Sød lille Riesling med en rød traktor på etiketten. Vi er hos Glover Family Vineyards aka Zephyr Wine, der ligger ved Dillons Point i New Zealand. Der er i Marlborough tæt på Cloudy Bay i den nordligste del af Sydøen på New Zealand.

Som traktorfører finder vi Ben Glover, som står bag vinene fra det lille familieforetagende, der blev grundlagt i 1985, da Bens forældre Owen og Wendy Glover som 4. generation på Dillons Point Dairy omdannede produktionen fra traditionel landbrug til vinproduktion.  Det skete med tilplantningen af Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Chardonnay og Semillon vinstokke.

Siden etableringen har Glover Family Vineyards været sådan lidt ubemærket og de eneste ændringer var egentlig blot udskiftningen af Semillon vinstokkene med Riesling og Gewurztraminer. Druerne blev primært solgt til andre producenter og kooperativer.

Men i 2007 lancerede Owen og Wendy sammen med sønnen Ben Glover imidlertid deres egne vine under navnet Zephyr. Og siden er der også startet en eksport af vinene, som også er blevet bemærket af vinanmeldere rundt om i verden, bl.a. udtalte den engelsk Tim Atkin, at skulle han drikke Sauvignon Blanc, så ville han vælge Zephyr.

Men Ben Glover er imidlertid også et stort navn i vinbranchen i New Zealand og vi er da også stødt på ham tidligere her på vinbloggen, da han til dagligt arbejder som vinmager for nogle af de vinhuse, som det store Accolade Wines ejer.

Accolade er en af de helt store spillere i vinbranchen … en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Men hos familiens egen vingård er der mere hjerte i vinene og de har da også langt mindre produktion. De producerer kun omkring 96.000 flasker årligt, men produktionen bliver stille og roligt større år for år i takt med, at de sælger mindre og mindre til andre producenter og kooperativer.

Husets vinmarker er placeret i et køligt klima og dette sammen med jordbundsforholdene giver vine sprødhed, et rent udtryk og en utrolig dybde. Vingården er økologisk drevet og familien ønsker at gå endnu mere i den retning i fremtiden.

Vinene sælges under brandet Zephyr, men det gælder dog ikke denne lille fætter, hvor druerne dog heller ikke kommer fra Marlborough, men derimod 24 år gamle vinstokke på marker i Waipara appellationen i Canterbury området, der jo ligger lige nedenunder Marlborough.

Ben skriver på bagsiden af etiketten, at vinen er en tribute til minder fra barndommen, hvor han ofte sammen med far Owen sad på den røde traktor i markerne. Da Ben ikke rigtigt kunne udtale navnet på den røde Massey Ferguson traktor rigtigt, så blev det til Massey Dacta.

Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men vinen skulle efter sigende ikke være helt så tør, som Riesling vinene vingården laver under det primære Zephyr brand.

Og den har da en herlig og lækker næse … duftmæssigt er vinen nærmest animalsk med eksotiske frugter, frisk med en vis portion sødme, estragon, en smule astronaut is og lette grønne noter. Det er ikke petroleum, men måske noget der snerper derhenad. Efter lidt tid i glasset fader noterne dog en anelse ud, så det er nok en drik-her-og-nu-vin.

I munden blød, rund … klart Riesling med æbler, lidt citrus, ananas … faktisk pænt med ananas. Vi er klart i den bløde afdeling, hvorfor nogle vil sige, at den mangler noget syre. Mineraliteten er der, men ikke vildt. Der er en svag bitterhed i eftersmagen og samlet en meget letdrikkelig vin. Nyd den iskold.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 69,27 kr., hvor normalprisen skulle ligge omkring 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Who’s Your Sugardaddy? Og er jeg en Sugerbaby? Med dessertvinen Sugar Daddy Riesling fra vinhuset Muddy Water Wines, som forsøder dit liv med tæt på 300 gram sukker pr. liter, sammenholdt med min søde tand, så må jeg pr. definition være en Sugarbaby.

Arghhhh … baby, babe … det vil mange af de houlbergske venner sikkert protestere over. Men at vinen Sugar Daddy Riesling er et sødt bekendtskab, der på samme vis som en Sugardaddy gør, at du føler dig feteret, forkælet og sågar tilfredsstillet, er et faktum.

Vinhuset Muddy Water Wines har jeg lige skrevet om i to tidligere blogindlæg, så det skal jeg selvfølgelig nok spare jer for. I stedet for vil jeg koncentrere mig om denne Sugar Daddy Riesling, som er en tykflydende nektar af en dessertvin, som vinhuset kun laver de år, som høsten tillader det. Den er således de seneste år alene lavet i 2008 og 2011.

Vinen er lavet på sent høstede Riesling druer, som er angrebet af den ædle rådenskab … botrytis, hvorefter druerne er tørret, presset – og lagt 48 timer på skindet – til denne søde eliksir, der – som nævnt – har næsten 300 gram restsukker pr. liter. Til sammenligning ligger restsukkeret ved Eiswein oftest omkring 170-265 gram pr. liter.

Og som en rigtig Sugar Daddy er det sødt, nærmest klæbrig nektar … af bedste skuffe. I næsen er det kvæde, tørret abrikos, sødme, honning, sirup, lidt lime, blomsteraroma, nødder samt lidt rosiner. I munden koncentreret maggiterning af nektar … klæbring, sød … meget sød … men også med en snert af syre og imponerende kraft. Flot.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Næste vin fra New Zealand blev en musikalsk én af slagsen … eller i hvert fald med referencer til musikken. Vinen er nemlig denne Riesling Unplugged fra vinhuset Muddy Water Wines … som dog ikke er opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men derimod er en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder.

Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker. De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker huset Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water i dag mindre serier og vine med “soul”, som de selv siger.

Her har vi en late harvest vin … Riesling Unplugged, altså en sød vin, som herligt vil gå til lidt ost … gerne blå ost.

I glasset er vinen ganske mørk gul, og i næsen er her sindssygt meget petroleum, og det elsker vi jo ved Riesling. Her skal du ikke tænde en gnist … så eksploderer glasset … så meget petroleum er her. Der er næsten benzin i kombi med søde nøddenoter, lidt appelsin, krydderier … ædel rådenskab … flot, flot næse.

I munden er vinen sød honning, nektar, nødder, sirup og næsten fuldkommen dessertvin, men der er altså også lidt syre, som giver et fint knæk i sødmen, hvilket gør at vinen ikke bliver ultra tung og for sød. Blød, blid … cremet og lækker.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Endelig sommervejr, så skal der grilles på terrassen. Et fotojob er lige afsluttet, og jeg trænger til lidt kølende. Lidt kold hvidvin er jo altid godt, så er det jo godt, at køleskabet er nær, og lad os se, hvad vi kan finde. En Riesling fra New Zealand, nemlig Waipara Springs Winery.

Waipara Springs Winery startede i 1989 af to familier, nemlig familien Moore og familien Grant. Indtil da havde ægteparret Bruce og Jill Moore boet på ejendommen i mange år og havde sammen med sønnen Andrew Moore plantet de første vinstokke på Waipara Springs i 1982. Jorden er forhistorisk søbund med en rig blanding af ler og kalksten. Der ejes 26 ha vinmarker, og der dyrkes en Mendoza klon af Chardonnay, en blanding af Pinot Noir kloner samt en masse Riesling og Sauvignon Blanc.

Waipara Springs Winery går op i kvalitet og da man dyrker alle druerne på egne marker har man god mulighed for at følge druerne fra plante til flask. Man investerer hvert år i nye tønder af fransk eg og vineriet bliver løbende moderniseret med det nyeste indenfor maskiner og udstyr for at kunne konkurrere med andre vinhuse.

Duft – jo der er den klassiske petroleum, som jeg bare elsker i Riesling. Der er grønne druer, der er hyld og æbler. Smagsmæssigt er den lidt sød og måske en anelse flad. Æbler … helt sikkert, og også lidt abrikos, joeee. Ikke den største riesling jeg har smagt, men et hæderligt glas hvidvin til prisen. En vin der – som jeg har gjort – kan nydes på terassen, og så bliver det jo bare hyggeligt.

Er købt billigt, vist nok 200 kr. for 6 flasker, og det er ganske okay. Forhandles ellers hos Glud Vin til 89 kr. pr. flaske. Der findes en Dry Riesling udgave, som måske har lidt af den syre, som jeg savner i denne vin. Men letdrikkelig er vinen, så den var også hurtigt væk.

Vinanmeldelse 3½/7