Tag-arkiv: 7

Det sublime. Her venter en oplevelse udover det sædvanlige. Det er vine, som er ekstraordinære, dybe, komplekse og vidunderlige. Det er vine, som efterlader dig både måbende og tavs … og flaskerne bliver altid tømt hurtigt. På Parker skalaen er vi oppe mellem 98-100 point.

Vinanmeldelser

2015 Domaine Arnoux-Lachaux, Echezeaux Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2015 Domaine Arnoux-Lachaux, Echezeaux Grand Cru, Bourgogne, FrankrigVi fortsatte med Domaine Arnoux-Lachaux, for Thomas havde taget denne Echezeaux Grand Cru årgang 2015 med og den fik englene til både at synge, spille harpe og flyve rundt med deres små vinger og drysse stjernestøv over os alle.

Druerne til vinen kommer fra hjertet af appellationen, nemlig fra en lieu dit der kaldes Rouges du bas og er beliggende midt på Echézeaux Grand Cru skråningen. Domaine Arnoux-Lachaux’s andel af denne mark er 0,88 hektar og vinstokkene er omkring 60 år gamle.

Efter høst placeres druerne i gæringskarrene uden knusning af druerne, således druerne er intakte, når gæringen sker … hvilket sker spontant efter en 3-6 dages kold pre-maceration. Den alkoholiske er sket uden intervention og så naturligt som muligt. Den malolaktiske gæring er sket på barriques, hvor vinen også er lagret … og alene med 30% nye fade.

WAUW … sikke en duft … let røg med æterisk lethed, hvor den lyserøde frugt med søde kirsebær, hindbær og lyse blommer kæler med dine næsebor og pakker dem ind i velour og fløjl. Der er fortsat et pænt og subtil præg fra fadene med lidt kanel, mælkechokolade, vanilje og en cremet café-latte. Mums.

Nu snakker vi en mundsmeltende vin, der er så blid og cremet, rund og kontrolleret. Hvor er det engleblid sød musik dirigeret af sødeste elverpiger siddende på fluffy bløde kumulusskyer. Tanninerne er lyse og finkornede, syren er fin og holdt i stramme seler, men frugten er lys, rund og kontrolleret. Jeg læner mig tilbage, falder let i svime og bliver så glad og begejstret … feminin, let og smuk vin, hvor alt går elegant op i en enhed.

Forhandles af Philipson Wine, men er i dag svær at skaffe. Da den kom frem blev den solgt til 2.195 kr., men i dag ligger værdien nok et sted mellem 4-5.000 kr.

Vinanmeldelse 7/7
Vinanmeldelser

1999 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1999 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSelvom 1999 i området St. Julien, St. Estephe og Pauilliac ikke regnes som nær så god som den efterfølgende årgang 2000, så var denne 1999 Pauillac 1. Grand Cru Classé fra Château Mouton Rothschild nærmest et lille sip af himmelen.

Michael havde haft denne vin liggende i mange år og synes, at vi lige skulle smage den efter de to champagner inden vi skulle i gang med næste ret og aftenens øvrigt vine. Det gav meget god mening, for sådan en vin skal nydes i ro og mag uden forstyrrende elementer … altså lige bortsat fra Brix.

Château Mouton Rothschild har jeg skrevet om tidligere … og har indtil videre været heldig at smage den dyre og eksklusive vin i flere  årgange, nemlig 1982, 1989, 1992, 1994, 1997, 2002, 2009, 2014 og nu altså også en 1999.

I denne årgang 1999 er vinen lavet på 78% Cabernet Sauvignon, 18% Merlot samt 4% Cabernet Franc. som har gæret i 64 egefade på 225 hektoliter og totalt temperaturstyrede. Malolaktisk gæring sker også i de store fade, hvorefter vinen lagrer et sted mellem 19-22 måneder på franske barriques … og alle er selvfølgelig nye fade.

Kunsten på etiketten er lavet af den nu afdøde franske plakatkunstner Raymond Savignac, der også tidligere drev en café-restaurant i Aveyron regionen og i øvrigt var kendt for sine karikatur tegninger. Han har også lavet billeder for store firmaer som Bic, Air France, Dunlop og Pepsi Cola.

I glasset har vinen en fin indikativ orange/brun kant, som fortæller, at dette er en moden vin … og sådan er duften også med dyb, moden og sort frugt, solbær, fed lakrids, sød tobak, gamle våde fade, vanilje, skovbund, mulle kælder, mahogni og andet ædeltræ, lidt peber og så lette krydderier. Uha. hvor det dufter godt. Det er sgu sådan en duft, hvor man lige for en stund bliver stum af sand velfryd.

Smagsmæssigt er vinen SÅ cremet og blød, men fortsat med vildt levende frugt og syre. Der er bitter chokolade, solbær, hindbær og alt er bare zen. Det smelter i munden med dyb koncentration samt  nærmest glatte og smooth’ tanniner, så meget i balance med kæmpe kompleksitet. Hvor smager det vildt godt … et lille sip af himmelen.

Vinen forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske i nyeste årgang koster omkring 4.599,95 kr., mens de ældre årgange er dyrere … og de allerbedste årgange endnu dyrere.

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2008 Pol Roger, Cuvée Sir Winston Churchill, Champagne, Frankrig

2008 Pol Roger, Cuvée Sir Winston Churchill, Champagne, FrankrigTil de små blinis med ægte kaviar smagte vi helt passende et sip af himmeriget med denne 2008 Pol Roger Cuvée Sir Winston Churchill.

Det legendariske champagnehus er grundlagt tilbage i 1849, hvor den unge Pol Roger solgte sin første vin. Han havde startet sin forretning lidt af nød, da han far – der var notar – havde fået en uhelbredelig sygdom og ikke længere kunne fortsætte sin praksis og brødføde familien. Pol solgte de første vine til en købmand i Aÿ, hvor Roger familien også boede, men da firmaet udviklede sig, så flyttede Pol til Epernay i 1851.

Allerede i 1855 begyndte Pol Roger at satse på produktion af tør champagne, da han vidste, at det var denne type champagne, som hans stigende andel af engelske kunder foretrak. Og Pols firma fik virkelig succes og deres champagner blev serveret på de bedste restauranter på Champs-Elysées.

Senere drev Pols to sønner Maurice og Georges Roger virksomheden videre og trods modgang undervejs … som fx i 1900, hvor en del af bygningerne kollapsede. Brødrene oplevede også de store vanskeligheder med bl.a. spiritusforbuddet i USA og den russiske revolution, som gjorde den stigende eksport svær.

Under anden verdenskrig blev både produktionen og salget af champagerne fra Pol Roger kontrolleret af den tyske Wehrmacht. Det var måske også derfor, at champagnehuset i den grad blev så inspireret af Winston Churchill, der også selv var stor fan af alle champagnerne fra Pol Roger.

Faktisk blev Churchill sidst i 1940’erne efter krigen venner med den søde Odette Pol-Roger, der var gift med Jacques Pol-Roger, søn af Maurice og dermed 3. generation i champagnehuset. Winston var endda så glad for Pol Roger champagne, at han opkaldte sin væddeløbshest efter sin yndlingschampagne.

Senere i 1975 besluttede firmaet også at hylde denne statsmand med en særlig champagne … og det blev denne Cuvée Sir Winston Churchill, som de første mange år dog alene blev lavet i magnum flasker.

I dag er champagnehuset fortsat ejet af Roger familien … nu i fællesskab af både 5. og 6. generation, idet den 6. generation i form af Bastien Collard de Billy er kommet med i ledelsen. At vinhuset er blevet i privat eje er helt unik og derfor er Pol Roger også medlem af de eksklusive klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV.

Gruppen består af 12 helt store verdensberømte familieejede vinproducenter, nemlig Antinori, Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils fra Beaucastel og Tenuta San Guido samt endelig Pol Roger.

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer.

Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieejet står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

I dag har Pol Roger selv 92 hektar marker, men opkøber derudover druer fra en række faste vinavlere, som opretholder de kvalitetskrav, som Pol Roger kræver. I perioden fra 2001 til 2011 har vingården gennemgået en total renovering, som sikrer af den ansvarlige vinmager Dominique Petit kan lave alle cuvéer med samme ubestridelig konsistens og kvalitet.

Denne Cuvée Sir Winston Churchill er én af disse cuvéer, som dog kun laves i de allerbedste årgange … og netop 2008 var nok en af de bedste siden 2002. Vinen er altid lavet på 50% Chardonnay og 50% Pinot Noir fra 100% Grand Cru vinmarker.

Hver druesort vinificeres først separat, hvor druerne først presses med efterfølgende débourbage, hvor bundfaldet adskilles fra den ugærede mopst. Derefter overføres vinen til rustfrie ståltanke med endnu en débourbage efter 24 timers hvile ved 6 grader. Derefter sker gæring langsomt og køligt under 18 grader.

Efter gæringen sker der malolaktisk gæring inden endelig det endelige blend af de to druesorter sker. Så flaske vinen til den næste gæring på flaske, som sker i Pol Rogers kældre 33 meter nedenunder jorden, hvor den lagret typisk 10 år inden frigivelse.

I næsen er der herligste aromaer … gæret dej, nødder, hasselnødder og allerede fornemmer du med det samme langt bedre balance end ved foregående champagne. Der er virkelig moden elegance, moden frugt med passionsfrugt, pærer, lidt kalkede noter, timian, svagt lidt mynte, hvide blomster og ellers virker den utrolig luftig.

Smagsmæssigt er der små blide bobler, let brus og så modne æbler, pærer, godt med lemon, blid citrus og en saftig æblesyre. Det er også samtidig vildt cremet og vinen nærmest smelter i munden. Vinen er både frisk og samtidig afstemt, justeret og fintunet så flot, at man bliver imponeret. Det er sgu høj, høj klasse.

Forhandles flere steder, bl.a. hos FineWines, hvor en flaske koster 1.695 kr.

Vinanmeldelse 7/7 
Artikler

Grassl Glass … en ny klar sherif med tynde ben er kommet til byen

Jeg er ikke selv hysterisk omkring vinglas … men sætter i stigende grad pris på, at drikke vin af gode glas. Og specielt er jeg vild med de glas, som er lette, elegante og har da efterhånden også prøvet flere forskellige slags med Zalto og Nude Stem Zero som nogle af mine favoritter.

Jeg har set, at Spiegelau også lige har lavet en Zalto kopi med et smukt og let Definition Bourgogne glas, som ser rigtigt lækkert ud, så der er mange muligheder for at finde et anstændigt vinglas, som kan opfylde selv dine hedeste drømme.

Jeg bruger i dag selv mest Nude Stem Zero som mine testglas, hvor deres bourgogneglas vægtmæssigt varierer en del … vejer mellem 118-162 gram og har en elegant tynd stilk, der dog – som vægten – også varierer en smile, da glassene jo er mundblæste.

På mine glas varierer glas stilken således fra 3,5 til 4,5 millimeter. Jeg bruger sjovt nok udelukkende det letteste glas med den tyndeste stilk og dét glas har sgu testet mange gode glas vin … både bourgogner og Barolo’er.

Men for et stykke tid siden købte jeg faktisk hos Jysk Vin her i Randers 4 testglas fra østrigske Grassl Glass og de 4 glas er ved at overtage rollen som mine testglas. Og det er de af den simple årsag, at alle hver især er målrettet forskellige typer vin, er elegante og tynde … og så vejer de næsten ingenting.

Så mit ynglingsglas Nude Stem Zero 650 ml. rødvinsglas med vægt på 118 gram har dermed fået en alvorlig rival, som har mast sig foran i bussen med samme form og elegance … og så en vægt på blot sølle 98 gram, mens de øvrige glas i Grassl serien endda vejer endnu mindre.

Dermed er Grassl Glass vinglassene noget lettere end Nude Stem Zero glassene … og jeg mener også, at Zalto vejer 127 gram. Dermed er Grassl glassene klart de letteste.

Stilken på mit Grassl Glass Cru glas – altså bourgogneglasset – er ganske vist en anelse tykkere med 5 millimeter, men da Grassl Glass glassene også er mundblæste, så er varierer stilken formentligt også på disse. Da jeg dog alene har indkøbt ét glas af hver til test, så kan jeg dog ikke bekræfte dette 100% sikkert.

Lad os kigge lidt nærmere på glassene.

Grassl Glass

Grassl er skabt af Alexander Mackh, som tilbage i 2018 valgte at tage kampen op med Zalto og Riedel. Det er således mundblæste, blyfrie krystalglas, som produceres hos en glasspecialist med mere end 170 års erfaring.

Kvalitetssikringen af glassene er på et niveau for sig selv, da over halvdelen af glassene kasseres. Heldigvis genbruges materialerne, så de ikke går til spilde. Det betyder dog, at den samlede produktion ligger på beskedne 100-150 glas om dagen og Grassl glassene er derfor selvfølgelig heller ikke billige glas.

Alexander Mackh laver alene 4 forskellige glas og undsiger derfor hardcore nørderne, som fordrer et vinglas til hver druetype. Det kan jeg faktisk godt lide, da det ellers kan gå hen og blive for akademisk at drikke vin. Jeg har flere gange sagt – og det står jeg ved – at jeg er en åbn en flaske og drik kind-of-guy, som klart kan blive bedre til at dekantere og bruge det rigtige glas.

Men med glassene er jeg – belært af en del erfaring efterhånden – blevet bedre til at vælge det rigtige glas. Derfor er det helt passende, at man hos Grassl har 4 typer, som dækker alle slags vine, nemlig glassene Mineralité, Liberté, 1855 og Cru. Navnene på de enkelte glas kan endda læses nederst på hvert glas … nice.

På trods af at glassene er meget tynde, så kan de vaskes i opvaskemaskine. Lige dér er jeg nu en smule sart og vasker dem – som alle mine andre vinglas – op med forsigtig håndkraft, kærlighed og tålmodighed. Nogle af de vigtige ting skal jo ikke overlades til hvem som helst.

Mineralité

Mineralité har en smal åbning, der fremmer fokus og præcision, hvilket gør den egnet til friske hvidvine og champagne. Det bruger jeg således til test af de unge Riesling eller Sauvignon Blanc vine, Sauterne, champagne og mousserende vine med udtalt syre.

Mit købt Mineralité vejer 85 gram, men denne vægt varierer, da glasset er mundblæst, så har set det helt nede på 75 gram.

Liberté

Liberté er måske lidt mere et allround hvidsvinsglas, men er især godt til fadlagrede hvidvine. I det glas tester jeg ældre Riesling eller champagner med alder, ung Sangiovese, hvid Rhône, Beaujolais og Jura vine. Mit købte testglas vejer 91 gram.

1855

1855 glasset har selvfølgelig navn efter bordeauxklassifikationen, hvorfor glasset er målrettet bordeaux og andre kraftige, komplekse vine med stor koncentration. Jeg bruger derudover glasset til Syrah vine, Cabernet Sauvignon og Merlot vine, Tempranillo fra Ribera del Duero og Rioja, Grenache vine, fx Châteauneuf-du-Pape og mange Rhône vine i det hele taget. Vægten er på kun  91 gram.

Cru

Det brede Cru-glas er beregnet til delikate terroirdrevne vine og er udviklet med bourgognevine, Pinot Noir og Barolo i tankerne. Det er nok det glas, som jeg bruger mest, bl.a. til alle slags Pinot Noir vine, store Chardonnay vine, Barolo og Barbaresco, vinene fra Etnas nordlige skråninger og endda Albariño-vine .

Mit glas vejer som nævnt 98 gram og dermed det tungeste af glassene, men det kan altså måske blot skyldes variationerne ved, at de alle er mundblæste.

Konklusion

De 4 Grassl Glass fra Jysk Vin hører efter min vurdering til blandt nogle af de bedste vinglas, som du kan købe. Om det lige er foran, bagved eller ved siden af konkurrenterne fra Zalto, Nude Stem Zero eller Riedel skal jeg ikke kunne sige … for forskellene er nok mest mikroskopiske.

Jeg er dog blevet særdeles begejstret for Grassl Glass og det skyldes præcis 3 ting, som jeg synes er vigtige for mig, hvor den vægtigste er vægten … eller manglen på samme. Grassl Glass er så lette. Men så er de også elegante med en god balance … og så kan jeg godt li’, at de 4 typer dækker alle slags vine, hvilket også gør det nemt at vælge et vinglas, som klart forbedrer vinens performance.

Houlberg sætter dermed 7 fedtede tommelfingeraftryk på Grassl Glass’ 4 glasklare, funklende og lette vinglas.

Vinanmeldelse 7/7   
Vinanmeldelser

2017 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix, Mosel, TysklandI Spätburgunder anno 2018 smagningen med trioen Ruby Langdahl Houlberg startede Mr Ruby totalt anarkistisk med en 2017’er. Men mange tak for det, for Daniel Twardowskis 2017 Pinot Noix er en fald på halen vin … en gudedrik, som fluks slog benene total væk under landets Spätburgunderelsker nummero uno.

Jeg havde indtil det lille eftermiddagsstævnemøde mellem Ruby Langdahl Houlberg kun smagt vin fra Twardowski én gang tidligere, nemlig hans 2016 Pinot Noix. Dengang hostede jeg op med 6,5 glade houlbergske fingre for vinen, men nu smager jeg altså 3 vine fra Twardowski i streg … denne 2017, men også samme vin i årgangen 2018 og så 2018 Pinot Noix Dhroner Hofberg.

De sidste 2018’ere er netop flasket, men frigives altså først sidst i 2021 … men alt det skal jeg selvfølgelig nok komme tilbage til i de næste to indlæg/anmeldelser.

Nå, men vor vingut Daniel Twardowski holder til i en gammel, mørk, bakterie- og svampefuld vinkælder i byen Neumagen-Dhron i et af Moselflodens utallige sving mellem Trittenheim og Piesport.

Daniel Twardowski var egentlig vinhandler … og endda en af dem, som solgte eksklusive og dyre vine. Det betød samtidig en ubetinget forelskelse i specielt vinene fra Bourgogne og Daniel undrede sig over, at der ikke blev lavet sådanne vine i Tyskland.

Så det satte han sig for og valgte Mosel til projektet. Efter nogle omfattende eksperimenter og rådgivning med specialister, fandt han de rigtige kloner. Han fandt en vinmark på Dhroner Hofberg, skar så i 2006 de gamle Riesling vinstokke ned og podede dem i stedet med en række Pinot Noir kloner.

De lokale rystede på hovedet af ham … men med hjælp og råd fra blandt andet Armand Rousseau i Gevrey-Chambertin, talrige besøg i Bourgogne, en økologisk tilgang, spontangæring, brug af brugte fade fra Bourgogne og naturens gang, så fik han lavet en vin … og første årgang var 2011.

Og vinen blev akkurat, som Daniel Twardowski havde forestillet sig med klare referencer til de store vine fra Bourgogne … og derudover valgte Daniel også at lave vinen med referencer til klogskab i form at symbolet med ravnen på etiketten og Pinot Noir stavet Pinot Noix, hvor Noix betyder nød.

For i udkanten af Dhroner Hofberg står der nemlig et valnøddetræ, som ravnene snupper nødder fra. De flyver derefter højt og lader så nødderne falde ned på den hårde skifer, hvorefter de så knækker og blotter de nøddekerner, som ravnene elsker. Og på helt samme måde symboliserer navnet og etiketten også, at Twardowski nu flyver på egne vinger.

Som Daniel selv siger, så vidste han ikke, hvad han egentlig havde i jorden på den stejle, klippefyldte Dhroner Hofberg mark. Var det en Fiat eller en Porsche … men Daniel fandt – efter hans eget udsagn – en ædel Porsche.

Daniel Twardowski har en klar holding til, hvordan Pinot Noix skal laves. Alt dyrkes – som nævnt før – økologisk fra sin 3,6 hektar store Dhroner Hofberg vinmark og vinen laves i pagt med naturen, mens han i kælderen presser druerne nænsomt og gærer vinen spontant.

Efter endt gæring lader Daniel vinen hvile på brugte burgundiske barriques i 24 måneder og han tapper naturligvis også vinene uden filtrering. Der bruges ingen pumper i kælderen.

Alt foregår nænsomt, naturligt og roligt. For Daniel er det vigtigt, at naturen får lov at styre. Der anvendes næsten ingen svovl og han er stor tilhænger af mikrobiologien og skeler også til de biodynamiske  metoder, for hvis det virkelig gavner vinen, at blive omstukket ved fuldmåne, så er det ikke noget problem for Daniel.

Egetræsfadene er altid fra Bourgogne … de brugte køber Daniel Twardowski hos fx Domaine Armand Rousseau og Domaine de la Romanee-Conti, mens de nye købes hos bødkerfirmaet Rousseau du Francois Freres.

Anvendelsen af nye fade varierer fra år til år … og ligeledes er det også forskelligt, hvor mange af klaserne, som afstilkes. Det er alene årgangen, som bestemmer det. Der anvendes dog ofte op til 2/3-dele nye fade til hans Pinot Noix, som også bærer navnet Ardoise aka skifer, da marken Dhroner Hofberg selvfølgelig er en Schiefersteillage … altså skiferholdig mark.

Generelt anvender Daniel mere og mere de gamle fade, hvilket er fascinerende. Der bruges fade, som er op til 8-9 år gamle, og det gør bare vinen mere interessant.

I denne årgang 2017 af Pinot Noix er der anvendt 30% hele klaser … en del mindre end fx i 2018’eren, men det skyldes, at druerne i 2017 var mindre modne. Der skulle efter sigende også alene været brugt gamle burgundiske barriques ved lagringen af vinen.

Uha … sikke en lys, fin og syrlig aroma … hvor bliver man begejstret, opstemt, eksalteret og næsten andægtig. Det passer helt på farven i glasset, transparent, lys, teglfarvet med et svagt orange skær. Det er så fint med gazebind, lys lakrids, saltlakrids, lidt tørret jord, lyse og modne frugter, hindbær, jordbær, karamel, svag kostaldsødme, lys, æterisk, let, sart og delikat.

Smagsmæssigt er det lidt som et samle et puslespil med 1.000 brikker, hvor hver og én af brikkerne bare passer sammen og man har slet ikke tabt eller mistet en enkelt brik. Man bliver lykkelig, for vinen har så fin, sart, syrlig og stram elegance. Der er både syre samt sødme i smagen, den har et meget let tråd, så stringent og lys, mens syren måske er mere spids end fx i bourgognevinene. Der kommer lidt salte mineraler i eftersmagen og bidrager til rankhed. Det er en ung, vinøs Claudia Schiffer … smuk, guddommelig og perfekt.

Den har måske ikke helt samme tyngde, dybde eller potentiale, som Twardowskis 2018 Pinot Noix Hofberg, som jeg anmelder om lidt, men lige nu passer brikkerne sammen og jeg samler, samler og samler. Derefter smiler jeg … og nyder.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 695 kr.

Vinanmeldelse 7/7
Vinanmeldelser

2012 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Eichberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

2012 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Eichberg Spätburgunder GG, Baden, TysklandHvis forrige vin fik mit hjerte til at foretage en nedsmeltning, så gik det nærmest helt i stå med denne vin … en 2012 Eichberg Spätburgunder Große Gewächs fra Fritz, Friedrich og resten af vinklanen hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler i lille Oberbergen i Kaiserstuhl.

Det er en vin, som jeg har smagt tidligere og sidst var det i en god årgang 2014. Dengang var jeg ovenud begejstret og gav 6,5 houlbergske fingre, men denne er endnu bedre, men alt det skal vinbloggeren nok vende tilbage til lige om lidt 🙂

Weingut Franz Keller Schwarzer Adler er et fabelagtigt vinhus, som derudover også er fantastisk at besøge. De har en utrolig gæstfri imødekommenhed … og så laver de bare lækre vine.

Jeres flittige vinblogger glemmer aldrig besøget hos Fritz og Friedrich i august 2016. Det har jeg beskrevet i blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler. Jeg har også anmeldt et utal af de mange vine fra Franz Keller her på bloggen.

Denne Eichberg Spätburgunder Große Gewächs er lavet helt traditionelt med 20-30 dages gæring og maceration og derefter lagret på barriques i 16 måneder med en kombination af både nye fade samt fade, der er brugt 1-2 gange tidligere.

Næsen starter med den dejligste klassiske animalske og halvsøde hestestald, et kvart mejeri med mælkede, yoghurtagtige noter, klart fadpræg med kanel, vanilje og frugt som hindbær, jordbær, kul, urter, røg, røde bolsjer, tør jord, svagt lidt blomster og mælkechokolade … virkelig rund og bare så imødekommende, som ind i helvede. Næsen vibrerer af vellyst … hmmmmmm.

Og hvor har alderen dog perfektioneret smagen … mundsmeltende cremet, rund og stønnende perfekt. Der er hindbær, jordbær, ribs og lidt kirsebær, som fortsat er frisk, næsten vild og præcis, men samlet smukt balanceret til højeste zen-niveau. Elsker sgu kombinationen af det cremede, en friskhed i frugten, en okay stram syre, lidt Baden fylde og det modne. Smuk balance. Smuk vin. Sådan skal virkelig fremragende Spätburgunder bare smage.

Forhandles herhjemme af Vinvärket … og de har utroligt nok også denne 2012 Eichberg Spätburgunder GG på lager og tager 549 kr. for en flaske, men det er sgu også smuk, smuk vin.

Vinanmeldelse 7/7   
Vinanmeldelser

1989 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDer findes helt præcis kun 14 vinslotte i 2. Grand Cru Classé 1855 klassifikationen … og et af dem er det historiske Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, hvorfra vi nu smager deres 1. vin i årgang 1989 … en i øvrigt fremragende årgang på venstre bred.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalandes historie kan spores helt tilbage til 1688, men var fremtil 1850 ét stort sammenhængen vinslot Pichon Longueville ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han var en sej gut, der blev  90 år og da han døde, så havde han testamenteret ejendommen til børn.

Dem havde han 5 af … og i retfærdighedens navn blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele.

Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande, nærmest en maskulin og en feminin side … og sådan betegnes vinene fortsat den dag i dag regnet. Sådan beskriver man beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.

Døtrenes andel blev efter nogle år overtaget af komtesse Virginie, der var gift med greven af Lalande og herved fik vinslottet navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Det var også Virginie, som var ved roret, da slottet i 1855 blev klassificeret som 2. Grand Cru Classé og hun stod også bag opførelse af et nyt slot.

Imidlertid efterlod hun efter sin død ingen arvinger, og slottet overgik til en anden gren af familien og blev i en årrække drevet af tanter og niecer. I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen, men det var Edouard Miailhes datter, May-Eliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte sit præg på Pichon Lalande.

Hun kom til i 1978 og arbejdede utrætteligt for at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 hektar til de nuværende 89 hektar.

Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. Hun stoppede i 2007, hvor slottet blev solgt til Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer.

De har siden overtagelsen foretaget en gennemgribende renovering af slottet og genplantet mange vinstokke på udvalgte parceller. De har samtidig reduceret vinmarkerne fra de 89 hektar til 78 hektar, hvor der dog nu er gennemsnitsalder på 45 år, mens de ældste vinstokke er op til 90 år gamle.

Omkring 15% af markerne dyrkes økologisk og i det små er man også begyndt at eksperimentere med biodynamisk drift. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint-Julien appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

I dag har Pichon-Longueville Comtesse de Lalande rigtig mange faste fans, der køber vinen for at lægge den i kælderen, men det er også én af de vine, som indkøbes af mere spekulative årsager.

Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det karakteristiske er, at der er en forholdsvis stor del Merlot i vinen, men for denne 1989 kan jeg ikke se fordelingen. I de nyere årgange er det 61% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot og så resten Cabernet Franc og Petit Verdot.

Og den feminine side mærkes allerede i duften, som er meget blomsterrig med røde rosenblade, moden lys frugt, ganske tæt i aromaerne ganske vist, men for pokker … det dufter vildt godt. Der er solbær og blommer, modne og svagt marmeladeagtige, men der er også godt med aftryk fra egefadene med både cedertræ, røg, vanilje, kanel, kakao, grafit, trøfler, mynte, læder, svampe og lidt urter … vildt kompleks, meget elegant og modent. Bordeaux kan altså bare noget, når der kommer alder på.

I munden er vinen silkeagtig, blød og sexet, den nærmest smelter på tungen, tanninerne er afbøjede, så de passer din mund perfekt, mens frugten er blommer, kirsebær, solbær og næsten helt røget i smagen. Vinen har en virkelig blød struktur, perfekt modenhed og suppleres med lidt sødme, kaffe, krydderier og er med til at give vinen en fin og utrolig balance. Tak til Gert for at dele denne oplevelse. Magisk.

Gert havde fået denne vin, som bl.a. forhandles af Theis Vin, hvor den En Primeur koster 1.424 kr. for den fabelagtige årgang 2018 ved køb af 6 flasker, men den i årgang 2017 koster 949 kr. Denne ældre 1989 koster langt mere, fx kan en årgang 1986 – som var en lidt dårligere årgang – findes på nettet til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7   
Vinanmeldelser

2006 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio, Piemonte, Italien

2006 Michele Chiarlo, Barolo Cerequio, Piemonte, ItalienNæste vin var også Michele Chiarlos Barolo Cerequio, men nu blot i en ældre årgang 2006 … og et rent sip af himmerige, ren gudesaft og engleeleksir. Det er en vin, som får dig til at glemme omverdenen og corona for en stund.

Vinen – går jeg ud fra – er lavet som de nyere årgange, altså med vinificering i store 55 hektoliter egekar over en periode på 20 dage ved 30 grader sammen med skindet. Derefter har vinen fået en malolaktisk gæring efterfulgt af en 24 måneders lagring på franske tonneaux, hvorefter vinen er flasket og lagret 15-16 måneder inden frigivelse.

Og WAUW ,,, det dufter og smager så godt, at man egentlig ikke behøver smagsnoter. Alt går op i en højere enhed her. F U C K det smager freaking supergodt. Skal jeg sætte nogle ord på, så er der i næsen en moden frugt, total lækker, tobak, vilde og tørrede roser, violer, røg, chokolade, jordbær, blommer … WAUW x 3.

Det smager også perfekt … den ekstra lagring har gjort vinen ultrablød, moden og cremet som ind i pokker. Alt er zen, perfekt og elegant, englevæske af bedste skuffe … og hvad skal man skrive for at beskrive en sådan oplevelse? Et godt råd … køb nogle flaske Barolo Cerequio i nyere årgang … gem og glem dem i dit vinkøleskab. Om mange år – når de er modne – så inviter mig på besøg ;o)

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 999 kr., men 2006’eren er vistnok udsolgt. Den ældste tilgængelige årgang er 2010.

Vinanmeldelse 7/7  
Vinanmeldelser

2006 Elio Grasso, Barolo Ginestra Casa Maté, Piemonte, Italien

2006 Elio Grasso, Barolo Ginestra Casa Maté, Piemonte, ItalienDenne ældre Barolo blev aftenens fine showstopper … en smuk sommerfugl, som hengemt i sin puppe – en smuk trækasse med navnet Elio Grasso Barolo Ginestra Casa Maté – i fred og ro havde ligget i vinkøleskabet og ventet på sin storhedstid. Det var nu.

Jeg har skrevet om huset et utal gange … så det skal jeg afholde mig fra. Lad os i stedet kigge nærmere på denne 2006 Barolo Ginestra Casa Maté, hvor druerne kommer fra den 3 hektar store mark Ginestra-mark,som ligger i 300-350 meters højde ved Monforte d’Alba og har 40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet med alkoholiske gæring i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke med daglig overpumpning. Gæring og maceration varer 35 dage, hvorefter vinen så lagres i store slavonske 2.500 liter egefade i omkring 30 måneder efterfulgt af 8-10 måneder på flaske inden endelig frigivelse. Årgang 2006 er en af de store årgang i Barolo, hvilket jo lover godt for denne vin.

Uha, hvor dufter det godt … det er lette sommerfuglevinger, som basker med let moden frugt, nærmest henfalden frugt, læder, tjære, eg, tørrede roser, masser af blomster, mentol, maling, fennikel, urter, knuste sten, blød kaffe, maling, lidt nødder … virkelig kompleks og dragende aromaer og klare Barolo elementer. Uden tvivl.

Den smager også vildt godt med en moden, cremet, blid, rund og alligevel vild skarp, præcis syrerig smag. Selvom vinen render mod sit 14.  år, så er den næsten fortsat bare en lille snothvalp, en uvorn teenager med bumser, et surt pubertetsbarn, som ikke helt er blevet voksen endnu, for tanninerne er fortsat levende, strenge … de tørrer mundhulen ud og bemægtiger sig dine tænder ved selv den mindste inhalering af luft i munden. Slam. Det er flydende sommerfuglestøv … puppen er brudt og vingerne foldet ud.

Vinen fra Elio Grasso forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske af denne i almindelig størrelse og nyere årgang koster 649 kr. ved køb af en flaske og 549 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 7/7 
Vinanmeldelser

2017 Aux Mages, Ætheria, Californien, USA

2017 Aux Mages, Ætheria, Californien, USAOg lad os selvfølgelig også nuppe det andet projektil fra Emil Skytte Pedersen på Aux Mages … nemlig seneste årgang af hans luftbårne panserværns- og hjertegennemtrængende smukke Ætheria.

Ætheria er lavet på ren 100% Grenache fra marker i Santa Ynez Valley omkring 3 timers kørsel nord for Los Angeles. Markerne dyrkes enten økologisk eller biodynamisk og druerne er i denne årgang 2017 høstet midt under et stort tordenvejr. Man kunne selvfølgelig ha’ ventet … men når druerne er klar, så er de klar. Dedekation.

Alt i produktionen foregår med håndkraft og på gammeldags vis, og således sker høsten selvfølgelig manuelt. Der er ingen smuthuller i kælderen og Ætheria er således blevet afstilket i hånden over 28 timer, fordi det var, hvad vinen havde brug for.

I vinifikationen trampes druerne med de bare fødder og presses på en gammel fransk hydraulisk presse, da Emil mener at det er denne proces, der skaber de største vine i verden. Der er således heller ikke anvendt pumpe under vinifikationen og gæring sker spontant med druernes naturlige gærceller, filtrering foretages ikke og svovl holdes til et absolut minimum, så vidt som muligt.

Vinen er modnet på brugte fade og aftappet med lidt voks på toppen, der – som forrige – er sket håndholdt med en lille gryde over et mobilt blus, selvfølgelig med sort voks inspireret af tordenvejret ved høsten.

I glasset er der – som med 2016’eren – samme lyse, transparente teglfarve, som du slet ikke forbinder med Grenache men i stedet noget burgundisk Pinot Noir. Det fortsætter i næsen, hvor vinen er lidt støvet, lys, luftig og mælket med rabarber, halvmodne hindbær, bolsjer, syrlige drops, drikkeyoghurt, æteriske olier og en lækker lys syrlighed. Den virker umiddelbart mere tør og grøn end 2016’eren, men har fortsat en biodynamisk, landlig kant, hvilket jeg er en total sucker for … og så er alle noterne fint afstemt.

Som sidst vigter smagen sig … en rigtig blære- og pralerøv, som har en let, lys og let syrlig tilgang til livet. Det er vel nærmest som et lille burgundisk touch af himmelrige med et fint syrlig, biodynamisk tvist tilsat en læskende saftig drikkeglæde. Der er igen de lidt mælkede noter med kærnemælk, ribs, citron, sort peber og lidt krydderier, men oveni sart, fint og elegant.

Det er måske – indrømmet – også en vin, som kan skille vandene, og da jeg serverede vinen ved en lille privat smagning, så udbrød en af deltagerne; synes du virkeligt, at det smager godt? Hertil må jeg blot sige; JA FOR FANDEN … de kræsne houlbergske smagssanser elsker vitterligt denne vin med dens små fine kanter. En vinøs curveball eller et vinøs højeksplosivt hulspidsprojektil, som med gudefryd detonerer i min mundhule.

Hvor Abscition er den venlige søster, så er Ætheria klart mere  introvert, indadvendt og småsur, men når hun slår håret ud og kaster sig på dansegulvet, så bliver jeg forelsket.

Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 7/7