Tag-arkiv: Bulgarien

2013 Edoardo Miroglio, Rosè Brut, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

2013 Edoardo Miroglio, Rosè Brut, Det Trakiske Lavlande, BulgarienSå smager vi den tredje af de flotte mousserende vine fra det bulgarske vinhus Edoardo Miroglio … igen vintage og igen i smuk indpakning, nemlig husets røde Rosè Brut.

Det er 100% Pinot Noir og der er – som med foregående vin fra huset – ikke de store oplysninger om produktionen udover en lagring i 24 måneder sur lie, mens den derudover er gæret og lagret lang tid på flaske … for vinen er første degorgeret i august 2018 eller næsten 5 år efter høsten.

I glasset overraskes du først af farven … den er slet ikke rosérød, men megen svag laksefarvet, nærmest som en af de blege roséer fra Provence. Der kommer godt med hvidt skum ovenpå, når du hælder den op og så breder der sig en duft af mango, banan, masser af banan, nødder, blomster og lidt bolsjesødme.

Smagen er præget af jordbær og citron. Boblerne er her pænt svage og med lidt sødme i vinen, så er den meget smagfuld, og selvom jeg jo – som bekendt – ikke er til rosévine og den måske ikke så ultraskarp og stringent, så smager den altså rigtigt godt med let bitterhed i eftersmagen.

Jeg er fortsat duperet over, at det er bulgarsk vin, for niveauet er højt, men prisen omvendt er billig for en vintage mousserende vin lavet på den rigtige champagne metode. Klart 4½ af de sitrende houlbergske fingre … og endda med pil op.

Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Edoardo Miroglio, Brut, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

2011 Edoardo Miroglio, Brut, Det Trakiske Lavlande, BulgarienDet er ikke lang tid siden, at jeg smagte den mousserende Blanc de Blancs Brut på Metodo Classico fra vinhuset Edoardo Miroglio. Den var god … men denne Brut 2011 er bare endnu bedre!

Det er 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Der er – som med foregående vin fra huset – ikke de store oplysninger om produktionen udover en lagring i 24 måneder sur lie, mens den derudover er lagret lang tid på flaske … for vinen er første degorgeret i april 2018 eller næsten 7 år efter høsten.

Sammenligningen med rigtig champagne er nærliggende … både produktionen med den lange lagring, men i næsen afslører vinen allerede imponerende raceren kvalitet med en meget kompleks, lækker og imponerende aroma. Det er abrikos, pærer, lidt nødder, gæret dej, revet lemonskal og lidt mulle kælder. Det dufter bare rigtigt godt.

Men det smager altså også godt, blød og cremet mousserende vin med en fin og let bitterhed, markant syre og alligevel er det en moden, tilgængelig og meget smagfuld vin. Den balancerer også fint mellem tørhed og en svag sødme, som dog øges en tak for meget med mere varme i glasset, så server den endelig koldt. Men for pokker, dette er klart bedre end mange champagner.

Og så kan man samtidig frydes af prisen … det får du ikke mange vintage champagner til.

Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 150 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Edoardo Miroglio, Blanc de Blancs Brut, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

2014 Edoardo Miroglio, Blanc de Blancs Brut, Det Trakiske Lavlande, BulgarienJeg har tidligere smagt og skrevet lidt om bulgariske vine og sidst skrev jeg; bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande! Og den spådom opfyldes nu med en mousserende Blanc de Blancs Brut på Metodo Classico fra vinhuset Edoardo Miroglio.

Den gode Edoardo Miroglio er dog ikke selv bulgarer, men en italiensk forretningsmand, som har tjent en mindre formue indenfor tekstilindustrien. Han kommer oprindelig fra Alba i Piemonte, hvor familien er vinbønder på vingården Cantina Tenuta Carretta, så selvom Edoardo valgte tekstilindustrien, så har han nærmest fået vinen ind med modermælken.

Edoardo Miroglio kom til Det Trakiske Lavlande i Bulgarien for dels af sælge sin stoffer og oprette sin egen tekstil- og uldfabrik i Sliven, men ville samtidig udforske de lokale bulgarske vine.

Der blev han betaget af vinene og de gamle produktionsmetoder, som er gået fra generation til generation. Han kunne samtidig se et stort potentiale i Det Trakiske Lavlandes terroir og klima med meget svigende temperaturer med afkøling fra bjergene i nord samt de meget varme og tørre somre.

Billig jordpriser gjorde også en investering i Bulgarien tillokkende, og efter 2 års søgen efter det ideelle sted, så købte Edoardo Miroglio i 1999 omkring 220 hektar jord ved Saint Ilia bjergene i fjerneste ende af Thracian dalen ved byen Elenovo.

Der startede han med at tilplante markerne med vinstokke og har siden opstarten samlet investeret ikke mindre end 22 millioner euro i projektet, som i dag omfatter det moderne vineri og marker, et stort hotel og restaurant på stedet. Alle marker drives 100% økologiske.

De første vine på markedet var årgang 2005, som blev lavet i samarbejde med den italienske vinkonsulent Marco Monchiero, men i dag er den ansvarlige vinmager på stedet Alberto La Rosa, som tidligere har arbejdet i Piemonte for Luciano Sandrone.

Allerede fra starten har Edoardo Miroglio satset på specielt Pinot Noir samt mousserende vine efter champagnemetoden. Derudover har Miroglio også satset meget på Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot samt lokale druesorter som Melnik 55, Mavrud, Rubin og Bouquet … sorter som har været kendt i Det Trakiske Lavlande i flere tusinde år.

Her er det Edoardo Miroglios mousserende Blanc de Blancs Brut på 100% Chardonnay, som vi smager. Der er ikke de store oplysninger om produktionen udover en lagring i 24 måneder sur lie.

I glasset skummer vinen nærmest over af glæde … meget aggressive bobler, som lægger et hvid skum henover overfladen. Den falder dog snart til ro, bruser af og afslører lidt kvæde, abrikos, pærer og citrus med et delikat kalkagtigt flor og lidt ristet brød.

Smagsmæssigt en vinen mere aromatisk og en kende mere til den søde side end forventet. Der er pærer, æbler samt lidt lemon og citron, som sikrer, at det aldrig bliver for sødt.

Det suppleres med lidt grape bitterhed og søde krydderier … meget direkte og overraskende god. Ikke super komplekst, men smager virkelig godt og du vil aldrig gætte, at det er fra Bulgarien. Der er klart 4½ af de houlbergske tomler med bobler op.

Forhandles af Vinsnobben, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

1964 Damianitza Winery, Melnik Dessert Wine, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Da den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev i 1998 købte det tidligere nationaliserede vinhus Damianitza fandt man i en af husets mørke kældre med gamle betonfliser og andet overskydende skrammel 2 store egefade med vin. Det var med søde vine … det ene på Melnik druen og det andet på Muscat.

Vinene stammede fra 1964 og havde ligget og gæret som en fortificeret vin … godt modne druer med et sukkerindhold på mindst 24%. Sukkeret var dog for længst faldet til bunds og gæringen stoppet, så vinen havde blot ligget og modnet år efter år. Med tiden var en del af mosten – faktisk en 1/3-del af mængden – også fordampet og forsvundet pga. utætheder.

På Damianitza Winery besluttede man imidlertid at flaske de to fade og det kom der to små dessertvine ud af. Den ene … den mørke på Melnik druen og den lysere på Muscat druen. Og vinene er blot aftappet uden videre forarbejdning eller filtrering.

Begge vine hedder Melnik Dessert Wine … men her refererer Melnik til byen, som Damianitza Winery ligger ved, og ikke den lokale, bulgarske drue Melnik, som i øvrigt i landet officielt hedder Šhiroka Melnišhka.

De to vine kan kendes på, at udgaven på Muscat har en lille hvid plet på etiketten, at teksten Melnik 1964 står med hvid og Dessert Wine står med rød skrift. På den Melnik baserede vin er farverne byttet rundt, dvs. et lille rød plet, Melnik 1964 skrevet med rødt og Dessert Wine med hvid skrift.

Mit eksemplar er på Muscat druen … og er bestemt ufiltreret, for det er en lys cognacfarvet og grumset væske i glasset. Nu hjalp det heller ikke, at proppen smuldrede en smule, da jeg skulle åbne flasken.

Og det med cognac går også igen i duften … dufter virkelig som en armagnac eller cognac iblandet lidt tørrede figner, portvin eller sød sherry. Umiddelbart skulle man tro, at skulle medføre en stærk og alkoholisk smag.

Det er dog slet ikke tilfældet, for denne gamle vin smager helt fortræffeligt. Det er sødt, men slet ikke overkvalm på nogen måder. Den kunne faktisk nærmere lede tankerne hen på en Pedro Ximénez Sherry. Det er virkelig rundt og balanceret … trods den likøragtige sødme alligevel en lethed og elegance og ganske intens. Det er sgu nærmest en smuk dessertvin fra bedste skuffe. Big Thumbs Up.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, pris 349 kr. for 1 flaske, men 299 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

2013 Damianitza Winery, Uniqato Rubin, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Hva’ fanden Houlberg, bulgarsk vin? Men mine damer og herrer, bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande, og denne Uniqato Rubin fra Damianitza Winery i Bulgarien er fandeme li’ så god som mange andre europæiske vine.

Damianitza Winery ligger tæt ved byen Melnik i det sydvestlige hjørne af Bulgarien op til henholdsvis Grækenland mod syd, Makedonien mod vest og dermed langt fra det Bulgarien, som vi danskere møder på ferier tæt ved Sortehavet.

Jeg har faktisk for mange herrens år smagt bulgarsk vin på en ferie til netop feriebyen Albena ved Sortehavet, men var altså ikke sønderlig imponeret, ja faktisk langt fra. Vi har også tidligere i Randers Vinlaugh haft en bulgarsk smagning, hvor jeg endte med at købe en røvfuld af vinene … hvilket jeg senere fortrød bitterligt.

Men siden da er der tilsyneladende sket en del, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til. Det betyder imidlertid, at vi nok skal begynde at holde øje med vinene fra de tidligere østlande. Nu har jeg på det seneste smagt fremragende vine fra Tjekkiet og Ungarn … så hvorfor ikke også Bulgarien?

Damianitza Winery er grundlagt tilbage i 1940 lige før anden verdenskrig og var privatejet indtil 1947, hvor vineriet i kølvandet på landets omdannelse til en socialistisk stat – Folkerepublikken Bulgarien – som en del af den sovjetledede Østblok, blev nationaliseret.

De næste 50 år producerede Damianitza vin til folket … billig vin i store mængder, hvilket også har medvirket til det ry, som vinene fra Bulgarien måske fortsat har i dag. Faktisk producerede landet så meget vin, at det midt i 1980’erne var den 2. største vinproducent i hele verden.

Imidlertid blev Damianitza igen privatiseret i 1998, hvor det tidligere statsejet vinhus blev købt af den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev sammen med et par medinvestorer, herunder den europæiske investeringsfond.

Udover vinproduktionen ejer Philip Harmandjiev en bulgarsk mediekoncern og udgiver to erhvervsaviser og flere magasiner, så han havde egentlig rigeligt med aktiviteter inden købet af Damianitza.

Det var egentligt også lidt tilfældigt, at Philip Harmandjiev kom ind i foretagendet. Det var på opfordring fra hans bank, som bad ham hjælpe det trængte vinhus og et besøg på vineriet hjalp ikke sagen … store betontanke, kæmpe kapacitet og middelmådige vine.

Alligevel investerede Philip og har siden arbejdet for at højne kvaliteten. Vineriet har derfor også gennemgået en total renovering og modernisering, således der i dag produceres kvalitetsvin til både salg på hjemmemarkedet og resten af verdenen.

Det er fortsat en ganske stor historie, da Damianitza producerer omkring 1,4 millioner flasker årligt. Vineriet har da også en kapacitet på 2 millioner flasker vin årligt.

Vineriet har samlet 205 hektar vinmarker, hvoraf de 55 hektar blev tilplantet efter overtagelsen. På markerne dyrker Damianitza lokale sorter som Rubin, Ruen, Assyrtiko og Mavrud, men også de mere internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc, Sauvignon Blanc, Viognier, Chardonnay, Traminer og Muskat.

Vinene laves i forskellige serier, hvor de mest kendte brands fra Damianitza er No Man’s Land, Uniqato og ReDark, selvom der også findes flere brands.

Denne Uniqato Rubin er en af husets mange vine, lavet på den lokale drue Rubin, der blev udviklet i 1944. Det er en klon mellem Nebbiolo og Syrah … ja lidt af en sjov kombo, for man synes vel egentligt, at Nebbiolo er ganske attraktiv helt alene. Rubin giver rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine på Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade.

Uniqato serien fra Damianitza er netop lavet for at fremvise nogle af de mindre kendte bulgarsk producerede druer, som her kommer fra marker i området Det Trakiske Lavlande … på engelsk Thracian Lowland. Det er ét af Bulgariens 5 vinområder.

Druerne høstes først efter at vinbladene er begyndt at falme. Derved opnås der en dybere koncentration af smag i druerne og der udvikles en mørkere farve i drueskindet.

Fermenteringen sker i udvalgte egetræsfade og vinen lagrer derefter 10 måneder på franske og bulgarske egetræsfade. Der er i denne årgang 2013 alene lavet 3.000 flasker af vinen, så det er sgu en limited release.

Nå, men lang snak … lad os springe ud i mine smagsnoter. Duftmæssigt er her tørre buske, modne bær … solbær, brombær og altså mørk og fyldig bærfrugt. Derudover let eg, lidt kanel og sødme, virker rund, blød og fyldig. Der er sgu ikke noget, der stikker ud på nogen måde.

Smagen er også præget af god, solmoden frugt, godt med sødme og ganske fyldig samt varm i udtrykket. Der er bestemt også tanniner og syren er heller ikke – trods den store sødme – helt væk eller skjult, men bestemt til stede, hvilket er med til at give en god balance i vinen. Måske en smule rustik, men en ganske god vin, som bestemt kan anbefales.

Jeg serverede den blindt for Gert, som gættede på noget italiensk. Det illustrerer godt min point med, at denne Uniqato Rubin fandeme er li’ så god som mange andre europæiske vine. Jeg hoster op med 4½ store Thumbs Up og var endda tæt på, at giver 5 … blot fordi den kommer fra Bulgarien, men 4½ er vist mest rigtigt.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, hvor sådan en svend her koster 89 kr. ved køb af 1 flaske og 79 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7