Tag-arkiv: julevin

Houlberg tester Ribera del Duero som julevin … et match made af De Hellige Trekonger

I Spanien kommer julemanden aldrig med gaver til børnene … så  niños pequeños – de små børn – må tålmodigt vente 12 dage mere end os for at få deres julegaver den 6. januar ved åbenbaringens fest, hvor de så bliver leveret af Reyes Magos … De Hellige Trekonger.

Men rolig nu … de seneste år har den kommercielle jul selvfølgelig også ramt Spanien, således de fleste spanske familier nu også har et juletræ den 24. december, mens børnene får én gave … resten får de så traditionen tro til Los Reyes Magos.

På La Noche Buena aka selve juleaftenen er der ingen specielle traditioner for julemiddagen, så det er ofte cochinillo aka pattegris i det centrale Spanien, mens man spiser mere mariscos aka skaldyr i det sydlige. Men også skinken jamón serrano og osten queso manchego er hyppige gæster på julebordet.

Men altså ingen and, flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og sovs, hvilket er lidt en skam, for netop nogle af Spaniens egne vine passer nemlig rigtig godt til vor hjemmelige, dejlige julemad. Specielt er det min første vinøse kærlighed … Ribera del Duero vinene, der passer som fod i hose til julemaden.

Generelt set giver vor fede, dejlige julemad de tilhørende vine 4 store udfordringer, for de skal kunne match;  1. fedmen fra kødet, 2. saltet fra skind og svær, 3. syren fra rødkålen og 4. sødmen fra de brunede kartofler.

Det betyder ret beset, at en god julevin faktisk skal have følgende egenskaber:

  • Høj alkoholprocent, fylde, kødfuldhed og godt med tanniner for at kunne modsvare fedtet i maden.
  • Pænt med syre for at kunne modsvare rødkålen.
  • En vis portion sødme, således vinen ikke opfattes sur sammen med de brunede kartofter.

Og det er netop nogle af de kvaliteter, som vinene fra Ribera del Duero byder på. Det er fyldige kødvine, som har pænt med tanniner aka garvesyre bl.a. grundet et skrapt klima med vinmarker i 800-1.000 meters højde … varme somre med 2.400 timers solskin om året, mens området om vinteren kan nå ned på -20 grader.

Det betyder, at druerne får et tykt skind … og det er jo netop i skallerne, at både farve og tanniner sidder. Derfor bliver vinene ret maskuline med smag af sveske, oliven, tjære, lakrids, peber, røget kød og mørke bær som brombær og solbær, kanel, nelliker, læder samt chokolade.

Smagsmæssigt er der således ofte høj alkohol, masser af tanniner, hvilket endda mange producenter forstærker med lagring på nye barriques … endda er den høje alkohol med til at udtrække endnu flere tanniner fra egefadene.

Samtidig betyder de meget modne druer også, at vinene ofte får nogen sødme, som tit forstærkes af lagringen på de brændte fade, hvilket bidrager med aromaer af både vanilje, kanel, kakao, kaffe og chokolade … eller med andre ord, nogle af de ting, som en rigtig god  julevin skal indeholde. Samtidig bevarer mange Ribera del Duero også en vis friskhed i smagen … så what’s not to like.

Houlberg tester nu 10 forskellige Ribera del Duero vine af højeste kvalitet for at se, hvilke jeg selv skal sætte på mit eget julebord, men inden jeg gør dette, så lad os lige se lidt nærmere på Ribera del Duero området.

Området

Ribera del Duero er beliggende i den centrale, nordlige del af Spanien, nord for Madrid på en højslette – en meseta – langs med Duero floden mellem provinserne Soria, Burgos, Segovia og Valladolid i regionen Castilla y León.

Det er er bredt område, som det kan ses på kortet nedenunder. Det følger floden Duero fra øst mod vest … en strækning på omkring 115 kilometer og navnet Ribera del Duero betyder netop Duero flodens bredder.

De fleste marker i Ribera del Duero ligger i en højde på mellem 750-850 meters højde, men marker over 850 meter har en speciel status som højt beliggende marker … ja faktisk findes der marker helt op til 1.100 meters højde.

Mange af markerne er svært tilgængelige og ligger med store afstande mellem hinanden. De er meget små og udbyttet er lavt grundet den magre jord og stokkenes alder.

Klimaet er middelhavsklima med indflydelse fra fastlandsklima. Den årlige nedbør er 400-500 mm og der er årligt 2.400 solskinstimer. Somrene er lange og tørre med op til 40 graders varme og vintrene strenge med ned til -20 grader samt store udsving mellem dag- og nattemperatur.

Historien

Man har lavet vin i Ribera del Duero siden romerne, og der er indenfor de senere år fundet beviser på, at der er lavet vin i området i over 2.000 år. I 1994 fandt man nemlig et gammelt, skjult 66 meter stort mosaikgulv af vinguden Bacchus i en gammel ejendom Villa de Santa Cruz beliggende i den lille by Baños de Valdearados med 424 indbyggere.

Men vinavl, som vi kender det, stammer formentlig fra tilrejsende benediktinermunke fra Cluny i Bourgogne. De kom i det 12. århundrede til Ribera del Duero og man ved fra gamle arkiver, at man allerede tilbage i 1295 begyndte af regulere høsten af druer i marken og siden 1400-tallet har også bevidst har styret kvaliteten af vinene i selve produktionen.

I byen Aranda de Duero findes der også dokumentation på tidlig vinproduktion i form af et stort netværk af 7 kilometer tunneler, som er udgravet mellem det 12. og 18. århundrede og som har været anvendt til produktion og lagring af vin.

Det er udviklingen gennem de sidste årtier, der har sat Ribera del Duero på verdenskortet. Den store succes skyldes en kombination af flere faktorer. For det første det fantastiske terroir og dernæst mikroklimaet, som med sine varme dage og kølige nætter giver de perfekte betingelser for at lave stor og lagringsværdig vin.

For det tredje er Ribera del Duero det blevet velsignet med en usædvanlig indfødte drue, Tempranillo og så er udviklingen forceret dygtige vinmagere, som alle har produceret ikoniske kultvine bl.a. Pingus, Pesquera, Aalto og Vega-Sicilia, der fik høje ratings … og dermed bevågenhed fra en hel vinverden.

Det har betydet et sandt boom i vinindustrien i området. Således er antallet af vingårde blevet 35 gange større på blot 30 år, så Ribera del Duero i dag har mere end 315 vingårde og over 22.552 hektar vinmarker. Samlet findes der dog 8.224 vinavlere og den årlige produktion ligger på lidt over en halv million hektoliter vin.

DO Appellation Ribera del Duero

Området fik sin DO status i 1982, selvom man allerede midt i 1970’erne så et stort potentiale i Ribera del Duero. I 1982 var der dengang alene 5.000 hektar vinmarker og 9 vinhuse, der producerede vin.

Trods den eksplosive ekspansion og udbredelse af vinene fra Ribera del Duero, så er appellationen i dag alene en DO appellation aka Denominación de Origen og ikke en Denominación de Origen Calificada, hvilket kan virke en anelse underligt.

I 2008 ansøgte man godt nok om en opgradering til DOC status, men en fejl i ansøgningen betød, at den blev afvist som værende ikke fyldestgørende og siden har man ikke forsøgt igen.

Appellationen Ribera del Duero dækker over 4 distrikter, nemlig Soria, Burgos, Segovia og Valladolid. Det er specielt i Burgos og Valladolid, at vi finder de fleste og bedste vinhuse, og huse som Pingus, Vega Sicilia, Hacienda Monasterio, Arzuaga, Emillio Moro, Pesquera og Alión ligger alle i Valladolid.

Druerne

Hoveddruen i Ribera del Duero er Tempranillo, som også i resten af det nordlige Spanien. I Ribera del Duero kaldes Tempranillo druen for Tinto Fino eller Tinta del Pais og den udgør omkring 90% af hele produktionen i Ribera del Duero.

Mange vinhuse producerer deres rødvine udelukkende på Tempranillo, og hvis man blander andre druer i, skal der mindst være 75% Tempranillo. Derudover skal 95% af vinen bestå af Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec jf. regulativerne for området.

Udbyttet ligger typisk på 30 hektoliter pr. hektar og maksimalt udbytte er 49 hektoliter pr. hektar, hvilket dog sjældent opnås, da en stor del af vinstokke er gamle, typisk over 50 år, og derfor ikke giver så mange druer.

Rødvinene er – som også i Rioja – inddelt i kategorierne Joven, som betyder ung, Crianza. Reserva og Grand Reserva. Reglerne for lagringen af vinene følger også regler i Rioja, og det betyder:

  • Joven – her er der ingen krav til, hvor lang tid en vin lagres eller krav om lagring på egefade, så det er oftest de helt unge og billigere vinrøde.
  • Crianza – skal være lagret i mindst 24 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Reserva – skal være lagret i mindst 36 måneder og heraf skal de 12 måneder være i egetræsfade.
  • Gran Reserva – skal være lagret i mindst 60 måneder og heraf skal de 24 måneder være i egetræsfade.

Testen af de 10 Ribera del Duero julevine

Houlbergs juletest af Ribera del Duero vinene omfatter 10 forskellige vine, som områdets danske PR bureau Ehrenberg Sørensen Kommunikation har sendt til testen.

Alle vinene har lidt alder … fra 2014 til en enkelt 2017. Hvis vi lige skal kigge på årgangene, så ligger de i ratingerne meget ens, hvor fx Wine Spectator har givet årgangene 2014-2017 henholdsvis 92, 92, 93 og endelig 84-87 til 2017, hvor dog de færreste vine endnu er frigivet.

Dermed ser mit felt sådan her ud:

Jeg har testet vinene i denne tilfældige rækkefølge sammen med en portion julemad med både confiteret og rosastegt and, rødkål og så selvfølgelig kartofter og sovs. Endda i flere omgange.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere, men i andre årgange, så dermed et spændende felt af vine, som jeg dermed skulle smage for allerførste gang. Som vanligt har jeg linket til anmeldelserne af de enkelte vine ovenover.

Konklusion – er de gode til julemaden?

Svaret er ja … Ribera del Duero vinene er perfekte til en danske julemiddag … og faktisk serverede jeg først to af ovennævnte vine til en moderne ret med både confiteret og rosastegt andebryst, syltede rødløg, Pommes Anna samt indkogt portvins-sauce og der sagde et par af vine vinbuddies, at vinene virkelig virkelig blev fremhævet sammen med maden.

Og så det skal med billedet, at to Ribera del Duero vine endda blev serveret blindt. Med vinene lever fuldt op til de krav, som god julevin skal indeholde, høj alkohol, kødfuldhed, masser af tanniner, syre og samtidig en vis portion sødme sammen med en ofte fin og frisk smag i de mørkere frugter. Og så smager Ribera del Duero vinene samtidig vildt godt … og det er jo egentlig det vigtigste.

Derfor kan du roligt sætte en sådan Ribera del Duero fætter på bordet til julemanden. Jeg skal selv ha’ en sådan flaske på bordet eller to 😉

Tilbage er der vel så kun én ting at sige … Feliz Navidad 🙂 Glædelig jul.

Jul hos jeres flittige vinblogger … og lidt om vin til juleanden

Sgu, fandeme, sateme eller – mere pænt – minsandten og sandelig må julefreden snart sænke sig … formentlig lidt i samme takt som kolesteroltallet begynder at stige tilsvarende … uden de to ting nødvendigvis hænger uløseligt sammen.

Her i det houlbergske hjem hos jeres flittige vinblogger sidder jeg midt på rampen, og glider lige så stille ind i en tilstand af sand julefred og tilsvarende fryd.

Bevares, der er fortsat opgaver at løse, som at få mit velvalgte juletræ, som hustruen finder en kende uharmonisk, skruet ned den altid alt for lille julefod, gjort hele julemiddagen klar og selvfølgelig allervigtigst … at finde vinene til juleaften frem.

Men det er alle opgaver, som både er hyggelige, kendte … ja nærmest meditative og dermed indenfor jeres vinbloggers comfortzone. Selv juletræet kommer formentlig til at stå skævt, som det også har gjort alle de andre år, men julen er jo også traditioners fest, trøster jeg mig selv med.

Og der melder sig det evigt aktuelle spørgsmål, som alle dagblade, Facebook og aviser flyder over med i hele december måned, nemlig hvilken vin skal man drikke til den højhellige julemiddag? Hvad er en god vin til juleanden?

Spørger man de vise, kloge sommelier, vineksperter og måske endda slige vinbloggere, så vil de fleste sige, at vinen skal 1; ikke må være for tør, da de søde brune kartofler vil fremhæve dette endnu mere, 2; have en vis alkoholprocent, således den kan hamle op med fedmen fra sovs og and og 3; have et vist syreindhold og måske en anelse krydderier til at matche rødkålens eddike og krydderier.

De sikre valg er typisk Ripasso, Amarone, sydlige Rhône vine fx Châteauneuf-du-Pape, Zinfandel fra Californien eller måske en Malbec fra Argentina … altså godt solmodne vine. Jeg har i flere blogindlæg nævnt et par vine, som godt kunne være kandidater til en fin vin til juleanden.

Som de fleste ved, så er jeg ikke så meget til de svulstige, fede og søde vine, så jeg vil nok helst – helt inderst inde i hjertet – vælge noget helt andet.

Måske skulle jeg gøre som den gode Frederik Kreutzer aka Vinkreutzer og servere lidt sød Spätlese Riesling … et frækt valg og det kunne jo meget passende være en af de flasker, som jeg lige har fået fra de gode mennesker hos Winefamly til test og anmeldelse. Deriblandt er der nemlig en 1992 Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.

Flaskerne fra Winefamly kan I se på billedet ovenover … ser sgu da fristende ud og er lige kommet med den flinke postkvinde i dag. Det er sgu næsten som juleaften. En stor tak til de gode gutter og gutinder hos Winefamly.

Nå, men mest af alt er julen jo hjerternes fest, så der vil sikkert være et element af diplomati i mit vinvalg, da de fleste af gæsterne gerne vil have søde og kraftige vine. Derfor bliver det sgu nok et eller andet form for kompromis. Jeg falder til patten og så bliver det en gammeldags, nærmest fundamentalistisk traditionel jul.

Jeg har vistnok også en flok flasker Amarone i vinkøleskabet, og dem har jeg længe undgået, taget udenom og lidt skammeligt ignoreret, mens de anklagende har kigget skævt til mig. Måske et par stykker af dem skal luftes juleaften sammen med lidt gammel Spätlese Riesling og så noget fra det lokale Cold Hand Winery til risalamanden? Sådan må det nok blive.

Det hjalp dig sikkert ikk’ i dine overvejelser om valg af vinen til juleaften … men pyt. Alt behøver jo heller ikke at være perfekt, blot fordi det nu er juleaften … bare vi nyder aftenen, den gode mad og hinandens selskab samt vino uanset herkomst.

Glædelig jul fra jeres flittige vinblogger !!!

Rend mig i de vinøse juletraditioner

Kan du ikke lave et opslag om den perfekte vin til juleaften? Sådan lød spørgsmålet i sidste uge fra en af de faste læsere af den houlbergske vinblog. Ja … jeg forestiller mig i hvert fald indbildsk, at afsenderen er en fast læser. Bloggere elsker jo faste læsere og på den måde er jeg ligeså forfængelig som Mascha Vang foran en flok ugebladsfotografer ved en realityfest for fejring af kloge citater.

Og det er et spørgsmål, som jeg dybest set hader, men grundlæggende forstår fuldt ud. Jeg hader det af flere årsager;

  1. Det er nærmest umuligt at finde en vin, som knivskarpt rammer de mange elementer, som julemaden byder på, men det skal jeg nok vende tilbage til.
  2. Derudover så drukner julevinen – billedligt talt også ofte i al virakken på en sådan en juleaften, hvor der netop ikke er tid til fordybelse, selvom de fleste har ofret en skilling mere på vinen end normalt. Vi vil jo gøre det åh så godt. Gode hjerter fejler sgu ikke noget.
  3. Samtidig er smag og behag jo også en kende forskelligt … nogle foretrækker klassiske vine, nogle vine med prestigefulde navne, nogle syrlige vine, nogle funky biofætre, nogle søde vine og andre oversøiske marmeladevine, så kan man tilfredsstille alles forskellige forventninger til en perfekt vin?
  4. Sidst – men ikke mindst – så er anbefalinger af vin til juleaften et fortærsket emne, hvor åhh-så-kyndige vineksperter i vid udstrækning anbefaler alskens kraftige vine, lige fra Amarone, Primitivo, Zinfandel, Châteauneuf, australsk Shiraz og udtaler, at der skal godt med kraft, sødme og alkohol i vinen, så den kan spille op til den fede mad og styre fedtet. Hold nu kæft … hvis der skal godt med alkohol i julevinen, så er det sgu fordi man gerne have en lille skid på, så hele juleræset og de gaveskrigende unger (eller svigermor) bliver en kende mere tålelige. Og når jeg nu selv – her og nu – skriver og forsøger at gøre mig klog på vin til julemaden, så placerer jeg jo samtidig mig selv blandt de vineksperter, som jeg dybest set helst ikke vil hyle i kor med. Lidt et dilemma, men FUCK … det skal jeg ikke holde mig for fin til.

Jeg forstår jo nemlig godt, at man gerne vil lave en perfekt aften, og at vinen ikke skal ødelægge den gode oplevelse. Som jeg sagde, så fejler gode hjerter ikke noget. FUCK man har jo i forvejen brugt tonsvis af pengesedler på gaver, som skal glæde familiemedlemmerne, overtrukket kontoen, købt økologisk bæredygtigt juletræ, en and … fersk fra slagteren selvfølgelig og måske endda lavet Blomsterberg inspirerede marcipangrise med millimeterskarp akkuratesse samt bagt småkager, klejner og fedtebrød, som man ved ikke bliver spist selvom man med vold og magt opfordrer gæsterne til at tage lidt hjemmebag ovenpå en ordentlig røvfuld fed julemad.

Alle blade og aviser bugner også af både inspiration – og sagde man let forventningspres? – til, hvordan en perfekt jul skal se ud i et moderne hjem anno 2016, hvis man ellers skal være in, hip med de hippe eller i det hele taget bare signalere, at man har da har styr på julen. Forretningerne elsker det … ikke på noget andet tidspunkt på året bruger vi så mange penge. Vinhandlen omsætter vel også omkring halvdelen af deres årsomsætning i december?

Derfor vil jeg også gerne hjælpe og give dig lidt om mine holdninger til valg af vin på sådan en aften samt mit bud på, hvad jeg forestiller mig, at jeg vil drikke juleaften og ikke mindst hvorfor.

Men lad os endelig starte med nogle af de generelle råd, som vineksperter – ofte fra vinhandlerne – lufter, når vi hvert år med nervøse trækninger i fjæset nærmer os den efterhånden stærkt kommercielle højtid.

Udfordringen er jo, at julemaden – og her går jeg ud fra, at de fleste på en højhellig juleaften spiser and, måske kombineret med en flæskesteg, kartofler … både almindelige og brunede, fed sovs samt rødkål og måske lidt asier – er både fed, salt, kraftig med sødt og surt. Allerede der er vi sat på lidt af en opgave.

De klogeste af eksperter siger vel egentligt meget fornuftigt, at vinen skal ha’ syre samt garvesyre aka. tanniner, der giver et modspil til madens fedme, at vinen skal have en vis fylde aka krop og frugtintensitet til at matche den lidt tunge mad og endelig, at der også bør være en vis sødme i vinen, som også passer med flere af de søde elementer i både anden og de brunede kartofler i julemiddagen.

Og så foreslår de – altså de kloge eksperter – rask væk tyktflydende svedske Amarone, oversøiske bulderbasser, aussi-Shirazzzzz eller måske mere fornuftigt lidt Rhône, ofte Châteauneuf-du-Pape. Så vil du følge mængden, ikke skille dig ud, vise at du har styr på julen, har det rigtige julepynt og at dine Bo Bedre også ligger i en pæn stak, så skal du selvfølgelig blot følge de råd. Og du får ganske givet en rigtig dejlig juleaften og anerkendelser for dit valg af vin.

Jeg vil ikke selv vælge hverken Amarone, US-Cab, aussi-Shirazzzz eller andre oversøiske fede marmeladebomber. No way … been there, done that. Jeg synes simpelthen, at det bliver alt for voldsomt med fed mad og fed vin. I min optik har de færreste Amaroner den syre, som eksperterne selv nævner som en vigtig ingrediens. Rosin- og svedskesaft går sgu skidt sammen med den fede mad.

Julen er en skør tid … gør den ikke mere skør, men vælg en vin, som du kan li’ … men tag ikke fra den øverste hylde. Vælg en fornuftig vin … undgå måske Bordeaux og Barolo, som måske bliver for syrerige eller drik dem i stedet, mens du laver maden. Eller FUCK traditionerne og ta’ dem sammen med julemaden, hvis det gør dig lykkelig, men bliv ikke ærgerlig, hvis gæsterne denne dag ikke går op i syreniveauer, tanniner, hestestald og smagsnuancer.

I det houlbergske hjem er julevinen endnu ikke valgt … og bliver det måske endda først i løbet af den 24. december, for jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg har lyst til at drikke om … FUCK allerede 10 dage. Men et par tanker har jeg da gjort mig. Da jeg også har et godt hjerte, så finder jeg også et par bedre vine frem fra vinkøleskabet, selvom de måske drukner lidt i julehøjtidens virak, hygge og forventningspres. Men hellere ofte et par kroner for meget end for lidt … samme devise, som alle andre i det ganske land.

Jeg elsker jo Spätburgunder … så mon ikke, at der kommer en flaske af det på bordet? Og det er egentligt også et fornuftigt valg, idet Spätburgunder har syre, ofte pænt med sødme og en lethed, som modspil til den fede and. Måske endda en flaske Huff Alte Reben Spätburgunder for blot at drille min svoger, som blev lidt skidtmads sidst vi drak masser af Huff sammen. Måske også en flaske Spätburgunder fra Johner, da vinene fra det varme Kaiserstuhl jo – udover pinotsk syre og lethed – også har fint med glinsende fitnessmuskler.

Det kunne selvfølgelig også være fristende at udfordre med lidt god bourgogne, selvom en amerikansk Pinot Noir nok vil være bedre med mere fylde, varme og sødme.

Måske drikker jeg lidt Brunello, mens jeg forbereder julemaden og måske kunne jeg også finde på at smide en supplerende flaske med lidt Rhône på bordet til maden … måske neuf eller en flaske spansk Sommos Premium. Tror jeg til maden vil vælge vine, som jeg tidligere har smagt, således jeg – for en gang skyld – ikke skal nørde med mine smagsnoter denne højhellige familieaften. Hvis pigerne insisterer på, at der skal lidt hvidvin på bordet, så klart lidt Riesling og helst med lidt sødme, hvis den skal fange andrikken.

Mit bedste råd er nok … find en vin, som du har lyst til … og rend mig i de vinøse juletraditioner. Vin er nydelse, så det er lysten der skal drive værket. Åben og drik. Ingen dikkedarer. Er du erfaren nok i smagning af vin – og vægter som mig duften/aromaen mere end smagen – så kan du svimle over god vin uanset hvilken mad, som der kommer på bordet, selvom det selvfølgelig er bedst, når det hele går op i en sammensmeltet symbiose.

Men lad os for alt i verden ikke gøre nydelse af vin til en akademisk mission eller kaste strenge Emma Gadske regler ned over, hvad vi må, skal og bør. Living on the edge, som Mick Øgendahl vil sige det … vov og vind. Sagt på den bedste hundeagtige måde.

Dessertvinen til risalamanden er eneste vin, som jeg med klippefast sikkerhed har bestemt mig for, nemlig kirsebærvinen Prunus Nigra fra det lokale Cold Hand Winery, der ligger lige udenfor Randers. Der sejrer både lokalpatriotismen samt den gode smag i smuk forening … og det skal mine gæster også sande.

Og ja … måske napper jeg en flaske fra øverste hylde, når julefreden har sænket sig, gaverne åbnet og alle igen trækker vejret forholdsvis normalt. Men den har jeg heller ikke besluttet mig for endnu, ubeslutsom som jeg er. Måske er der slet ikke lyst til mere vin, men derimod en rar kop kaffe og en sjus. Who knows?

Med andre ord … ikke den store hjælp herfra … udover ønsket om et rigtig glædelig jul til alle derude.