Nogle gange skal man bryde sine principper … som fx at jeg aldrig anmelder en vin to gange. Men denne 2011 Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg fra Weingut Karl H. Johner smagte jeg tilbage i 2016 … så derfor er det helt på sin plads igen at vurdere vinen her knap 7 år senere.
Sidst jeg smagte vinen gav jeg den 7 fede Thumbs Up … og det er da også en vin, som Karl Heinz selv var – og vel fortsat er – pavestolt af, for 2011 var et exceptionelt godt år med perfekt modnet druer og kvaliteten var så høj at Johner valgte at lave en enkeltmarks vin af de bedste fade som ellers normalt bruges i deres SJ vin og det blev til denne Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg.
Oberrotweiler Eichberg marken er en af Karl Heinz’ 3 bedste marker. Den ligger på en bakke mellem Bischoffingen og Oberrotweil. Det er bl.a. der, at vinhuset dyrker deres Spätburgunder druer til topvinen Blauer Spätburgunder SJ.
Marken ligger optimalt eksponeret for solen … Karl Heinz siger, at den bliver kysset af solen hele dagen. Der er jorden lerholdig med vulkanske sten. Navnet Eichberg betyder frit oversat “egebjerget” og det støder man ofte på i Tyskland og skyldes der i tidligere tid har stået egetræer på stedet.
Denne Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg er kun lavet denne ene gang, altså i årgang 2011, men er lavet ligesom deres almindelige topvin, dvs. med maceration i 4 uger og derefter lagring på nye barriques i 18 måneder.
Da jeg smagte vinen første gang – altså i 2016 – da var det under et besøg hos Johner … hvor flasken blev sat på vores bord. Så fik Karl Heinz besøg af en gammel bekendt … og de skyndte sig ud i marken … men stak lige hovedet ind i smagelokalet og tog flasken med ud i vinmarkerne … så derfor smagte vi kun et lille glas dengang.
Nu havde Jan imidlertid sat en hel flaske på bordet … og vinen holder sgu det samme imponerende niveau, som da jeg smagte den tilbage i 2016 … den er ikke mindre end monstrøs.
Vi gættede hurtigt, at de to vine i sæt 2 var på Pinot Noir aka Spätburgunder og jeg sagde tysk på denne første, mens vi vist på den anden gættede fransk bourgogne … eller måske lidt amerikansk.
De ekstra år i flasken siden 2016 har ikke gjort vinen mindre levende, træt, klatøjet eller segnefærdig … nærmere tværtimod, for vinen starter med klare Spätburgunder aromaer, der er ranke, klare og næsten mest minder om noget Ahr eller Franken Spätburgunder med grafit, blæk, grannåle og stadigvæk klassisk animalsk kostald og syrlighed. Det dufter rasende godt. Den har denne luftige elegance, der nærmest er parfumeret … og med lidt luft og tid i glasset, så får man lokket mere sødme, krop og små fadnoter frem.
Der kommer denne blide, luftige og æteriske duft med frugt af hindbær, lyse kirsebær og derudover egetræ, kanel, vanilje, trøfler, lakrids og noget skovbund … den er fandeme svær at blive sur på.
Den samme gælder faktisk i smagen, der også starter ganske rank, grøn og krydret med masser af røg, lejrbål og lærkeskud. Men hvor er det samtidig blidt, rent, fint, feminint, cremet, letflydende samt flødeagtigt, så vinen vitterlig smelter i munden, har luftig elegance, ingen kanter af nogen slags … bare med en koncentreret frugt og syre i en underskøn balance. Hvor er det dog godt. 100 point
Vinen kostede oprindeligt 100€ på vingården, men er udsolgt.
