Tag-arkiv: blauer silvaner

Blauer Silvaner er en rød drue har en historie, som er meget tæt forbundet med Weingut Schloss Sommerhausen Franken. Det var nemlig Joh. Kaspar Steinmann fra Weingut Schloss Sommerhausen, som oprindelig i 1964 fandt en enkelt vinstok med den blå udgave af Silvaner druen på deres 1,3 hektar store parcel på Sommerhausen Steinbach marken … en gammel sort eller mutant, som bare havde nogle andre egenskaber end de normale grønne Silvaner druer.

Han værnede om druesorten, og i 1976 stillede han klonen til rådighed for Bundessortenamt med henblik på registrering og senere godkendelse af sorten.

Det arbejde blev afsluttet i 1984 – lidt over 20 år efter han startede med at arbejde med druen – hvor Blauer Silvaner så officielt blev en godkendt druesort og Joh. Kaspar Steinmann registreret som første dyrker af druen.

Det er kun Steinmann familien på Weingut Schloss Sommerhausen som forhandler vinstokkene med Blauer Silvaner, som også dyrkes i et meget beskedent omfang … alene 20 hektar i hele Franken … og Weingut Schloss Sommerhausen er selvfølgelig også en af de store producenter af druen, som de kalder vores drue.

2017 Weingut Schloss Sommerhausen, Blauer Silvaner Quaderkalk Trocken, Franken, Tyskland

2017 Weingut Schloss Sommerhausen, Blauer Silvaner Quaderkalk Trocken, Franken, TysklandDen mere ukendte Blauer Silvaner drue har en historie, som er meget tæt forbundet med Weingut Schloss Sommerhausen, så derfor giver det god mening, at denne 2017 Blauer Silvaner Quaderkalk Trocken netop kommer fra vingården beliggende centralt på Hauptstraße 25 i vinbyen Sommerhausen.

Det var nemlig Joh. Kaspar Steinmann fra Weingut Schloss Sommerhausen, som oprindelig i 1964 fandt en enkelt vinstok med den blå udgave af Silvaner druen på deres 1,3 hektar store parcel på Sommerhausen Steinbach marken … en gammel sort eller mutant, som bare havde nogle andre egenskaber end de normale grønne Silvaner druer.

Han værnede om druesorten, og i 1976 stillede han klonen til rådighed for Bundessortenamt med henblik på registering og senere godkendelse af sorten. Det arbejde blev afsluttet i 1984 – 20 år efter han startede med at arbejde med druen – hvor Blauer Silvaner så officielt blev godkendt druesort og Joh. Kaspar Steinmann registreret som første dyrker af druen.

Det er kun Steinmann familien på Weingut Schloss Sommerhausen som forhandler vinstokkene med druen, som også dyrkes i et meget beskedent omfang … alene 20 hektar i hele Franken … og Weingut Schloss Sommerhausen er selvfølgelig også en af de store producenter af druen, som de kalder vores drue.

Denne Blauer Silvaner Quaderkalk Trocken er en Gutswein på druen, men samtidig den eneste vin i sortimentet på druen. Vinen købte jeg under et besøg på vingården sidste sommer … det kan du læse mere om i mit lille blogindlæg Besøg hos Weingut Schloss Sommerhausen … en tysk sommerdag.

Der er ikke så mange oplysninger om produktionen af vinen, som formentlig er lavet i rustfrie ståltanke. Vinen har en restsødme aka restsüße på kun 0,3 gram pr. liter.

I glasset fornægter det sig ikke, at det ikke er grønne druer, for i glasset har vinen langt mere farve end en almindelig Silvaner, her sådan nærmest guld-orange nuancer. Næsen er heller ikke straight forward Silvaner, men vildt eksplosiv, fed og tør i duften med melon, abrikos, en fin astronaut-is, grønne urter, kardemomme, lidt umami, faktisk en meget behagelig duft … virker næsten olieret.

Smagsmæssigt er der ikke så meget dybde, men vinen har både søde og sure æbler, noget grape, egentlig en grøn, blomstret med en syrlig friskhed, som løfter smagen … langt mere ren, stringent, rask og vital end lige forventet.

Købt på vingården til 9,50€ … svarende til 71 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7