Tag-arkiv: 2

Under middel. Det er altså en vin under gennemsnittet. Der er mærkbare mangler og vinen vil typisk være uharmonisk, forkert eller i ubalance. Parker vil typisk rate sådanne vine til 60-69 point.

2018 Hammeken Cellars, Amanecer Tempranillo, Castilla-La Mancha, Spanien

2018 Hammeken Cellars, Amanecer Tempranillo, Castilla-La Mancha, SpanienDenne 2018 Amanecer Tempranillo fra vinhuset Hammeken Cellars var sidste rødvin i vinbaren, så den skulle vi selvfølgelig også smage inden desserten.

Og det er skam også en vin, som hænger lidt sammen med nogle af de foregående, for den har en forbindelse til Globus Wine og dermed altså med et lille dansk islæt. Hammeken Cellars drives af Nicholas Hammeken.  Han er dansker og samtidig er han også én af de tre stiftere af Globus Wine, som blev grundlagt i 2006 og er det største tapperi af vin … ikke blot  Danmarks, men i Skandinavien. De tapper millioner af liter vin på enten flaske eller bag-in-box.

Nicholas Hammeken grundlagde allerede i 1996 Hammeken Cellars, men oprindelig som firmaet VinNico. Vinhuset er – som nævnt – tæt forbundet med Globus Wine, for de står for produktionen af mange af de vine, som netop tappes på Globus Wines tapperi i Danmark.

Hammeken Cellars holder til en i en villa på Montgò bjerget i Jàvea nær Middelhavet mellem Alicante og Valencia. Hammeken laver vin over hele Spanien, faktisk over 60 forskellige vine, ikke mindre end 23 millioner flasker årligt og de sælges til Nordamerika, Europa, Asien og Australien …  og ikke mindst Danmark.

Nicholas Hammeken er oprindelig uddannet vinkyper fra Taster Wine og arbejdede senere  5 år hos bl.a. Oddbins i England., senere hos Villamont/Schenk i Savigny i Bourgogne, hos Mosel-land i Tyskland og Mont Marca i Penedés i Spanien.

Hammeken Cellars arbejder – så vidt jeg kan se – også sammen med David Tofterup, som vi også stødt på her på vinbloggen tidligere, da han i dag også driver sit eget vinhus Bodega Trenza sammen med broderen Jonas Tofterup.

David laver et utal af vine hvert år for Hammeken Cellars, som derudover samarbejder med en gruppe unge spanske vinmagere. De køber druer i alle områder, lejer sig ind i udvalgte kældre, hvor vinen laves og som regel også tappes, hvis den ikke sælges på tank til eksempelvis Danmark og tapning hos Globus Wine.

De arbejder fx også sammen med Peter Mertes KG Weinkellerei … et af de vinhuse, som også stod bag en af aftenens vine. Globus Wine overtog nemlig et af Mertes tapperier i 2011.

Målet hos Hammeken Cellars er at lave kommercielle, billige vine tilpasset forbrugernes smag, altså oftest vine med en vis restsødme, normalt over 10 gram restsukker pr. liter, og så en præsentation, så kunderne får øje på vinen. Derfor arbejder de også sammen med et designcenter i Yecla ved Murcía, hvor de har en medarbejder, som kun arbejder for Hammeken Cellars og Globus Wine.

Denne Amanecer Tempranillo er én af disse vine, som er lavet med opkøbte druer eller opkøbt vin og så flasket hos et stort kooperativ … og i dette tilfælde vistnok Cooperativa Nuestra Señora del Rosario i El Provencio i Cuenca i Castilla-La Mancha vinregionen.

Vinen er Vino de la Tierra de Castilla, altså en betegnelse for en slags landvin, der kommer fra Castilla-La Mancha området. Vinen er på ren Tempranillo, men ellers har jeg ingen oplysninger om selve produktionen.

I næsen fanger jeg lidt tørre egefade, tør blæk, grafit og bitter med blåbær, morbær, brombær, enebær, engelsk lakrids, men for pokker hvor er den rustik, kantet og utilnærmelig. Der er nogle lidt gærede, gamle noter, men bestemt ikke særligt indbydende.

Det præger sådan set også smagen, som er stram, syrlig og meget bitter. Derudover er den egentlig også stærk med lidt brændende alkohol, meget rustik … jeg står helt af.

Har ikke fundet en forhandler herhjemme, så det er nok igen en vin, der primært sælges til restauranter. I Tyskland kan vinen købes og koster 4,90€ … svarende til 36 kr.

Vinanmeldelse 2/7

2018 Fontanafredda, Moscato d’Asti, Piemonte, Italien

2018 Fontanafredda, Moscato d'Asti, Piemonte, ItalienSelvom næste vin har ægte piemontiske gener og en form som et Stinger varmesøgende missil, så efterlader det ikke et stort hul efter detonation. Jeg snakker om denne Moscato d’Asti fra Fontanafredda i Serralunga d’Alba.

Historien om Fontanafredda startede allerede tilbage i 1858, hvor ejendommen blev købt af Vittorio Emanuele II som en gave til hans elskerinde Rosa Vercellana, som også kendt som La Bela Rosin. Senere blev gården overtaget af deres børn Maria Vittoria og Emanuele Alberto, som var greve af Mirafiori og Fontanafredda.

Det var dog først omkring 1867-1870, at man begyndte at lave vin på Fontanafredda og vingården var faktisk blandt de første til at lave Barolo vine. I perioden efter 1878 opkøbte grev Emanuele Alberto over 300 hektar vinmarker og skabte en hel by med egen kirke og skole et par kilometer nord for Serralunga d’Alba.

Da Emanuele døde i 1894 blev driften overtaget af hans søn Gastone og i 1918 nåede vingården sin absolutte højdepunkt med stor produktion og salg, over 200 ansatte og hele 40 familien bosiddende ved godset.

Men allerede 10 år senere startede nedturen, da alle markerne i 1928 blev ødelagt af phylloxera vinlus udbredelsen i Europa …  den værste katastrofe i vinens historie. Derefter kom den økonomiske depression, som startede i USA, men også ramte Fontanafredda, der i 1931 måtte opgive fortsat drift og blev overtaget af Monte dei Paschi di Siena Bank, som har ejet vinhuset indtil 2009.

Der kom ejerskabet igen på piemontiske hænder, da det blev købt af et joint-venture mellem forretningsmanden Oscar Farinetti, der ejer en stor supermakedskæde i Piemonte, Luca Baffigo Filangieri samt en kapitalfond, der også ejer en pæn andel af Monte dei Paschi di Siena Bank. Det estimeres, at vinhuset har en værdi på omkring beskedne 90 millioner euro.

Men det er også et pænt stor vinhus i Piemonte med ikke mindre end 122 hektar jord, hvoraf de 10 ligger i byen, hvor vinhuset har deres hovedsæde, mens 12 hektar er skov og 100 hektar vinmarker, hvoraf de 78 hektar ligger omkring Fontanafredda.

De laver alle typer vin … lige fra Barolo’er til billige mousserende vine som fx denne 2018 Moscato d’Asti, der er på 100% Moscato og først lavet med blid presning og efterfølgende gæring i ståltanke, hvorefter andengæringen sker i autoklave tanke efter charmat metoden ved lav temperatur. Vinen har beskedne 5% alkohol.

Næsen er virkelig sød … sådan med muskat, sukker, nøddet aroma samt en lidt kunstig aroma, som jeg slet ikke kan placere. Faktisk er der ikke ret megen duft i vinen … udover en slags kunstig sødme.

I munden er der blide bobler, men – for pokker – hvor er det sødt, og mere sukkervand end vin, eller måske mere saftevand med rigeligt sukker og så ganske svag alkohol. No go for jeres eller tålmodig vinblogger.

Forhandles i Coop supermarkeder, hvor prisen er 69,95 kr., mens en kasse med 6 flasker koster 390 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2010 Poggio Forte, Rosso Toscano, Toscana, Italien

2010 Poggio Forte, Rosso Toscano, Toscana, ItalienVi sluttede byggemødet med denne bedagede og punkterede Rosso Toscano fra Poggio Forte, hvilket egentlig blot er et brand under den store vinkoncern PWS aka Premium Wine Selection, der holder til i Pedemonte i Veneto.

Premium Wine Selection er en stor koncern, som har et sortiment, der er målrettet supermarkedskæder. De står bag mindst 36 forskellige labels, men de fleste er ikke kendt herhjemme … måske lige bortset fra mærket Le Arche, som man måske er stødt på, hvis man har fundet en billig Amarone.

Ellers er det  brands som fx Azienda Agricola Castelveder, Baron de Sigognac, Coldigiano, Istituto Agrario San Michele, El Fortino, Ca ‘Rosa … blot for at nævne nogle få.

Premium Wine Selection er etableret i 2000 og ledes af  Silvano Piacentini, men siden 2009 har sønnen Luigi Piacentini også deltaget i driften. Før han trådte ind i faderens virksomhed, så arbejdede han som marketingsdirektør hos Masi Agricola i Verona.

Det store foretagende ejer ikke selv vinmarker, men opkøber druer rundt om i Italien og lave vine fra stort set alle områder i støvlelandet.

Produktionen styres af de to vinmagere Armando Vesco og George Barbero i selskabets produktionsfaciliteter i byen Pedemonte omkring 25 kilometer nord for Verona. Der har de også et 6.500 kvadratmeter stort temperaturstyret lager, hvorfra de distribuerer de mange vine.

Udover de italienske vine, som laver de også vin fra Frankrig … bl.a. Bourgogne og Champagne og så ejer de også whisky distelleriet Chieftain’s Whisky.

Denne Poggio Forte Rosso Toscano er lavet på 95% Sangiovese og 5% Merlot og Syrah, men derudover har jeg slet ingen oplysninger om produktionen … men mon ikke, at den blot er lavet på ståltanke uden lagring på eg?

Imidlertid er det meste liv i vinen forsvundet … den er punkteret, flad, over the hill og tæt på død. Det er alt for overmoden frugt og på ingen måder særlig behagelig. I munden såmænd blød, men igen sød, overdone og kedelig. Ikke værd at bruge tid eller penge på.

Er tidligere forhandles af bl.a. Carlo Merolli, hvor en flaske kostede 45 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 2/7  

2016 Casa Vinicola Botter, Casa Marrone Appassimento, Puglia, Italien

2016 Casa Vinicola Botter, Casa Marrone Appassimento, Puglia, ItalienDenne vin … Appassimento Rosso Organic Wine fra Casa Marrone drak vi forleden på arbejde. Case Marrone er dog ikke en lille vingård, men er i stedet lavet hos Casa Vinicola Botter, som er en stor industriel vinproducent beliggende i Fossalta di Piave.

Casa Vinicola Botter er vi stødt på tidligere her på bloggen, og de laver primært billige vine designet til bestemte lande eller supermarkedskæder. De laver vine fra mange områder i Italien og samarbejder med en lang række vinavlere over det ganske land.

Casa Vinicola Botter er grundlagt i 1928 af Carlo Botter som et engrosfirma indenfor vin, men først efter 2. verdenskrig begyndte Carlos sønner Arnaldo og Enzo Botter at sælge vin på flasker, men i dag er virksomheden ejet af 3. generation, som selvfølgelig er opkaldt efter grundlæggeren Carlo Botter.

Det store foretagende laver over 10 millioner flasker vin årligt, bl.a. under brands som Botter, Vivolo, Bottero di Cello, Il Palù, Cale, Lunate, Picco del Sole, Tor del Colle, Divici, La di Motte, Gran Passione, Verso og Doppio Passo.

Derudover laver Casa Vinicola Botter også vine som denne Appassimento Rosso Organic Wine med druer fra Puglia … og vinen findes faktisk også under navnet Ca’Marrone Appassimento. Måske er det vinmageren, som hedder Marrone … eller måske findes der slet ikke nogen Marrone.

Vinen er lavet på 60% Negro Amaro, 25% Merlot og 15% Primitivo og skulle være lavet på økologisk dyrkede druer. Ellers er der ingen oplysninger om produktionen, men den kan selvfølgelig også fås som en 3 liters bag-in-a-box.

Duftmæssigt siger mine noter, at der er godt med søde og overmodne bær, let røget i aromaerne og har derudover vanilje, sødbrændt eg, sød lakrids og egentlig ganske … kvalm.

Smagen er også ubalanceret og klart til den søde side, som nok også forventet fra en Puglia bulderbasse. Det er mørke bær sammen med lidt kokos? WTF? Der er dog heldigvis også en smule syrlighed i frugten, men det er og bliver lidt rosinvand … kedelig og – pardon me – en dårlig vin.

Importør skulle være Multiwine og prisen 89,95 kr. Det er helt hen i hegnet. Denne er vistnok købt hos den lokale ostehandler.

Vinanmeldelse 2/7 

2017 Peter Mertes KG Weinkellerei, Street Food Wine Pinot Grigio, Sicilien, Italien

2017 Peter Mertes KG Weinkellerei, Street Food Wine Pinot Grigio, Sicilien, ItalienPeter Mertes KG Weinkellerei ligger i Bernkastel-Kues, er et stort industrielt, familiedrevet foretagende … og de står såmænd bag ved næste vin i glasset … en hip Street Food Wine Pinot Grigio fra Sicilien i Italien.

Det tyske foretagende er lidt af en historie … og en stor en af slagsen, for de omsætter årligt for langt over 2 milliarder kroner, har 350 ansatte og en årlig produktion på over 2,5 millioner hektoliter vin, som de primært sælger til supermarkedskæder som Aldi, Lidl eller Rewe.

Peter Mertes KG Weinkellerei er grundlagt tilbage i 1924 af vinmageren Peter Mertes i Minheim, hvor han primært var involveret i produktion og specielt salg samt distribution af vine fra Mosel.

Det var dog hans svigersøn Dr. Gustav Willkomm, som langsomt udvidede foretagende til også at omfatte produktion og salg af vine fra Rheinhessen og Pfalz … og senere også Rheingau og Nahe.

Alt vin produceres fra druer opkøbt hos vinavlere rundt om i Tyskland, men i dag er dette udvidet til også at omfatte druer fra mange udenlandske markeder … som fx denne Street Food Wine Pinot Grigio fra druer fra Sicilien, men produceret i Mosel.

Vinfabrikken ejer dog også selv en smule marker, nemlig på hjemegnen ved Bernkastel-Kues. Der har man 60 hektar marker, bl.a. parceller på så fornemme marker som Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich, Bernkasteler Schloßberg og Bernkasteler Badstube.

Peter Mertes KG Weinkellerei ejer også Tysklands største barriquekælder … en 240 meter lang, dyb kælder fra 1800-tallet, hugget ind i skiferklipperne og med plads til 1.500 barriques.

Det er fortsat Mertes familien, som ejer det imponerende store foretagende. I dag er det 4. generation, som står for driften af det, som betegnes som en af de største tyske vinproducenter overhovedet.

Og vinene kommer i alle afskygninger og under alle mulige forskellige brands som fx It’s Wine Time, Bree, Käfer, Maybach, Andes, Hugo, Eagle Creek, Castiza, La Corrida og mange, mange flere. Det er fra utallige lande og nogle sågar på dåser.

Og det store foretagende har fortsat mod på mere … senest har de i juni 2018 købt det historiske Mosel vinhus Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraeff.

Denne Street Food Wine Pinot Grigio er tilsyneladende lavet på ren Pinot Grigio aka Grauburgunder fra Sicilien i Italien, men er produceret og flasket på fabrikken i Mosel.

Der er ingen oplysninger om produktionen, men vinen kommer med en lille feature … en madopskrift på etiketten. Opskriften kan man lige rive af og det er på en Italien Gourmet Sandwich … uha.

Duftmæssigt er vinen mild og faktisk næsten helt neutral udover en lidt sjov og nærmest kemisk aroma af håndsæbe, måske lidt fersken, men så er der heller ikke mere. Virkelig uden megen duft … har endda ellers prøvet til over flere dage, men intet.

Smager egentlig bedre end duften … ganske sød med nogle eksotiske frugter, lidt grape bitterhed, men det er som om, at sødmen og grapefrugten kæmper om opmærksomheden imod hinanden fremfor at danne makkerpar. Sukkerindholdet vinder dog knebent … men det er sgu samtidig også lidt pjasket.

Købt i Netto for 30 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2016 Viñedos Emiliana, Chardonnay Organic Reserva, Casablanca Valley, Chile

2016 Viñedos Emiliana, Chardonnay Organic Reserva, Casablanca Valley, ChileVi fortsætter med en vin fra 25 kr. kassen i Fakta … en Chardonnay Organic Reserva fra en vinhus, der på etiketten blot står som V.E.S.A. og ligger i Nancagua i Chile.

Men lidt detektivarbejde afslører dog, at der er tale om Viñedos Emiliana S.A., som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. Og vi snakker igen store koncerner, da Viñedos Emiliana er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro. Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor.

Det er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvine som Elemental og så fx også denne Chardonnay Organic Reserva.

Ingen oplysninger om vinen … udover at druerne er dyrket økologisk, men så er der jo intet andet for, end at springe direkte ind i mine smagsnoter. Vino til 25 kroner og nr. 3 fra restkassen.

Og det er nok den bedste af de 3 vine til 25 kr. Der er mere vin i denne vin end de andre. Næsen er lidt tyggegummiagtig med astronaut is, godt med fersken, abrikos og en vis krop fornemmes også. Der er nogle krydderier, som stikker lidt ud og ikke helt passer i det samlede billedet og samlet bliver det lidt tegneserieagtigt … lidt fortegnet, lidt for meget, lidt for sødt.

I munden også mere vin … mere tyngde, men igen bliver det lidt saftevandsagtigt og det er nærmest som om, at vinen ikke helt kan beslutte, om den vil være sød eller bitter. Smagene spiller bare ikke helt sammen og de danser i hver sin retning. Men absolut nem at drikke, hvis det er et succeskriterie.

Købt i Fakta til 25 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2014 Sator, Sator Montescudaio, Toscana, Italien

2014 Sator, Sator Montescudaio, Toscana, ItalienSator Società Agricola ligger ved byen Pomaia omkring 20 kilometer sydøst for havnebyen Livorno i den nordlige del af Toscana Maremma området. Sator laver vine under appellationen DOC Montescudaio og det er netop sådan en vin, som vi her har fat i … en Sator Montescudaio DOC.

Vinhuset drives af bror og søster, Gianni og Roberta Moscardini og de er 4. generation på gården. Imidlertid har vinproduktionen ikke fyldt meget, idet jorden i stedet blev anvendt til alle mulige andre afgrøder. Det har søskendeparret imidlertid ændret, da de i 2008 grundlagde vinhuset Sator.

Samlet har familien 60 hektar jord, men alene 7 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne Sangiovese, Merlot, Cabernet, Teroldego, Ciliegiolo og Vermentino. De bedste marker er Il Leccio, San Giovanni og Campo al Pino og årsproduktionen ligger på omkring 40.000 flasker.

Til at hjælpe med produktionen af vinene har familien hyret superønologen og vinkonsulenten Emiliano Falsini, som jeg er stødt på tidligere. Han hjælper bl.a. også en række producenter i Umbrien, men er også brugt en del i Toscana.

Her er det husets Sator Montescudaio, som er en vin lavet på 85% Sangiovese og 15% Teroldego. Lavet med kold maceration i 48 timer og fermentering i rustfrie ståltanke ved maksimalt 27 grader omkring 18-20 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques for 2 måneder, men vistnok alene 30% af vinen, og efter flaskning yderligere 2 måneder.

Jeg synes dog ikke, at de er kommet i mål med denne vin, som duftmæssigt er lidt stram, lukket og næsten støvet i udtrykket. Der er peber, eukalyptus og frugten er utydelig. Derudover lidt tobak og grønne krydderurter. I munden er det ikk’ meget bedre, for vinen virker kedelig, alt for syrlig og kantet. Nej, det er sgu ikke lige mig.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2015 Weingut Jakob Scholl Nachf, Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut Jakob Scholl Nachf, Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandOg lad os da endelig blive på markedspladsen i Rüdesheim … centrum for Tage des Federweißen. Fra en af pladsens vinboder bestilte vi en flaske af denne Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken fra Weingut Jakob Scholl Nachf.

Vinhuset Weingut Jakob Scholl Nachf har siden 1874 drevet værtshuset aka weinbaren Lindenau i Löhrstrasse. Det var Jakob Scholl, som grundlagde værts- og vinhuset ved siden af sit job som både tagdækker og vinmager. Selve Scholl familien kan dokumenteres helt tilbage til 1522 i Rüdesheim.

I dag er det 6. generation i form af Elke og Alexander Scholl, som driver vinhus og vinbaren … baren dog med hjælp fra Christian, Peter og Petra Bachelle-Konz.

Familien har samlet beskedne 1,7 hektar vinmarker, som alle ligger omkring Rüdesheim. Udover den lille produktion af en række vine til deres værtshus og den lille weinprobierstand på markedspladsen, så driver de såmænd også et lille gasthaus med udlejning af lidt værelser.

Der er ingen oplysninger om vinene, så derfor springer jeg da blot hovedkulds ind i mine smagsnoter på denne Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken.

I næsen er det lyse kirsebær med et grønt bid samt lidt sød glühwein og nogle søde egefade. Det virker ærlig talt en smule usammenhængende og ikke specielt indbydende. Smagen er sød og krydret med mørke bær, kantet og næsten off-grid … enhver sammenhæng med elegant, delikat Pinot Noir er svær at finde.

Keeper købte vinen i en af boderne på markedspladsen, men prisen kan jeg ikke huske.

Vinanmeldelse 2/7  

2016 Weinbau Markus Störzel, Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, Rheingau, Tyskland

2016 Weinbau Markus Störzel, Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, Rheingau, TysklandI en af Rüdesheims mange gårdhaver slog vi os ned og bestilte lidt Riesling. Vi havde ramt en gårdhave tilhørende Weinbau / Weingut Markus Störzel og vinen var en Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett.

Markus Störzel er en af de mange vinproducenter, som overalt i Rüdesheim tilbyder deres vine til tørstige turister og den kategori faldt vi vel egentlig også indunder. Udover at drive sin weinstube med tilhørende gårdhave, så er Markus også en af de små vinproducenter, som på markedspladsen passer en af boderne – en Weinprobierstand der Rüdesheimer Winzer – og der sælger sin vin.

Jobbet med at sælge vin i boderne på markedspladsen går på skift … og typisk er man omkring 4-6 producenter om en bod. Markus Störzel deler bl.a. hans bad med et par andre vinproducenter med samme efternavn … Weingut Adolf Störzel og Weingut Heinz Störzel.

Jeg vil gætte på, at de er brødre, for de ligner i hvert fald alle sammen hinanden ganske tydeligt. Markus Störzel havde faktisk også tjansen denne weekend, men vi var i stedet havnet i hans gårdhave og havde bestilt denne Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett.

Jeg kan ikke finde mange oplysninger om den gode Markus Störzel, hverken om vinhuset, marker, vinene eller andet. Men det er måske godt det samme, for der er på ingen måder tale om store vine … faktisk nærmere tværtimod.

Vi går dermed blot om bord denne Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, som i næsen er overraskende anonym … ikke ret meget at hente udover nogle grønne elementer og lidt estragon.

Smagen er kantede grønne æbler og rigeligt med citronsyre. Der er bare derudaf … ingen intensitet, dybde eller andet, blot stram og utilnærmelig citronsyre. Smager virkelig ikke ret godt.

Serveret i gårdhaven kostede vinen 9€ … svarende til 68 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2016 Adega de Borba, Adega de Borba Rosé, Alentejo, Portugal

2016 Adega de Borca, Adega de Borca Rosé, Alentejo, PortugalSidste uge bød på mer’ rosé og selvom jeg på ingen måder er speciel vild med rosé, så går jeg as allways til opgaven uden de mindst fordomme. Denne gang er det en portugisisk vin … Adega de Borba Rosé fra kooperativet Adega Cooperativa de Borba CRL.

Kooperativet holder til i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal. Det er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder. Det var nu egentlig lidt af nød, altså grundet økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen. De blev dog godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag, selvom områdets geografi nærmest er perfekt til produktion af vin med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Hovederhvervet var ved etableringen primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed også kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år inden forbrugerne fik øjnene op for vinene fra Alentejo.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz.

Store investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked.

Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det andet er nyere samt på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin.

Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og kooperativet producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin. Det er da alligevel en pæn sjat.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo de Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør.

Denne Adega de Borba Rosé er lavet på druesorterne Aragonez og Syrah, men fordelingen i mixet kender jeg ikke. Druerne afstilkes og vinen laves på rustfrie ståltanke med maceration i 12 timer, fermentering ved 15 grader, stabilisering og endelig filtrering inden hurtig flaskning.

Næsen byder på lidt tørhed og virker samtidig nærmest støvet i udtrykket, men så hører det fornuftige også op. Der går nemlig meget jordbærsaftevand i duften. Det gælder egentlig også smagen, hvor sødmen simpelthen er for stor. Man skal lede længe efter syre, selvom der er en svag bitterhed. Men samlet lidt kedelig, neutral og jeg er ikke begejstret.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

 Vinanmeldelse 2/7