Det er et par år siden, at jeg dansede tæt med den underskønne Maria Bonita Loureiro fra vinhuset Lua Cheia. Dengang var det i en årgang 2019, men nu har jeg iført mig danseskoene til en årgang 2021.
Vinen er opkaldt efter den virkelige Maria Bonita, som rigtigt hed Maria Déia og 1920’erne var medlem af den fredløse Cangaço bande i den nordøstlige del af Brasilien.
Maria Bonita betyder faktisk smukke Maria og hun havde status som heltinde i Brasilien indtil hun i 1938 faldt i et baghold og blev dræbt.
Men denne Maria Bonita Loureiro fra vinhuset Lua Cheia er er nu ikke brasiliansk, men fra Minho i det nordlige Portugal, altså fra det område, der mest er kendt for deres Vinho Verde vine som netop denne lavet på den lokale druesort Loureiro.
Lua Cheia er en del af vinhuset Saven eller Lua Cheia-Saven, der oprindeligt i 1988 blev grundlagt af forretningsmanden Manuel Dias som et eksportfirma, der solgte en række portugisiske fødevarer til portugisiske samfund rundt om i verdenen.
Med tiden ændrede fokus sig og i 2010 startede firmaet med at investere i vinproduktion, bl.a. i Martim i Douro og i 2012 også i en vingård i Alvarinho i Monção regionen. Siden er der startet en lang række partnerskaber, hvor der laves vine med druer fra vinavlere i lange vinregioner i Portugal.
Derfor laves der vine fra både egne marker, af opkøbte druer og samtidig opkøbes også vine fra en pæn række samarbejdspartnere som bl.a. Casa Ermelinda Freitas, Herdade de Pegos Claros, Adega Cooperativa de Pegões, Companhia da Lezírias, Casa Agrícola Aguia Moura, Vieira de Sousa, Adega de Ponte de Barca og Adega de Cantanhede.
Vinene sælges under forskellige brands som fx Lua Cheia, Andreza, Colleja, Salsus, Maria Bonita, Maria Papoila, Toucas, Nostalgi, Album og Insurgente. På deres hjemmeside har jeg talt det til omkring 127 forskellige vine … og hertil lidt bag-in-box.
Derover laver Saven også mineralvand/almindeligt vand og juice samt olivenolie, konserves af fisk og grøntsager, tørret frugt, oliven, pasta, mel og korn, kager, kaffe og ris … ja en bred vifte af fødevarer ved siden af vinproduktionen.
Her smager vi én af de mange vine … en Maria Bonita Loureiro fra Minho regionen og under appellationen Vinho Verde DOC. Den er lavet af vinmageren Francisco Baptista og er på ren Loureiro.
Vinen er lavet ved, at druerne først er afstilket, hvorfor mosten er presset ud på en pneumatisk presse. Gæring er sket i store rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur. Vinen har så efterfølgende lagret ganske kort i tankene inden aftapning på flaske. Vinen har hele 5 gram restsukker pr. liter.
Kinddansen minder duftmæssigt om dansen med 2019’eren … har direkte frugt, der både har lidt kølighed og eksotiske frugter. Der er gærede æbler, fersken, melon, ananas, kvæde og citroner, men også en sød note med Københavnerstang, sandeltræ, spidskommen samt salte mineraler.
I munden er dansen mere alvorlig, for Maria Bonita bider fra sig, viser tænder og har sylespidse høje sko på og træder dig engang imellem over tæerne … med vilje. Den virker nærmest også syrligere end den gjorde i årgang 2019 og det er svært at tro, at vinen har hele 5 gram restsukker. Den er pivfrisk og syrlig med masser af citronsaft, et helt læs citroner og grønne umodne æbler, syrlig lemon og grape bitterhed. Det får dig virkelig op på tæerne … 89 point.
Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor vinen koster 85 kr. ved køb af 6 flasker.
Næste vin var rød, men dog fortsat fra Bodegas Forjas del Salnés, for det var deres 2020 Goliardo Tinto … en vin jeg før har smagt i årgang 
Vi fortsætter i Vinho Verde området af Minho vinregionen og denne gang hos den unge ønolog Filipe Lemos, som på vingården Quinta da Pegadinha bl.a. laver denne 2020 Loureiro Selection Branco.
Jeg har sagt det før … de portugisiske vine er på vej frem og vi kommer til at høre meget mere til vinene. Derfor har jeg nu også indgået et samarbejde med 
Adega Ponte de Lima er jeg tidligere stødt på. Det er et stort vinkooperativ og det er derfra, at første hvidvin til smagningen af portugisiske vine på S’vinbar kom fra … nemlig vinen Vinho Verde Loureiro 2020.
Nu byder Maria Bonita op til dans. Men den virkelige Maria Bonita hed rigtigt Maria Déia og var i 1920’erne medlem af den fredløse Cangaço bande i den nordøstlige del af Brasilien.
Jeg har nu 2 gange smagt Albariño hvidvinen Leirana fra Bodegas Forjas del Salnés i Rías Baixas. Lækker vin. Nu smager jeg en rødvin fra det lille vinhus, der ligger 20 kilometer nordvest for havnebyen Pontevedra, nemlig vinen Goliardo.
40% Caíño, 20% Espadeiro, 20% Loureiro og 20% Sousón aka Sousão. Det er således druen Caíño, der er den styrende drue i dette mix og Bodegas Forjas del Salnés laver endda også en vin udelukkende på druen … Goliardo Caíño.
Al høst foretages i hånden med en efterfølgende nænsom sortering efterfulgt af gæring, som sker i både ståltanke og egefade. Efter endt fermentering er vinen så lagret 1 år på egetræsfade, både barriques og 500 liter tonneaux samt 1.500 liter foudres.
I det videre færd i vinene fra Minho regionen i Portugal er næste vin en 2018 Avicella Vinho Verde Colheita Selecionada fra vinhuset Cinco Quintas.
Næste vin fra Minho regionen var også en Vinho Verde Branco, nemlig fra Vinhos Norte og et af deres brands, som hedder Tapada dos Monges.
Den første vin fra Minho aka Vinho Verde området i Portugal er en klassisk Vinho Verde Branco, som kommer fra Adega Ponte de Lima aka Adega Cooperativa de Ponte de Lima, der meget passende ligger i byen Ponte de Lima … Portugals ældste by.