Houlberg besøgte … den oldgamle vinøse Nuits Winecellar i Helsingør

Jeg var forleden på kundebesøg i det nordsjællandske og blev inviteret til et besøg og et glas vin i en oldgammel vinkælder midt i Helsingør. Henrik var nemlig blevet medinvestor og havde derefter været medvirkende til istandsættelsen af kælderen og givet den navnet Nuits Winecellar.

Kælderen ligger i gården ved Stengade 48 i Sankt Olai Sogn og er en del af det fredede bygningskompleks Putschers Gård og Rasmus Regelsens Gård, som stammer fra midten af 1600‑tallet.

Disse ejendomme har formentlig være købmandsgårde og kælderen har med høj sandsynlighed oprindeligt været brugt til lagring af varer som øl, vin korn, kolonialvarer, tønder og fade eller måske var det eventuelt et værksted eller havde en bryggersfunktion.

Helsingør var i 1600‑1700‑tallet en international handelsby pga. Øresundstolden og købmandsgårdene havde typisk store, dybe kældre og den ældste del stammer fra 1639.

Kælderen er en del af et af Helsingørs mest kulturhistorisk betydningsfulde gårdkomplekser, dokumenteret gennem fredning, arkæologiske undersøgelser og over 100 byggesager.

Nu havde et par glade vinentusiaster Kristian – kaldet Baatrup – og Henrik købt kælderen og indrettet den hyggeligt med vinreoler, vin, borde, stole og masser af vinting. De bruger den så til hyggestunder, events og møder. Du kan se mere på deres Instagram side.

Vinbloggeren i kælderen

Da vinbloggeren var kommet til Nordsjælland, så synes de, at jeg selvfølgelig skulle opleve kælderen og havde tilkaldt et hold glade vinentusiaster … Kristian og Henrik selvfølgelig, men ellers var det Peter fra Winetender, Lars og Nikolai.

Kristian havde også sørget for lidt tapas …. og så havde alle taget noget lækkert vin med og de fleste blev serveret blindt. Jeg havde også selv medbragt 3 flasker med hjemmefra.

Vinene

Det var en herlig flok mennesker, som  jeg var rendt ind i … men det er jo også det, som vin kan … forene folk. Det blev en vildt hyggelig aften og der kom også masser af vin på bordet.

Samlet røg der faktisk hele 17 flasker på bordet og overvægten var klart af burgundisk herkomst, men det var jo også Nuits Winecellar, så på den måde passede det perfekt.

Sammenlagt smagte vi disse vine:

Mine egne 3 medbragte vine havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser. Nu har jeg selvfølgelig også ovenover linket til mine beskrivelser og anmeldelser af i de øvrige vine … og sikke et felt.

Forelsket og misundelig

Det blev a night to remender … det var et kongebesøg og jeg snakker ikke om Helsingørs store danske kæmpe Holger Danske, der sover i Kronborgs dybe kasematter, men en aften med kongevin og en flok småskøre vinnørder.

Men vinnørder på den gode måde, for det var sgu virkelig en sjov aften med masser af underlig snak, jokes, anekdoter og selvfølgelig masser af fortælling om den fantastiske kælder, vin generelt og de medbragte vine.

Og jeg må ærligt indrømme, at den vinkælder er svært ikke at blive begejstret over, så det var kærlighed ved første blik. Jeg er sgu ret misundelig, at jeg ikke har sådan en kælder.

Selv flere småblodige lavlofts‑skaller, når jeg glemte at dukke mig ved adgangen ned i kælderen, kunne ikke tage modet fra mig … og det var ikke forbi, at jeg var fuld. Det var vel blot en arkitektonisk advarsel og jeg tror heller ikke, at der kom loftskader i den gamle underjordiske hyggehvælving.

Men efter 17 vine ramte man da lige overliggeren … så jeg sov sgu også godt, da jeg senere ramte hotellet. Over and out !!!

Men lige en kæmpe tak til de vilde vinnørder og selvfølgelig specielt tak til Henrik og Kristian for en fabelagtig vinaften.