Efter de fine besøg hos producenter og besøg på restauranter i Bolgheri er det måske sluttelig lige relevant at runde hele turen af, lige dele nogle af de andre oplevelser fra turen og komme med en eller anden konklusion.

Det er fedt at være på vintur … men også lidt hårdt. Vi vinjournalister blev hurtigt enige om, at det nok må være verdens hårdeste job, sådan at blive kørt rundt til producenter, hele tiden at skulle være på, at skulle smage så mange vine og fortære så meget lækker mad 🙂

Man har selvfølgelig et program, som skal følges, men Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia havde heldigvis lagt lidt pauser i løbet af dagen, hvor der også blev tid til at slappe af og med 27-28 grader var det fint, at der også var en svømmepøl på hotellet … den fik jeg besøgt nogle gange.

Det var ikke alt i programmet, så var lige relevant. Et par af de planlagte ting fra turen har jeg heller ikke skrevet som fx vores besøg i byen Bolgheri., hvor vi gik en rund eller fx vore besøg hos likørproducenten Premiata Fabbrica di Liquori Emilio Borsi i Castagneto Carducci.

Borsi var meget hyggeligt, men det var egentlig ikke et destilleri og kom vel heller i betegnelsen vinsmagning, selvom vi smagte et par af deres lidt specielle likører … men hvor var de to fra Borsi familien dog virkelig søde og venlige.

Det var sammenlagt en fabelagtig tur og hvor er det godt, at besøge et vinområde og få det indunder huden. Det var mit første besøg i både Toscana og Bolgheri … men helt sikkert ikke det sidste.

Bevares … et par ting ville Rolf og jeg – blev vi hurtigt enige om – nok have lavet anderledes, som fx fordelingen af tid mellem smagningen hos Tenuta San Guido og besøget i deres naturreservat, slenteturen i Bolgheri, som vi havde været i dagen før og måske skulle have været skiftet ud med byen Castagneto Carducci.

Derudover kunne frokosten ved ankomst også have været en rig mulighed for nogle små producenter at præsentere deres vine, men nu er vi altså også nede i de små detaljer. Men besøgene Poggio al Tesero, Argentiera og Grattamacco var alle formidable og hele vinturen værd.

Man må også sige, at vinproducenterne i Bolgheri virkelig har forstået og tilpasset sig jorden. Den var ikke leret nok til at dyrke Sangiovese, så i stedet for at fortsætte med at lave middelmådig, så har man med bordeauxdruer skabt sin helt egen stil … og fortjent også fået stor succes.

Rolf sagde engang til mig, at italiener nogle gange havde svært ved at organisere gode vinture, men denne tur var umiddelbar planlagt virkelig godt og styret perfekt af Carlotta Mirandola og

Så kæmpe tak til Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri e DOC Bolgheri Sassicaia, Carlotta Mirandola,  og alle producenterne.