager.

Forretten blev – relax, afslappet, uformelt, uhøjtideligt og bekvemt -indtaget i havestuen. Der slapper man altid mere af, og samtidig nød vi de første vine, startende med en 2008 Sancerre, som var helt død.

Heldigvis havde jeg tænkt, at det var en risiko, så jeg havde en lille lækker Mosel Riesling i baghånd … som alle selvfølgelig gættede. Så var jeg allerede bagefter i point-legen. Derefter serverede jeg endnu en vin lige til højre ben … tysk Spätburgunder og kom endnu 2 point længere bagud, men godt smagte den sgu.

Her får I lige overblik over alle vinene:

Et par af vinene havde jeg smagt før, så der er links til de gamle anmeldelser … resten er links til de nye anmeldelser. Men alle var enige om, at niveauet denne aftenen var utroligt højt med virkelig spændende vine.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det Adeneuers Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder, noget så uhørt som Pinot Noir fra Toscana med La Pineta Pinot Nero, en flot ældre 2. vin La Parde de Haut-Bailly fra Château Haut-Bailly og så beviste Antinori atter, at de virkelig forstår at lave god vin med deres Bolgheri vin Il Bruciato fra Guado al Tasso vingården.

Derudover tog en tysk Syrah fra Knipser sgu også røven på mig … men for fanden en lækker sag, som jeg endda var tæt på at gætte, men hvem gætter også lige Syrah fra Tyskland … selvom det faktisk smagte af Syrah fra Tyskland?

Jeg fik i vores blindsmagning aldrig indhentet min dårlige start og endte sjok, mens Pauls gave gik til Jan som aftenens vinder. Generelt er vi vist også blevet skarpere og skarpere i at spotte druer og land på de smagte vine, så der var ikke mange vine, hvor vi var helt væk.

Det blev en aften i hyggens, vinens og madens tegn … virkelig en afslappet aften. Selvom Paul sad og nikkede et par gange – vist ikke for at bifalde vor mærkelige humor – så holdt vi ud til omkring 2-tiden, hvor der blev ringet efter en taxa.

Tak for fremragende aften vingutter.