Jeg er blevet pjattet med ciderne fra både Bretagne og Normandiet. Her smager jeg igen en af slagsen, men denne gang på pærer. Det er en 2018 Vinot Poiré fra Ferme de l’Yonnière.
Ciderhuset ligger ude på landet ved Torchamp lidt syd for den større by Domfront en Poiraie og drives af Jérôme Forget.
Jérôme er specielt i cidere på pærer og han har også selv tidligere været præsident for AOP Poiré Domfront og var medvirkende til, at Normandiets Domfront fik sin appellationsstatus.
Han er en af de dygtigste Poiré producenter i verden og han har samtidig har gjort udvælgelsen af pæresorter til sin specialitet. Han laver flere varianter af pærecider på forskellige pæresorter, alle vildgærede og 100% naturlige.
Han etablerede sit ciderhus i 1995 og har samlet 15 hektar med æble- og pæretræer. Derfra laver han både saft, cidere og nogle lidt calvadoslignende stærkere sager.
Men her smager vi alt hans 2018 Vinot Poiré, der af lavet fra pæresorterne Vinot, Pomera samt Plant de Blanc .. faktisk skal en Domfront AOP ifølge loven skal indeholde mindst 40% Plant de Blanc … og det overholder denne efter sigende.
Der er også Vinot pærer i blandingen og den pæresort har faktisk navn efter, at den smagsmæssigt lægger sig op af vin med et tannisk bid med lidt citron, jod og måske endda grapefrugt, men det må vi jo smage lige om lidt.
2018 Vinot Poiré er lavet totalt øko … ingen tilsætningsstoffer, filtrering eller andet skidt, så dermed er det bare gæret pæresaft med lidt bobler.
Duften er sgu vild … men her er den ikke animalske og landlige stalde, men en syrlig honningagtig aroma med brændenælder, jod, harpiks, hyld, kamillete, mjød, gammel øl, blodribs og så masser af gærede pærer.
I munden et virkelig frisk brus … masser af øjeblikkelig brus, mens smagen er ganske let, frisk og nærmest feminin. Der er ikke denne vilde dybde, men sådan meget ren pærejuicy, Der er masser af pærer i denne cider, citron, en fin og flot balanceret syre … uha … det smager sgu virkelig godt.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 125 kr.
Den sidste cider var ikke på æbler, men derimod poiré, altså pærer. Det var denne Poiré Cuvée des Grands Arbres fra Manoir d’Apreval, der også ligger i Normandiet, men lidt nordligt for Caen ved byen Pennedepie og Seinens flodudmunding.
Det er inden for Pays d’Auge-området, men også i hjertet af Côte de Grâce. Ciderhuset er grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede af Victor Révillon, som bosatte sig på herregården Apreval med dens 25 hektar og udviklede den til et helt traditionelt landbrug i Nordmandiet med produktion af forskellige afgrøder.
Det var først i slutningen af århundredet, at Victors barnebarn Flavie Révillon sammen med sin datter Agathe Letellier begyndte at specialisere sig i produktion af cider og Calvados ved at fokusere på æbleproduktionen. Så i 1998 blev der plantet 1.800 æbletræer fordelt på 17 forskellige sorter.
I dag er det i høj grad Agathe Letellier, der driver ciderhuset og hun laver både cider på æbler og pærer, Calvados samt juicer, eddiker og masser af syltetøj samt marmelader.
Men her smager vi altså hendes pærecider Poiré Cuvée des Grands Arbres, som er lavet med kølig gæring af pærerne i rustfrie ståltanke og andengæringen på flaske. Den har 4% alkohol.
WTF … de funky, biosvedige dufte fortsætter her, for vinen dufter landlig, animalsk og klart som en naturvin. Det er måske knap helt så eksplosivt som foregående fra Lemasson, men der er gærede pærer, lidt nødder og toast.
Smagen er klart pærer, men i sammenligning med de to foregående cidere, så er bruset her mere kraftigt uden dog at blive aggressivt og cideren er også lidt syrligere, selvom den fortsat har virkelig saftig pæresødme med grønne pærer, let lemon bitterhed, svagt en lille mineralitet og ellers stor friskhed med et lille citrusbid.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Indrømmet … jeg er ingen specialist i cider, selvom det – som vin – egentligt blot er gæret frugt. De fleste herhjemme kender mest til cider i form af det søde sodavandssprøjt, som man køber i supermarkedet og reelt ikke har noget at gøre med vaskeægte cider.
Men i specielt Bretagne og Normandiet i Frankrig samt den sydvestlige del af England tager man sin cider seriøs … meget seriøs. Nu er Danmark også ved at vågne op og flere producenter dukker nu op, men specielt de to gæve gutter Kristoffer og Paw vil åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider. De er ciderguerillaer, som har startet Ciderrevolution med både salg af cidere og produktion af cidere.
Danmark har nemlig også alle forudsætninger for at blive et stort land for produktion af god cider, da vi traditionelt set er et æbleland. Vi har nogle af verdens bedste frugter, så basis for at lave klasse cider er absolut til stede.
Hvad er ægte cider?
Det meste cider vi kender herhjemme er lavet på æblemost tilsat vand og alkohol, men det er ikke rigtig cider og mangler både duft, krop, smag, hjerte og sjæl i forhold til rigtig cider.
Cédric fra Cidrerie du Léguer
Rigtig cider er reelt lavet ligesom champagne … altså med en første- og en andengæring, men dog med meget kortere lagring på flaske. I princippet laves der først en most af pressede æbler, hvorefter den skal gære/fermentere nogle uger. Derefter omstikkes cideren og så sker andengæringen på flaske … akkurat som mousserende vin.
Naturen sætter selv gang i ciderprocessen – gæren spiser af sukkeret og omdanner det til alkohol, kulsyre og smagsstoffer. Normalt kan æbler og pærer gære op til 5-7% i alkohol, men hvis man vil ha’ lidt restsødme i cideren, skal man derfor bruge en gær, f.eks. en speciel cidergær, der stopper ved 5-6%.
Ciderrevolution har lavet denne fine illustration/vejledning til, hvordan man laver cider. Den kan i øvrigt også købet som en lille plakat, hvis du er total ciderlover.
Ciderrevolution siger selv, at ciderfremstilling handler om gode æbler og optimale betingelser for gæringsprocessen … altså akkurat som med fremstilling af vin på druer.
Processen er dog lidt mere avanceret, da der er mange ting, som vil påvirke den endelige cider. En cider laves normalt på æbler, pærer og nogle gange endda med tilsætning af kvæde. Æblesorterne er også en videnskab, for hvilke æbletyper skal man anvende … madæbler, spiseæbler eller deciderede cideræbler – der alene anvendes til fremstilling af cider – eller måske en kombi?
Cideræbler – der har en høj bitterhed – er særligt udbredt i England og Frankrig, men man kan dog også i andre områder være heldige at finde nogle vildæbler, der har nogle af de samme karakteristika.
Efter høsten kan æblerne så fx eftermodnes, hvilket omdanner noget af stivelsen i æblerne til sukker inden æblerne kværnes, da det optimerer udbyttet af juice inden presningen. Nogle lader også de kværnede æbler stå en dages tid i åbne kar, hvilket giver både mere oxidering, gør pulpen brunfarvet og hjælper med at udskille pektinen, som binder saften.
Hos Manoir d’Apreval
Selve den første gæring er normalt ganske kort og som med vin er det sukkerindholdet, som afgør, hvor meget alkohol der er i din cider til slut. I gæringen kan man enten tilsætte cidergær eller i stedet for lade det vildgære, hvor mosten gærer af sig selv med de naturlige gærceller. Normalt tager gæringen mellem et par timer og op til et par dage.
Efter et par omstikninger, så har man en ren most, som er klar til flaskning … og selvfølgelig helst på flasker, som kan bare et tryk på omkring 5 bar, som er det normale tryk for en cider, selvom det selvfølgelig afhænger af sukkerindholdet.
Herefter gærer mosten videre på flaskerne og efter en periode kan du enten bare åbne og drikke dem eller du kan degorgere dem. Det er normalt, at vinen modner 1-2 måneder, inden de drikkes.
Hvem er Ciderrevolution?
Ciderguerillaerne Kristoffer og Paw kender hinanden fra Rigshospitalets kollegium og fik øjnene op for rigtig cider ved studieophold i udlandet.
Paw faldt for rigtig cider i Frankrig og for Kristoffer skete det i England. Samtidig lærte de, at der går tonsvis af gode danske æbler til spilde hvert eneste år. Det fik dem til at starte Ciderrevolution, hvor de i den spæde start lånte Kristoffers forældres bil og fyldte den med cider fra Normandiet og Bretagne, men blev hurtigt drukket.
Så bestilte de to paller hjem, som fyldte ret godt på et lillebitte kollegieværelse på 14 kvadratmeter, men så måtte Kristoffers seng så blot placeret ovenpå alle ciderne … og sådan kom Ciderrevolution i gang på bedste innovative iværksættervis.
I dag importerer Ciderrevolution cider og sælger til barer og restauranter. De afholder cidersmagninger for virksomheder og private, har åbnet Danmarks første ciderbar – med det sigende navn Ciderbar – og er medarrangører i DM for amatør ciderproducenter for at skabe større fokus på, at der er rig mulighed for at bruge æblerne i haven til at lave noget fantastisk cider.
De er også selv startet med deres helt egen produktion af lækre og fyldige cidere, hvilket sker sammen med nogle af de venner, som de har fået blandt producenter i specielt Frankrig. De laver således en række cidere sammen med Cédric Le Bloas på Cidrerie de Léguer i Lannion nordøst for Brest samt Damien Lemasson på Cidrerie Lemasson lidt øst for Caen i Nordmandiet.
Damien Lemasson
Nogle af ciderne laves med franske æbler og andre med pæredanske æbler … øhhh hvorfor hedder det pæredansk, når vi er bedre til at dyrke æbler? Nevermind, men det er så typisk danske æbler som fx Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Elstar.
Test af 3 cidere & konklusion
Ciderrevolution har sendt mig 3 cidere til test … og én af disse er netop lavet i et dansk/fransk samarbejde, mens nummer to er fra en af de franske producenter, som drengene også laver cider sammen med … og den sidste er så lavet på pærer.
Jeg har på alle ciderne skrevet N.V. for Non Vintage, altså uden årgang, da man jo tilsyneladende ikke skriver årstal på flaskerne, men da cidere normalt ikke gemmes i mange år, så vil jeg gætte, at alle formentlig er fra høsten i 2020.
Ligeledes har jeg ikke skrevet vinområde, men i Frankrig synes produktionen at være samlet omkring Nordmandiet ud mod den engelske kanal. Det er jo også der, at man netop laver den berømte Calvados æblebrændevin, nemlig fra Calvados distriktet i Normandiet … og både Cidrerie Lemasson og Manoir d’Apreval producerer da også selv Calvados ved siden af deres cidere.
Hvordan smager de 3 cidere så? Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser i de kommende indlæg, men jeg kan allerede godt nu allerede afsløre, at jeg sidder tilbage med et stort smil, som er vanskeliggjort af, at jeg samtidig har tabt min underkæbe helt ned på jorden.
De 3 cidere har mange ligheder med vin på specielt duftene, som minder en del om biodynamiske vine eller naturvine. Virkelig med økosved, kostald, mødding og markvitaminer. Samtidig er ciderne så bløde, søde, luftige, elegante og cremede, at jeg måtte holde fast i sofaen af overraskelse. Det smager monstergodt og jeg er sgu omgående fan … BIG TIME.
Der faktisk mange fordele ved cidere … vi har selv råvarerne herhjemme og burde selv kunne blive en magtfaktor i produktion af cidere. Ellers er de åbenlyse fordele mere lavpraktiske, for dels har de lavere alkohol og så koster de også mindre end topvine. Disse tre topcidere koster alle 100 kr. for en 75 centiliter flaske og dermed kan man for få penge smage nogle af de bedste flasker.
Damien Lemasson
Min favorit af de 3 smagte cidere var klart den Cidre Fermier Lemasson Brut med den vilde, funky, landlige hippiearoma og blødrunde, søde smag efterfulgt at Ciderrevolutions egen La Revolution du Cidre Vaincra, men pærecideren fra Manoir d’Apreval måtte se sig slået af æblerne. Men det er jo bare min smag.
Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så bør cidere få et sandt boost her i Danmark. Mulighederne er næsten uendelige med vores frugthave i landet og Ciderrevolution har startet ballet … så lad os håbe, at flere følger med. Det burde kunne blive et lille H.C. Andersenagtigt eventyr … så skål i cider og tak til Ciderrevolution.
Da vi på Horváth blev udfordret af tjeneren til at gætte, hvilken vin han havde serveret for os, så gættede vi spot on, at det var Obstschaumweine, altså mousserende frugtvin. Fruen gættede på pærer, men jeg holdt mig til æbler, da pærer sjældent har sådan en syre, som denne vin åbenlyst har.
Men fruen fik ret, for dette er en Birnenschaumwein … pæreskumvin, som kommer fra et østrigsk vinhus, der hedder Weinerlebnis Kirchmayr aka Wein- & Sektkellerei Kirchmayr, som ligger i Weistrach i Niederösterreich.
Det holder til i det gamle benediktinerkloster Meierhof Keller og er grundlagt i 1929 af Kirchmayr familien. De laver typiske østrigske vine på Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc fra kalkrige marker i både Kamptals, Kremstal, Donau og Wachau.
Dette er muligt, da Weinerlebnis Kirchmayr har indgået lange samarbejdsaftaler med en lang række vinavlere i de forskellige områder. Kirschmayr har faktisk slet ingen vinmarker selv, men har i stedet en række vinavlere, som således dyrker udvalgte marker for familien.
Det er i dag Andreas Kirchmayr, som står for driften og produktionen af de mange vine. Han overtog driften fra sin far for et par år siden og har siden ændret en del, bl.a. med mere naturlig produktion med spontangæring, lagring i store egefade og en mere strømlinet markedsføring af husets vine.
Udover produktionen af de typiske østrigske vine, så laver Weinerlebnis Kirchmayr også lidt sekt på frugt … en gammel tradition i huset.
Der laves sekt på både æbler og pærer, men den mest roste er denne Birnenschaumwein, som er lavet på samme måde som champagne, altså med 2. gæring på flaske. Den har selvfølgelig også været lagret i den gamle klosterkælder med hvælvede lofter.
Det dufter nu også af overmodne og nyskraldede pærer … endda med en udtalt oxidativ modenhed, gær og lidt modelervoks. Boblerne er sådan medium, ikke for bløde eller for agressive, men ellers er smagen meget behagelig til den syrlige side med stor tørhed, pærer, citron, grape samt bitterhed.
Ingen forhandler herhjemme, men i Tyskland koster en flaske 11,80€, hvilket svarer til 88 kr.
Jeg er blevet pjattet med ciderne fra både Bretagne og Normandiet. Her smager jeg igen en af slagsen, men denne gang på pærer. Det er en 2018 Vinot Poiré fra Ferme de l’Yonnière.
Den sidste cider var ikke på æbler, men derimod poiré, altså pærer. Det var denne Poiré Cuvée des Grands Arbres fra Manoir d’Apreval, der også ligger i Normandiet, men lidt nordligt for Caen ved byen Pennedepie og Seinens flodudmunding.
Da vi på Horváth blev udfordret af tjeneren til at gætte, hvilken vin han havde serveret for os, så gættede vi spot on, at det var Obstschaumweine, altså mousserende frugtvin. Fruen gættede på pærer, men jeg holdt mig til æbler, da pærer sjældent har sådan en syre, som denne vin åbenlyst har.