1.930 gram vejer denne 1 Uno Primitivo di Manduria Riserva 2019 fra Masseria La Volpe med flaske, etiket og opulent væske og måske bliver man også tung i hovedet efter sådan en vin.

Vinen med guldetiketten er lavet som foregående, altså med høst af Primitivo druerne ved en optimal modenhed i slutningen af august.

Gæring er sket alene med druernes naturlige gærceller ved en kontrolleret temperatur på 24 grader for at trække mest mulig kraft ud. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder på franske og amerikanske egefade og så en lang periode på flaske, da en Riserva først må frigives 2 år efter høst.

Som med lillesøsteren stikker duftnoter på ingen måder af … er meget tilbageholdende, men også klart mere modne. Igen er det mørk frugt, solbær, sorte kirsebær samt lidt tørret frugt, men slet ikke så fed og opulent, som man måske ville forvente.

Smagsmæssigt er det atter sød vin … men heller ikke så sød, at den fuldstædig vælter vinbloggeren. Frugten virker her knap så kogt og atter er det solbær, søde sorte kirsebær, men også lidt blåbær samt samme note af småbitre vindruekerner og læder. Igen er der stærk alkoholvarme, der lige varmer helt ned i tæerne. 90 point.

Ingen oplysninger om importør eller pris.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Antonini familiens Masseria La Volpe projekt i Puglia omfatter i øjeblikket pt 23 forskellige vine, men vi smager her dog kun de 2 Primitivo di Manduria 1 Uno vine … denne almindelige tunge bandit og en Riserva tung slemmert.

Til denne vin er Primitivo druerne høstet i hånden omkring slutningen af august, når drueklaserne når optimal modning. Gæringen foregår ved en kontrolleret temperatur på maksimalt 33 grader over 25 dage for at trække mest mulig kraft ud. Efter endt fermentering er vinen lagret 4 måneder på egefade.

Det er en vin, som den syditalienske winelover og -anmelder Luca Maroni er tosset med og har givet 97 point, men da han jo næsten gør det ved alle vine, så tager Houlberg ikke megen notits af det.

Duftmæssigt er vinen overraskende noget neutral … næsten uden aromaer. Der kommer dog lidt mørk frugt, mørk chokolade, kakao, kaffe samt et svag fadpræg med et vanilje. Der er til gengæld heller ikke noget, som stikker skævt ud på nogle måder.

I munden er det dog sødt … og igen for sødt for jeres vinblogger, for det er kogt frugt, solbærmarmelade, søde sorte kirsebær, men også en note af småbitre vindruekerner, læder og en alkoholvarme, som dog ikke er dominerende. Der er egentlig okay balance … og selvom jeg måske ikke er den største fan, så er det en vin, som mange danskere vil knuselske. 88 point.

Ingen oplysninger om importør eller pris.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Cantine Paradiso eller måske mere korrekt Vinolea Paradiso ligger i det nordlige del af den større by Cerignola i Puglia aka Apulien i Italien og derfra smager jeg to vine og starter helt klassisk med en 1954 Primitivo i årgang 2020.

Paradiso-familien har været vinavlere siden 1954, hvor Angelo Paradiso – også kendt som Angelo Primo – grundlagde vingården i Cerignola i hjertet af Daunia provinsen i Puglia.

Derefter overtog Angelos 4 sønner driften og gennem de efterfølgende år udvidede de med køb af nye vinmarker, men i dag er det 3. generation – Angelos barnebarn – der også heder Angelo, der har overtaget driften.

Familien har samlet 12 hektar, som primært er tilplantet med druesorter som Nero di Troia, Primitivo og Negroamaro, men også hvide sorter som  Bombino, Fiano di Avellino samt Trebbiano.

Her smager vi husets 1954 Primitivo, hvor Primitivo druerne er høstet i august fuldt modne. Afstilkning efterfølges af blød knusning og maceration med gæring i rustfri ståltanke i 15-20 dage ved en kontrolleret temperatur og derefter presning.

Efter endt fermentering er vinen lagret 2 måneder i rustfri ståltanke og derefter 12 måneder i  225 liter barriques, før den returneres til ståltanke i yderligere 3 måneder. Efterfølgende tappes og lagres vinen i yderligere 4 måneder før frigivelse.

Duftmæssigt er det fra første snif en fyldig, sødlig, krydret vin, der har masser af krop, fedme og voluminøs kapoow … har både blåbær, kirsebær, svesker, overmodne blommer, lidt mentol, røg, cedertræ, mørk chokolade, læder samt lidt karamel, sød lakrids, kanel … men samtidig med lidt tørhed.

I munden er det også en kraftig, lidt marmeladefed Primitivo, men samtidig har den noget mere, for balancen er klart bedre end lige forventet. Der er fortsat kaffe, kanel, læder, karamel, nødder, røg og sveskegrød. Der er både sødme, alkoholvarme og nougat … meget, fløjlsblød rund, comfortagtig og bredbaget. 91 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 225 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

Vi fortsætter lige med yderligere et par vine fra Luciano Ercolino på vinhuset Vinosìa i Luogosano i selve Campanien, men fortsat med Primitivo vin fra Puglia, nemlig denne 2019 Est 2004 Primitivo.

Navnet på vinen henviser til årstallet hvor Luciano Ercolino grundlagde vinhuset, nemlig 2004. Vinen er lavet på 100% Primitivo fra 50 år gamle stokke og høstet i september, hvorefter druerne tørres kort efter appassimento metoden, hvilket også er med til at sikre ekstra stor koncentration i frugten.

Vinen er lavet med gæring og maceration over 10 dage med udvalgte gærtyper, hvilket er efterfulgt af malolaktisk gæring og så lagring 12 måneder på franske barriques samt 6 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

Nu er næsen mere arketypisk Puglia Primitivo med en tung, mørk frugt, blommer, blåbær, sorte kirsebær … meget fyldig med en snert af noget urtet og grønt, let mentol, våde vaskeklude, chokolade, lidt vanilje og kanel.

Smagsmæssigt er det en tæt, fyldig og sød vin med stor frugtintensitet, jordbær, sorte kirsebær, blommer, en lille bitterhed, pænt med sødme og nok også lidt en tak for meget til mit følsomme sind, men får dog hjælp af en lille friskhed, som dermed redder vinen og giver nogen balance. Der er dermed god arketypisk Primitivo.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 4/7

Luciano Ercolino har tidligere arbejdet hos sine forældre på Feudi di San Gregorio. Han er også bror til Mario Ercolino, der driver det kendte vinhus Nativ i Campanien, men Luciano driver sit eget vinhus Vinosìa, hvorfra jeg først smager denne 2016 Ué Pàssula Primitivo di Manduria.

Vinosìa ligger i Carazita området i Campanien omkring 5 kilometer fra Taurasi i en ganske lille landsby kaldet Luogosano og er grundlagt i 2004 af de to brødre Mario og Luciano Ercolino, hvor Mario i starten producerede vinene og Luciano styrede markedsføring og distribution.

Men efter Mario Ercolino i 2008 selv grundlagde Azienda Agricola Nativ omkring 15 kilometer fra Vinosìa har Luciano haft det samlede ansvar på Vinosìa. Der har han selv 100 hektar – hvoraf han selv ejer omkring en tredjedel – med druer som Greco, Fiano, Piedrarosso og Aglianico, men han har også leaset lidt jord i Puglia aka Apulien, hvorfra han også laver en del Primitivo vine.

Og det er netop sådan en fætter, som jeg har fået i glasset … vinen Ué Pàssula Primitivo di Manduria, som er en af huset luksuriøse Cru vine lavet med druer fra nogle af husets leasede marker i kommunen Manduria i Apulien. Der er ikk’ mange oplysninger om produktionen, men vinen er efter gæring lagret mindst 12 måneder på franske egetræsfade.

I næsen er vinen umiddelbart fyldig med lidt brændte noter, mørke frugter med kirsebær, blåbær, blommer, skovbær, træ, blomster og en smule chokolade, mynte, krydderier og en snert af noget, som kan minde om ingefær. Men imidlertid er duften overraskende frisk og jeg kan slet ikke fornemme den tunge sødme, som ofte findes i vine på Primitivo fra Apulien. I stedet er der nærmest lidt grønne og småfriske noter, hvormed den faktisk bliver lidt smålækker.

Og smagsmæssigt er vinen bestemt heller ikke overdone, for fed eller for sød, men har en dejligt overraskende og frisk side, hvor der er jordbær, kirsebær med fyldig saftighed, en let bitterhed og så kun en snert sødme. Hurra for en Primitivo vin med frisk elegance og hvor er det dejligt at opleve, at druen kan dette … Thumbs Up.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vi skal med næste vin til det syditalienske … helt præcis til Puglia aka Apulien, nemlig med en vaskeægte Primitivo vin, som er lavet af vinmageren Filippo Baccalaro. Det er hans Pescarpa Famiglia Primitivo, som jeg smager i årgang 2019.

Vinen har han lavet hos den store vinproducent Farnese Vini, som også er den største og mest kendte vinproducent i det sydlige Italien. De holder til i den østligste del af Abruzzo ved byen Ortona tæt på havet og laver årligt over 20 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini.

Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men fra hele Italien, for de laver nemlig også vine fra Toscana, Campanien, Basilicata, Sicilien og Puglia. Og de mange vine sælges til 87 lande over hele verdenen og så er de selvfølgelig udråbt som bedste producent i Italien i 2016, 2017 og 2019 af den gode Luca Maroni 🙂

Vinhuset ejer selv kun små 25 hektar vinmarker i Abruzzo, men har langtidskontrakter med vinavlere i alle de nævnte vinregioner og dermed er det reelt et negociantfirma … som bare ejer mange vinerier rundt om i Italien.

Det er formentlig på et af Farnese Vinis vinerier i Puglia, at vinen er lavet. Der har koncernen nemlig 3 større vinerier i form af Cantina Sava, Luccarelli samt Vigneti del Salento … og sikkert det sidste, da druerne komer fra en udvalgt stenet og leret skråning i Salento området 100 meters højde.

Men Filippo Baccalaro har vi skam også stødt på her på vinbloggen tidligere, for han er nemlig ikke kun vinmager hos Farnese Vini. Han er nemlig også medejer og var selv med til at grundlægge den store koncern allerede tilbage i 1994 sammen med Valentino Sciotti og Luliis familien.

I 2013 blev Alessandro Benetton – søn af grundlæggeren af tøjfirmaet Bennetton – også medejer, således det i dag ejes af denne investorgruppe.

Nok snak … lad os kigge nærmere på denne Pescarpa Famiglia Primitivo, som jeg dog desværre slet ikke har nogle oplysninger om for så vidt angår produktionen … men det virker som om, at den har fået malolaktisk gæring og en lille lagring på fade. Nå, men  vi springer i stedet bare til mine smagsnoter.

I næsen er denne vin til at starte med lidt nærig med sine aromaer, men det fornemmes dog, at der er tale om en fyldig vin, selvom den i glasset slet ikke virker så mørk, som man ellers kunne frygte. Der er mørk, moden og sødmefuld frugt … klare aftryk fra fadene i form af sagte strejf af kanel, kakao og måske endda lidt chokolade. Frugten er blommer, rare og saftige blommer, jordbær og kirsebær, men alt er venligt, rundt og behageligt.

Smagsmæssigt er det heller ikke en klumpe-dumpe, for selvom frugten bestemt har noget sødme, så er der alligevel friskhed og en syre, der giver vinen et befriende lettere, langt mere frisk udtryk end mange af de Primitivo vine, som ellers har oversvømmet vor ganske land. Vi er fortsat i den behagesyge afdeling, men det er bare langt mere interessant end mange andre Puglia vine og hurra for det, så dermed 4 store hjerter med pil op.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

Feudi Salentini holder til i den sydlige del af Puglia … lige midt i byen Leporano, der vel nærmest ligger i svangen af støvlen helt ud til det Ioniske Hav. Men den næste vin er derfra … en 2016 Gocce Primitivo di Manduria.

Feudi Salantini drives i dag af 3. generation i form af Cosimo og Maria Teresa Varvaglione.

Vinhuset har deres vinmarker spredt udover hele Apulien og det er både i Tarentino, Salento, Manduria samt et par steder mere. De producere en stor del af deres druer selv, men jeg kan ikke se, hvor mange hektarer de selv ejer. Derudover supplerer de også produktionen fra opkøbte druer fra andre vinavlere i området.

Denne Gocce Primitivo di Manduria er lavet fra marker i Taranto provinsen, hvor Primitivo vinstokkene er op til 110 år gamle. De er håndplukket og bliver fragtet til vingården i små kasser, så druerne ikke tager skade. Kun de bedste og mest modne af disse druer udvælges til denne vin.

Vinen er lavet med gæring ved 26-28 grader og efter endt fermentering, malolaktisk gæring og klaring lagret på amerikanske barriques i 10 måneder.

Jeg er ikke selv den store Puglia Primitivo fan, og som den dygtige canadiske vinkritikker John Szabo – som jeg mødte sidste år i Soave – har sagt, så finder han ofte Primitivo for oversøde, alkoholrige og rosinagtige … men man kan også finde Primitivo med balance og friskhed.

Og det er i hvert i næsen på ingen måder en oversød vin, men har imidlertid masser af mørk frugt, blomme- og marmeladeagtig fedme, sorte kirsebær, eg, vanilje, kanel, chokolade, karamel samt en lille krydret note med lidt mentol, eukalyptus og estragon.

Smagen er fyldig og har bestemt også et højt sødmeniveau, søde kirsebær, blommer, brombær, rosiner, godt med volumenknappen skruet op og så alligevel også med en syre, som redder vinen fra at blive alt for opulent, men bevarer en vis friskhed og holder ryggen nogenlunde rank trods kilo på maven.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

Azienda Agricola Tenuta Viglione ligger midt i Santeramo In Colle i den øverste del af Puglia omkring 30 kilometer svagt sydvest for havnebyen Bari. Derfra smager jeg et lille forsigtigt glas af denne Primitivo Maioliche.

Tenuta Viglione er grundlagt i 1937 af Zullo familien og drives i dag af Giovanni Zullo, som er 3. generation på vingården. Da han overtog driften fra sin far havde familien alene 4 hektar vinmarker, men det har Giovanni løbende udvidet til i dag sammenlagt 130 hektar vinmarker beliggende på Murgian plateauet i 360-450 meters højde i kommunerne Santeramo, Acquaviva delle Fonti og Gioia del Colle.

Derfor har Zullo også bygget et nyt og topmoderne vineri, således vinhuset kan håndtere den årlige produktion på omkring 800.000 flasker vin. Og én af disse vine er altså denne Primitivo Maioliche, som jeg smager i en årgang 2018.

Det er 100% Primitivo, som kommer fra nogle af husets yngste stokke, som gennemsnitlig er omkring 13 år, dyrket økologisk og ellers er der ikke mange oplysninger om produktionen. Det er en vin, som Luca Maroni har givet 94 point … but who cares?

I næsen er det stor fed plusvelour, blåbær, brombær, enebær, svesker, pænt med svesker endda, kanel, spidskommen, eukalyptus, bacon og grønne blade. Det er en overordentlig voluminøs næse.

Det er også en ordentlig mundfuld, fuldfed og tung at danse med … lidt som at danse med en trolden Shrek, lidt kluntet. Der er godt med sødme, marmeladesødme, svesker, blommer, abrikos og sorte oliven. Det er en ordentlig mundfuld, voldsom, varm og fed … og har du hang til søde, fede vine, så kan man varme sig med denne en kold vinterdag.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Næste vin er en rigtig Luca Maroni vin … fed, sød og overøset med 95 fede point af den elskede og hadede italienske vinanmelder med de løstsiddende point. Vinen er en 2015 Papale Linea Oro Primitivo di Manduria fra vinhuset Varvaglione Vigne & Vini helt nede på Italiens hæl.

Varvaglione Vigne & Vini ligger nærmest øverst i hælen … ind mod svangen i byen Leporano i Salento regionen. Vinhuset er grundlagt i 1921 og er dermed et af de ældste vinhuse i Puglia området. Det har siden etableringen vokset stødt og er i dag et større historie med eksport til over 60 lande og en årlig produktion på 3,7 millioner flasker vin.

Varvaglione familien har igennem alle årene drevet vinhuset og det er i dag styret af 4. generation, nemlig ejeren og vinmageren Cosimo Varvaglione.

Samlet med familien ejer han 150 hektar egne vinmarker, men derudover har han også dyrkningsaftaler med en række vinavlere, som i over 30 år har leveret druer til Varvaglione Vigne & Vini.

Her smager vi en af de mange flasker vin, som der laves hos Varvaglione Vigne & Vini, nemlig deres 2015 Papale Linea Oro Primitivo di Manduria, som er lavet på 100% Primitivo og gæret i ståltanke med skindet ved 26-28 grader efterfulgt af en malolaktisk gæring og lagring 10 måneder i franske og amerikanske egefade.

Næsen er noget rustik, krydret med tørt egetræ, mørke, syrlige og krydrede bær, røget, kantet med lidt blomstersæbe. Det er ikke en let eller speciel tilgængelig vin, selvom den er lavet på Primitivo druen.

Men i smagen er den tilgængelig, for det er en meget sød, fed, flomme og marmeladeagtig vin med godt med vaniljesukker. Det er sådan en vin, som mange vinforhandlere vil kalde en rigtig vintervin … julevin må man jo åbenbart ikke sige mere. Der er lidt krydderier tilsat, og det er ganske sikkert en vin, som mange danskere vil elske, men den flittige vinblogger står af, for det er for sødt, fladt og ufokuseret uden tilstrækkelig syre til at give vinen rygrad.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 162,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7