Tag-arkiv: encruzado

Encruzado – som nogle gange kendes under navnet Salgueirinho – er en hvid portugisisk druesort, der hovedsageligt er plantet i Dãos granitbakker i centrum af Portugal.

Den giver normalt rige og fyldige vine med aromaer af citron, træagtige urter, stenfrugt og melon … ofte med blomstertoner. Disse vine er værdsat for deres voksagtige og fyldig tekstur. De kan endda normalt gemmes i mange år.

Encruzado klarer sig også godt i vinmarkerne, spirer relativt tidligt og giver druerne en fin balance mellem sukker og syre. Det gælder især i Dão, hvor de højtbeliggende og granitholdige jord giver druen et gunstigt terroir med en daglig temperaturvariation, der er med til at bremse modningen i Portugals ellers varme klima.

På varmere steder tættere på kysten, kæmper Encruzado med at opretholde gode niveauer af syre og kan som sådan lave slaskede vine, der mangler struktur.

Encruzado giver også lidt hovedpine i kælderen, da vine på druen har en tendens til at oxidere hurtigt, hvis den ikke håndteres omhyggeligt.

Vine fremstillet af sorten reagerer dog godt på lagring på bærmen og fadmodning, som begge er med til at tilføje kompleksitet til de færdige vine. Lagring på egefade hjælper især med at tæmme nogle af Encruzados uønskede noter og tilføjer blødhed og nøddeagtige, ristede karakterer til de færdige vine.

I Dão er hvidvine lavet på Encruzado begyndt at vinde indpas på det internationale marked. I øjeblikket er der plantet meget lidt af sorten udenfor Portugal, men det regner man med vil ændre sig grundet den store popularitet i øjeblikket.

2021 Quinta das Marias, Out of the Bottle Encruzado, Dão, Portugal

2021 Quinta das Marias, Out of the Bottle Encruzado, Dão, PortugalNæste vin fra Quinta das Marias var denne 2021 Out of the Bottle Encruzado … en vin, som i tidligere årgange hed Crudus, men fortsat er lavet på druen Encruzado.

Encruzado er – som med forrige vin – en drue, som vi vist ikke tidligere har stiftet bekendtskab med tidligere her på Houlbergs Vinblog, men det er en  hvid portugisisk drue, der primært hovedsageligt er plantet i Dãos granitbakker i centrum af Portugal,

Encruzado giver normalt rige og fyldige vine med aromaer af citron, træagtige urter, stenfrugt og melon … ofte med blomstertoner. Disse vine er værdsat for deres voksagtige og fyldig tekstur. De kan endda normalt gemmes i mange år.

Encruzado klarer sig også godt i vinmarkerne, spirer relativt tidligt og giver druerne en fin balance mellem sukker og syre. Det gælder især i Dão, hvor de højtbeliggende og granitholdige jord giver druen et gunstigt terroir med en daglig temperaturvariation, der er med til at bremse modningen i Portugals ellers varme klima.

På varmere steder tættere på kysten, kæmper druer med at opretholde gode niveauer af syre og kan som sådan lave slaskede vine, der mangler struktur.

Encruzado giver også lidt hovedpine i kælderen, da vine på druen har en tendens til at oxidere hurtigt, hvis den ikke håndteres omhyggeligt.

Vine fremstillet af sorten reagerer dog godt på lagring på bærmen og fadmodning, som begge er med til at tilføje kompleksitet til de færdige vine. Lagring på egefade hjælper især med at tæmme nogle af Encruzados uønskede noter og tilføjer blødhed og nøddeagtige, ristede karakterer til de færdige vine.

I Dão er hvidvine lavet på Encruzado begyndt at vinde indpas på det internationale marked. I øjeblikket findes der meget lidt af sorten udenfor Portugal, men det regner man med vil ændre sig grundet den store popularitet i øjeblikket.

Denne 2021 Out of the Bottle Encruzado er lavet druer, der er høstet med håndkraft, hvorefter de er afstilket og presset efterfulgt af dekantering. Gæringen er sket spontant alene med druerne egne gærceller i østrigske 500 liter egefade over 37 dage.

Efter endt gæring er vinen så lagret 20 måneder sur lie inden en aftapning på flaske … helt uden filtrering. Der er kun lavet små 1.403 flasker og denne er nummer 1.006.

WAUW … min første tanke var lidt burgundisk pænt fadlagret Chardonnay og det dufter sgu fremragende. Den har også noget helt andet, nærmest som med en gæret og svagt oxideret note, virker ret inderlig, dyb, olieret og kompleks. Der er gul frugt, gule pærer, syltet citron, honningmelon, smør, gule blomster og diskrete fadnoter med noget lakridskonfekt, vanilje, varme krydderier og samtidig et ganske luftigt udtryk.

Det smager endda lige så godt, som det dufter … lækker, blød og cremet med en smøragtig struktur. Men mærker også omgående faglagringen, som  giver fedme, fed viskositet med denne nærmest olierede fornemmelse. Frugten virker moden, blød og endda saftig med krydrede elementer, mest dåsepærer, fersken, abrikos, syltet citron, en mørk og alligevel intens syre, men understøtter bare helt direkte smagen og samlet giver det et ultra elegant vin. Hva’ fanden skal vi med burgundiske vine, når men kan få sådan en fabelagtig portugisisk vin, der vil overraske de fleste. 96 point.

Forhandles af Portugalore, hvor en flaske koster 340 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2020 World Wild Wines, Ideal Branco, Dão, Portugal

2020 World Wild Wines, Ideal Branco, Dão, PortugalDet næste portugisiske vinhus har et ganske internationalt navn, nemlig World Wild Wines og jeg smagte næst deres 2020 Ideal Branco.

Bag World Wild Wines står Carlos Raposo, der er en af Portugals dygtige unge vinmagere.

Som blot 16-årig startede han på ønologi-kostskole i Bairrada. Efter endt studentereksamen i ønologi tog han som blot 20 årig til Frankrig  for at studere vin i Bordeaux og Bourgogne.

Det blev til en Bachelor i vitikultur fra universitetet i Bourgogne og en kandidatgrad i ønologi fra universitetet i Bordeaux, Derefter har han arbejdet med vin i Bordeaux, Bourgogne og Napa Valley inden han i 2011 vendte hjem til Portugal, hvor han blev ansat hos Dirk Niepoort.

Han fik hurtigt ansvaret for al produktion på gården Quinta de Nápoles i Douro og avancerer derfra til rollen som hovedansvarlig vinmager i Niepoort-koncernen.

I 2018 forlod Carlos Niepoort for at vende hjem til Dão, for i sin fødeby Nelas etablerede han sig i onklens nedlagte vineri, hvor han startede projektet Vinhos Imperfeitos. Vinene derfra opnåede ret hurtigt stor berømmelse i Portugal og fik fremragende karakterer fra internationale og nationale vinanmeldere.

I 2020 besluttede  Carlos at lave flere vine … og nu under brandet World Wild Wines og denne Ideal Branco er én af disse vine. Den er lavet på et blend af druerne Encruzado, Bical og Malvasia, der kommer fra 30-60 år gamle vinstokke.

Efter høst er druerne presset og hviler i 24 timer i  rustfri stålkar, hvorefter gæringen er sket ved kontrolleret temperatur, men uden tilsætning af kemikalier. Mosten gæret med de naturlige gærceller og efter endt fermentering er vinen lagret 11 måneder på franske egetræsfade. Der er lavet 1.845 flasker af vinen.

I næsen har denne vin en sjov parfumeret aroma, der suppleres af kæmpe sur lie smørfedme og fagpræg med vanilje, karamel, linolie, blomsterpollen, briocheboller, let honning, røg og lidt sten.

Smagen er blød og lidt burgundisk, syreniveauet er forholdsvis lavt, hvilket er med til at give en mere cremet, blid og næsten doven smag med nogle mjød noter, modne æbler, honning … men reddes af mere klare citrus elementer. 91 point.

Forhandles af Vinho, hvor en flaske koster 215  kr.

Vinanmeldelse 5/7