For satan – pardon my jurafrench – hvor smager denne Trousseau 2020 fra Fabrice Dodane bare monstergodt.

Lle Dos d’Chat står der på etiketten af denne vin … altså Katten er tilbage.

Og katten er Fabrice Dodane, som laver vine fra egne marker i Arbois under navnet Domaine de Saint Pierre, men også laver en række vine under sit eget navn Fabrice Dodane og det er alle négociantvine på købte druer, hvilket har været en nødvendighed for Fabrice efter et par årgange, hvor han mistede op til 90% af høsten på grund af frost og hagl.

Principperne for hans négociantvine er de samme som for hans domænevine … de laves med spontangæring, ingen filtrering, klaring eller filtrering og samtidig helt uden tilsat svovl.

Druerne kommer fra områder uden for Arbois – primært Côtes du Jura og stilen er ofte en smule mere ligetil end vinene fra hans egne vinmarker, men med samme friskhed og præcision, som kendetegner hans domænevine.

Denne Fabrice Dodane 2020 Trousseau er basis Trousseau vinene, selvom der ikke er meget basis i smagen. Den er lavet efter samme opskrift som nævnt ovenfor, altså spontangæring og reelt lavet som naturvin uden tilsætning af svovl.

Allerede fra start skydes der med skarpt … syrlig frugt med malerspand, grønne urter, rosmarin, ribs, hindbær, granatæbler, blomster, tulipanstilke … virkelig lys, bondsk og forfærdelig forførende.

Smagsmæssigt er vinen også lys og læskende frisk … nærmest overjordisk, æterisk og ren. Det er ribs, hindbær, granatæbler og syrlig rabarber, smalle tanniner og har denne lyse saft, syrlighed, vilde side og friske smag … christ det er godt, så 96 point.

Importør er Lieu-dit, men prisen kender jeg ikke, men enkeltmarksvinen Trousseau des Corvées koster 270 kr., så denne er formentlig lige lidt billigere.

Vinanmeldelse 6/7 

Den næste vin gættede jeg næsten spot-on … troede dog, at druen var Poulsard fra Jura, men det var tæt på, nemlig på Trousseau … en 2019 Plein Sud fra den megahypede Jean-François Ganevat.

Ganevat er en fabelagtig vinbonde, en lille stjerneproducent af guds nåde, somholder til i den lille by Rotalier syd for Lons-le-Saulnier i Jura.

Jean-François Ganevat driver vinhuset sammen med hans søster Anne lige uden for Rotalier i La Combe dalen … faktisk nabo til Peggy & Jean Pascal Buronfosse, som vi jo tidligere er stødt på her på bloggen. Jean-François Ganevat har endda løbende hjulpet Peggy Buronfosse med råd omkring vinproduktionen.

Jean-François har da også god erfaring, da han kommer fra en familie af vinproducenter, som gennem generationer har lavet vin i Jura. Siden 1650 har hans familie været bønder og både dyrket druer, lavet vin og opdrættet montbéliarde køer … som laver mælken til de berømte Comté oste, som jo også stammer fra Jura.

Det var Jean-François’ far, som i 1976 stoppede med at opdrætte køer og udelukkende begyndte at satse på vinproduktion. Den unge Jean-François deltog selvfølgelig i arbejdet … både i markerne og i kælderen.

I 1989 startede Jean-François på sin uddannelse til vinmager på skolen i Baune og arbejdede derefter i det prestigefyldte vinhus Domaine Jean-Marc Morey i Chassagne-Montrachet. Der regnede han egentlig ikke med, at han ville returnere til Jura, idet drømmen klart var selv at blive vinbonde i Bourgogne.

Men med mer’ og mer’ erfaring i bagagen, så besluttede Jean-François Ganevat i 1998 at returnere til Jura for at overtage driften af familiens vingård med det formål at forbedre driften og lave store vine … modsat hans far, som blot havde lavet almindelig bordvin beregnet til salg lokalt.

Da han overtog driften, så havde vingården samlet 6 hektar vinmarker og nogle af markerne var endda lejet fra andre vinavlere, men tilplantet med mange gamle og nu glemte sorter. Jean-François skiftede disse sorter til bl.a. Chardonnay, men fortryder i dag, at han ikke beholdte de gamle og glemte sorter.

I dag har Jean-François Ganevat samlet 8,5 hektar vinmarker, hvoraf 1 hektar dog er lejet på langtidskontrakter. Der dyrkes primært Chardonnay, Pinot Noir, Trousseau, Poulsard og Savagnin.

Markerne ligger tæt ved vingården omkring La Combe de Rotalier og omfatter marker som Les Chalasses, som er den største på 4 hektar, Les Grandes Teppes på 2 hektar samt Grusse en Billat på 1,8 hektar. Resten er småparceller omkring vingården.

Alt dyrkes fuldstændigt biodynamisk og produktionen sker også så naturligt som muligt, bl.a. tilsættes der overhovedet ikke svovl under produktionen, og faktisk er det alene de to cuvéer Florine og Billats, som får tilsat 1 gram svovl ved flaskning.

Udover vinene fra de 8,5 hektar, så laver Jean-François også en række negociantvine, hvor druerne opkøbes fra en række vinavlere. Og her eksperimenter han både med sorter som Grenache, Gamay, Riesling og Pinot Gris.

Der arbejdes også både med rustfrie ståltanke, egefade og store amphora krukker fra Toscana. I det hele taget har Jean-François en meget innovativ tilgang til vinproduktionen.

I september 2021 solgte Jean-François Ganevat sin vingård til den russiske milliardær Alexander Pumpyansky, en søn af stålmagnaten Dmitri Pumpyansky. Med Ruslands senere invasion af Ukraine har dette ejerskab selvfølgelig rejst spørgsmål blandt vinelskere og vinverdenen generelt.

Dette er efterfølgende også yderligere forstærket af, at både Dmitri og Alexander Pumpyansky allerede i marts 2022 blev tilføjet på EU’s sanktionsliste … men det skulle efter sigende ikke ha’ påvirket livet og produktionen på vingården. Der er forlydender om, at Ganevat skulle ha’ købt vingården tilbage.

Nå, men her smager vi – uden storpolitik – husets 2019 Plein Sud Trousseau, der kommer fra 15-60 år gamle vinstokke plantet på en stejl sydskråning med undergrund af hvid mergel, rasp og grus.

I vinkælderen er vinen lavet uden brug af tyndgekraft og med så lidt indgriben som muligt, hvilket bl.a. betyder en blid maceration og en gæring alene med druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret 1 år i koniske egefade.

I glasset er der tale om en utrolig lys og grumset vin med en småbrun og orange kant. Omgående udsender vinen en bio bio aroma, der så dufter af malerspand, acetone, gazebind, hyben, stikkelsbær, ribs, appelsin, granatæbler, knuste jordbær, grønne oliven … virkelig en lys, rød frugt, meget frugtrig og parfumeret vin, der også  har noget grøntsagsfond, roser, mynte og grønne noter.

Smagsmæssigt kilder vinen næsten på tungen … lys, læskende og urtet, nærmest saftet, mostet med en æteriske og dybe side, en stor elegant kompleksitet med lyse og røde frugter, friske røde bolsjer og nærmest som at sutte på et lyst, syrlig og småsødt bolsje med nogle krydderier og kant. I munden er der sitrende energi og alt breder sig stramt og elegant. Det er vildt godt og jeg elsker denne stil, så dermed 97 point.

Herhjemme forhandles Ganevat af Pétillant, men denne er ikke fundet i sortimentet, så prisen kender jeg heller ikke, men vinene er sgu ikke billige.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Vi skulle selvfølgelig også smage en Trousseau vin fra Domaine Pierre Richard og det blev en 2022 Trousseau à Bobo.

Trousseau er en druesort, der stammer fra Jura, men som også i århundrede har været dyrket i det nordvestlige Spanien og forskellige dele af Portugal

I Spanien kendes Trousseau mest under navnet Merenzao eller Verdejo Negro, mens den i Portugal kendes som Bastardo … især findes der masser af vine på druen på Madeira. Det er specielt i Jura, at druen virkelig kommer til sin ret … her giver den ofte lyse med saftig kirsebærfrugt.

I Arbois i Jura betegner de Trousseau og Poulsard som to af Juras oprindelige røde druesorter, selvom begge druer i de senere år har mistet terræn til den mere populære Pinot Noir.

Trousseau modner sent og udbytterne er også svingende … og det er druens syreniveau også. Selvom sorten er vanskelig at modne i Jura, er dens vine dog traditionelt skattet i distriktet og mange anser Trousseau vine fra Jura som verdens bedste.

Hos Domaine Pierre Richard kommer Trousseau fra 25 år gamle vinstokke og er alene vinificeret på ståltanke … både gæringen over 15 dage og den efterfølgende lagring.

Duften er let med noget flæsk, hængt kød … men på en let måde, men frugten er klart mørkere end foregående Poulsard. Der er sorte kirsebær, skovbær, rå champignon, hæfteplaster, jod samt en bondsk sødme i frugten.

Smagen er også let … men tungere og mørkere end foregående, men virkelig frugtrig, læskende og har samtidig mere syre, hvorfor den er mere madvin. Den er faktisk lidt beaujolaisagtig i smagen med denne rustikke og lidt bondsk side, godt med kirsebær, mens der også er flere tanniner og mere modstand i saften. 91 point.

Forhandles af La Cave, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinhuset Domaine Les Dolomies drives af Céline og Steve Gormally og er beliggende i Passenans i Jura. Derfra skulle vi smage denne 2017 Bordel C’est Bon Trousseau.

Céline og Steve Gormally grundlagde Domaine Les Dolomies i 2008, hvor de først købte en 1,44 hektar stor parcel på vinmarken Les Combes i Passenans.

Samtidig arbejdede Céline for en række andre producenter i Jura, herunder Labet, Badoz samt St-Pierre, men med en smule hjælp fra La Foncière Terre de Liens – en organisation der støtter økologiske landmænd med køb af  jord – så købte hun samme år endnu en hektar og dermed var vinhuset en realitet.

I dag dyrker parret 5,5 hektar vinmarker fordelt på 10 plots ved 5 landsbyer inklusiv det prestigefyldte Château-Chalon, hvor der er et samlet potentiale på 6,5 hektar, når omstrukturering og tilplantning af jorden er færdig.

Markerne drives både økologisk certificeret, men Céline anvender også biodynamiske principper i produktionen. Hun anvender alene vildgæring og der anvendes i kælderen pied de cuve teknik med brug af 600 liter demi-muids og diamantformede betonkar for en hurtig og effektiv gæringsproces.

Fra og med årgang 2020 anvender Céline ikke svovl under vinificeringen eller ved flaskning af vinene og det har betydet en større klarhed og dybde i vinene.

Denne Bordel C’est Bon er lavet på ren Trousseau, som kommer fra marken Les Combes. Efter høst er druerne afstilket, men gæringen er sket uden svovl over 3 uger og derefter lagret en periode. Selve etiketten er en hyldest til deres nu afdøde ven Gabi, der tidligere var en succesrig tegneserieskaber for aviserne Le Monde og Le Canard Enchainé. Navnet Bordel C’est Bon kan oversættes til; Gud, den er god.

Og det er vitterlig god duft … der er en vis landlighed over vinen, klart mørkere end tidligere Troussard, er dog fortsat let med en vis bolsjesødme, stor saftighed, krudt og blomster.

Det smager også virkelig dejligt, har lakrids, sorte kirsebær, hvid peber, virkelig saftig og klar … og samlet set en rigtig rar vin med en biodynamisk karakter.

Forhandles af Pompette, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7