Tag-arkiv: Jerez

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Oloroso Vors 1730, Jerez, Spanien

Udtur, skuffelse og sur røv. Ja, det er sgu denne Oloroso Vors 1730 sherry fra Bodegas Álvaro Domecq, som jeg taler om. Jeg var ellers helt oppe at ringe, da jeg på Bryghuset Vendia smagte søstervinen Pedro Ximénez 1730 fra samme hus … en ganske fantastisk, tyktflydende sød nektar.

Det betød også, at jeg til nytårsaften bestilte (og drak) endnu en flaske Pedro Ximénez 1730 og samtidig bestilte denne Oloroso Vors i en naiv tiltro til, at den nok var nogenlunde hen i samme boldgade.

Imidlertid er dette noget helt andet … og havde jeg vidst noget om sherry, så var dette sikkert børnelærdom. Men det gør jeg ikke.

Der findes tilsyneladende forskellige typer sherryer. Oloroso er tør sherry, der lagrer uden flor. I begyndelsen tilsættes alkohol så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag. Pedro Ximénez … ofte blot kaldet PX er derimod en meget sød sherry udelukkende på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset.

Men de to sherryer er som nat og dag. Men så lærte jeg den lektie.

Nå, men lad os inden mine smagsnoter komme lidt omkring Bodegas Álvaro Domecq, som selvfølgelig ligger i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Believe it or not … men denne Oloroso Vors 1730 er én af husets topsherryer, som er lavet 100% af druen Palomino, gærer 2-3 uger og lagrer derefter på 500 liter amerikanske egetræstønder. Den skulle være over 30 år gammel og trækker beskedne 22% alkohol. Man siger normalt, at en Oloroso har en intens mahogni farve og en meget blød og aromatisk smag.

Mahogni vil jeg ikke sige … måske lidt mørk ravfarvet. Duftmæssigt er første indtryk, at den er meget sprittet … virkelig godt med alkohol, som dominerer sammen med lidt nødder, appelsinskal, let karamel og oxyderede noter. Smagsmæssigt er sherryen bitter, sprittet og minder mest om en fesen whiskey. Slet ikke mig, og milevidt fra husets PX. Blød og aromatisk? Det synes jeg bestemt ikke.

Øv … udtur, skuffelse og sur røv. Men det kan selvfølgelig også bare være mig og min manglende viden om sherry. Måske jeg også bare har en sød tand?

Købt hos Erik Sørensen Vine, pris 249,95 kr. for 37,5 cl.

Rating 1,5/7 

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, Spanien

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, SpanienDrak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.

Bodegas A.R. Valdespino er ét af de ældste sherryhuse i Spanien, ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera … og har produceret sherry helt tilbage siden 1430. Ejendommen har dog været i Valdespino-familiens eje i endnu længere tid. Don Alfonso Valdespino var nemlig én af de riddere, der i 1264 hjalp den daværende konge af Castilla, Alfonso X – også kendt som “den vise konge” – til at besejre maurerne ved Jerez og i taknemmelighed fik tildelt ejendommen samt et ordenligt stykke jord af kongen.

Sherryproduktionen hos Valdespino startede i 1430, og de første mange år alene som en såkaldt “almacenistas”, hvilket er betegnelsen for de bittesmå sherrybønder, der enten ikke har mulighed – eller råd – til at flaske deres egen sherry. Men det ændrede sig mange år senere, nemlig i 1837 hvor Antonio Fernandez de Valdespino reelt grundlagde Bodegas A.R. Valdespino og startede med salg af egne flasker sherry. I 1883 blev huset endda leverandør til det spanske hof, og langsomt udvides familievirksomheden via yderligere opkøb.

Bodegas A.R. Valdespino ejer vigtige vinmarker, bl.a. Inocente i Macharnudo Alto samt El Corregidor Viejo og San Isidro i Carrascal. Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefad, og de fleste sherry lagres efter solerasystemet. Når sherryen tappes, erstattes den med sherry fra det næstældste fad, der erstattes fra det tredieældste fad osv. Det yngste fad fyldes op med ny vin. Hos Bodegas A.R. Valdespino har man nogle meget gamle soleras, og flere af deres sherrys tilbringer mellem 8 og 10 år i solera – hvilket er det dobbelte af, hvad mange andre bruger.

De seneste efterkommende i Valdespino familien mistede imidlertid lysten til at videreføre sherryhuset, så det blev i september 1999 solgt den store vinkoncern Bodegas Grupo Estévez, som er et af de helt store sherryhuse med en årlig produktion på omkring 18 millioner flasker sherry og brandy. Koncernen ejes af Jose Estevez de los Reyes, og siden købte af Valdespino er der investeret massivt i Valdespino, bl.a. med bygningen af en helt ny ejendom i udkanten af Jerez og der er samtidig ansat ny ansvarlig vinmager, ønologen Eduardo Ojeda.

Denne Pedro Ximénez “El Candado” er udelukkende produceret på Pedro Ximénez druer, som efter høsten får lov til at tørre i solen et par uger, hvorved sukkerindholdet forøges med 10-15 %. Det giver en meget sød sherry. Søde sherryer laves nemlig normalt også på Pedro Ximenez- eller moscateldruer, mens de helt søde udelukkende laves på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset. Efter endt fermentering har vinen lagret i mindst 12 år på egetræsfade.

El Candado betyder “hængelås” på spansk, og flaskens top er netop forsynet med en tilhørende hængelås, som skal låses op inden den søde væske kan indtages. Lidt popsmart … og ærlig talt en smule upraktisk. Sherryen er pga. produktionsmetoderne jo flere årgange … så derfor N.V. (Non Vintage).

Efter hængelåsen blev låst op, og jeg havde tabt den ene nøgle … jo, nøglerne er meget små …. så kom der sherry i glassene. Og det er dessertvin på steroider … næsten som at drikke en crème brûlée eller nyde en vin lavet på ahornsirup. Farven er mørk og mahognifarvet, og konsistensen er en tykflydende eliksir med duft af karamel, rosiner, figner, blommer og sukkersødme. Smagen er fyldig, cremet, tyk, fed og skøn … specielt for os med en sød tand. Der er blommer, karamel, sukker … denne sherry behøver ingen tilhørende dessert … det er en dessert, en flydende dessert. Jeg kan dog sagtens tage lidt is sammen med den … hvis det skal være!

Det er selvfølgelig ikke en sherry, som man skal drikke meget af … så bliver den nok for meget, men en dejlig sød overraskelse. Jeg kunne da godt finde på at købe en, som kan nydes, hvis vejret en dag er alt for trist.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen er 169 kr. Forhandles flere steder i Danmark.

Vinanmeldelse 4/7