Til det sidste battle mellem Vinklubben og Byggesjakket havde Steffen en Valtuille vin med fra Raúl Pérez … dengang var det en 2019 Valtuille Cepas Centenarias, men her havde han taget lillesøsteren Valtuille Villegas med i samme årgang.
Raúl Pérez’s 2019 Valtuille er lavet på primært Mencía tilsat en smule Alicante Bouschet og Aglianico, der alle kommer fra en mark i udkanten af Valtuille, så det er en enkeltmarksvin fra nogle meget gamle vinstokke.
Vinificeringen er sket efter gamle principper i åbne kar med helklasegæring og 60 dage lang maceration afhængigt af årgangen og alene med druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen så lagret på brugte 500-liters egetræsfade. Der er kun lavet sølle 1.200 flasker af vinen.
Duften er ikke helt på niveau med Valtuille Cepas Centenarias … men næsten. Igen satans vild og flot med en sandet eller leret aroma, en ikke ultralet frugt af søde kirsebær, jordbær, mirabeller, ribs samt grønne blade, violer, blomster og balsamisk syre.
Der smager sgu også henrivende og anderledes end forventet, men atter med denne burgundiske lethed, der samtidig virker blomstret og saftig, nærmest lys læskende. Smagen er fløjlsblød med en frugt af blommer, jordbær, mirabeller, brombær samt sure ribs, citroner og syrlig syre, der giver godt med tannisk bid. Hvor er det godt, så dermed 96 point.
Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 299 kr.
Den sidste Società Agricola Nativ vin i denne omgang var også på Agliancio og det var deres nok mest kendte vin … Eremo San Quirico Gold, som jeg her smagte i årgang 2019.
Med næste Nativ vin blev det en rigtig rødvin fra Campanien, for vinen er nemlig på Aglianico og det er en 2019 Bicento Irpinia Campi Taurasini fra Società Agricola Nativ.
Den næste vin fra Società Agricola Nativ blev så den røde søstervin og det er en 2021 Suadens Campania Rosso og som den hvide søster lavet på 3 druesorter.
Jeg sluttede Società Agricola Nativ vinene med den vin, som nok er den mest kendte vin fra huset og fortsat på Aglianico og det er deres Eremo San Quirico, som jeg smager i årgang 2019.
Næste Società Agricola Nativ vin var såmænd også på Aglianico druen og det var deres 2019 Blu Onice Irpinia Aglianico.
De næste vine fra Società Agricola Nativ var alle røde og den første på en drue, som jeg er vild med … Aglianico … og vinen er deres 2021 Rue dell’Inchiostro.
Jeg sluttede vinene fra Di Majo Norante med endnu en højoktan 15,5% top rødvin og endda med lidt alder. Vinen er denne 2015 Sassius Aglianico Riserva.
Aglianico druen – vi nok mest kender fra Basilicata, Apulia og Campanien – kaldes ofte for sydens Nebbiolo og selvfølgelig laver Di Majo Norante også vin på Aglianico … og her smager vi deres 2017 Contado Aglianico Riserva.
Vi skulle lige for en stund tilbage til Rocca del Principe, som vi jo smagte aftenens 2. syditalienske hvidvin fra, men har var det så deres røde 2019 Aurelia Taurasi.