Tag-arkiv: verdesse

Verdesse druen menes at være meget gammel og har sit historiske ophav i Drac‑ og Grésivaudan‑dalene i Isère.  Verdesse er en sjælden og historisk hvid druesort og den var engang langt mere udbredt, men var tæt på at forsvinde i det 20. århundrede og dyrkes i dag kun på meget små arealer.

I dag findes Verdesse primært iIsère (Coteaux du Grésivaudan, Balmes Dauphinoises – IGP), i mindre mængder tilladt i Vin de Savoie AOC (ofte max. 10 % i blends) og i Bugey‑området, dog sjældent som ren AOC‑vin.

Verdesse trives bedst på ler‑ og kalkholdige skråninger, ofte i alpine eller bjergrige omgivelser. Druen har et tykt skind, små til mellemstore, kompakte klaser og den har god modstandsdygtighed mod botrytis, men er sårbar over for meldug og falsk meldug, hvilket gør dyrkningen krævende

Duft er mest grønne æbler, pære og citrus, hvide blomster (fx akacie) og undertiden nødde‑ eller mandelnoter. Smagen er typisk tør, har en frisk og livlig syre, en markant mineralitet. Ofte er vine på Verdesse fyldigere end forventet, nogle gange med let olieret tekstur … kan nå relativt høj alkohol uden at miste balance.

2024 Domaine des Rutissons, Verdesse, Savoie, Frankrig

2024 Domaine des Rutissons, Verdesse, Savoie, FrankrigFor 3. tirsdag i streg smagte vi så en vin fra Domaine des Rutissons i Savoie … og denne gang en hvidvin, for det var nemlig husets hvide topvin 2024 Verdesse.

Den er lavet på 100% Verdesse, som historisk set er den vigtigste hvidvinsdrue i Isere i Savoie og den drue, der giver de allerstørste og mest komplekse vine. Den var engang langt mere udbredt, men var tæt på at forsvinde i det 20. århundrede og dyrkes i dag kun på meget små arealer.

Druerne spontangærer i rustfrie ståltanke alene med druernes egne gærceller og efter endt fermentering er den så lagret sur lie aka med bærmen på brugte egefade og uden batonnage eller kun meget forsigtigt.

Duften er frisk, frugtrig og med en landlig, svedig aroma … én sagde ung sved, men der er også lidt let fad og vådt vineri. Frugten er overgærede pærer, lidt æblemost, ferskensaft, lemon-skal, fennikel og virker både bred og fyldig, men har også en mere kølig og stenet mineralitet.

I munden er det er temmelig smagfuld vin, bred og medium fylde, ferskner, pærer, æbler og kandiseret lemon, blød og cremet, rund og behagelig. Der er trods en vis fylde også en fin blid, rund og venlig syre, lidt hvid peber og urter. Det er umanerligt cremet, læskende og blødt … alligevel med en kalket og saltet mineralsk eftersmag. 94 point.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske koster 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7