Kategoriarkiv: Vinaftener

Vinaften 9. november 2019 … årets sidste med vingutterne

Der var gået 132480 minutter eller 7948800 sekunder siden vor sidste vinaften … og vi havde alle ventet utålmodigt og talt hvert sekund frem mod lørdag den 9. november, hvor det var Steffens vagtskifte … han skulle være aftenens høflige vært.

Værtskabet er ingenlunde en opgave, som er nem, men den mest udfordrende del består i at lave lækker mad til de 3 andre vingutter, mens den vinøse del er lidt lettere, da alle jo hver medbringer to vine, hvilket værten også bidrager med … endda efterhånden traditionsvis suppleret med en hvidvin til forretten.

De 3 andre vingutter, Jan, Paul og undertegnede, kunne ved ankomsten allerede dufte, at Steffen havde løst den udfordrende del af værtskabet … der duftede nemlig herligt af god mad. Men vi fik nu hurtigt tankerne væk fra maden, da Steffen stak os et glas bobler i hånden … velkommen og skyl.

En god måde at komme fra startlinjen, så vi satte os til bords … parate til en aften med netop god mad, gode vine samt masser af snak om samme emner og selvfølgelig meget mere. Og til boblerne, en italiensk Cuvée Royale Franciacorta fra Antinoris Tenuta Montenisa ejendom i Lombardiet, kom der lidt appetizer.

Samlet set havde Steffen skruet følgende menu sammen:

  • Appetizer: Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon
  • Forret: Røget laks m/avokadocreme mm
  • Hovedret: Andebryst m/selleripuré & rosenkål
  • Dessert: Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Lad os lige komme omkring retterne.

Bruschetta m/makrelsalat & dadler m/bacon

Hvor er det egentlig sjældent, at man kommer omkring rigtig god makrel. Her en rigtig dejlig røget makrelsalat lavet på fisken uden svømmeblære … og Steffen havde lavet lidt dadler med enten bacon eller lufttørret skinke omkring.

Røget laks m/avokadocreme mm

Et voldsomt stort stykke laks, som blev serveret med lidt cremer … bl.a. lidt avokadocreme samt lidt grønt med stænger af bladselleri og radiser.

Steffen serveret en dejlig hvidvin til retten og selvfølgelig blindt, men jeg gættede – til de øvrige og egen forundring – spot on, at det var Treixadura fra Ramón do Casar. Men nu havde jeg også lige smagt selvsamme vin et par dage forinden.

Andebryst m/selleripuré & rosenkål

Da vi holdte vinaftenen på Mortens Aften, så havde Steffen lavet lidt and til os. Dejligt og mørt andebryst ovenpå en selleripuré suppleret med lidt sovs – af de solide type som én kaldte sovsecreme – samt rosenkål, hvor nogle var syltede og nogle stegte.

Diverse oste & syltet pære med chokoladesauce

Madmæssigt sluttede aftenen med lidt oste suppleret med en dejlig syltet pære med chokoladesauce.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Jeg har linket til de vine, som jeg allerede har skrevet om her på vinbloggen, mens de øvrige følger bagefter. Den mest populære vin blev nok vinen Soldaat fra Sadie Family Wines i Sydafrika … for flasken var hurtigt tom. Som sidst blev det således atter en bekræftelse på, at Sydafrika virkelig kan lave god vin.

Det blev en rigtig rolig og hyggelig aften, hvor næsten alle emner blev vendt … selvfølgelig godt med vinsnak. I blindsmagningen løb jeg denne gang med sejren … godt hjulpet af god start med 100% på de første to vine, mens andre af vinene var svære. Den schweiziske vin på Cornalin var selvfølgelig næsten umulig, men også en rigtig fantastisk vin.

Det blev Paul, som ramte færreste rigtige vine, men denne aften var måske også en smule atypisk med flere vine, som ikke var ærketypiske og fx var der alene 2 italienske vine.

Byggemøde 17. august … en aften i Brix’it land

Jeres flittige vinblogger bagud med at skrive … eller foran med at smage. Eller måske en kombination? Men det betyder i hvert fald, at der venter masser af spændende blogindlæg og vinanmeldelser, bl.a. fra mit besøg hos en lang række vinproducenter efter en fantastisk roadtrip til Ahr … og nu også referat fra seneste vinaften i den lille vinklub, som helt misvisende kaldes Byggesjakket.

For lørdag den 17. august stod Brix for værtskabet for endnu en runde af sjakkets byggemøder … faktisk helt traditionelt afholdt hos tånummanden i netop uge 33, hvor der – helt tilfældigt – også er Randersuge med masser af liv i byen og nattelivet.

Derfor mødte vi selvfølgelig alle friske og Baden Powell parate op hos Brix … nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner.  Alle spændte på, hvad Brix havde fundet på … både på den mad- og vinmæssige front.

Vi havde denne gang en gæsteoptræden … nemlig fra lovens lange arm aka politimanden. Det var nu ikke for at sikre en sober tone, for det løb er for længst kørt, og som vanligt byder sådan en aften på masser af voksenmobning, hånlige kommentarer, men også god venskabelig mandehygge.

Som vanligt hos Brix startede vi i havestuen med lidt bobler, for den lille boblende fyr elsker nemlig ægte dekadent, eksklusiv, dyr og livsbekræftende champagne. Og denne aften var derfor ikke anderledes på det punkt.

Det var kun den første champagne, som ikke blev serveret blind, som resten af aftenens vinde. Det var en blegrød Rosé Impérial fra det store Moët & Chandon. Til at følge boblerne undervejs havde Brix lavet lidt hapsere i samme lyserøde farve … små ristede rugbrødsskiver med gravet laks og hjemmerøget laks.

Den efter følgende champagne var en Blanc de Noir … en lille eksklusiv 2010 Hommage A William Deutz Blanc de Noir fra Deutz, som jeg dog ikke synes leverede et ekstraordinært indtryk, hvis man i hvert fald sammenligner med prisen.

Efter havestue seancen var det tid til at gå til bords … og der var sirligt forberedt en 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Croissant med reje- og krebsesalat
  • Hovedret; Langtidsgrillet oksefilet med bearnaisesauce, kartoffelmos i kartoffelkurv samt en lækker salat med bl.a. melon og mandler
  • Dessert; Pavlova med bær og is

Det var en rigtig fin menu, meget lækker og sikke mør kød i hovedretten. Lad os lige se nærmere på de enkelte retter, som jeg denne gang huskede at fotografere:

Croissant med reje- og krebsesalat

Forretten var overraskende … croissant, men det fungerede ret godt og med lidt reje- og krebsesalat med en smule sødme, så gav det fin plads til et par toplækre Riesling vine som følgeskab.

Vi smagte både en gammel kending … en 2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs samt Fritz Haags 2017 Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken GG … to sindssygt lækre topvine.

Langtidsgrillet oksefilet

Brix havde vistnok investeret i en stor, monster af en grill, men jeg fik aldrig lige set den. Men den var anvendt til en oksefilet, som var ekstrem mør … og hvem kan ikke lide mør oksefilet?

Den blev helt passende suppleret med lidt bearnaisesauce samt en kartoffelmos i en slags kurv af kartofler, måske med lidt ost. Sådan én havde jeg ikke smagt før, men den smagte ret lækker.

Og så havde Brix samtidig lavet hans sædvanlige lækre salat.

På den vinøse side, så havde Brix forberedt et sandt arsenal af vine, men det skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Pavlova med bær og is

Desserten blev serveret sent på aftenen, da vi var ved at være igennem aftenens program. Det var perfekt, for på det tidspunkt savner med lige noget sødt samt en kop kaffe.

Desserten bestod af en marengsbund med is og frugter, altså en slags Pavlova. Og med en kaffe med masser af mælk var Houlberg sgu egentlig også både småfuld, fyldt og tilfreds.

Vinene

Skal vi se nærmere på alle vinene, så var der 13 skarpslebne projektiler, hvor alle – undtagen første – blev smagt blindt og i denne rækkefølge

Sikke et felt af fine og eksklusive vine … og jeg har  – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Der var selvfølgelig både opture og nedture, men bedste oplevelse var for mig klart Ornellaia La Tensione, Barolo’en fra Cordero di Montezemolo, Vindings Cuvée Suzanne samt Mugas Aro.

I det hele taget må man sige, at Brix har en god, dyr og alsidig smag, hvilket et blik ind i hans showoff vinrum også klart afslørede. Som I måske kan se, så ligger der små perler, bl.a. den legendariske De Utrolige børnechampagne – markeret med rød cirkel.

Blindsmagningen blev et tæt løb, hvor førstepladsen med 14 point blev indtaget af Mikkel, Anders og undertegnede, mens Keeper med 13 point tog andenpladsen. Jesper og Flemming indtog sidstepladsen, men med respektable 12 point.

Efter desserten og kaffen se gik der sprut i tingene, for knægtene ville ind til fest i Randersugen. Jeg teede mig dog denne gang yderst fornuftig, voksent og sprang både spurt og festuge over.

Det kom mig helt sikkert til gode dagen efter. Men sluttelig et stort tak til Brix for endnu en legendarisk vinaften med lækker mad og fantastiske vine.

Vinaften 9. august 2019 … en fredag aften med sommeren på hæld

Kalendergymnastik kan godt være svært … bare at finde en sød lille ledig dato i fire personers kalender kan være en svær opgave, så der var gået et halvt år siden sidste vinaften, hvilket var en anelse længere end normalt.

Men fredag den 9. august var vingutterne samlet igen … havde måttet tage en fredag i brug, da en ledig lørdag var komplet umulig, men det vidner vel egentligt bare om, at vi alle er travle mennesker tilsat en smule sendrægtighed.

Men derfor en sådan en mandeaften med god mad og gode vine sådan set også et herligt frirum … et pusterum med dårlig humor, gamle historier og nørdet vinsnak. Bare lige 4-5 timer i højt gear samt et fast koncept med 9-10 vine og god mad.

Denne fredag var Paul vært … og som altid hos Paul startede vi på terrassen med et glas vino. Sommeren var denne fredag bestemt på hæld, så det var en smule halvkoldt … men det var vinen også, en blegrød rosé fra Rhône.

På den gourmetfronten havde Paul denne gang hoppet over gæret og allieret sig med Kevin fra Norevent. Det trick har jeg tidligere selv benyttet, og vi skulle ha’ Norvents herlige nordiske tapas. Det er fandeme altid godt, pardon my french.

Kevins nordisk tapas varierer lidt fra måneden til måned, men lige denne fredag i august bestod den af disse 8 små retter, hvilket var suppleret med nybagt surdejsbrød, persillepesto og mild hvidløgsmayo:

  • Færøsk laks med urtecreme, letsyltede agurker og sprød kinaradisse
  • Bagt torsk vendt med taskekrabbe, purløg og hengemte asier
  • Oksetatar med trøffelmayo, små salater og syltede bøgehatte
  • Kartoffel terrine med skagenskinke og syltede rødløg
  • Tyndskåret kalveinderlår med trøffelmayo, kapers og nye salatskud
  • Kylling soufflé med hjertesalat og biodynamiske tomater fra Drastrup
  • Udvalgte oste med stikkelsbærkompot og knækbrød
  • Jordbærkompot med hybenroser, crumble af hasselnødder og syrnet fløde

Har taget fotos af nogle af retterne … Norvent kan varmt anbefales.

Vinene havde vi jo selv med, og det var alene den første rosé, som ikke indgik i blindsmagningen, hvor vi – as usual – skulle gætte drue eller hoveddrue samt land. Alt ved det gamle. Mit eget valg af vine havde selv været lidt panikagtig og i sidste øjeblik … lidt Julia Bertram – det er jo altid godt – samt en australsk testvin.

Det endte således med følgende vine:

Og sikke en flot felt, hvor rigtigt mange vine imponerede … fx fik jeg atter en bekræftelse på, at Sydafrika faktisk kan lave imponerende Pinot Noir vine med europæisk elegance. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovenover.

I vores blindsmagning endte Steffen og jeg på første pladsen med samme score, men omkampen tog Steffen og fik dermed den fra Jan medbragte præmie. Paul endte denne gang sjok, men får chancen igen i november, for næste dato er fastsat … totalt proaktivt.

Byggemøde 30. marts 2019 … kulinarisk og vinøs aften på Bistroteket

Vort seneste byggemøde startede med en kryptisk SMS besked fra aftenens vært for det forestående møde om, at vi om lørdagen skulle mødes kl. 17.30 ved statuen af konen med æggene i Houmeden midt i Randers … ja faktisk på det sted, hvor der i herrens gamle dage netop lå et æggetorv i byen.

Hvad havde en ægløsningsklar kone fra HC Andersens digt at gøre med vores byggemøde, og hvorfor skulle vi mødes der, når vores byggemøder i sjakket normalt holdes hos hver medlem? Der var mange spekulationer, gætterier og bud på denne abnorme, forvirrende, mærkværdige og perverterede adfærd?

Jeg var nok den mest nysgerrige, så jeg var mødt op hos den knejsende æggedame i pokkers god tid, men hun bemærkede slet ikke min tilstedeværelse, endsige værdigede mig det mindste blik. Hun forblev knejsende, kølig og utilnærmelig trods masser af min pågående houlbergske charme … og en endda ny charmeklud købt netop til formålet. Hun var som Tefal … alt prellede af.

I stedet måtte jeg udnytte ventetiden på den nærmeste café Borgen med lidt moderne, mælkeholdig unisex Café Latte, der dog – som salgs mandlig modvægt – blev fulgt til dørs af en stor og mørk Grimbergen øl for dog at bevare en smule af min maskuline selvopfattelse.

Samtidig havde jeg fra cafébordet et klart overblik til den stenkolde kone … og det var i grunden ikke så galt! Så kunne jeg jo også bare sidde der og knejse med nakken … tage en selfie, som I kan se på billedet ovenfor.

Med bunden synligt i ølglasset … og et par minutter til 17.30, så dukkede aftenens vært – Keeper aka arbejdsformanden – op ved den stenede dame, spottede mig snart gennem ruderne, kom daskende forbi mit ensomme, moderigtige og pariserinspirerede cafébord inden vi sammen listede ud til den hårdkogte æggekvinde.

Langsomt dukkede de andre fra byggesjakket op, så inden længe var holdet intakt og vi begav os afsted … tilsyneladende som hovedløse udrugede kyllinger fra nogle af æggene fra pladsen, men det virkede heldigvis som om, at værten havde et eller andet mål at sigte efter.

Målet var dog ikke bare et tilfældet og ligegyldigt mål, men derimod en af landets bedste bistroer i vor ganske land, nemlig Bistroteket, som Keeper havde besluttet skulle danne ramme om aftenens byggemøde. WAOW.

Keeper havde allieret sig med Peter på Bistroteket, så vi fortsat skulle smage en favnfuld vine blindt, men nu blo serveret af rigtige tjenere og tillagt en lækker menu fra Peters hold i køkkenet.

Og sikke en menu. Selvom vi hver især – næsten – praler af, at være gode kokke, så var maden denne aften lige en tand bedre end normalt, for vi fik en menu, som bestod af:

  • Appetizer; En ske med lidt fiskesalat
  • Forret 1; Chèvre Chaud … varm gedeost på grøn salat
  • Forret 2; Moules … dampede blåmuslinger
  • Hovedret; Oksespidsbryst lavet sous vide med sauce, gulerødder og edamamebønner
  • Appetizer; Rørt tartar af kalveinderlår med rug, peberrod, estragon & agurk
  • Dessert; Tarte Tatin med is

Men inden vi gik i gang med maden, så skulle vi lige sige ordentlig velkommen, og det var selvfølgelig med lidt en mousserende vin,  serveret blindt af Peter sammen med en lille appetizer.

Vi startede helt klassisk med champagne … en Blanc de Blancs, og jeg spottede selv, at det måtte være Chardonnay, selvom det ikke var en ultra tør og ultra skarp mousserende vin, men havde lidt varme og svage bobler.

Appetizer: Fiskesalat

Appetizer’en kaldte Peter for en fiskesalat, hvor lidt torsk var rørt op med lidt urtemayo. Meget lækker lille godbid at starte aftenens raid med og perfekt sammen med champagnen.

Forret 1; Chèvre Chaud

Den første forret var Chèvre Chaud, som direkte oversat jo betyder varm ged. Det er en klassisk fransk ret, med varm gedeost ovenpå en skive hvidt brød på en bund af grøn salat.

Gedeost deler normalt vandene, men jeg er fan og denne Chèvre Chaud smagte også virkelig lækkert. På samme måde som gedeost, så delte næste mousserende vin også vandene, men var også en underlig og quirky vin.

Jeg foreslog noget Pet Nat, men endte med at gætte på, at det var noget frugtvin af en slags, hvilket de andre vist også købte ind på. Det var imidlertid en Sauvignon Blanc Pétillant Naturel The-Super-Nat fra New Zealand. Så var vi ligesom sat på plads.

Forret 2; Moules

Jeg elsker moules … dampede blåmuslinger. Det er nok også den ret, som jeg oftest har bestilt på Bistroteket, som altid udfører retten til UG med kryds og slange. Derfor var jeg i den syvende himmel over, at vi skulle ha’ to forretter og at moules var med i vor menu.

Denne aften var muslingerne også helt perfekte, og som vanligt er retten lavet med lidt flødeskum. Skulle jeg øffe over noget, så var det tilhørende brød ikke helt så godt, som Bistroteket ellers plejer at lave det. Men det er altså i småtingsafdelingen.

Til muslingerne smagte vi 2 hvidvine … en dejlig, charmerende Sancerre og en tæskelækker Mosel Riesling.

Det var en 2013 Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée fra De Ladoucette i en erotisk buttet flaske samt en 2009 Graacher Domprobst Riesling GG fra Weingut S.A. Prüm. 

Hovedret; Oksespidsbryst

Hovedretten var oksespidsbryst, som vist var lavet sous vide, i hvert fald var det satans mørt og smagfuld. Og et pænt stort stykke, som blev serveret med lidt kartofler, sauce og grønt … og en stor rødfuld rødvine, hvor vi – helt overraskende – startede med 4 x Pinot Noir fra Weingut Solveigs i Rheingau … den havde vi ikke lige set komme.

Appetizer; Rørt tartar

Lidt rørt tartar af kalvekød kan sgu også få tårerne frem hos jeres flittige vinblogger, og menuen på Bistroteket omfattede også en lille ekstraret med tartar. På den vinøse side blev det bakket op af en Borgogno, Barolo Le Teorie med alder og mer’ lækker Spätburgunder væske.  Lige en aften efter mit hoved.

Dessert; Tarte Tatin

Keeper har tidligere afsløret, at han har en særlig kærlighed for den franske dessert Tarte Tatin. Han har tidligere selv lavet retten og serveret den for byggesjakket, så hvad var mere naturligt end at slutte med Tarte Tatin … klasse.

Den blev smukt fulgt til dørs af en Riesling Auslese med petroleum og masser af sødme, smukt sammensat til desserten. Det blev et sindssygt flot punktum for aftenen.

Det betød, at det samlede vinprogram kom til at se sådan her ud:

Der var mange kendte vine og et par ukendte. Weingut Solveigs havde jeg lige smagt tonsvis af til vertikalsmagning, men Keeper havde faktisk 3 flasker/årgange, som jeg ikke havde smagt.

Men sikke mange opture … en virkelig flot program, hvor mange imponerede, specielt Prüms Graacher Domprobst Riesling GG, Solveigs selvfølgelig og den ældre Barolo.

Blindsmagningen gik fint, og jeg endte med sejren efter en omkamp med Jesper på en ekstravin og helt uden at knejse med nakken … sådan næsten. Peter fra Bistroteket supplerede også det ellers voksne felt med endnu en vin, en 2013 Blaufränkisch Spitzerberg fra Muhr-Niepoort i Østrig … men så manglende vi vist heller ikke mere.

Derefter stod den på bajere og Meyer-terningspil på et lokalt værtshus, hvor vi blev endnu klogere at høre på. Men … sikke en aften, så stor tak til Keeper for en fed oplevelse. Maden, vinen, betjeningen og selskabet var sgu i top.

Og det var i Grunden ikke saa galt!

Vinaften 2. marts 2019 … et vinøst pusterum i en travl hverdag

En kende stresset i øjeblikket, ineffektiv og måske endda lidt humørforladt. Kender I det? Man kommer aldrig helt op i gear og synes, at man ikke rigtig kommer nogle vegne.

Det er altid svært at sætte en finger på, hvad der får en i sådan en tilstand, men måske kan fortsatte problemer med ryggen og en hælspore i den ene fod være medvirkende, da det besværliggør mit adrenalinsparkede dope, mine næsten daglige løbeture. Det kan også være manglende rygrad til at overholde en sund madplan … men vi kæmper vel alle med sådanne små ting.

Men derfor havde jeg nu alligevel glædet mig til endnu en vinaften med gutterne … god mad og fremragende vine. Men lidt småtræt efter en natlig køretur for at hente yngste mand hjem fra fest og en lang morgenløbetur, så mødte jeg dog op hos Jan, der var aftenens vært.

Steffen var heller ikke helt på toppen … også ondt i ryggen og en kende værre end hos mig, nemlig en nasty diskusprolaps, som han skulle opereres for. Paul var imidlertid – som altid – i godt humør og den mands smittende tilstedeværende er svær at holde nede.

Jan havde selv haft travlt på det seneste, men havde alligevel nået at lave en lækker menu til aftenen. Vi startede stående i køkkenet med lidt appetizers og bobler. Appetizerne har små knækbrød med rygeost og stenbiderrogn samt pumpernikkels med laks.

Boblerne skulle vi gætte – både druer og land. Det var en blid mousserende vin, men klart med hvide druer, og vi endte vist alle med at gætte på champagne på Chardonnay. Vi var på sporet med en Blanc de Blancs, men det var amerikanske bober … Schramsberg Vineyards Blanc de Blancs fra sunny California.

Menuen for aftenen så rigtig spændende ud:

  • Forret; Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner, fennikelsalt & citronskal
  • Hovedret; Shakshuka
  • Dessert; Ostebord
Æble/grønkålssuppe med øl, rugbrødscroutoner & fennikelsalt

Sikke en lækker ret og den bedste suppe, som jeg har fået i mands minde. Det ser måske ikke ud af så meget, men kombinationen af grønkålen med bid, smagen af både øl, – weissbier – æbler samt et tvist fra citronskallen fungerede bare superfint sammen.

Samtidig lidt blødt og krydret at bide i med rugbrødscroutonerne. Jeg synes, at det var en stjernelækker forret, men også en pæn portion, som lagde en god bund. Nam.

Til retten serverede Jan næste vin – selvfølgelig også blindt, hvilket var en Riesling med tonsvis af både benzin og petroleum i næsen, så jeg var 100% sikker på, at det var en tysker.

Der var ingen Mosel sødme i vinen, så jeg satte endda trumf på, ved at påstå, at det måtte være enten Rheingau eller Rheinhessen ud fra tørheden og en syleskarp syre. Men det var så en 10 år gammel australsk Riesling fra Peter Lehmann … men han kommer vel oprindeligt også fra Tyskland? Flot vin.

Shakshuka

Hovedretten var den israelske ret shakshuka, der normalt serveres som morgenmad i Israel, men ofte også kan findes til frokost eller aftensmad. Det er en ret med nordafrikansk inspiration og der anvendes også masser af østlige krydderier.

Det er vel grundlæggende æg kogt i tomatsauce, men tilsat masser af krydderier som fx koriander, spidskommen, gurkemeje, paprika, chili eller cayennepeber, kommen samt hvidløg, røde peberfrugter og her i Jans udgave også med både feta og chorizopølser.

Det er virkelig comfortfood … og jeg havde ikke tidligere smagt shakshuka, men den skal jeg da vist forsøge selv at lave en dag, for det smager virkelig godt. Spicy, varm og lækker.

Vi drak masser af god rødvin til retten, for efter forretten, så gik vi i gang med blindsmagningen … de 8 vine, som vi samlet havde taget med til dette rendezvous. Det betød, at aftenens vinprogram så sådan her ud:

Og sikke et felt og hvor var der da masser af højdepunkter. Jeg havde specielt en fest med den australske Riesling, den uventede lækre sydafrikanske Pinot Noir fra Lismore, Lorcher Kapellenberg Pinot Noir fra Chat Sauvage, en top-Brunello fra Fuligni samt en tonstung og elegant GSM fra Mas Gabinèle.

Der er selvfølgelig links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi sluttede aftenen med et ostebord, men det fik jeg ikke taget fotos af. I det hele taget glemte jeg midt i alle de dejlige vine at taget nogle billeder … alene et enkelt snapshot fra aftenen, hvor Paul er fanget med hans mobil. Fotoet er måske ikke helt retvisende … det ligner nærmest en aften i Bror Kalles kapel, men det er vel nærmest et intermezzo mellem aftenens mange grin, tåbelige latteranfald, dårlige historier og mandlige tøsefnis.

Blindsmagningen gik forholdsvis godt, og alle var faktisk godt med i at spotte druer og land, men Steffen endte med at løbe med flest point og dermed præmien … en god flaske gin og nogle tonnic’er, som jeg havde medbragt.

Jan tog sidstepladsen, men havde jo også serveret et par vine mere end os andre, så der var han allerede bagud med et par point. Med samlet endnu en fornøjelig aften i den gode vins tjeneste … så tak til Jan for et godt setup og lækker mad.

Byggemøde 16. februar 2019 … hvordan en fjer bliver til 14 vine

Normalvis består en fjerbold i badminton af lige præcis 16 fjer, men til sidste uges byggemøde, der som appetizer netop havde en omgang af den lette ketsjersport på menukortet, der var der ikke fokus på 16 forbehandlede gåsefjer, men 14 godtbehandlede vine.

Værtsrollen til årets første byggemøde, som helt uhørt, uvant, ukonventionelt og uhøvisk startede med den sveddryppede samt fjerslående sport, var lagt i hænderne på Coco aka Mikkel aka Danmarks grimmeste sygeplejerske … og dermed var ingen overhovedet sikre på, hvad aftenen ville bringe.

Men Tånums svar på Otto Leisner, vor egen nullermand og Wanna-be Lyngvild var begejstret for den sportslige start på byggemødet, da han lige præcis – og nok udelukkende – er forholdsvis skrap til badminton, men på et eller andet tidspunkt i livet skal man jo også finde ud af, hvad man egentlig er god til.

Ret skal være ret … Brix vandt således alle individuelle kampe, mens han derimod i præcisionsskydning dumpede fælt. Den disciplin vandt jeres trofaste vinblogger skam ganske overraskende … ikke mindst for mig selv.

Men faktisk var det en fin måde at starte byggemødet … selvfølgelig understøttet af et par dåser Karlsen Lidl bajere før, under og efter sportsudøvelsen. Så var vi ligesom i gang.

Efter lidt fællesbadning gik turen til Cocos millionvilla, hvor vi skulle igennem den meget traditionelle del af aftenen, men selvfølgelig også det mest centrale … blindsmagningen af gode udvalgte vine med tilhørende lækker mad.

Maden var dog – stik imod alle forventninger – ikke hjemmelavet, men bestilt udefra, selvfølgelig fordi, at værten sammen med os havde tonset rundt i sportshallen. Det var således februars tilbudsbuffet menu fra Fest Dinner og bestod af:

  • Røget kyllingesalat på ananas,med soltøret tomat, minimajs
  • Nakkefilet med timian
  • Svinemørbrad a la creme
  • Ovnbagte kartofler
  • Krydder tomat ovnbagt
  • Pasta salat
  • Chokolademousse med flødeskum

Jeg har ikke fotos af al maden, men har smidt lidt billeder ind fra aftenen, herunder selvfølgelig også at noget af maden. Også selvom den så ikke var hjemmelavet. Men det smagte sådan set fint.

På den vinøse front havde Mikkel også denne gang allieret sig med Jysk Vin, som havde skruet et fint smageprogram sammen. Det omfattede 12 vine, men Mikkel smed to oveni, således vi samlet lande på beskedne 14 vine, nemlig disse:

Der var mange kendte vine og et par ukendte. En enkelt Kiedrich Turmberg Riesling fra Weil havde jeg smagt før og andre vine havde jeg også smagt tidligere … blot i andre årgange.

Den totale optur var den elegante 2016 Rully Les Chaponnières fra Jacqueson og den flotte 2013 Brunello di Montalcino Poggiarelli fra Cortonesi, mens jeg decideret blev ganske skuffet over en fluffy, kluntet 2016 udgave af Barbera d’Asti Frem fra Scagliola, den røde Pinot Noir fra Loire, Flor de Pingus og en helt punkteret Rosso Toscano.

Blindsmagningen gik egentlig godt for alle … Flemming kunne triumfere over en 1. plads med 13 point, vinbloggeren kom på 2. pladsen med 12 point, mens Falk og Brix måtte dele 3. pladsen med 11 point og Keeper nøjes med sidstepladsen og 10 point. Men et virkelig tæt løb, hvilket jo vidner om god snak, dialog og gætterier undervejs.

Jeg har selvfølgelig linket til mine anmeldelser og beskrivelser af vinene … as usual.

Tak til Mikkel for endnu et godt byggemøde.

Vinaften 24. november 2018 … et vinøst Kinderæg

Jeg er enten foran med at drikke eller bagud med at skrive mine blogindlæg eller måske er det en kombination af begge dele. I hvert fald er det vist på tide, at jeg får skrevet om den seneste vinaften med vingutterne sidst i november … en vinaften med mig som vært, gæstgiver, traktør og beværter.

Aftenen havde været svær at sætte i kalenderen, og den 24. november var eneste possible mulighed … men denne aften skulle fruen sørme også ha’ sine gamle veninder fra skoletiden på besøg. Men når rådne dyr er gode … øh gode råd dyre, så endte vi med idéen om alligevel at holde de to middage samtidigt. Om jeg laver mad til 4 eller 8 personer er jo reelt totalt lige meget.

Således endte det med, at vinaftenen blev et vinøst Kinderæg aka Kinder Surprise med hele 3 ting, altså fruens fnisende kvindetamtam i tilstødende lokale i det houlbergske palæ, drengenes traditionelle blindsmagning med god mad og sluttelig smed jeg også en test af Weingut Teschs Riesling Vineyard Box ind som et yderligere forstyrrende tredje element.

Det tredje element passede imidlertid fruerne ganske vel, da de så kunne nyde de 6 Riesling vine efter vi ganske kort, som indledning på vinaftenen, havde smagt os igennem kassen. Min anmeldelse af Riesling Vineyard Box fra Weingut Tesch kan du i øvrigt læse i blogindlægget.

Aftenens to mandskaber arriverede med snorlige punktlighed kl. 18.00 … men efter lidt forvirring over de mange mennesker i jeres flittige vinbloggers gamle 70’er samtalekøkken, så fik jeg stanget et glas mousserende vin i drengenes glas, mens hustruen havde besluttet, at fruentimmerne skulle starte med en Hugo.

Mens vi derefter testede de 6 x Rieslinger, så serverede jeg lidt fattigmands foie gras aka kyllingepaté med cornichoner på bruschetta, valnødde- tapenade på bruschette samt nogle bacon/butterdejs twisters … halvdelen til drengene i havestuen og den anden halvdel til pigerne i stuen.

Udover de små starters, så havde jeg forberedt en lille 3-retters middag, som så sådan her ud:

  • Forret; Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven
  • Hovedret; Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær
  • Dessert; Peberrod – is – hindbær – fløde
Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven

Lidt godt røget vildlaks serveret i en sauce af kærnemælk med dildolie i, lidt syltede agurker, skiver af friske radiser og så lidt hjemmelavet gurkemeje mayo, krydret græsk yoghurt og så en smule dild på toppen.

Retten skulle ha’ været drysset med nogle sorte oliven, som jeg i løbet af dagen havde tørret i ovnen og knust i små stykker … men midt i alle serveringerne, så glemt jeg sgu at drysse oliven henover retten … pokkers, men sådan kan det gå.

Det er jo også lige før, at retten ser ganske smuk ud … og vinmæssigt serverede jeg til drengene lidt virkelig lækker og eksklusiv Albillo Viñas Vejas fra vinhuset Dominio del Aguila.

Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær

Hovedretten bestod af oksemørbrad rullet i kakao. Dertil lidt pastinak creme, hjemmelavet ristet mysli med bl.a. tranebær samt masser af nødder og så en indkogt sauce af rødvin og kirsebær.

Peberrod – is – hindbær – fløde

Til dessert havde jeg lavet lidt hjemmelavet peberrodsis, hvilket faktisk giver en ganske specielt og lækker smag med lidt bid. Jeg serverede det ovenpå knuste hindbær og dryssede retten med hindbærpulver … nemt, men egentlig ganske elegant.

Inden den 6-dobbelte Riesling test, så skulle vingutterne dog igennem aftenens første blindsmagning, nemlig den mousserende Grüner Veltlinger fra Weingut Zuschmann Schöfmann, som jeg nok tænkte ville volde dem en del kvaler … og jeg fik ret.

Efter Riesling testen gik den ordinære blindsmagning i gang med vinene fra hver af os. Det betød, at der for aftenen blev et udvalgt sortiment med følgende vi

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og bedømmelserne af vinene.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det den hvide Albillo Viñas Vejas, Huber selvfølgelig … men det var også meget specielt at smage de to sidste vine, som begge var lavet på Grenache, men som nat og dag … den ene mørk, fed, tung, intens og den anden lys, let og blomsterrig. WOAW.

De 6 x Riesling + 2 x mousserende var ekstra i forhold til vort normale program. De ekstra vine med procenter og opsamlede promiller samt fruentimmere i nærheden så ud til at påvirke de ellers sobre vingutter, for stemningen steg hurtigt i takt med aftenen skred frem.

I blindsmagningen endte jeg som nummer sjok … mens Jan og Steffen endte af point. Når det sker, så bliver de to med lige antal point jaget udenfor døren, mens vi hælder en af aftenens vine i deres glas. Så skal de såmænd blot gætte, hvilken vin de har i deres glas.

Lad os bare afsløre, at de måtte udenfor døren en del gange. I takt med, at de gensmagte den ene vin efter den anden, så synes det også at påvirke deres evner til vurdering af vinene … men efter et lang stykke tid fik vi dog kåret en vinder, og det blev Steffen.

Vi fortsatte til langt efter midnat … godt humør og gode vine, men efter fruerne var taget hjem, så ebbede festen også langsomt ud og nu glæder vi os bare til næste vinaften.

Byggemøde 17. november 2018 … med indlagt dobbeltsmagning

Tånummanden havde gruet for byggesjakkets samling i november – det traditionelle byggemøde – hos jeres flittige vinblogger, da jeg havde proklameret, at det ville stå i naturvinens tegn.

Det var nu imidlertid blot for at skræmme ham og de øvrige byggerødder, da jeg normalt serverer de vine, som jeg ved falder nogenlunde i gæsternes smag, selvom de gerne undervejs må opdrages, udfordres, oplæres med små venskabelig, skarpe, vinøse irettesættelser. Jeg elsker nemlig selv vine med kant.

I stedet havde jeg indbygget en ekstra smagning i smagningen … så vi i hvert fald kvantitetsmæssigt kunne sætte rekord. Den lille mini-test af de grønne Vinho Verde vine – som jeg lige har skrevet om – var nemlig indlagt som en blid start.

Desværre havde en af vinene prop, så det samlede felt på 19 vine var dermed reduceret til 18 vine, men med den faderlige advarsel, at de første Vinho Verde vine blot skulle bedømmes … ikke nydes eller indtages i større mængder, men nogle gange snakker man jo bare for døve øre,

Det glade byggesjak var nemlig mit uslebne, halvskarpe og småtørstige testpanel … som helt simpelt og blindt blot skulle komme med deres ratings af vinene, men også gætte et samlet oprindelsesland samt primære drue.

For rigtige svar var der 2 x 3 point at hente … point som kunne medtages til aftenens normale smageprogram. Lad os bare blidt udtrykke det således; … de kom lidt skidt fra land, men var dog generelt meget begejstrede for de grønne vine fra Portugal.

Jeg havde selvfølgelig med sædvanlig flid rumsteret i køkkenet det meste af dagen for kreere en madpakke, der var et gourmetfedt byggesjak værdigt. Det er selvfølgelig lidt af en opgave, men var havnet på denne menu:

  • Bruschetta med kyllingeleverpaté & cornichoner
  • Laks med safran-aioli, syltet agurk & glaskål
  • Vitello tonnato
  • Lynstegt tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler
  • Øllebrød med kakifrugt & knas
Bruschetta med kyllingeleverpaté & cornichoner

Til at følge den lille mini-test af Vinho Verde vinene undervejs, så  havde jeg til drengene lavet lidt bruschetta med fattigmands foie gras aka kyllingeleverpaté. Det er en lille hyggelig og fed ret, som jeg er begyndt at lave en del gange, meget let at lave og smager ganske fortrinligt, selvom det ligner en kedelig leverpostejmad.

Kombinationen af kyllingelever, en skvis cognac, frisk timian, hvidløg og løg fungerer sgu ret godt … hvis jeg selv skal sige det. Med som sagt lidt fed, hvor en syrlig cornichon er perfekt ovenpå.

Laks med safran-aioli, syltet agurk & glaskål

Den røgede laks fra Rosengårdens Gårdbutik er fantastisk … smelter nærmest på tungen, så den skulle drengene selvfølgelig smage som en forret.

Jeg servede den i pænt store stykker sammen med nogle syltede agurketern, en stor syltet skive glaskål, radiser, dutter af safran-aioli og krydret skyr, citron tangperler samt lidt hvidløgsskud på toppen.

Det fungerede vist ganske okay.

Vitello tonnato

Ups … den fik jeg ikke lige taget en billede af, men den italienske klassiske klassiker er jo heller ikke direkte en smuk ret, selvom den smager ret fantastisk. For de ikke italienske madører, så er den kogt kalveinderlår med en tunsauce.

Lynstegt tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler

En lynstegt tun, rød og rå i midten, ovenpå en bund af avokado og derudover lidt syltede æbler, syltede glaskål i tern, syltede løgskaller, en hjemmelavet estragon-mayo. Derudover lidt ærteskud ovenpå og dryppet med lidt god soya.

Desværre var nogle af avokadoerne for modne, så det mere blev mos end en smuk, grøn vifte af avokadoen under tunbøffen, og dermed lidt for blødt … men sådan kan det gå.

Øllebrød med kakifrugt & knas

Til dessert havde jeg lavet kold øllebrød … lidt sødere end normalt og med en hjemmelavet crunch af honningstegt havregryn med masser af nødder og dertil lidt sødet, fed græsk yoghurt og så kakifrugt i tern.

På den vinøse front var det et blandet felt. Vin startede – som nævnt – med en lille mini-test af 6 x Vinho Verde, men derudover skulle de lige skræmmes med en start af total naturewine, nemlig min egen hjemmelavede rosé.

Så kunne det derefter kun gå fremad. Det betød, at feltet af vine denne aften kom til at se sådan her ud:

Jeg skal selvfølgelig linke til mine beskrivelser i løbet af de kommende dage. Min bedste optur var helt klart Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder fra Kriechel … det er simpelthen bare gudedrik og alle omkring bordet måtte bøje sig for den magtdemonstration.

Vinene blev selvfølgelig alle smagt blindt, idet vi gætter både primær drue i vinen samt oprindelsesland, altså samme procedure som ved alle de foregående byggemøder.

Keeper kom lidt senere og måtte desværre også gå førend vi var igennem alle vinene, men alligevel endte han som aftenens vinder med 8 point skarp forfulgt af Flemming og Jesper med 7 point, Brix med 6 point og Coco med 5 point.

En rolig og sjov aften i byggesjakket.

Byggemøde 8. september 2018 … og lidt om en fodboldlandskamp

Et byggemøde er ikke en fodboldlandskamp, men nærmere et spil mellem 6 spillere, hvor de 5 af dem render forvirret rundt i druer og vinlande for at score points. Vi kalder det mere retvisende for en vinøs blindsmagning, men der er modsat – eller måske netop lig – en fodboldlandskamp ingen holdfølelse, men ren angriberegoisme om at score flest mål. Men alt det med landshold vender vi tilbage til.

Alligevel holder vi af disse byggemøder, for udover den spillemæssige egoisme, så handler byggemøderne om fælles hygge, sjov, godmodige drillerier, gamle røverhistorier, god mad og lækre vine … lidt som 3. halvleg af en fodboldkamp. På et byggemøde lyder vi dog endnu klogere end i et svedigt, halvdugget omklædningsrum efter 2 kasser øl … sådan da.

Det var arbejdsdrengen aka kulien Flemming, som var den 6. spiller … eller rettere træner og dommer denne aften. Som vært havde han nemlig fået alle opgaverne … lave lækker 3-retters middag, servere en røvfuld lækre vine i en blindsmagning og så ellers forsøge at holde styr på de 5 mere eller mindre ustyrlige spillere.

Bolden blev givet op kl. 17.00 … og der havde alle indfundet sig på banen. Brix aka Tånummanden havde varmet op med lidt gin forinden … hvilket tilsyneladende skulle vise sig at være en aggressiv om end succesfuld strategi for hans vildskud i blindsmagningen … men som man siger, heldet forfølger de tossede. Og dermed må Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner siges at være meget heldig.

Vi startede ude under Flemmings overdækkede terrasse med første glas hvidvin samt lidt snacks. Forinden havde jeg dog lige serveret sjakket et lille glas lyserød-grumset og friskpresset druesaft medbragt i en 0,5 liter Egekilde vandflaske.

Jeg havde nemlig samme eftermiddag høstet druerne på de to vinstokke under min overdækkede terrasse i et forsøg på at lave min egen første vin … et blend på Solaris og Leon Millot. Om det nogensinde bliver til vin er imidlertid noget usikkert.

Således beriget af 2 x frugtjuice … den friskpressede samt en et par år ældre Viognier fra Julien Cecillon i Rhône bød Flemming os indenfor til det opdækkede bord.

Det var med andre ord tid til at starte en 3-retters middag, som Flemming i løber af dagen havde forberedt til de sultne spillere.

  • Forret; Lakseroulade med spinat
  • Hovedret; Oksefilet med bagte kartofler, champignon, tomater og løg
  • Dessert; Chokoladekage med is

For alle de madglade – og hvem er ikke det? – bringer vi som vanligt lige billeder og korte beskrivelser af maden.

Lakseroulade med spinat

Smuk forret med denne lakseroulade med spinat, hvortil der var lidt dressing. Ovenpå lidt af de gul kaviar/rogn og hjemmebagt brød … tror da nok, at det var hjemmebagt.

Oksefilet med bagte kartofler, champignon, tomater og løg

Oksekød er altid godt til mænd. Flemming synes selv, at kødet var en smule sejt, men det synes jeg nu ikke. Han havde lavet nogle dejlige kartofler, som var drysset med rasp og bagt i ovnen sammen med lidt tomater, løg og champignon. Dertil også en sovs med masser af champignon.

Chokoladekage med is

Senere fik vi desserten ,,, en tung, syndig chokoladekage med lidt is til, hvilket smagte helt fantastisk.

Vinene havde Flemming styr på … havde fundet en hel røvfuld lækre vine, som ventede på det lille landshold. Rækkefølge var også perfekt afstemt … først 2 hvidvine efterfulgt af 12 rødvine, hvor den sidste dog var et ekstranummer på foranledning af Tånummanden … en svag fætter til Grauballemanden.

Samlet så det vinøse felt sådan her ud:

Og lad mig sige det med det samme … jeg var ovenud begejstret for vinvalget, da det var vine, som havde karakter og mange af dem økologiske eller biodynamiske fra små, spændende producenter.

Mine konservative, fordomsfulde, forudindtagede, let intolerante og måske endda provinsielle medspillere var knap så bjergtaget … men det gav grobund og basis for en god snak om vinene.

Som vanligt skal jeg selvfølgelig nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine i de kommende dage. Puha … sveder allerede ved tanken om alt det arbejde, herligt ;o)

Udover diskussionerne omkring vinene – og den obligatoriske voksenmobning, godmodige drillerier, generelle chikane og ekstreme forfølgelse af mindste tegn på talefejl eller andre småsvagheder – så var vort danske fodboldlandshold også et af aftenens store debatemner eller rettere konflikten mellem Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen.

I konflikten er det store stridspunkt – som jeg har forstået det – de enkelte spillers kommercielle rettigheder, som kolliderer med DBUs officielle sponsorer, som er Carlsberg, Danske Spil og Hummel. Men er det okay, at spillerne har krav pga. deres personlige sponsorer og er det forkert, at landsholdet aka DBU har sponsorer, som stiller krav, som konflikter med spillernes egne sponsorater? Er det ikke en så stor en ære at spille på landsholdet, at det overtrumfer alt?

I takt med indtagelse af vinene blev diskussionerne ikke nødvendigvis mere nuancerede eller berigende, men under alle omstændigheder mere underholdende og intense.

Her argumenterer Coco aka Danmarks grimmeste sygeplejerske for, at det i hvert skal være en ære at spille for det danske fodboldlandshold … tror jeg nok. Læg i øvrigt mærke til Nullermanden aka Brix, som i baggrunden blot nyder hele scenariet … eller måske er han bare faldet i søvn eller modtaget en sexchat på mobiltelefonen.

Og sjakbajs Falken må lægge ører til snakken og på billedet ser det også ud til, at han køber alle argumenterne … or not. Dybest set var alle nok enige i, at det er en ære at repræsentere Danmark, men at sponsorinteresserne i dag kommer til at styre alt for meget.

Så er det alligevel nemmere at blive enige om, hvor næste vin kommer fra og hvilken drue, som vinen er lavet på … eller er det nu også det? Her er Jesper i gang med at hælde næste vin i glasset for efterfølgende at holde emhætten nede i glasset, snuse, smage og komme med et normalt sindssygt vildskud.

Men helt skidt gik det imidlertid ikke i blindsmagningen, og som det måske kan ses af det allerøverste billede, så kommer vi ikke foreløbig til at glemme, hvem der løb med aftenens sejr.

Tånummanden vil frem til næste byggemøde helt sikkert nævne hans heldige placering omkring 5 millioner gange. Det med det heldige vil han dog nok undlade.

Og herover signalerer Keeper og Falken også deres respektive placeringer som henholdsvis nummer 2 og 3. Flot og overlegent i bedste byggesjak stil. Respekt.

På billedet ovenover mangler der måske lige taleboblen; Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor John Faxe Jensen ikke ringede til mig, da han skulle stille med et vikarlandshold. Det giver ingen mening. Kan I forklare mig det? Der er noget galt.

Og vi slutter referatet med et billede af eftertænksomhed og sender samtidig en stor tak til Flemming for en fantastisk aften. Amen.

Vinaften 31. august … det var en fredag aften

Vi var kommet bagefter … alene afholdt to vinaftener siden september sidste år. Sikke noget rod, men på en lang fredag – nej ikke den fredag – var det igen tid til at samles.

Denne gang stod Steffen for tur, og selvom vi normalvis holder vore vinaftenen på lørdage, så havde kalendergymnastikken været en anelse modstridig, hvorfor det med kompromissets kunst var endt med at blive plansat til en fredag.

Så efter en lang arbejdsdag mødtes vi – efter jeg havde samlet Paul og Jan op undervejs – hos Steffen på slaget 18.30. Og jeg vil også give den lange arbejdsdag skylden for, at jeg ikke fik taget en masse stemningsbilleder fra aftenen. Så dermed allerede en advarsel fra starten … dette bliver ikke et velillustreret blogindlæg … nok nærmere en sagte, nøgtern og småkedelig beretning.

Vel ankommet fik vi hurtigt lidt væske i hånden … pænt omklamret af høje, langbenede champagneglas. Så var vi ligesom i gang, så vi skålede og glædede os til aftenen.

Champagne

Steffen havde haft travlt i køkkenet og forberedt os en lille 3-retters middag, som – udover en lille appetizer start med små hapsere – bestod af;

  • Forret; Kold, grøn aspargessuppe
  • Hovedret; Coq au vin
  • Dessert; Vaniljecreme med kogte blommer

Som vanligt får I lige fotos af retterne.

Kold, grøn aspargessuppe

Aspargessuppe

En kold suppe bestående af grønne asparges og agurk toppet med lidt bredbladet persille og rejer. Frisk start, som blev akkompagneret af lidt østrigsk Riesling.

Coq au vin

Coq au vin

En klassiker – og her i en udgave, hvor Steffen havde glemt champignon, hvilket han opdagede, da han skulle til at servere retten, men den smagte nu fint – også uden champignon.

Vaniljecreme med kogte blommer

Vaniljecreme

Desserten blev noget vaniljecreme-agtigt med nogle blommer, som enten var kogt eller bagte. Tror ikke, at jeg lyttede nok efter der … men bare nød retten, som Steffen serverede lidt portvin til … så blommerne var måske endda kogt i portvin.

Nå, men det var jo også vinen, som var det væsentlige og denne aftens blindsmagning endte med følgende spændende felt;

En spændende og varieret felt, og mit vinøse højdepunkt var Jans 20 år gamle Barolo. Jeg havde selv taget 2 x Spätburgunder med, da jeg lige havde lyst til Spätburgunder.

Et par af vinene har jeg anmeldt tidligere … den østrigske Riesling og så Steffens 2007 Alberto IGT fra Zenato, som han har haft med én gang tidligere. Det var dog helt tilbage i 2012 og uden anmeldelse, så den laver jeg en ny beskrivelse og anmeldelse af.

Vores blindsmagning gik bedre end tidligere … Jan endte som vinder, mens Paul denne gang endte som nummer sjok. Jeg havde taget præmien med … Meyers bog om pølsemageri. Vi endte aftenen med slanter tilbage i flaskerne … måske lidt matte efter en lang arbejdsdag.

Men så kunne Steffen bare hygge dagen derpå. Vi bringer derfor helt eksklusivt dette spionfoto med masser af champignon samt slanter: