Jeg er vild med Colheita portvinene og denne Royal Oporto Colheita Port fra Real Companhia Velha kommer endda i en eksklusiv og smuk flaske. Det er årgang 2017 af den fine portvin, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2010 og 2013.
Royal Oporto Colheita Port 2010 er fremstillet på et blend af Dourodalens 3 noble druesorter Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca … og kun de bedste druer fra de bedste markers ældste vinstokke.
Colheita er jo betegnelsen for en udsøgt Tawny fra gode årgange, men den skal så bare ligge på fad i minimum 7 år inden tapning op frigivelse til salg. Denne 2017 Royal Oporto Colheita Port er flasket i 2025 og er således aftappet på flaske efter 8 år.
Hos Royal Oporto produceres vinen kun i de allerbedste år og så løfter Real Companhia Velha lige kvaliteten yderligere ved direkte aftapning fra egetræsfadene efter pænt lang tid.
Det dufter sgu fremragende …. fredagsslik for voksne med figner, dadler, blommekompot, tørret frugt, solbærlikør, kaffelikør, nødder, karamel, appelsinskal og chokolade … lækker, rund og man kan også fornemme lidt alkoholstyrke, men meget afdæmpet og sart.
Smagen er blød, cremet … virkelig cremet, rund og mørk med varm, tørret og tæt frugt, solbær, tørret abrikos, dadler, figner og blommemarmelade, kaffelikør, chokolade, nougat, karamel og nødder. Der er lidt varme fra alkoholen på 20%, men det er fint, afdæmpet og blødt … lækker portvin. 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 339,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 169,95 kr.






Den næstsidste portvin fra portvinshuset Companhia de Vinhos Invencível blev så deres Invincible 10 Years Old Tawny Port.
Derefter smagte jeg faktisk endnu en 2023 Vintage Port, men denne gang var det fra Quinta do Pégo, der jo er 100% ejet af AMKA.
I min smagning af de 6 portvine fra Companhia de Vinhos Invencível er jeg nu nået til deres 2023 Invincible Vintage Port.