Dóme og Penğ kommer begge fra Cantine Ca Modeanos Selection serie … og er deres topvine. Jeg startede med at smage den hvide Dóme Bianco i årgang 2019.
Modeano siger selv, at Dóme Bianco er en skøn blanding af lokale og internationale druesorter.
Vi har jo tidlgere smagt, at vinhuset både har de lokale sorter Friulano og Ribolla Gialla samt de mere udbredte Pinot Gris, Gewürztraminer, Chardonnay, Malvasia og Sauvignon Blanc, så denne vin er måske lavet på alle disse.
Vinen er lavet ved, at alle druesorter er vinificeret separat … først med blid presning og separat gæring i rustfri ståltanke med udvalgte
gærtyper ved en kontrolleret temperatur. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder i ståltanke sur lie … så sammenstukket samt aftappet på flaske og lagret yderligere 3 måneder.
Duftmæssigt ved jeg sgu ikke lige, hvad jeg skal sige … den lidt længere sur lie lagring kan fornemmes … virker mere koncentreret og tæt i aromaerne. Det er æblemost, fersken, abrikos … pænt intens og aromatisk … alt sidder lige der, hvor det skal sidde.
I munden fornemmes også en større koncentration og samtidig leveres det hele så dejlig cremet og næsten olieret. Det er lige før, at smagen helt smelter i munden, flyder dejligt ud med svag hvid peber, fersken, abrikos og pærer … det smager fandeme godt, så dermed 92 point.
Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 190 kr.
Fra Cantine Ca Modeano store serie af hvidvine, så var den første af disse denne 2022 Friulano … en vin lavet på den lokale drue og udelukkende vinificering i ståltanke.
Til forretten – som var en dejlig hummersuppe – fortsatte Steffen med endnu en Veneto vin og det blev denne Olmèra fra det kendte vinhus De Stefani.
Næste Collio Goriziano DOC vin fra Varvaglione var på den typiske Friuli-Venezia Giulia drue Friolano, der også er den absolut mest udbredte sort i hele vinområdet.
I appellationen Collio aka Collio Goriziano DOC i Friuli-Venezia Giulia regionen nær Cormòns tæt på den slovenske grænse finder vi vinhuset Edi Keber, som står bag næste vin … en Collio Bianco.