Dyrehøj Vingård er Danmarks største vingård og ligger smukt og naturskønt på Røsnæs-halvøen ved Kalundborg. Jeg har nu smagt deres 2022 Rös Solaris Reserve.
Røsnæs er et af Danmarks mest solrige og tørre områder, med op til 200 flere solskinstimer og mindre nedbør end resten af landet. Jordbunden er samtidig kalkholdig og sandet, hvilket giver optimale forhold for vindyrkning og skaber et unikt dansk terroir.
Vingården blev grundlagt i 2008 af søskendeparret Tom Christensen og Betina Newberry, som plantede de første 4.000 vinstokke. I dag er der over 50.000 vinstokke på ejendommen.
I 2025 overtog Jacob Bruun-Jensen ejerskabet og han er en vinmager med erfaring fra Californien og uddannelse fra England. Han har ambitioner om at fordoble produktionen og styrke vingårdens internationale profil.
Siden Jacob overtog vingården er der sket en masse … vinene har også fået nye etiketter, men denne 2022 Rös Solaris Reserve er så fortsat fra tiden med den gamle etiket.
Efter høsten af Solaris druerne er klaserne først afstilket og så er druerne presset blidt, hvorefter de ligger i blød i 4 timer. Mosten har derefter hvilet natten over, hvorefter den deles i både nye og gamle franske tønder og ståltanke til gæring.
Mosten på fadene gennemgår både alkoholisk og malolaktisk gæring, hvorimod mosten i ståltankene kun gennemgår alkoholisk gæring. Vinen lagrer i tønderne i 6 måneder med jævnlig battonage, hvor drueresterne presses ned i vinen. Den færdige vin er stukket sammen af 18% fra de nye egetræsfade, 26% fra de brugte egetræsfade og 56% fra ståltanke.
Duften er lettere grøn, sødsyrlig, har en aroma af akaciehonning, tørre papkasser og en frugt mest af modne pærer, bagte æbler samt lidt <sandeltræ og lakridskonfekt. Det virker fyldig, vokset og nærmest olieret med en lille nøddeagtig karakter.
I munden er det også en fyldig, cremet, ekspressiv og stor vin med en nærmest olieret smag, hvor der er godt med lemon syltede citroner og i det hele taget en høj syre, som giver friskhed og struktur samt et frisk bid … samtidig med, at det er moden, fed og lækker. 93 point.
Forhandles bl.a. af Næstved Vinkompagni, hvor en flaske koster 295 kr.
Den bedste af Vejrhøj Vingård vinene blev – efter min ydmyge mening – denne 2021 Sterling, der også er lavet på ren Solaris, men lagret på fade.
Styver er eneste vin fra Vejrhøj Vingård, som jeg har smagt før mit lille raid med de 6 vine. Det var dengang i årgang 2018, men nu har jeg smagt 2022’eren.
Vi klør på med mere hvidvin fra Vejrhøj Vingård og det var med denne 2022 Skilling.
Vejrhøj Vingårds vin med den gule etiket hedder Drilling og var næste i min smagning … en årgang 2021.
Den næste vin fra Vejrhøj Vingård var også mousserende eller i hvert fald perlende, da den heller ikke er lavet efter den traditionelle metode … det er en 2022 Penning.
Jeg startede smagningen af vinene fra Vejrhøj Vingård med denne 2019 Daler … en mousserende vin lavet på druesorten Hibernal og efter den traditionelle metode med andengæring på flaske.





Vor vinaften startede med bobler og vi gættede vist alle, at det måske kunne være noget fra Danmark og slet ikke på druer. Det var helt korrekt, for det var nemlig en Sparkling Tea Grøn fra Copenhagen Sparkling Tea Company.
Jan overraskende os alle ved blindt at servere denne lille vin kaldet Styver … ren Solaris fra Vejrhøj Vingård.