Tag-arkiv: 7

Det sublime. Her venter en oplevelse udover det sædvanlige. Det er vine, som er ekstraordinære, dybe, komplekse og vidunderlige. Det er vine, som efterlader dig både måbende og tavs … og flaskerne bliver altid tømt hurtigt. På Parker skalaen er vi oppe mellem 98-100 point.

Vinanmeldelser

2007 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, Tyskland

2007 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, Tyskland2007 årgangen fra Weingut Solveigs skiller sig ud i forhold til de foregående årgange. Den er langt mere lys, både farvemæssigt i glasset, men også i hele udtrykket og smagen.

Det skyldes ifølge Jens Heinemeyer, at 2007 var et vanskeligt år, hvor stokkene havde det sværere, druerne modnede senere og skulle trække vand dybt fra rødderne. Imidlertid synes jeg, at det nok var en af de allerbedste af alle vinene til vertikalsmagningen, idet jeg bare elsker vinens svævende, lyse og glidende lethed.

I glasset er vinen voldsomt transparent teglsfarvet – en smuk Spätburgunder rubin – og næsen er feminint blomsterstøv, en syrlig, moden lys frugt samt elegance på englevinger. Der er æteriske olier, lette fadnoter, burgundiske grønne trækninger med nakken og en sød opstoppernæse i sky. Det dufter … delikat.

Og uha den smager godt. Det er en vild lækker vin, blød, moden … zen. Man bliver totalt glad, når man smager denne vin, frugten er lys, moden, der er lidt hvid peber, lang og vedkommende eftersmag, som fastholder dit brede smil henover fjæset.

Det er både tysk Spätburgunder, lette og svagt grønne elementer fra Bourgogne, fadnoter, eg, røg og vild bær, lyse ribs og hindbær, en lækker cremet blidhed, forsigtig, nænsom og smuk. Det er også et bevis på, at det ikke altid er storesøsteren, som er kønnest.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 259 kr.

Vinanmeldelse 7/7 
Vinanmeldelser

1997 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, Tyskland

1997 Weingut Solveigs, Pinot Noir Steil, Rheingau, TysklandEr du sindssyg? Hvis 1996’eren af Pinot Noir Steil fra Weingut Solveigs er god, så er 1997’eren af samme vin bare endnu bedre, et sandt pletskud, bullseye, touchdown og pragtmål.

I glasset samme farve som 1996’eren og næsen minder også rigtigt meget om den, dvs. grønne noter, aftryk fra fadene, samme æteriske og olieagtige lethed. Men næsen er en kende mere krydret og det bio bio økologiske også mere markant med lidt krudt, malerspand, men samtidig også fortsat modne lyse frugter. Det dufter vildt godt.

Smagsmæssigt er det endnu blødere end foregående vin, så man tænker uden tøven … NØJ hvor er det blødt og forførende. Der er noget burgundisk over smagen, som også slutter med et frisk bid, for der er sgu liv i vinen. Det var én af mine favoritter denne ved denne vertikalsmagning. Far er total glad og hoster op med de maksimale 7 af de Spätburgunderglade fingre.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 259 kr.

Vinanmeldelse 7/7 
Artikler

Nude Stem Zero … Simpel is Beautiful og Houlberg er glasforelsket

Jeg blev for et stykke tid siden spurgt, om jeg ville teste et par vinglas? Why not? Jeg bruger jo næsten dagligt vinglas og sætter bestemt pris på, at glasset også lever op til nogle få elementære krav, bl.a. omkring udformning og størrelse, men er ellers ikke krakilsk omkring mine vinglas.

Imidlertid er jeg med Nude Stem Zero blevet forelsket … og det siger jeg hånden på hjertet ikke fordi, at jeg har fået de 4 fremsendte glas sponsoreret, men fordi glassene simpelthen er totalt lækre, super elegante og ultra lette.

Jeg kan ikke videnskabeligt påstå, at vinen smager bedre i Nude Stem Zero glassene, selvom jeg er tæt på at sige det, men nydelsen ved at drikke en god vin af sådan et glas stiger unægtelig, indiskutabel,  uomtvistelig og nagelfast.

Men det er vel også det, som vin drejer sig om … at præsentere vinen på den allerbedste måde? Og det gør Nude Stem Zero.

Ja faktisk blev jeg så begejstret, at jeg åbnede to flasker vin, en hvid og en rød, tændte op i pejsen og fandt det store Nikon spejlrefleks kamera frem for at tage et par gode billederne af glassene … og resultatet kan du se på billedet ovenover.

Nude Stem Zero

Lad os kigge nærmere på glassene, som produceres af Nude Glass, som er en del af Sisecam Group, der har produktion i ni lande og eksporterer til 150 lande verden over.

Stem Zero-kollektionen består af vandglas, champagne og alle typer vinglas, som produceres i Tyrkiet. Nude Stem Zero er lavet med det mål, at udvikle det bedste vinglas, der findes med den nyeste teknologi.

Alle glas i Stem Zero-serien er mundblæste, laserskåret og blyfri.  De er lavet med en såkaldt Ion Shielding teknologi. Det er en hemmelig proces, der skaber de hårdføre, men alligevel ultralette og tynde cristaline glas.

Det med, at de er mundblæste – og at hver glas dermed er en my forskellig – kan man faktisk godt mærke. Da jeg fik de to rødvinsglas i hånden, så mærkedes stilken en anelse tykkere på det ene glas, selvom det nok ikke kan ses med det blotte øje.

Med ingeniøragtig akkuratesse fandt jeg derfor hurtigt en skydelære og målte stilken. Og jeg har – selvfølgelig – ret, for der er 0,5 mm forskel på stilkens tykkelse af de to rødvinsglas, men det finder jeg sgu ganske charmerende og tegn på ægte håndværk.

Og stilken er netop en af glassets styrker … for hvor er den tynde og lange stilk smuk, men også af ekstrem og næsten uhørt høj kvalitet, så den tåler faktisk at blive bøjet 13 grader. Og glassene tåler også at blive væltet og tabt fra op til 28 centimeters højde.

WTF? Jeg var næsten ved at tabe underkæben, da jeg så den medfølgende reklamevideo, så den synes jeg næsten, at I også skal se … selvom det strider lidt imod mine principper om reklamer her på bloggen. Vi gør her en lille undtagelse.

Glassene tåler maskinopvask … men der er jeg nu en smule sart og vasker dem – som alle mine andre vinglas – selv op med håndkraft, kærlighed og forsigtighed. Nogle af de vigtige ting skal jo ikke overlades til hvem som helst.

Hvad koster de så … og hvor fås de henne?

Nude Stem Zero laves i flere variationer … samlet pt. 11 forskellige glas, hvilket omfatter 3 forskellige champagneglas, et vandglas, 3 hvidvinsglas og 4 rødvinsglas.

De to varianter, som jeg har testet er rødvinsglasset Stem Zero på 55 cl og hvidvinsglasset Stem Zero på 45 cl. De er henholdsvis 237 og 229 mm højde og ihhhhh en virkelig fornøjelse af holde i hånden, slynge med en optimal duftoplevelse. De vejer vitterlig næsten ingenting … kun 138 gram for rødvinsglasset og 110 gram for hvidvinsglasset på min helt ukontrollerede køkkenvægt.

Der findes også et par større rødvinsglas på henholdsvis 95 cl og 100 cl, som ser så sexede ud, at de bør være på alle store drenges og pigers ønskeseddel, hvis man er det mindste vinnørd. Og hvor har jeg været hele mit vinøse liv … slet ikke værdsat vinglasset tilstrækkeligt, førend man oplever et glas som dette?

Nude Stem Zero glassene kan købes hos Casashop i København og bestilles hos alle Ingvard Christensen og hos Paustian. Priserne starter ved 250 kr. pr. stk.

Konklusion

Sikke et glas … klart det bedste vinglas, som jeg indtil nu har drukket vin af – og det er ellers nogle stykker – så slet ingen tvivl i jeres flittige vinbloggers sind. Det fortjener – sponsorering eller ej – 7 af de ellers fedtede fingre, som vi sætter på dette ellers glasklare, grandiose, veldrejede, nøgne og funklende cristaline glas.

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2010 Jean-Louis Chave, Hermitage, Rhône, Frankrig

2010 Jean-Louis Chave, Hermitage, Rhône, FrankrigHvordan smager en  hundedyr 100 point vin fra kongen af Hermitage aka Domaine Jean-Louis Chave? Det kan vel bedst beskrives med forrygende, formidabelt, mageløst, overvældende, forbløffende, svimlende og faktisk stampede jeg ubevidst med det ene ben, da jeg duftede til vinen … ligesom en hund, der bliver kløet bag ørerne.

Jeg har smagt og skrevet om vinen før her på bloggen, nemlig da jeg smagte Jean-Louis Chaves Hermitage i årgang 2011 tilbage i juni 2017. Nu smager jeg den så igen og endda i en endnu bedre årgang og med masser af lovprisninger fra vinskribenter verden over.

Druerne til Jean-Louis Chave Hermitage kommer fra 80 år gamle vinstokke på parcellerne Bessards, L’Hermite, Peleat, Meal, Beaume, Diognieres og Vercandiered. Klaserne er alene delvis afstilket og i meget modne år, så kan der være op til 50% af stænglerne tilbage, så det varierer altså fra årgang til årgang.

Vinificeringen finder sted i en kombination af cement kar, rustfrie ståltanke samt gamle, åbne, franske egetræsfade. Hver parcel er vinificeret separat indtil endelig blanding.

Efter gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade, de fleste er brugte fade og alene 10-20% nye fade fra Bourgogne. Hos Jean-Louis Chave skal fadet ikke være dominerende – det skal smagen af Hermitage!

Der laves et sted mellem 2.000-2.500 kasser af denne vin hvert år og den er – som nævnt – næsten umuligt at skaffe og sælges alene på allokation. Alle flasker er nummereret og denne har nummer 11006. Vinen har i denne årgang fået 100 point af Parker og betegnelsen pure perfection.

I næsen en lille mulle kælder, sorte oliven, brombær, blåbær … næsten kandiseret i frugten, blyanter, kul, ristede noter, tørret kød, cultura drikkeyoghurt, mejeri, jod, blomsterpotpourri, granitklipper,  kanel og vinen har en virkelig overmoden, dekadent aroma, som er sindssyg lækker. Frugten er syrlig, men vinen tæt som bare pokker og jeg stamper i gulvet med det ene ben … så godt dufter det.

Smagen er saftig, blød, tæt … ja tæt som ind i helvede, ganske powerfuld og kødfuld med kraftige, fuldfede og totalt polerede tanniner, en maggiterning af velsmag, tørt og præcist. Det første som slår dig, er den ekstremt lange eftersmag og kontrollerede balance. Igen bliver man duperet over, hvor godt velproduceret Syrah kan smage … bukker mig sgu atter i støvet.

Fået min flaske i gave, men forhandles gennem Jysk Vin. Prisen på seneste årgang 2014 ligger på 1.380 kr. Imidlertid er 2010’eren noget sværere at skaffe og ligger til en pris omkring 359€ … svarende til 2.675 kr.

Vinanmeldelse 7/7 
Vinanmeldelser

2016 Aux Mages, Ætheria, Californien, USA

2016 Aux Mages, Ætheria, Californien, USASplitte min houlbergske bramsejl, liftoff og 7 fede fingre. Houlberg er rystet. Dette er genialt. Jeg snakker om vinen Ætheria, som er lavet af danske Emil Skytte på Grenache fra Californien … og med burgundisk lethed. Det er historien med humlebien om igen … det burde ikke kunne lade sig gøre. Det er sindssygt, et mirakel … WOAW x 7.

Emil Skytte startede egentlig med et kinesisk studie på Aarhus Universitet, men en brændende interesse for vin fik ham til også at tage WSET Advanced Certificate for at få det teoretiske på plads og få mulighed for at smage meget forskellig vin på en struktureret måde.

Det førte til småjobs i den aarhusianske vinhandel, men på en tur til Italien fik Emil pludselig mulighed for at arbejde hos nogle af de bedste i Barolo, og så tog tingene fart.

Han kom til at arbejde hos Pete Gygax på Cascina Ebreo, hos Mauro Veglia samt hos Silvia Altare på Elio Altare. Det førte ham videre til den dybt spirituelle og biodynamiske Elisabeta Foradori.

Samtidig med, at han pusler med vin i Italien, så har Emil nu fået mulighed for selv af lave vin, nemlig i Santa Ynez Valley i Californien, hvor han har indledt et samarbejde med naturvinsproducenten Ryan Roark på Roark Wine Company i Buelton

Sammen med sin ven Lars står han nemlig bag vinen Ætheria, som han udgiver under navnet Aux Mages. Druerne kommer fra Santa Ynez Valley, ligger små 3 timer kørsel nord for Los Angele … et område, hvor man faktisk slet ikke burde kunne lave vin.

Santa Ynez er beriget med den største tværgående dal, der løber fra vest mod øst og skærer sig igennem bjergkæden, som ellers løber i nordlig retning. Dalen er et geografisk unikum og den eneste af sin slags på den vestlige halvkugle.

Det er et område med stor diversitet, da klimaet ændrer sig drastisk igennem hele dalen. Gennemsnitstemperaturen svinger ti grader fra det nord til syd og dette har stor indvirkning for dette afgrænsede område.

De nordligste appellationer i Californien skaber vine på Chardonnay og Pinot Noir, og de tælles blandt de mest eftertragtede i hele USA, hvorimod der i andre områder mere dyrkes Rhône druer som Syrah og Grenache, da der er bedre klima til disse druetyper.

Og Ætheria er netop lavet på Grenache, men fra marker, der er dyrket enten økologisk eller biodynamisk. Og alt i produktionen foregår med håndkraft og på gammeldags vis.

Således sker høsten selvfølgelig manuelt, druernes trampes med de bare fødder og er presset på en gammel fransk hydraulisk presse, da Emil mener at det er denne proces, der skaber de største vine i verden.

Der er ingen smuthuller i kælderen og Ætheria er således blevet afstilket i hånden over 28 timer, fordi det var hvad vinen havde brug for. Der er således heller ikke anvendt pumpe under vinifikationen, gæring sker med druernes naturlige gærceller, filtrering foretages ikke og svovl holdes til et absolut minimum, så vidt som muligt. Vinen er modnet på brugte fade.

Emil og Lars ser deres vine som en forlængelse af deres egne sindsstemninger og selvom vinen selvfølgelig også udtrykker det specifikke terroir Santa Ynez Valley … men måske på en lidt anden måde, end jeg lige havde forventet. Det er lettere, køligere og mere elegant og mere europæisk i sit udtryk, men skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Næsen er let og lettere mælket med lidt yoghurt, blomster, rabarber, lyse bær … nærmest umodne bær, luftig, ja faktisk en fantastisk luftighed samt nogle lyserøde bolsjer, måske Kongen af Danmark, æteriske olier og den biodynamiske tilgang kan samtidig også klart fornemmes i glasset. Ud strømmer liflig balsam uden en trevl på kroppen … sindssygt.

I munden er det en blæret vin fra første sip … fin syre, igen lidt kærnemælk eller yoghurt, en vinøs drikkeyoghurt med let og løs hånd, delikat, sart, elegant og fin som en Pinot Noir. Der blander sig lidt krydderier samt et tvist citron i eftersmagen, men – shit – hvor det god vin og Houlberg er glad. Og så er den lavet af en dansker.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 375 kr., men var sat ned til 300 kr. Nu er den vist – forståeligt nok – udsolgt, så vi må tålmodigt vente på næste udspil fra Emil Skytte.

Vinanmeldelse 7/7    
Vinanmeldelser

2004 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

2004 A. Clape, Cornas, Rhône, FrankrigAuguste Clape døde en varm julidag for en måneds tid siden 93 år gammel. RIP. Clape kunne noget, som ingen andre kan, hvilket denne 2004 Cornas er et eksemplarisk eksempel på … det er tæskegod gudedrik af en anden verden.

Jeg har tidligere smagt denne 2004’er, men det er efterhånden 7 år siden og dette eksemplar har ligget i Palles kælder, samlet støv og udviklet sig yderligere … indtil han valgte at tage den med til vores blindsmagning på terrassen hos Martin … heldigt for os.

Måske i en sidste respekt for den gamle vinmager, som I kan se på billedet ovenover sammen med sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Auguste Clape var tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn i Cornas.

Dengang ejede familien nogle af de bedste skråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

Domainet har 5,5 hektar i Cornas samt 1 hektar under appellationen AOC Côtes du Rhône og Vin de Table. I Cornas er markerne stejle med hældning på op over 60 grader og Clapes parceller fordeler sig på markerne Coteau de Tezier, Les Renards, La Cotes, Les Mazards, Chaillot og Sabarotte.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden. Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg. tidligere havde gamle Auguste det sidste ord … men sådan kan det ikke længere være.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle. Lagret 22 måneder på de store, gamle foudres.

Og jeg overgiver mig næsten øjeblikkeligt … mejeri, kærnemælk, fersk kød, røget bacon, andefond, moden og blød frugt, friskklippet græs, jordbær, brombær, utrolig rig i frugten, læder, en gammel stald, estragon, gammel tjærede jernbanesveller, svag lakrids … hvor dufter det bare freaking fucking godt.

Smagen er blød og cremet … også langt mere blød, blidt og delikat end jeg husker den. Det er totalt i balance og nærmest smelter i munden, mens du bare smiler dumt. Boing … lige i solar plexus, bullseye i sylten. Der er noget overjordisk over vinen, hvor tanninerne er bløde, syren intakt … og alt i zen.

Forhandles af Den Blå Port, hvor prisen for en nyere årgang tidligere lå omkring 450 kr. I dag er vinen nok en slat dyrere.

Vinanmeldelse 7/7    
Besøg hos vinproducenter

Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætterånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Sådan skriver Jens Skovgaard – drivakslen i Cold Hand Winery – selv på den danske vingårds hjemmeside. Og det kom jeg under et besøg på den danske vingård til at mærke på egen krop … på den allerbedste måde.

En smagning i Randers Vinlaugh var nemlig henlagt til Cold Hand Winery i Læsten, for vi havde alle hørt og læst om, at der lokalt i egen baghave faktisk udspiller sig et sandt vineventyr med stor international opmærksomhed i bedste H.C. Andersen stil.

Og nu var det vist på tide, at besøge idémanden Jens Skovgaard på hans næsten nye vineri, så vi kunne se og smage, hvad han egentlig har gang i.

Velkommen

Vi blev ved ankomsten hjerteligt modtaget af mister Cold Hand himself, den godmodige, storsnakkende og hjertevarme Jens Skovgaard, som er årsagen til, at projektet overhovedet eksisterer.

Han fortalte, at vi skulle starte med en lille rundtur … og hvor er bedre at starte end i selve vineriet? Der skulle vi smage et par bobler og Jens – som skulle vise sig at være et rigtigt madøre – havde også lavet et par snaks til at matche boblerne. God måde at starte smagningen på.

Vi startede med at smage Cold Hand Winerys 2015 Rheum, som er en boblende/mousserende vin, som er lavet på rabarber … eller på grøntsager, som Jens poetisk udtrykte det, da rabarber jo reelt ikke er en frugt, men en del af grøntsags familien. Vinen er lavet helt traditionelt efter champagnemetoden.

Dertil havde Jens lavet en lille snack … lidt kyllingeskind med creme og syltede agurker, da lidt kyllingefedme kunne passe fint til den syrlige rabarber. Det smagte sgu ganske himmelsk og en boblende rabarber … hvem fanden finder på det? Jeg har tidligere smagt Jens’ Crispa Boblende Stikkelsbær, som også er virkelig spændende.

Starten af Cold Hand Winery

Imens vi nød boblerne fortalte Jens smittende begejstret om hele projekt Cold Hand Winery. Hvordan det var startet som en lille hobby, mens han var skoleforstander og nærmest i garagen lavede lidt solbærvin og – efter køb af et lille landsted med æbletræer – også pressede æblemost i større og større mængder.

Da hverken familien selv eller eleverne på skolen kunne drikke så megen æblemost, så måtte den initiativrige lærer fryse æblemosten ned og opdagede ved en fejl – da der gik hul på en af beholderne med æblemost i den proppede kummefryser – en fed, klæbrig væske, som var den koncentrerede æblesaft med tonsvis af sødme og syre. Det kunne bruges til at lave æblevin … endda æble eiswein. Og det blev starten på et vildt ridt.

Konen troede på idéen og satte stolen for døren; enten gør du noget ved det, eller også holder du kæft. Okay, det er måske en viderefortolkning, men parret troede begge på idéen, så jobbet som skoleforstander med sikker indtægt og tilhørende magelig forstanderbolig blev opsagt til fordel for en usikker fremtid med æbler i stor stil.

Men projektet manglende to vigtige ting, penge og æbler … og gerne mange af begge dele. Jens ringede derfor uopfordret til Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn og fortalte, at de to skulle arbejde sammen. Efter en middag, et par snakke og nogle sporadisk nedfældede tanker om, hvordan opstarten skulle ske i roligt, nærmest adstadigt tempo, så opstod Cold Hand Winery.

Alt eller intet

Men da Jarnvig i vejrudsigten allerede kort tid efter, sidst i november 2010 kunne melde om vedvarende frost, så lang tid vejrudsigten kunne se frem, så ringede Jens til sin nye forretningspartner og foreslog, at de droppede forsigtigheden og nu gik all in.

Det vagte begejstring hos Flemming Jørgensen, som fluks pressede flere hundrede tons æbler af sorter som Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold til ren æblesaft, som derefter blev kørt op til Læsten, hvor de stillede saften i markerne … og så ventede på frosten. Trods et par søvnløse nætter kom frosten heldigvis og så kunne de producere deres æble-is-vin i big scale.

Jens måtte op hver nat og kigge til mosten, skrue slanger på og sikre at den tykke cryokoncentrerede most kunne tappes. Et satans koldt arbejde, for det meste skulle klares uden vanter, så det var der, at navnet Cold Hand opstod. Jens fik simpelthen navnet Mister Cold Hand, hvilket så også blev navnet på vineriet.

Masser af succes

Men anstrengelserne bar frugt … so to speak. Siden er det gået derudaf for æble-is-vinen fra de entusiastiske iværksættere fra det nordlige. Succesen kan i høj grad tilskrives Jens’ store gå på mod og evnen til at få vinen markedsført de rigtige steder, bl.a. på vinkort hos de allerbedste restauranter.

Men det skyldes også den tårnhøje kvalitet af produkterne fra Cold Hand Winery, for som Jens selv siger, så kan man få succes på to måder; enten lave noget billigt – hvilket er umuligt i Danmark – eller noget godt. Og da vi i Danmark har nogle af verdens bedste frugter, så er basis for at lave frugtvine af virkelig høj kvalitet absolut til stede.

Siden er det også drysset med priser til Cold Hand Winery. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange priser vinene fra Cold Hand Winery har fået, men hypen er i øjeblikket kun tiltagende. Således har flere og flere Michelin restauranter nu Cold Hand Winery vine på deres vinkort … og det er såmænd både herhjemme og i udlandet, fx på Michelin restauranten Buddenbrooks i Travemünde.

Specielt i Tyskland har de været ovenud begejstret, og flere restauranter har aftaget både æble-is-vinene samt de lidt anderledes bobler. Jens kunne bl.a. fortælle, at en af Tysklands bedste sommerliers Billy Wagner har fremhævet 2013 Malus Danica Cuveé Essencia og nævnt nordiske frugtvine som det næste nye sort.

Det tyske blad Sommerlier lavede samtidig en smagning, hvor de 6 bedste vine alle fik over 90 point, og heraf var hele tre vine fra Cold Hand Winery, hvorfor Jens også måtte tage turen til Tyskland for at præsentere sine vine foran 100 sommeliers.

Herhjemme har Geranium netop taget en af vinene på Cold Hand Winery ind i deres vinmenu, mens Jens også lige havde fået en stor ordre med levering af vine til både Rusland og til Claus Meyers restaurant Agern i New York.

Også det store Arla har fået øje på Cold Hand Winery, da de søde og koncentrerede vine går sindssygt godt sammen med oste. De har således indgået et samarbejde i relation til Arla Unikum ostene, som Jens nu også forhandler i hans lille gårdbutik. En af ostene i Arla Unikum serie … den skønne Gnalling laves faktisk en gang imellem i en udgave, hvor den lagrer med lidt Prunus Nigra.

Selv royalt stjernedrys har vinene fået, da prins Henrik har rost vinene fra Cold Hand Winery efter en smagning. Under et par dages ferie tikkede der lige en mail ind fra kongehuset om, at de da gerne ville købe lidt vine. Så det lille frugtvinhus kan i dag faktisk kan bryste sig med at være kongelig hofleverandør, da kongefamilien nu løbende bestiller vine fra Jens.

Og vi kan da læne os op af Jens’ succes og også godt bryste os lidt i Randers, knejse lidt med nakken, for på det lokale Cold Hand Winery er Jens og hans crew i gang med at skrive vinhistorie i Danmark og sætte Randers på det vinøse landkort. Hvem havde troet det … se, det er et sandt eventyr.

Fremvisning og smagning

Nå, men efter den første boblevin på rabarber, så smagte vi et glas bobler på æbler og hertil lidt hjemmelavet vandbakkelse med rørt creme af laks og rogn. Jens fremviste samtidig stolt det nye vineri, som er bygget efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere af projektet.

Vi fik bl.a. set de mange fade, hvoraf nogle er brugte og hentet hos Maison Louis Latour i Bourgogne. Jens kunne godt hente fade flere steder fra, men samme størrelse letter bare tingene, da de således passer i reolerne.

Maskinen til degorgering og propning af de mousserende vine viste Jens også frem … lidt en lettelse i arbejdet i forhold til manuelt at proppe flaskerne.

Jens fortalte, at de fortsat er ganske nye i produktionen af bobler, men at han vurderer potentialet ganske stort. På dette område er Cold Hand Winery også pionerer, da de jo laver bobler på frugter, som der aldrig tidligere er lavet mousserende vine på. Dette bekræftes også kun af en stor efterspørgsel bl.a. fra flere tyske restauranter, som gerne ville aftage hele produktionen.

Efter fremvisningen gik vi over til gårdbutikken og det bagvedliggende smagelokale. De ligger begge i en hyggeligt ombygget svinestald. Vi satte os ved langbordet og smagte den sidste boblevin … som var lavet på blommer. Dertil fik vi en sandwich, ja nok den bedste sandwich, som jeg nogensinde har smagt. Så var bunden også sådan ligesom lagt.

Resten af smagningen var et stående taffel, hvor vi smagte både æble-is-vinene samt nogle af Cold Hand Winerys andre frugtvine. Og til hver vin, var den lidt snack i form af enten totalt lækker kyllingleverpostej eller Arla Unikum oste og sidst en lille hindbær-/chokoladeting sammen med kaffe og de stærkeste frugtvine, hvor æble kryokoncentrationen er blandet med Eau de Vie, der selvfølgelig også er lavet på æbler.

Samlet smagte vi disse vine fra Cold Hand Winery:

  • 2015 Rheum Boblende Rabarber
  • 2014 Pommus Boblende Æbler
  • 2016 Prunella Sparkling Plums
  • 2014 Malus Danica Barrique
  • 2013 Malus Danica Cuveé Essencia
  • 2015 Pyrus Danica
  • 2015 Malus X Feminam 19 %
  • 2016 Prunus Rosa 17 %
  • 2015 Prunus Nigra
  • 2015 Malus X Masculine 40%
  • 2013 Pyrus Communis 38%

Jeg har ingen smagsnoter på vinene, men fik da købt en flaske boblende rabarber med hjem. Men jeg skal helt sikkert forbi Cold Hand Winery igen, så måske kommer der anmeldelser på nogle af vinene senere.

Min favorit denne aften var klart Malus Danica Cuveé Essencia, men generelt er det virkelig lækre vine, som Jens laver på det innovative vineri. Det er ikke vin på vindruer, men vin på danske frugter … det bedste, som haverne i vor smukke land kan byde på … og det er vel slet ikke så ringe endda. En gnalling, der er blevet til en svane og svanesangen lever i bedste velgående.

Besøget får topkarakter af jeres flittige vinblogger

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2007 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix, Rheinhessen, TysklandDet kræver en tålmodig sjæl at gemme en vin 7-8 år, men heldigvis kender jeg en tålmodig sjæl, som forleden serverede denne 2007’er Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs fra Weingut Keller efter mange år i vinkøleskabet.

Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs fra Weingut Keller aka Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen er en vin, som jeg er totalt forelsket i og har skrevet om før, blot i årgang 2005, men denne aften er den så igen i glasset, så lad os se, om den lever op til mine tidligere gode erindringer.

Lad os dog først lige runde Weingut Keller, der ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789.

Familien kom oprindeligt fra Schweiz og bosatte sig i Dalsheim, hvor Johan Keller straks begyndte at interessere sig for landbrug og vindyrkning. Da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den øvre Dalsheimer Hubacker, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den øvre Dalsheimer Hubacker er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner.

I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om.

Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration.

Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet.

Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til.

Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim Silberberg, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer Frauenberg samt fra Dalsheimer Bürgel, som jo netop har leveret druerne til denne vin.

Druerne til Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år.

Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Jan har besøgt Keller, men smagning af husets rødvine er umuligt … de er solgt på forkant. Den amerikanske vinanmelder John Gilmann har om denne 2007’er sagt; His 2007 Spätburgunder are potentially the finest Pinot Noir based wines that I have ever tasted from Germany.

Duftmæssigt er det til at blive glad i låget … dyb, lækker Spätburgunder med animalsk stald, maskulin stald, en smule mørkere i duften end forventet, syrlige kirsebær, hindbær, men byder også på lidt blomsterstøv, appelsin, røg, kanel, søde egefade, grafit, kridt og er let parfumeret i udtrykket. Virkelig kompleks næse.

I munden er vinen også en tak mere maskulin end foregående vin fra Bourgogne, men det er bare så blødt, let og cremet, at man omgående bliver glad. Meget glad. Det er som om, at vinen bare breder sig i munden og opløses … så fucking elegant. Tanninerne er blide og afbøjede, frugten let, syren forførende og alt spiller … hvad kan man ønske sig mere af en vin?

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i en nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2007 Weingut Chat Sauvage, Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2007 Weingut Chat Sauvage, Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir, Rheingau, TysklandDenne Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir var efter min vurdering den største vinøse oplevelse hos Weingut Chat Sauvage … ja måske endda på hele turen.

Og sikke en forskel sammenlignet med den Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder, som vi samme dag smagte fra Weingut Jakob Scholl Nachf. Det er sgu som nat og dag. Den var sgu forfærdelig, mens denne er ganske imponerende og balsam til din sjæl.

Rüdesheimer Drachenstein marken ligger nedenfor de store statue og mindesmærke Niederwalddenkmal. Der er primært Weingut Josef Leitz, som blandt de kendte producenter har parceller på marken, men han dyrker selvfølgelig alene Riesling der.

Jeg fandt ikke ud af, hvor land tid druerne udblødes i macerationen, men efter endt fermentering skulle vinen være lagret 18 måneder på barriques … og mon ikke det skulle være 228 liters bourgognefade?

Og hold nu kæft, hvor er det her bare lækkert …. næsen er præget af en vis let modenhed, hvidt brød, hindbær, jordbær og lyse kirsebær, en smule kul og svag røg. Der er ikk’ vildt meget at sige udover, at det bare virker totalt i zen.

Det gælder også smagsmæssigt … og igen en forbandet lethed, blødhed og elegance. Vinen er bare så let og blid, at den nærmest blot smelter i munden med en afrundet balsamisk syre med en smule krydderi, eg … #farerglad ja nærmest #farermegetglad.

Smagt på vingården, men kan formentlig ikke længere købes.

Vinanmeldelse 7/7 
Vinanmeldelser

2011 Jean-Louis Chave, Hermitage, Rhône, Frankrig

Chave er kongen af Hermitage og det smager simpelthen bare FÅKING fabulous … er jeg nødsaget til at sige efter mit første møde med den hundedyre og legendariske druesaft … l’Hermitage 2011.

Der findes ingen over og ingen ved siden af Chave i Hermitage og denne vin er formentlig en af verdens bedste vine. Mine forventninger var høje og troede måske, at jeg vil blive skuffet … men sådan gik det ingenlunde. Tværtimod, men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på flere af husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481. På denne Hermitage er der dog ikke mange informationer … det er simpelthen ikke nødvendigt, for vinen er en kendt og ikonisk vin.

Domaine Jean-Louis Chave holder til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon i Ardeche området. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape, så holder dette anerkendte vinhus til i en ganske uanselig ejendom, som man nemt overser og blot kører forbi.

Oprindelig lå vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre.

Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis Chave, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard Chave.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne og ham, som udbyggede domænets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset.

Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage.

Da Jean-Louis Chave overtog driften fra faderen i 1992, havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Og måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine, og da det ikke er muligt at øge produktionen – dannet J.-L. Chave Selection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk fra 10 små domæner, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Men her er det altså den vaskeægte vare … husets topvin Hermitage Rouge i en årgang 2011. Druerne er alene delvis afstilket og i meget modne år, så kan der være op til 50% af stænglerne tilbage, så det varierer altså fra årgang til årgang.

Vinificeringen finder sted i en kombination af cement kar, rustfrie ståltanke samt gamle, åbne, franske egetræsfade. Hver parcel er vinificeret separat indtil endelig blanding.

Efter gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade, de fleste er brugte fade og alene 10-20% nye fade. Der laves et sted mellem 2.000-2.500 kasser af denne vin hvert år og den er – som nævnt – næsten umuligt at skaffe og sælges alene på allokation.

Og damn, hvor det er monsterlækkert … en næse, som er kødfuld med tørret kød, godt grillet kød, mejeri, mælk, syrnet fløde, kraft, power, gammel kælder, muldjord, asfalt, modne bær, solbær, læder, fernis, tørrede blomster, bagte tomater, jod, lidt kanel og samtidig mineraler, sten og en kold granitnæve lige på næseryggen … slam!

Smagen er saftig, tæt … ja tæt som ind i helvede, powerfuld, kødfuld med kraftige, fuldfede og totalt polerede tanniner, en maggiterning af velsmag, tørt og præcist. Det er vidunderlig afbalanceret med elegance, kraft og cremet balance. Er faktisk nærmest blown away … sådan kan Syrah smage, når det er bedst.

Fået min flaske i gave, men forhandles gennem Jysk Vin. Prisen på sådan en flaske er imidlertid ganske høj … forvent et godt stykke over 1.000 kr. Svær at skaffe.

Rating 7/7