Tag-arkiv: Quilpue

2018 Vinos Vernaculares, Karma, Quilpue, Chile

2018 Vinos Vernaculares, Karma, Quilpue, ChileSidste vin fra den excentriske Christophe Beau på Domaine Beauthorey var fra hans chilenske projekt Vinos Vernaculares og det var denne 2018 Karma, hvor hundens navn Bogus også fremgår, men refererer til nogle af markerne opkaldt efter det lille kræ.

Dermed er vi nu vist hele vejen rundt … først med sønnikes vin Thyia på Domaine Inebriati og så Christophes egne vine fra Normandiet, den forrige Languedoc Bogus og sluttelig nu hans chilenske vin.

Karma er lavet på 50% Carmenère og 50% Pais fra ikke mindre end 150 år gamle stokke, som har givet et sølle udbytte på 25 hektoliter pr. hektar, mens den er lavet uden afstilkning, gæring og maceration over 15 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret i 700 liters fade og aftappet med ganske lidt svovl.

Duften er en god blanding af solbærlikør og kirsebærsauce, men absolut igen til en let side med lidt umami samt mere lyse bær som hindbær, jordbær og søde blommer … lidt soya og atter fornemmer man, at det er en lille saftbandit med høj drikkeglæde.

Sådan smager vinen også … let, sød og læskende, men med en tør og sødbitter nerve, der også går igen i tanninerne. Der kommer peber, lærkeskud, blommer, jordbær, hindbær samt ganske let lidt lemon, der absolut medvirker til den lette, friske og luftige smag, for her er der sgu inden tung Carmenère, men bare en udsøgt fornøjelse af letløbende og ubesværet humør. 93 point.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske 135 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2012 Vinos Vernaculares, Tinajero, Quilpue, Chile

2012 Vinos Vernaculares, Tinajero, Quilpue, ChileTinajero kan vel nærmest betegnes som en skør halvsøster til forrige vin, den oxyderede Petit Marnier Rosé. Vi er selvfølgelig fortsat Vinos Vernaculares og lader dermed op til, at vinmageren Christophe Beau i november måned kommer til Danmark.

Vinos Vernaculares BOGUS står der på Christophes hjemmeside for det chilenske projekt. Terroirs Bogus … og normalvis betyder BOGUS jo falsk. Men der er nu intet falsk over vinene, som er lidt skøre, vilde, særegne og aldeles anderledes.

Eller excentrisk … excentrisk er måske det mest rammende ord, som beskriver Christophe Beau og hans vine … i hvert fald ud fra mit nuværende kendskab til manden. Og det er selvfølgelig alene ud fra de smagte vine samt hvad jeg har læst om vinmageren.

Det skal jeg selvfølgelig nok komme tilbage til efter besøget midt i november.

Hans filosofi er, at terriors og vin – som sprog, arkitektur og musik – kan være folkelig, kontaktskabende, skabt med lokale kræfter og menneskelige skalaer med intuition fra øjeblikket. Fra jorden strømmer livet til vinene. Så fik vi også dét sat på plads.

Nå, men denne skøre halvsøster Tinajero er et blend på Pinot noir og det lokale drue Pais, som jeg tidligere har skrevet om. Vinstokkene er over 50 år gamle og udbyttet derfor i den lave ende, sølle 15 hektoliter pr. hektar. Vinen er vinificeret 18 dage i stentøjskrukker og modnet flere måneder i træfade/krukker. Krukkerne er porøse, så vi igen finder en oxidering i vinen. Ingen filtrering og godt med snask i bunden … herligt. Lidt dessertagtig i stilen og selvfølgelig totalt økologisk også.

Og det er minsandten også en odd wine, som i næsen har en dyb animalsk note, nærmest som en gammel, faldefærdig stald, mørke og våde fade, gammel portvin, kanel, rosiner, en gammel stout øl eller pint of beer, et plaster, sukater … men også lidt mere frisk frugt underneden. Det oxyderede er slet ikke så markant i denne vin, som fx i Petit Marnier.

Smagen er lidt likøragtig med fedme, peber, nødder, søde krydderier samt en lang syrlighed og bitterhed i eftersmagen. Det virker som om, at der er godt med alkohol og samtidig er der tanniner, som sætter sig på fortænderne. Det mest slående er måske syrligheden i smagen. Denne syrlighed er faktisk ret indsmigrende.

Forhandles af Vinimperiet, pris 114 kr. for 50 cl.

Rating 4/7  

2010 Vinos Vernaculares, Petit Marnier Rosé, Quilpue, Chile

2010 Vinos Vernaculares, Petit Marnier Rosé, Quilpue, ChileOxyderet. Sjovt ord i øvrigt. Specielt hvis man siger det mange gange. Når det gælder en oxyderet vin, så er mange tilbøjelige til at sige, at det er en fejl på vinen. En aroma af eddike. Ødelagt af for meget luft. Men så simpelt er det imidlertid ikke.

At en vin er oxyderet kan være faktisk være godt … endda et karaktertræk, som fx med den nok mest kendte/berygtede oxyderede vintype, nemlig Vin Jaune fra Jura, som netop har en stærk oxyderet note, som til dels kan sammenlignes med tør, lys sherry.

Og i denne Petit Marnier Rosé fra vinhuset Vinos Vernaculares finder vi netop lidt noter af oxydering, men samtidig en friskhed og syre, som gør den ganske interessant … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til lige om lidt.

Vinos Vernaculares har jeg skrevet om et par gange. Sindssygt vinhus, drevet af den gal/geniale Christophe Beau, som kommer til Randers i den kommende måned. Derfor er det måske meget passende, at vi lige smager et par vine herfra som optakt til den kommende smagning med franskmanden.

Jeg skal nok holde mig fra at skrive om vinhuset … det kan I læse om i tidligere blogindlæg. Søg blot på Vinos Vernaculares eller Domaine Beauthorey. Men bestemt værd at læse om.

Denne oxyderet vin fra det chilenske vinhus har Beau kaldt Petit Marnier, og det er en rosé lavet på druerne Carmenère og Gewürztraminer. Hvem fanden finder i øvrigt på at blande disse helt forskellige druer? På den måde har Christophe Beau ingen hæmninger. Tidligere har jeg fx også skrevet om vinen Pistolero, som er en blanding af Pinot Noir og Merlot.

Druerne kommer fra 20 år gamle vinstokke, og udbyttet er meget beskedent, alene 15 hektoliter pr. hektar. De to druesorter er vinificeret separat, blandet og modnet sammen på barriques i 3 år. Modningen er sket under skimmelflor og altså uden opfyldning af fade, og derved er der opnået en meget fin oxidering. Restsukkeret udgør omkring 3 gram pr. liter. Der er kun lavet 900 flasker af vinen.

Og det er sgu en vin, som kræver en vis fordybelse og tålmodighed … første tanke er umiddelbart ARGGGGHHHHHHH, og de fleste af mine kolleger – eller rettere alle mine kolleger – måtte melde hus forbi. Og næsen er virkelig præget af oxyderingen … nærmest som Fun saftevand på epo, oxyderet med blommer og overgærede æbler, men der er også klar frugt og friskhed i næsen, som hiver dig den anden vej. Jeg har noteret lidt jordbær, lakrids og en buket friske blomster til lillemor.

I smagen er der også en ældre syre, men eddike er det bestemt ikke. Der er nemlig en forførende friskhed, syre samt en let sødme, som samlet gør, at smagen bliver både rund og frisk. Det virker vildt … og er nok også lidt vildt. Jeg er totalt på udebane med denne type vin, men synes det er ganske interessant.

Svær at definere som vin … kunne være fin sammen med lidt ost, men måske mangler der så lidt sødme? Er syren måske for frisk til ost? Karaktermæssigt også lidt svær … tænker 3,5-4 Thumbs Up for den særegne karakter, friskheden og syren.

Forhandles af Vinimperiet, pris 137 kr.

Rating 4/7 

2011 Vinos Vernaculares, Pistolero, Quilpue, Chile

Og den gode Christophe Beau er virkelig ved at blive én af mine favorit vinmagere … som vin efter vin leverer solide overraskelser. Derfor glæder jeg mig også afsindigt til midt i november, hvor vinmageren lægger kursen forbi Randers til en lille smagning.

Lige lidt gentagelse omkring Christophe, som har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der en række forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Pinot Chai, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano, Tre Vacas og så dennw Pistolero, som er et blend på Pinot Noir og Merlot.

Druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke fra marker i området omkring vingården i Quilpue, og udbyttet ligger på 50 hektoliter pr. hektar, hvilket vel egentligt er ganske pænt. Vinen er vinificeret 15 dage i betonfade og ligeledes modnet på betonfade i hele 18 måneder … og resultatet hedder Pistolero, som er spansk for revolvermand.

Pinot Noir og Merlot … det lyder som et umuligt ægteskab … men ikke desto mindre fungerer det fint. Ja … ikke bare fint, men faktisk fantastisk godt. Vinen har en dyb, våd og urtet frugt … helt vild, nærmest animalsk og vild. Der er mørke bær, blommer, figner … en meget frisk frugt, selvom den måske lyder lidt mørk. Der er elementer af spidskommen, tobak, våde fade … og en sammenligning med duften fra en god Amarone falder mig også ind. Der er en snert i hvert fald.

I munden er der kraft, tørhed og stramhed … det er mørke bær og elegance i ét. Det er blommer sammen med frisk ren frugt, fuck det er bare lækkert. Den var helt anderledes end forventet, tog virkelig røven på mig, men hvor er det dog godt. Ganske ufiltreret, så der er godt med bundfald i flasken. Og Pinot Noir’en er svær at finde … men en imponerende vin.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 98 kr. Det er røvbilligt.

Rating 5,5/7