2021 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto, Douro, Portugal

2021 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Tinto, Douro, PortugalDen sidste vin fra Companhia de Vinhos Invencível var deres absolutte topvin, der blot hedder Invincible Tinto og jeg smagte den i årgang 2021.

Vinen er lavet af druer fra de ældste vinstokke, der er over 80 år gamle og det er Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Amarela, Tinta Barroca, Rufete og Tinta Roiz.

Vinen er gæret i delvist åbne cement tanke og delvist i egetræsfade og efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på franske egefade og heraf er en del endda nye fade.

Nu er der skruet yderligere op for intensiteten og kompleksiteten, hvor der kommer en varm umamiagtig note med nødder, både fade, gamle jernbanesveller, teak og mahogni, ristet toast, kaffebønner og kakao, vanilje, mørk chokolade og en dyb mørk frugt med brombær, solbær og sorte kirsebær … endda lidt kirsebærlikør og alt rundt, fløjlsblød og cremet.

Og netop sådan smager vinen også, altså fløjlsblød og cremet … har en flot afbalanceret syre, meget elegant, spændstig, lys, frugtrig med kirsebær, hindbær, rabarber og solbær, en vis tørhed, klare og bløde tanniner, ren og frisk … flot komponeret. 94 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 479,95 kr., mens prisen er 369 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7