Tag-arkiv: rossola

Rossola – også kendt som Rossola Nera – er en rød sort, der udelukkende findes i Valtellina. Rossola er således en af de lokale sorter og DNA undersøgelser fra 2004 viser, at Rossola Nera samt  Nebbiolo kommer fra samme afkom og dermed beslægtet,

Druernes mørke farve har formentlig givet anledning til navnet og Rossola Nera har en god syre, der fremmer lagring. Dens bærfrugt er sorte og medium i størrelse, sfæriske med tynd, violet skind.

Det er en drue, der har fremragende modstandsdygtighed over for kolde forår, god kraft og frugtbarhed.

2020 Barbacàn, Söl Valtellina Superiore Valgella, Lombardiet, Italien

2020 Barbacàn, Valgella Sol Valtellina Superiore, Lombardiet, ItalienValtellina smagningens første vin var fra subzonen Valgella og det blev denne Söl Valtellina Superiore Valgella 2020 fra vinhuset Barbacàn.

Vingården ligger i San Giacomo di Teglio og den drives af Angelo Sega og hans to sønner Luca og Matteo.

De har samlet 6 hektar marker på terrasserede skråninger med gamle stokke med Chiavennasca og andre de gamle druesorter og laver deres vine efter de gamle og  traditionelle metoder med årgangenes uforudsigelige særheder.

Angelo Sega kalder selv deres vinavl på de utroligt stejle skråninger for en heroisk vindyrkning og følger traditionerne med omhyggelig bearbejdning af vinstokkene helt organisk og med håndkraft. Under høsten bliver druerne båret ned ad et netværk af stier og trapper ved hjælp af små kasser spændt på ryggen.

I kælderen er griber de minimalt ind og vinene gærer spontant med en lang og blid ekstraktion. Der tilsættes ingen svovl før aftapning og de lagrer deres Valgella Superiore vinei  en kombination af store egetræsfade og betontanke i to år. Sådan er denne fine 2020 Söl Valtellina Superiore Valgella næsten også lavet.

Efter sigende skulle vinen bestå af 90% Chiavennasca aka Nebbiolo suppleret med lidt Chiavennaschino og Rossola. Gæring er sket helt spontant med med skind og stilke alene på druernes naturlige gær og efter endt fermentering er den lagret 1 år i 500 liter tonneau egefade og 1 år på flaske.

Chiavennaschino er jeg ikke stødt på tidligere, men det er Valtellina navnet for Piemontes drue Grignolino, mens Rossola er en rød sort, der udelukkende findes i Valtellina.

Rossola – også kendt som Rossola Nera – er således en af de lokale sorter og DNA undersøgelser fra 2004 viser, at Rossola Nera samt  Nebbiolo kommer fra samme afkom og dermed beslægtet,

Druernes mørke farve har formentlig givet anledning til navnet og Rossola Nera har en god syre, der fremmer lagring. Dens bærfrugt er sorte og medium i størrelse, sfæriske med tynd, violet skind. Det er en drue, der har fremragende modstandsdygtighed over for kolde forår, god kraft og frugtbarhed.

Nå, men tilbage til mine noter på denne Söl Valtellina Superiore Valgella.

Duftmæssigt fornemmes en vis modenhed, virker blød, lidt varm og kødfuld med champignon, tørrede roser, kul, tørv, babybræk på den fede måde, lidt lakrids og en frugt … både lidt tørret og frisk med hindbær og modne og sure kirsebær … samtidig meget fin og lidt feminin i stilen.

I munden er der god tørhed .. har allerede hurtigt krydrede tanniner med en stærk efterbrænder samt en lidt saftet fornemmelse og man får smag af frugt med hindbær, ribs og blommer, meget klar frugt, virker lidt varmkrydret, men køligere i stilen end næsen lige før indikerede. 93 point.

Forhandles af VinAmore, hvor en flaske årgang 2015 fås til 278 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7