Jeg har været der før … smagt denne vin og det var sidst i en årgang 2018, men nu smager jeg Cava Brut Nature Gran Reserva fra Villa Conchi i en årgang 2022.
Cavahuset ligger nær Vila Rodon i Tarragona i Comtats de Barcelona, der er en lille subregion i Alt Penedès. Huset er grundlagt af Javier Ruiz de Galarreta via hans store vinfirma Araex Grands.
Det er et stort vineksportfirma, som Javier Ruiz de Galarreta selv grundlagde i 1993 for at samle – og sælge – nogle af de bedste vine fra Rioja Alavesa og fra resten af Spanien.
Samlet sælger man vine fra 14 vinregioner og 23 producenter, hvoraf mange er uafhængige producenter og nogle ejer af Araex Grands, som fx Villa Conchi. Samlet sælger det store firma ikke mindre end 11 millioner flasker årligt.
Men netop Villa Conchi er grundlagt af Araex Grands, for i 2000’erne kiggede Javier Ruiz de Galarreta efter et cavahus i Catalonien, således han også kunne få en frisk og elegant mousserende vin i sortimentet.
I hjertet af Alt Penedès fandt Javier nogle kvalitetsvinmarker nær Vila Rodona i Tarragona og grundlade Villa Conchi … opkaldt efter hans gamle mor, som en hyldest til en kvinde, der inspirerede mange med sin flid og selv elskede mousserende kvalitetsvine.
Imidlertid døde Conchi i juli 2009, så hun nåede faktisk aldrig at smage og nyde de vine, der bærer hendes navn. I dag er Villa Conchi også blevet Galarreta-familiens landsted,
Denne 2018 Cava Brut Nature Gran Reserva er en luksus cuvée lavet på et blend af 40% Xarel·lo, 30% Macabeo, 20% Parellada og 10% Chardonnay, der høstes fra den ældste og højeste del af Pènedes i 500-800 meters højde.
Vinstokkene er over 40 år gamle og høstes ved håndkraft om natten, hvorefter de hurtigt fragtes til vinhuset. Hver druesort er vinificeret separat og køligt ved 16 grader … og efter endt fermentering er den samlet, flasket til brug for andengæringen efter den helt klassiske metode og lagringen er sket over 30 måneder.
Duftmæssigt er vinen meget delikat, afrundet og komplet med nøddemix, nøddeskaller, marengs, butterdej, toast, hvide blomster og en frugt af æbletærte, fersken, abrikos og nærmest kandiseret i frugten med lidt sødbitter lemon … meget inderlig og vidunderlig duft.
I munden er der også sødbitter lemon og citroner, æbler, æblemost, en frisk og let syre samt forholdsvis ren og mineralske bobler, en vis tyngde og alt fint afbalanceret … det er tossegod Cava … 91 point.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 359,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 254,95 kr.

Til en hot hokkaidosuppe smagte vi en 2023 Blanco fra Bodega Pepe Mendoza lidt syd for byen Llíber omkring10 kilometer fra middelhavskysten i Alicante.
Næste vin spottede vi heller ikke … den ikoniske Finca Dofi fra Alvaro Palacios, som jeg endda havde smagt før og tidligere i årgang
Appellationen D.O. Bullas ligger i Murcia vinregionen og anses egentlig at være for varmt til at lave elegante vine. Men Alba, Fran og Jose Maria fra Bodega Paraísos Perdidos beviser det modsatte med deres 2 vine og jeg starter med at smage deres 2023 Vida Salvaje Macabeo.
Jeg har før smagt boblevin fra cavahuset Villa Conchi, der ligger nær Vila Rodon i Tarragona i Comtats de Barcelona i subregionen Alt Penedès og nu smager jeg deres Cava Brut Seleccion.
Freixenet er verdens største producent af mousserende kvalitetsvine produceret på champagnemetoden og laver over 100 millioner flasker hvert år og denne Cordon Negro Cava Brut er nok en af deres mest kendte.
Bobler er altid godt … champagne, spumante, crémant eller cava og nu har jeg så fået lidt cava i glasset i form af en L’Americano Brut Nature Organic fra Mont-Ferrant Cavas.
Med næste vin – en hvidvin – fortsatte vi i Spanien med en smule Macabeo i blendet, for vinen en 2022 Blanco fra Bodega Pepe Mendoza og druerne er Moscatel, Macabeo og Merseguera.
Et bestyrelsesmøde for nogle uger siden startede med lidt fine bobler og det var en Cava i form af en 2017 Gran Enriet Gran Reserva Nature fra cavahuset Cava Jovani.