1.930 gram vejer denne 1 Uno Primitivo di Manduria Riserva 2019 fra Masseria La Volpe med flaske, etiket og opulent væske og måske bliver man også tung i hovedet efter sådan en vin.
Vinen med guldetiketten er lavet som foregående, altså med høst af Primitivo druerne ved en optimal modenhed i slutningen af august.
Gæring er sket alene med druernes naturlige gærceller ved en kontrolleret temperatur på 24 grader for at trække mest mulig kraft ud. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder på franske og amerikanske egefade og så en lang periode på flaske, da en Riserva først må frigives 2 år efter høst.
Som med lillesøsteren stikker duftnoter på ingen måder af … er meget tilbageholdende, men også klart mere modne. Igen er det mørk frugt, solbær, sorte kirsebær samt lidt tørret frugt, men slet ikke så fed og opulent, som man måske ville forvente.
Smagsmæssigt er det atter sød vin … men heller ikke så sød, at den fuldstædig vælter vinbloggeren. Frugten virker her knap så kogt og atter er det solbær, søde sorte kirsebær, men også lidt blåbær samt samme note af småbitre vindruekerner og læder. Igen er der stærk alkoholvarme, der lige varmer helt ned i tæerne. 90 point.
Ingen oplysninger om importør eller pris.