Kategoriarkiv: Besøg hos vinproducenter

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … et dårligt & kedeligt besøg hos Weingut Burggarten

Lige så godt som vi afsluttede fredagens besøg hos Weingut Pollig-Schmidt på vores Ahr roadtrip tilbage i september … lige så dårligt startede lørdagen ud, hvor første besøg var hos Weingut Burggarten.

Jeg havde – på samme måde som de øvrige besøgte vinhuse – på forkant lavet en aftale om en vinsmagning. Og hos Weingut Burggarten havde jeg lavet en aftale med Simona, som dog havde skrevet, at hun ikke vidste, om vi også kunne se selve vineriet.

Imidlertid var Simona der ikke, da vi ankom på det aftalte tidpunkt klokken 10.00 … faktisk var der slet ikke nogle til stede ved ankomst på det aftalte tidspunkt, men en ældre, let sur ældre herre dukkede dog op og spurgte os bøst, om vi ville smage eller købe noget?

Vi må have set lettere forvirret ud, men jeg fik dog på tysk fremstammet, at vi så gerne ville smage noget. Og på et spørgsmål om, hvad vi ville smage, så var jeg fræk nok til at svare, at vi kun ville smage deres GG vine … man svarer vel igen med samme kølighed, som man blev mødt med?

Den ældre herre skulle vise sig at være Paul Schäfer Senior, som dermed er far til sønnen, som jeg havde mødt tilbage i 2019 og ved det møde gav et komplet modsat indtryk.

Dengang fik vi en virkelig fin og fremragende vinsmagning, var rundt og se vineriet … men det kan du læse om i mit indlæg; Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer.

Smagning af vinene

Denne gang blev det derimod en kold og hurtig smagning, hvor vi alene smagte 5 vine og det var uden den mindste kommentering af vinene eller udveksling af kommentarer.

Samlet smagte vi disse 5 vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Det dårlige besøg skal ikke tage fokus fra, at Weingut Burggarten laver fremragende vine … ellers var de nok heller ikke blevet lukket ind i det fornemme VDP alias Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter.

Med oplevelsen gjorde, at der ikke blev købt noget … jo jeg købte et par flasker, men det var faktisk eneste besøg, hvor der ikke blev købt vin fra hele banden. Så oplevelsen ved et besøg hos en vinproducent betyder faktisk en del … så et godt råd … hvis I skal besøge Weingut Burggarten, så sørg for at lave en aftale med Schäfer Junior.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr … besøg hos garageproducent Weingut Pollig-Schmidt

Det sidste besøg om fredagen på vores vinøse roadtrip til Ahr tilbage i september – et besøg alle husker tilbage på med stor glæde – blev besøget hos Torsten Pollig hos den ganske lille garageproducent Weingut Pollig-Schmidt.

Der er tale om et af Ahrs mindste vinhuse, men det er kendt for kompromisløs håndværksstil, meget lav produktion og vine der på få år er blevet anbefalet i flere store tyske vin-guider.

Det var også fra disse guider, at jeg havde fundet vinhuset, selvom jeg aldrig før vores tur havde smagt vine derfra.  Jeg havde i online magasinet Vinum set, at Pollig-Schmidt i 2015 var kåret som Aufsteiger des Jahres.

Dennies Appel fra Weingut Meyer-Näkel kendte Torsten og havde dagen forinden fortalt os, at Weingut Pollig-Schmidt laver fine, men også lidt anderledes vine og at Torsten vist var i familie med den ene af Adeneuer brødrene, som vi jo netop havde besøgt lige før denne dags sidste producentbesøg.

Weingut Pollig-Schmidt ligger midt i Ahrweiler på adressen Oberhutstraße 21 … det er midt i byen og med vinfestivalen godt i gang, så var det svært at finde parkering tæt på … men vi kunne faktisk ha’ gået dertil fra vores lejlighed,

Men vi endte med at få smidt bilen og ankom i 2 hold til Weingut Pollig-Schmidt, hvor Torsten Pollig – som jeg på forkant havde aftalt en smagning med til netop fredag den 12. september kl. 16.00, da de var midt i vinhøsten på det tidspunkt og egentlig havde meget travlt, også var klar til vores besøg.

Weingut Pollig-Schmidt har intet moderne vinothek eller udsalg, så vi blev i stedet inviteret ind i de private gemakker, hvor vi rundt om spisebordet fik en rigtig fabelagtig smagning … den skal jeg nok vende tilbage til … lad os først lige se nærmere på vinhuset.

Weingut Pollig-Schmidt

Vinhuset er grundlagt i 2015 af Torsten Pollig og Jan Schmidt, som fortsat er de to bærende kræfter. De startede alene med en enkelt vinmark, men har siden udvidet marginalt hvert år.

De har i alt kun 0,83 hektar vinmarker og deres samlede produktion er alene på sølle 3.500 flasker årligt. Så dermed er der tale om en lille garageproducent og vinhuset drives da også alene på fritidsbasis, da Torsten Pollig bl.a. til dagligt arbejder indenfor told og skat.

Deres beskedne antal vinmarker er fordelt med små parceller på berømte vinmarker som Ahrweiler Silberberg, Ahrweiler Rosenthal, Steinkaul og Walporzheimer Alte Lay.

Det betyder også, at de arbejder ganske håndholdt og manuelt … de bruger næsten udelukkende traditionelle metoder og det er lige fra pleje af vinmarkerne til aftapning.

De høster udelukkende deres druer i hånden og udvælger kun fuldt modne og sunde druer  … har et udbytte på mellem 25-50 hektoliter pr. hektar og modner deres vine på helt små fade … barriques på 50 til 228 liter … for der laves ganske få flasker af hver vin.

Her er intet fancy, moderne eller nem produktion … alt produktion sker således enten udenfor i gården bag huset eller i den ganske lille kælder under huset. Den er svær tilgængelig … faktisk skal man først fjerne nogle brædder i gulvet indenfor porten, hvorefter alt skal fragtes op eller ned af nogle meget stejle trapper.

Den ganske lille kælder

Det er en yderst lille, gammel og alligevel totalt charmerende kælder, som også ved oversvømmelseskatastrofen i 2021 blev helt fuldstændig oversvømmet på samme måde, som resten af huset.

Efter vores smagning fik vi set kælderen … og det endte faktisk med, at vi dernede også smagte et par ældre vine, hvor den første var fra samme år som grundlæggelsen … en 2015 Ahrweiler Silbergberg Spätburgunder, som var ganske fortryllende.

Der er sgu ikke meget plads i den lille kælder … og selvom alt måske kan synes rodet, så vidste Torsten Pollig hvor alt var. Vi fik set både de små barriques og gæringskarrene, som bobler lystigt derudaf, så Kenneth fik lov til at røre lidt rundt i suppen … so to speak.

Brix aka vores egen ostepop snakkede også lystigt og fik presset Torsten Pollig til at vi da skulle smage mere af de gamle sager, så vi smagte også en 2020 Walporzheimer Alte Lay Spätburgunder – R – og det er jo egentlig den årgang, som de fleste producenter selv mistede i 2021 katastrofen.

I kælderen fik vi masser af snak om vin … og mange af os fik også et fabelagtig indtryk af, hvad alder kan gøre ved vin. Jeg havde egentlig selv – inden vi bevægede os ned i kælderen – besluttet, hvilke vine, som jeg skulle købe med hjem.

Det blev ændret totalt, da jeg smagte Torsten Polligs 2015 Ahrweiler Silberberg Spätburgunder, som for mig helt klart blev denne eftermiddags ubetinget bedste vin. Jeg endte derfor med alene at købe et par kasser 2023 Silberberg i håb om, at de vil performe på samme måde om en del år.

Besøget i den lille, gamle og originale kælder var også – sammen venlige Torsten Pollig, den lidt hobbybaserede tilgang og smagning med masser af vin i glassene – også årsagen til, at dette besøg blev et af de virkelige fremragende.

Men læg dertil, at vinene også var meget lækre … om end lidt anderledes, men det skal jeg nok vende tilbage til.

Smagning af vinene

Omkring spisebordet hos Torsten Pollig smagte vi alle de vine, som Weingut Pollig-Schmidt laver lige undtagen en enkelte. Dermed blev det9 forskellige vine … samt de to ældre, som vi smagte i kælderen

Der var ingen tvivl om, at Torsten Pollig var glad for, at vi havde valgt at besøg deres vinhus, hvor alt foregår på hobbyplan. Der er således ingen flot trykt vinkort, men blot en fotokopieret A4 side med alle vinene.

Til gengæld blev der heller ikke sparet på vinene, for der blev åbnet en flaske af hver af vine til os 5 gæve vinnørder … så dermed var der heller ingen, som tørstede til denne smagning.

Det blev en herlig stund, for Torsten Pollig er utrolig rar, gæstfri og fortalte en masse om huset, vinene og masser andet. Vi snakkede jo også lidt om katastrofen i 2021 og Torsten fortalte, at hele etagen / stuen vi sad i, blev totalt oversvømmet den dag i juli 2021.

Ham og familien sad ovenpå, mens vandmasserne raserede det meste, men heldigvis ligger huset et stykke oppe i Ahrweiler, så den øverste etage ikke blev oversvømmet.

Samlet smagte vi disse 11 vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Dennis Appel fra Weingut Meyer-Näkel havde allerede dagen forinden fortalt os, at vinene fra Weingut Pollig-Schmidt er noget anderledes, nok mørkere og mere kompakt Ahr‑stil end vi tidligere har mødt … og det var også meget korrekt.

De virker en anelse varmere og blødere … utrolig drikkevenlig og klart med mere fylde, men det er uden at miste Spätburgunderens elegance, ynde og lethed. Jeg fandt vinene lidt mere bastante, men måtte også erkende, at de med alderen udviklede sig ganske unikt samt fabelagtigt.

Weingut Pollig-Schmidt står virkelig for ultrabløde, runde, lidt mørkere og varmere vine med en kæmpe komfort, populistisk, bred, småtyk, kopiøs og cremet velbehag … og alligevel med Ahr dalen helt karakteristiske røgede kølighed.

Det sidste erfarede vi klart i vinkælderen, hvor vi smagte de to sidste vine, som havde ligget og hygget sig … og slet ikke havde fået etiket på endnu.

Det blev sgu virkelig autentisk og fremragende at smage  … så et kæmpe tak til Torsten Pollig for en virkelig god smagning.

Der er ingen dansk importør … og så blev jeg faktisk efter udgivelse af mit blogindlæg i oktober sidste år – hvor jeg også nævnte Weingut Pollig-Schmidt positivt – kontaktet af Jakob fra WineFLY,  som skrev at de nu er startet på at forhandle Pollig-Schmidts vine.

Jeg kan dog fortsat ikke se, at vinene er tilgængelige på deres hjemmeside … men fedt, hvis det er tilfældet!

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … atter med et besøg hos Weingut J.J. Adeneuer

Næste besøg efter formiddagens møde med Julia på vores Ahr roadtrip tilbage i september sidste år var også for mig et gensyn, for der besøgte vi nemlig altid fremragende Weingut J.J. Adeneuer.

Det var også et af de vinhuse, som jeg gensøgte efter mit besøg tilbage i 2019 … mit første besøg kan du i øvrigt læse om i mit lille indlæg; Besøg hos Weingut Adeneuer … roadtrippets sidste stop i Ahr, hvor jeg også fortæller en del om huset.

Denne gang mødte vi ikke nogle af brødrene Marc og Frank Adeneuer, for i stedet havde jeg forinden besøget lavet en aftale om en vinsmagning med Franziska, der også skulle vise sig af være vildt vidende om vin og tillige var utrolig venlig.

Franziska har gjort sin passion for vin til sit erhverv, har også selv studeret International Wine Business i Geisenheim og er ansvarlig for vinotheket og vinhusets online forretninger.

Weingut Adeneuer

Weingut Adeneuer kalder sig også en rotweingut, for Adeneur laver primært vine på Früh- og Spätburgunder og kun et par enkelte hvide vine på Weißburgunder og en enkelt Blanc de Noir – selvfølgelig også på Spätburgunder – samt lidt Sekt.

Vinhuset ligger i den lille by Ahrweiler og drives af de to brødre Marc og Frank Adeneuer, som nu viderefører familiens gamle, stolte traditioner, idet vingården har været i familiens eje i omkring 500 år.

Da Marc og Frank Adeneuer overtog driften af vin gården i 1984, var alt temmelig nedslidt, men siden da er der sket meget. Gården er renoveret og vinkælderen er bragt op til moderne standarder.

Siden overtagelsen har brødrene også forøget markerne, således de i dag har 12,5 hektar, som bl.a. omfatter parceller på topmarker som Ahrweiler, Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg, Walporzheimer Kräuterberg og specielt 0,64 hektar på den ultimative perle Walporzheimer Gärkammer.

Vinene hos fermenteres spontant og med så kold maceration som muligt. De bedste af vinene lagres på barriques i 18-20 måneder og lagring sker altid separat for hvert enkelt parcel.

Den samlede produktion ligger årligt på omkring 100.000 liter, svarende til cirka 130.000 flasker vin.

Siden mit besøg i 2019

Den mest synlige ændring siden mit sidste besøg i 2019 var, at det gamle, tyske og tunge smagelokale havde fået en total makeover og nu fremstod moderne, ungdommeligt og mere clean.

Oversvømmelsen natten til 14.–15. juli 2021 ramte dog netop Ahrweiler ekstremt hårdt og hos Weingut J.J. Adeneuer blev kælderen oversvømmet, så man måtte pumpe vand ud i flere dage.

Fade, flasker og udstyr skyllet væk eller beskadiget … Marc Adeneuer beskrev situationen kort efter som livstruende kaotisk – “man måtte løbe for livet”. Heldigvis kom ingen fra familien eller medarbejderstaben alvorligt til skade.

En betydelig del af lageret (især flasker og fade i de lavest liggende kældre) gik tabt. Enkelte topvine, bl.a. Spätburgunder Kräuterberg 2020, kunne delvist reddes og senere frigives i meget begrænsede mængder.

Så Weingut J.J. Adeneuer overlevede en decideret eksistentiel katastrofe i 2021, mistede store værdier – men kom stærkt tilbage. I dag laver de igen Spätburgunder i den absolut topklasse og mange kritikere mener, at vinene efter floden er mere fokuserede og spændstige end før.

Smagning af vinene

I det nye og moderne Probierstube fik vi en virkelig god smagning forestået af Franziska. Vi smagte samlet 12 forskellige vin og fik så virkelig et indtryk af, hvorfor kritikkerne også har Weingut J.J. Adeneuer som et af tophusene i Ahr.

Vi smagte i denne rækkefølge vinene:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Man må bare sige … Alte Lay, Gärkammer, Grand Reserve og Kräuterberg stod alle ud og var fabelagtige. Det er selvfølgelig også de dyreste, men vi er smagsmæssigt også i superligaen … men som næsten altid imponerede Rosentha lmig også, men også Kleine Kammer er virkelig dejlig.

Jeg endte selv med at købe lidt Kleine Kammer, Alte Lay og Grand Reserve, men til 84€ aka 626 kr. er prisen vel også ved at være pænt oppe. Det blev dog samlet en rigtig god smagning og oplevelse, så mange tak til Franziska.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … med besøg hos søde Julia hos Weingut Bertram-Baltes

Vores første hele dag på roadtrip i Ahr startede hos Julia Bertram på Weingut Bertram-Baltes og hun er jo altid et besøg værd … hun er så gæstfri, sød, ved sindssygt meget om vin og laver vildt lækre vine, hvilket jeg efterhånden også mange gange har skrevet om.

Jeg har også før besøgt Julie Bertram og det var tilbage i 2019, hvilket du kan læse om i mit blogindlæg; Besøg hos Weingut Julia Bertram … den sødeste og dygtigste Ahr-Winzerin.

Siden vort besøg i 2019

Jeg skrev i mit blogindlæg en masse om huset og Julia Bertam, så det vil jeg ikke gøre denne gang, men alene fokusere, hvad der er sket i vinhuset siden mit sidste besøg.

Siden sidste besøg er Julias mand kommet med i foretagendet … faktisk havde Benedict Baltes allerede lige før vores sidste besøg  solgt sit vinhus Stadt Klingenberg i Churfranken og var flyttet tilbage til Ahr for at lave vin sammen med Julia.

Siden 2019 har det således også heddet Weingut Bertram-Baltes,

Også denne gang mødte vi igen Julia på i gården på adressen Hardtbergstraße 5 i  Dernau og lige nedenfor marken Dernauer Pfarrwingert, selvom Julia og Benedict egentlig havde bygget et nyt og moderne vineri tæt på Meyer-Näkels nye vineri lige udenfor Dernau.

Allerede ved vort sidste besøg fortalte Julia, at det skulle stå færdigt i 2021 … men det var jo også i 2021, at oversvømmelseskatastrofen ramte Ahr og det betød faktisk, at hele deres nye vineri og hele produktionen blev ødelagt.

Det meste fra den flaskede årgang 2019 samt 90% af tønderne af 2020 produktionen forsvandt simpelthen … blev totalt skyllet væk og det meste aldrig fundet igen. Også mange hundrede magnum- og store flasker fra deres skatkammer befandt sig i den del af bygningen, der blev skyllet væk og tabt.

Derfor har man siden lavet vinene i det gamle vineri på Hardtbergstraße, der ganske vist også blev beskadiget. Men selve bygningen holdt stand, selvom den blev oversvømmet, men den blev derefter genopbygget. Efterfølgende er man så gået i gang med at bygge et nyt vineri helt forfra … men ikke på det samme sted som før.

På grund af katastrofen, så skulle det nye vineri ikke ligge så tæt på floden … men faktisk i Mayschoß, hvor Benedict Baltes selv kommer fra. Mayschoß ligger nærmest i en lille dal omgivet af stejle vinmarker, skov og kurvede bakker.

Det er på den anden side af Dernau længst væk fra Ahr floden og dermed bliver de faktisk nabo til Weingut Deutzerhof, som jeg jo også selv besøgte tilbage i 2019 og den vingård ligger også virkelig idyllisk.

Weingut Bertram‑Baltes har ikke udvidet deres areal siden 2019, så efter Benedict kom med har de arbejdet med samme 7,5 hektar på de samme parceller – og efter oversvømmelsen i 2021 har fokus været på genopbygning … ikke ekspansion.

Det er med andre ord parceller på

  • Ahrweiler Forstberg
  • Ahrweiler Rosenthal
  • Dernauer Goldkaul
  • Dernauer Hardtberg
  • Dernauer Pfarrwingert
  • Marienthaler Trotzenberg
  • Mayschlosser Mönchberg og
  • Walporzheimer Kräuterberg.

Smagning af vinene

Da vi ankom var Julia endnu ikke kommet, så det blev Benny, som tog pænt imod os. Vi drøftede kort, om vi skulle sidde indenfor eller ude … og vi valgte at sidde udenfor.

Benny smagte os igennem de første af vinene og viste os også de forskellige typer jord eller rettere sten, som man finder på husets marker. Derefter dukkede Julia så op og overtog smagningen.

Det blev en kanon smagning … Julia ved utroligt meget om vin og er samtidig god til at formidle det. Det var lærerigt, sjovt og hyggeligt, mens vi samlet smagte 15 forskellige vine … og i rækkefølge blev det disse vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Vi fik også lige kort hilst på Benni aka Benedict Baltes, som var i fuld gang med arbejdet. Men derudover snakkede Julia selvfølgelig mest om vinene, markerne og deres arbejde med at producere dem.

De arbejder økologisk, planter træer i markerne, har får gående ude mellem vinstokkene og forsøger at beskytte jorden, således man kan skabe de bedste forudsætninger for den næste generation. Julia er jo selv 5. generation i familien til at lave vin … forhåbentlig vil hendes og Benedicts børn også selv en dag overtage.

Vi snakkede også om husets stil … hvor vinene laves en smule reduktiv, hvilket sikrer lang holdbarhed med minimal brug af svovl og Julia synes, at de i dag har fundet den rette balance. Nogle af de tidligere årgange var meget reduktive, men der anbefalede Julia enten længere lagring eller et par omrystninger,

Vi smagte selv 3 vine fra årgang 2019 og de var eminente med Marienthaler Trotzenberg som min personlige favorit.

Undervejs i smagningen forsøgte Sune og mig på telefonen at sikre os billetter til Radioheds 4 koncerter i Danmark … de blev frigivet til salg netop under smagningen … men da mænd tilsyneladende ikke kan multi-taske og der samtidig var stor efterspørgsel efter disse billetter … så lykkedes det desværre ikke for nogle af os.

Konklusion

Men så var det godt, at vi vinmæssigt vandt … et sandt arsenal af fabelagtige vine, en sprudlende Julia, dejligt sensommervejr og 5 gæve vinnørder fra Danmark

Efter min mening, så hører vinene fra Weingut Bertram-Baltes blandt de allerbedste i Ahr … og måske hele Tyskland. Og er besøg hos Julia er bestemt et stop værd. Så kæmpe tak til Julia for give sig tid til et lille flok danske vinelskere.

Vi mødte i øvrigt også senere Julia inde i Ahrweiler vinfestivalen … med et kamerahold foran sig. Det virkede som om, at besøget var en del af kåringen af årets kandidat til weinkönigin … der blev Ahrweiler repræsenteret af Laura Graf og Dernau af Alina Riske, men for hele Ahr blev Annabell Stodden valgt som områdets kandidat.

Men måske var temaet for Julias besøg af vinfestivalen i Ahrweiler noget helt andet … men Julia hilste på os, da hun fik øje på os … og vi hilste gladelig igen med tanke på denne smagningen om formiddagen.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … med besøg hos fremragende Weingut Meyer-Näkel

Efter de 18 vine hos Kriechel, så tog vi direkte hen til næste stop på vores roadtrip og det var hos Weingut Meyer-Näkel og endda med et fint gensyn med Dennis Appel, som jeg selv havde mødt på et besøg tilbage i 2019.

For vinhuset havde jeg besøg før, hvilket du kan læse mere om i mit blogindlæg; Besøg hos Weingut Meyer-Näkel … med udsøgt vine og service. Dengang var det Jan, Gert E og mig, som besøgte stedet, men nu var holdet Brix, Keeper, Flemming, Sune og mig.

Siden sidst var Weingut Meyer-Näkel flyttet fra de gamle – om end hyggelige – lokaler oppe på Friedenstraße oppe i Dernau til en nyere og mere moderne bygning på Bundesstraße nede på hovedvejen lige udenfor Dernau … det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Jeg havde lavet aftalen om besøget med Linda Trarbach, så jeg troede egentligt, at det var hende, som skulle forestå vores lille smagning, men det blev i stedet til et glædeligt gensyn med Dennis Appel, der tilbage i 2019 lavede en særklasse smagning for os.

Dengang blev det en smagning i 2 akt og Dennis hjalp os også dengang med at omarrangeret et par af vores besøg, således vi ikke skulle køre så meget fra den ene til den anden ende af Ahrdalen.

Det skulle igen vise sig at blive en kongesmagning!

Historien

Men inden vi kommer til selve smagningen og de smagte vine, skal vi så ikke igen lige tage lidt om historien bag Weingut Meyer-Näkel?

Meyer-Näkel navnet går tilbage til 1950, hvor Paula Meyer og Willibald Näkel giftede sig. De drev deres lille vinhus med 1,5 hektar vinmarker og adskilte sig dengang fra de andre producenter ved at lave tørre rødvine … i en periode, hvor de fleste vine skulle være meget søde.

I 1982 blev driften overtaget af Paula og Willibalds søn Werner Näkel, som 4. generation af vinbønder. Werner var ellers startet som matematiklærer i gymnasiet, men i 1982 tog han springet ind i familieforetagendet, og det har han gjort med manér.

Fra starten begyndte Werner at eksperimentere med brugen af barriques, en disciplin han i dag mestrer til fuldkommenhed. Han fik også udvidet markerne til de nuværende 13,1 hektar og fik tilplantet markerne med de rigtige kloner af Spätburgunder og startede så det møjsommelige arbejde med at få nedbragt høstudbytterne og derigennem skabe endnu bedre vine.

Han omlagde også produktionen i markerne, således der ikke længere blev brugt sprøjtegifte eller industriel gødning og allerede i 1987 brød han igennem på den tyske vinscene og anerkendes i dag som værende én af de allerbedste producent af Spätburgunder og Frühburgunder i landet.

Siden har han gået sin sejrsgang i den tyske vinpresse, hvor hans vine har taget smagningerne med storm. I 2001 blev en af hans vine kåret som den bedste rødvin i Gault Millau og Werner blev i bladet Feinschmecker kåret til årets producent.

For sin kollektion af vine fra 2002 blev han af Gault Millau kåret til Winzer des Jahres 2004, efter at have haft 6 vine rated med 90 point eller bedre. Werner arbejdere også senere som flyvende vinmagere fra en håndfuld små producenter i både Portugal, Sydafrika samt Spanien.

I 1996 etablerede Werner Näkel også – sammen med vinmageren Neill Ellis – et joint venture med vingården Zwalu i Stellenbosch nær Cape Town i Sydafrika.

Senere i 2000 blev Weingut Meyer-Näkel også medejer af den portugisiske vingård Quinta da Carvalhosa i Duero dalen sammen med Bernd Philippi fra Weingut Koehler-Ruprecht fra Pfalz samt Bernhard Breuer fra Weingut Georg Breuer i Rheingau.

I dag er Werner Näkel dog trådt tilbage, og i stedet er det døtrene Meike og Dörte, som følger i faderens fodspor og de er samtidig ved at sætte deres præg på vinhuset.

De er begge uddannede vinmagere fra Geisenheim i Rheingau og har fået det fulde ansvar i vinhuset … men kan dog trække på lidt hjælp fra Werner eller mor Claudia.

Meike og Dörte har i Ahr i dag samlet 19 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er nok Ahrweiler Silberberg, Dernauer Pfarrwingert, Neuenahrer Sonnenberg og Walporzheimer Kräuterberg. Ellers er markerne spredt ud over 100 små parceller.

Produktionen er primært koncentreret om rødvinene på Spätburgunder og Frühburgunder, selvom der også laves en smule hvidvin. Den årlige produktion ligger på lidt over 100.000 flasker vin og flaskerne bliver nærmest revet væk, når de frigives i april og september.

De to kvinder er venner med Julia Bertram … men de har jo også alle boet i Dernau i hele deres liv. Meike Näkel er – som Julia – også gift med en anden vinmager, nemlig Markus Klumpp fra Weingut Klumpp i Bruchsal i Baden.

De mødtes sjovt nok i Sydafrika, hvor Markus Klumpp i 2003 var på studierejse og besøgte vingården Zwalu, som Näkel familien – som tidligere nævnt – jo er medejer af.

De blev gift i 2011, men de to vinhuse kører videre fuldstændig separate, dog har de sammen lavet sideprojektet Hand in Hand, hvor de laver lidt vine fra druer fra både Ahr og Baden. Jeg har tidligere skrevet om projektet, da jeg smagte deres 2016 Hand in Hand Spätburgunder.

Meike og Dörte har også en bror Hartwig Näkel, men han arbejder ikke på vingården, men har siden 1990 drevet restauranten Das HofGarten Dernau … hvor man dog helt sikkert kan smage lidt Meyer-Näkel vine.

Siden vort besøg i 2019

Siden 2019 er den overskyggende hændelse hos Weingut Meyer-Näkel selvfølgelig oversvømmelseskatastrofen i 2021, som betød en total ødelæggelse af deres produktion, vinothek og vinlager.

Årgang 2020 gik helt tabt – den blev skyllet væk i oversvømmelsen, men årgangene 2018 og 2019 overlevede, fordi de lå i et eksternt flaskelager i Dernau.

Så efter katastrofen måtte familien flytte vinifikation og modning til en midlertidig hal i Dernau. Der måtte de købe alt udstyr helt forfra: pumper, slanger, presser, teknologi – intet var tilbage. Samtidig gik de også i gang med at bygge den nye bygning på Bundesstraße.

De lavede også projektet Lost Barrels, idet man fandt 9 fade fra 2020-årgangen, som man troede var tabt, så de blev tappet på flasker og solgt som en særlig serie.

Smagning af vinene

Vi havde jo fået godt med vine hos Kriechel, som her smagte vi kun lidt over det halve med 10 forskellige vine. Kun skriver jeg, men det var ganske fint og vi kunne straks smage, at Weingut Meyer-Näkel hører blandt nogle af de allerbedste producenter.

Vi smagte disse vine i denne rækkefælge:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Det blev en kongesmagning med både en Dennis Appel og 5 gæve vingutter fra Danmark i hopla. Der blev smagt, joket og selv et par tyske gæster i blev inddraget i vores stigende humør.

Særlig Brixen foldede sig ud og næsten man-flirtede med Dennis Appel i jagt på gode rabatter … det lykkes vist ikke, men vi endte med at købe en del vine, for Weingut Meyer-Näkel laver bare vildt lækre vine og jeg selv købte Daubhaus, Sonnenberg i både 2022 og 2023 samt Pfarrwingert.

Det endte med, at Dennis Appel – faktisk også som i 2019 – anbefalede os at spise aftensmad på Restaurant Prümer Gang og bestilte plads for os. Om aftenen drak vi faktisk også en en 2018 Weingut Meyer-Näkel, Dernauer Pfarrwingert Spätburgunder GG lidt som minde for et fabelagtigt besøg på vingården … igen.

Besøg hos vinproducenter

Houlberg i Ahr igen … besøg hos altid gæstfrie Weingut Peter Kriechel

Jeg er godt bagefter med både vinanmeldelser og faktisk også med referater fra mine 8 besøg i Ahr fra september, hvor jeg igen – sammen med en flok gode vinvenner – besøgte Ahr og en række udvalgte producenter.

Mit vinøse roadtrip skrev jeg overordnet om i tilbage oktober i blogindlægget; Houlberg i Ahr igen … nyt roadtrip og besøg hos 8 supergode producenter.

Vort første besøg på turen var denne gang hos Weingut Peter Kriechel, som både er mægtig rar, gæstfri og laver vildt gode vine. Mit besøg hos Kriechel tilbage i 2019 kan du i øvrigt læse om i mit blogindlæg; Besøg hos Weingut Peter Kriechel … og vollgas med den rareste spas- og vinmager Peter.

Vores første 2 besøg lå allerede på ankomstdagen og før vi blev indlogeret i vores ferielejligheder, så første vinproducent Weingut Peter Kriechel ramte vi allerede efter den lange køretur fra Danmark.

Som ved vores første besøg var Peter Kriechel godt involveret i vinfestivalen i byen og det betød også, at der var godt med aktivitet i vinhuset og masser af besøg. Alligevel havde Peter stor overskud til at tage imod os, hvorefter vi blev bænket i det gamle smagelokale.

Weingut Peter Kriechel

Kriechel familien har været vinavlere siden 1670, men Weingut Peter Kriechel er grundlagt i 1952 af Peter Kriechel Senior, som i mange år havde leveret druer fra sin 1,5 hektar store vinmark til det lokale kooperativ, men besluttede at starte sin egen produktion … og det blev starten på Weingut Peter Kriechel.

I 1969 overtog Peters to ambitiøse sønner Hermann og Ernst driften. De var uddannet som henholdsvis ønolog og vinavlstekniker, og fortsatte udviklingen af vingården, som de samtidig øgede fra 3 hektar til samlet 20 hektar vinmarker.

I 2003 overtog 3. generation driften, nemlig Ernsts 2 sønner Markus og Michael Kriechel samt fætteren Gerd Kriechel med Markus som driftsleder, Michael som vinmager og Gerd som ansvarlig for vinmarkerne.

Ernst sidste søn Peter Kriechel Junior havde valgt en karriere indenfor bankverdenen, men vendte i 2013 tilbage til vingården, da Markus blev alvorligt syg med kræftknude i hovedet. Peter lagde så finansverdenen bag sig og har siden været leder af Weingut Peter Kriechel sammen med primært broderen Michael og kældermesteren Michael Hewel.

Markus er reelt set trådt ud af driften, men har fortsat en fantastisk viden om vin og rejser også fortsat rundt, for at besøge vinhuse og så rådgiver han familien om vinene.

I dag har familien 24 hektar vinmarker og det gør dermed Weingut Peter Kriechel til den største private, familie drevne vingård i Ahr og den ubetinget største producent af Frühburgunder i Ahr, da 4 hektar af de samlede marker er tilplantet med diva druen.

Peter Kriechel ejer bl.a. parceller på marker som Ahrweiler Forstberg, Rosenthal og Steinkaul, Neuenahrer Schieferlay og Sonnenberg samt Walporzheimer Kräuterberg, Himmelchen og Pfaffenberg.

Markerne er primært tilplantet med røde druer, som fylder 85% af den samlede produktion. Det er røde sorter som Spätburgunder, Frühburgunder, Portugieser, Dornfelder, Regent og Domina.

Der bliver dog også plads til lidt hvide druer, nemlig Müller-Thurgau, Riesling, Pinot Gris, Optima, Kerner, Würzer, Bacchus og Pinot Blanc.

Markerne er stejle og kræver meget arbejde. Peter Kriechel fortalte, at de typisk bruger 1.300 timer årligt pr. hektar, hvilket fx er langt mere end hos vinbønder i fx Nahe eller Pfalz, hvor de nogle steder kan nøjes med omkring 200-300 timer pr. hektar.

Udover driften af vingården har Peter Kriechel siden 2017 også været formand for foreningen af alle de samlede vinbønder i Ahr … Gebietsweinwerbung Ahr, og er således i dag en markant skikkelse blandt alle producenterne og højt respekteret.

Som de fleste vinproducenter blev Weingut Peter Kriechel også ramt af den store og katastrofale oversvømmelse i juli 2021. Vandet fyldte kælderen op  og hele vinlageret blev ødelagt. Omkring 40.000 liter vin gik tabt, herunder top-Spätburgunder fra 2019 og 2020 samt specialvine som portvin og fadlagrede cuvéer.

Det historiske familiehus i Marienthal blev fuldstændig ødelagt, og vinmarker, produktionsudstyr og flaskelagre blev skyllet væk, men efter katastrofen opstod initiativet Flutwein.

De få flasker og fade, der overlevede oversvømmelsen, blev solgt som Flusswein med muddermærker og vandspor. Salget blev en symbolsk og økonomisk redningsaktion for vinbønderne i Ahr og altså herunder Peter Kriechel.

Disse vine blev markedsført som et stykke historie og solidaritet – overskuddet gik til genopbygning af vingårdene og lokalsamfundet. Projektet fik stor medieopmærksomhed og blev en vigtig del af finansieringen af genopbygningen.

Peter Kriechel har siden arbejdet på at genopbygge vingården og har lanceret en ny vinotek som et håbets projekt – bygget med fokus på højvandsresistens og regional forankring. Hans vision er ikke blot at genskabe det tabte, men at skabe et moderne, bæredygtigt fundament for fremtidens vinproduktion i Ahr.

Smagning af vinene

Denne gang fik vi ikke set vinkælderen, så i stedet sad vi inde i det gamle smagelokale, men Peter løbende serverede en hel bunke vine for os. Han havde travlt, men kom og fortalte om hver vin,. så det blev en rigtig hyggelig og omfattende smagning.

For vi smagte i alt 18 forskellige vine … men nu var vi jo lige kommet til Ahr og tørstig efter at smage god Spätburgunder … og endte med at smage disse vine:

Som vanligt har jeg selvfølgelig ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Konklusion

Et besøg hos Peter Kriechel er altid godt og en oplevelse … for Peter er yderst gæstfri og selv når han har travlt, så giver han sig tid til at sidde ved sine gæster og fortælle om vinene, vinhuset og vi kom selvfølgelig også til at smage lidt om oversvømmelsen.

Vinene er i særklasse og – som altid ved Peter – smagte vi et stort udbud i sortimentet … jeg har noter og fotos af 18 forskellige vine … så var vi ligesom i gang med turen.

Alle købte vist vine … jeg selv en kasse med den fine 2022 Rosé Deutscher Sekt Brut, et par magnumflasker og ellers et udvalg af nogle af Peters bedste Spätburgundere.

Et klasse besøg … og stor tak til Peter Kriechel !!!

Besøg hos vinproducenter

Houlberg sluttede med … Gourmet Streetfood hos Baron Knyphausen

Vores roadtrip til Rheingau skulle lørdag aften gerne slutte hos en vinproducent og endda helst med lidt aftensmad … og helt tilfældigt var jeg faldet over et sjovt arrangement med overskriften Gourmet Streetfood … streetfood kombinert mit Rheingauer Wein.

Streetfood arrangementet skulle afholdes hos Gutsrestaurant & Weinbar 1818 hos Weingut Baron Knyphausen på Erbacher Straße i Eltville et pænt stykke fra vor hotel, men det tænkte jeg lige kunne være noget for os … selvom vi intet vidste om hverken arrangement eller vinhus.

Det krævede dog køb af billetter til 68€ pr. mand … så derfor fik jeg lagt 8 billetter i indkøbskurven, men den virkede tilsyneladende kun for tyskere, så jeg tog derfor via e-mail kontakt til Weingut Baron Knyphausen for at høre, om vi ikke kunne deltage alligevel?

Jeg fik hurtigt et pænt svar fra Stefan Zwerschke … det var selvfølgelig muligt og så fik jeg bare lige overført beløbet som en SEPA overførsel.

Men vi anede intet om, hvad der ventede os … hvad betød Gourmet Streetfood, havde vi i det i det hele taget billetter og hvad var Weingut Baron Knyphausen for en størrelse?

At vi ingen billetter havde, bekymrede teamet en anelse, så vi var alle lidt spændte, da vi lørdag aften tog en taxa til Eltville og blev sat af udenfor en stor og smuk have, der omfatter den gamle ejendom Draiser Hof, der er hjemsted  for Weingut Baron Knyphausen og et stort Gutshotel Baron Knyphausen med 14 gæsteværelser og en stor ferielejlighed.

Men derudover har vinhuset også i haven en topmoderne vinbutik kaldet knypHAUS og dertil også en Gutsrestaurant & Weinbar 1818 og længere nede i haven også en cool Weinlounge 1141.

Men vi fik nu slet ikke tid til at se haven … for Gutsrestaurant & Weinbar 1818 ligger lige ved indgangen til den gamle have og ved ankomsten blev vi taget godt imod, da værten allerede, da vi kom slentrende, havde spottet, at vi var danskerne, så vi fik hurtigt et glas kølig tysk Sekt stukket i hånden og satte os udenfor vinbaren.

I den smukke have kunne vi nyde de sene sommervejr lige overfor Draiser Hof og længere oppe i haven ved Gutshotellet var der en hel flok mennesker og det så ud som om, at man der var i gang med at fejre et bryllup.

Vi koncentrerede os dog om en lille Sekt, der var lavet på Riesling, men jeg fik hverken foto af vinen eller skrevet smagsnoter på den og inden længe blev vi budt indenfor … tid til Gourmet Streetfood, men der var alene plads til 40 deltagere og alle billetter revet væk.

Men inden vi nu kommer til maden og vinen, så lad os lige indledningsvis kigge nærmere på dette ukendte, men spændende vinhus.

Weingut Baron Knyphausen

Weingut Baron Knyphausen blev grundlagt tilbage i 1818, hvor familien overtog ejendommen Draiser Hof, som tidligere har været en del af de 12 klostre og gårde, som eksisterede i Rheingau efter Kloster Eberbach blev etableret tilbage i 1135 af Bernhard von Clairvaux.

Klosteret var dengang en magtfaktor, så det voksede hurtigt og ejede 12 gårde og klostre. Et af dem var Draiser Hof, der blev opført af cisterciensermunkene i et sumpet område ved bredden af ​​Rhinen mellem Eltville og Erbach, efter ærkebiskop Markolf af Mainz havde skænket dette område til munkene.

På Draiser Hof blev den primære drift produktion af vin fra vinmarkerne og frugt fra deres frugtplantager, således munkene kunne forsørge sig selv.

En tilsvarende ejendom Draiser Aue på modsatte bred af Rhinen supplerede produktionen på Draiser Hof og gjorde området meget frugtbart og beliggenheden ved Rhinen betød også, at produktionen kunne fragtes derfra og derfor blev stedet et knudepunkt.

Den nuværende Draiser Hof er dog ikke helt så gammel, men er bygget i 1727, men har været ejet af den østfrisisk adelsfamilie Baron Knyphausen lige siden 1818, der også regnes som året for grundlæggelsen af det gamle vinhus.

Foran Drauiser Hof står der i øvrigt en gammel totempæl … en træsølje, hvor de forskellige arbejdsopgaver på en vingård gennem et helt vinår er skåret ind i pælen.

Og på hele væggen i Gutsrestaurant & Weinbar 1818 kan man i endda læse hele historien om stedet  … helt fra de gamle vinelskende munke til fx 1972, hvor huset blev medlem af VDP eller 2015, hvor driften af vinhuset blev overtaget af Frederik Baron Knyphausen, der er 8. generation af Baron Knyphausen familien på stedet.

Frederik er dog ikke selv uddannet vinmager, for efter en erhvervsuddannelse, så arbejdede han først i en bank i Frankfurt og derefter for en industrikoncern i Hamborg. Det var først i 2015, at han vendte tilbage til Rheingau og overtog vingården fra sin far.

Han får dog fortsat hjælp til driften fra sin far Gerko Baron Knyphausen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmager Arne Wilken, mens Marius Tepel står for besøg, hele gastronomien og alle arrangementer på Draiser Hof.

Vinhuset har sammenlagt 16,7 hektar vinmarker og den bedste mark anses for at være Erbacher Marcobrunn. På markerne dyrker familien 80% Riesling, 10% Spätburgunder, 5% Roter Riesling samt 5% andre sorter … og siden 2021 er driften økologisk certificeret.

Familien Baron Knyphausen har siden 2016 også lavet vin i Chile, idet man i dette år købte den tidligere vingård i Santa Teresa de Llay-Llay i Valparaíso regionen i Aconcagua dalen og den drives fra den tyske adelsfamilie af Edzard zu Knyphausen.

Vingården er over 200 år gammel, har sammenlagt 5 hektar vinmarker og havde tidligere tilhørt den berømte chilenske forfatter Don Jenaro Prieto. I dag drives gården 100% økologisk og udvikler rødvine på druer som Carménère og Syrah.

Gourmet Streetfood – mad & vin

Den rare fyr, som havde stukket os det kølige glas mousserende Sekt i hånden, var aftenens vært og han fortalte løbende alle deltagerne om de forskellige retter, om e serverede vine og samtidig også om vinhuset Weingut Baron Knyphausen … først på tysk til alle og så engelsk til vor lille danske team,

Hjemmefra havde jeg læst, at middagen på den vinmæssige side omfattede en Begrüßungssekt – altså et glas mousserende vin, som vi fik ved ankomst – og så ellers 3 glas med 0,1 liter vin til aftenens 3 serveringer – hvilket vi måske syntes, var lidt beskedent, men forhåbentlig kunne vi købe mere.

Det skulle vise sig slet ikke at være nødvendigt … vi fik store glas af hver vin, så ingen omkring bordet tørstede det mindste. For hver ret præsenterede vor vært maden og den tilhørende vin … og for alle 3 serveringer startede det med en lille smagsprøve af, hvad vi næst skulle smage.

Vi skulle igennem 3 serveringer … en appetizer, en main course aka hovedret og selvfølgelig en dessert. Og lad mig allerede nu afsløre, at det blev fantastisk mad … klart mere gourmet end streetfood,

Lad lige se lidt på maden og vinene.

Appetizer

  • Shrimp wrap with wasabi cream and seaweed salad
  • Pinsa with herb crème fraîche, chantarelle and moutain cheese
  • Köfte with saffron rice and yogurt-tahini sauce

Appetizeren aka forretningen blev et absolut smukt Kinderæg med hele 3 forskellige ting, der alle smagte himmelsk. Det var måske den fine wrap med rejer, wasabicreme og tangsalat, som smagte bedst.

Men også den lille pinsa med urtecreme fraîche, kantarel og bjergost var ret lækker. Pinsa er jo et gammelt romersk, specielt ovalformet brød, som er sprød udenpå og blød indeni.

Köfte er en slags krydret oksefrikadelle af tyrkisk oprindelse og den hotte kødbolle fik vi sammen med safranris og yoghurt-tahinisauce, hvilket også var en lille godbid.

Jeg tror vi alle på det tidspunkt, var godt overraskede … var dette streetfood? … sikke da et højt niveau.

Vinen til den skønne tallerken af appetizers blev en rosévin, nemlig en 2022 Spätburgunder Rosé Trocken, der jo selvfølgelig kom fra det besøgte sted Weingut Baron Knyphausen.

Det var en rosévin med masser af farve, en blød syre og alligevel masser af friskhed. Jeg er normalt ikke til rosévine, men denne her smagte ret godt.

Main course

  • Knyphausen Steak Sandwich
  • Entrecôte with caramelized onions, jalapeños and wild herbs on toasted stone oven baguette
  • Amazing Fries with truffle mayonnaise

Hovedretten var jo reelt én ret … men bestående af 3 dele, for det var en slags bistroburger aka Steak Sandwich, men indeni bollen var der ingen kedelig, flad oksebøf, men i stedet en dejlig bloddryppende og saftig entrecôte og så karamelliserede løg.

For at spice tingene lidt op, så var der lidt alapeños og vilde urter, mens der til pommes fritterne var en smagfuld trøffelmayonnaise, så dermed blev det er rigtigt herremåltid … bistroburger løftet op til gourmetniveau.

Det var mad, som krævede en kraftig vin, men det havde Baron Knyphausen allerede et potent svar på, for familien ejer nemlig også en vingård i Chile og derfra fik vi så en chilensk Carménère … en  2019 Carménère Gran Reserva.

Dessert

  • Popcorn Dream with raspberry sauce and salted caramel ice cream

Selvom vi ikke længere var specielt sultne, så kunne vi selvfølgelig presse en lille dessert ned og denne var yummy rigtig lækker med en flødebolleagtig skum med smag af popcorn, lidt karamelis og noget hindbærsauce … flot afslutning

Til den lækre, søde dessert, så servede Knyphausen en herlig 2009  Erbacher Steinmorgen Riesling Auslese Edelsüß Special Edition, som var en særlig udgave, der ikke helt var så sød som en traditionel auslese vin og med lavere restsukkerniveau.

Den var endda nok den bedste vin denne aften … og dermed en værdig afslutning på en aften, der overraskede alle i gruppen og vel blev den afslutning, som vi havde håbet på.

Efter maden bestilte vi lidt kaffe … og med det varme sene sommervejr, så drak vi den udenfor, hvor temperaturen fortsat var meget behagelig til shorts og t-shirt.

Sådan sad vi bare lige stille og roligt og nød vor sidste aften, mens vi kunne tænke tilbage på en fin tur … et dejligt roadtrip med god besøg hos en håndfuld gode vinproducenter.

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Spreitzer … flink & afmålt i det moderne vinothek

Efter besøget hos Weingut Solveigs samt en lille frokost midt i Geisenheim, så gik turen derefter til Weingut Spreitzer eller mere korrekt Weingut Josef Spreitzer i Oestrich-Winkel.

Det blev nu lidt et antiklimaks … for nu var den charmerende og beskidte kælder skiftet ud med et moderne og stilrent vinothek og i stedet for en begejstret Gaby Heinemeyer, så mødte vi en sød, flink og smuk ansat, som dog ikke fortalte meget om huset eller vinene .. mere sådan med afmålt kølig eller genert distance.

Nu var vi jo også 8 tørstige vinnørder, så vi var måske heller ikke verdens nemmeste publikum, men vi var nu oprigtigt interesserede i vinene og kom da også igennem 7-8 forskellige af slagsen.

Selvom vor smagning allerede hjemmefra var aftalt med Mareike Spreitzer, så var Weingut Spreitzer ikke klar på vores besøg … faktisk virkede det flotte vinothek lidt lukket, men vi fandt dog indenfor, fik os bænket og vor værtinde fandt lidt glas frem og spurgte, hvad vi ville smage?

Det bekræftede også blot, at de ikke virkede særlige klar til vores besøg og smagning … totalt anderledes end vor netop gennemførte besøg. Vi fik heller ikke så hverken vinkælder eller vingården i det hele taget, selvom vi have skrevet om det på mail op til besøget.

Weingut Josef Spreitzer

Weingut Spreitzer … eller Weingut Josef Spreitzer holder til på Rheingaustraße i byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim.

Familien Spreitzer har været vinbønder siden 1641 og husets gamle vinkælder med hvælvet loft er da også bygget helt tilbage i 1743 og er ideel for opbevaring af husets vine. Siden 1997 har det været brødrene Andreas og Bernd Spreitzer, som driver vinhuset.

Weingut Spreitzer har samlet 21 hektar vinmarker og producerer næsten udelukkende vine på Riesling.

De bedste marker er Oestricher Jesuitengarten, Oestricher Wisselbrunnen samt Oestricher Doosberg. Derudover har man også parceller på Eiserberg, Eiserweg, Hölle, Pfaffenpfad, Rosengarten og St. Nikolaus.

Omkring 97% af produktionen er således klassisk Riesling og de sidste 3% er Spätburgunder. Vinene laves i dag i store rustfrie ståltanke, men lagrer enten på store egetræsfade eller i ståltanke, og ved gæring anvendes alene druernes naturlige gær.

Som ægte VDP medlem er vinene opdelt i  Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Grosse Lage.

Vinsmagningen

Da vi fortalte, at vi gerne ville smage lidt forskelligt af deres Riesling vine, så kom vor søde værtinde med vinene … sådan en efter en, men hun fortalte ikke så meget om vinene.

Vi kom dog igennem et felt, som endte med at se sådan her ud:

Vi smagte derudover faktisk også en rød Pinot Noir aka Spätburgunder, men jeg fik ikke taget foto af vinen og den var heller ikke noget af skrive hjem om … lidt for overmoden og sød, så den har jeg ikke lavet anmeldelse på.

Alle de andre Riesling vine har jeg selvfølgelig lavet beskrivelser og anmeldelser på og linket til ovenover.

Som skrevet tidligere, så fik vi ikke set vinkælderen … så besøget sluttede lige så hurtigt, som det startede.

Vi fik dog efter smagningen købt lidt vine og slæbte dem med videre sammen med de vine, som vi også havde købt hos Solveigs.

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Solveigs … vinsmagning i den 7 meter dybe kælder

Næste hele dag i Rheingau vinland og egentlig med et hul i kalenderen kl. 10.00. Men jeg havde dagen forinden fået accept af et besøg hos Weingut Solveigs. Det var både heldigt og tilfældigt, da de ellers ved vores planlægning af turen ellers havde meldt fra til et besøg, da de var på rejse i norden.

Men en ændring i planerne betød, at de var hjemme i Rheingau og alligevel – da jeg skrev igen – havde plads i kalenderen til et besøg om formiddagen kl. 10.00 … en tid som vi trods henvendelser til flere andre spændende producenter som fx Weingut Wohlfahrt-Franke og Weingut Prinz ikke havde lykkes at besætte.

Det var sgu heldigt og specielt fordi, at netop besøget hos Weingut Solveigs skulle vise sig, at blive en af de bedste vinsmagninger på vor lille roadtrip til Rheingau … helt eksklusivt dybt nede i den gamle vinkælder 7 meter under jorden.

Da Weingut Solveigs ligger kun 2-3 kilometer fra vores hotel i Rüdesheim – og da solen skinnede smukt fra morgenstunden – så valgte vi at spadsere turen langs Rhinen hen til Weingut Solveigs på adressen Rheinstraße i Geisenheim.

Uden GPS problemer nåede vi frem, hvor vi blev mødt af Jens’ hustru Gaby, som skulle stå for vinsmagningen, da Jens Heinemeyer havde været nødsaget til at tage i markerne … men hun fortalte, at han håbede at nå retur til at hilse på os.

Weingut Solveigs ligger i lejede lokaler og der er ikke megen plads i lokalerne indenfor porten, hvor der alene er lager og pakkeri, så vi begrav os derfor de 7 meter ned af en stejl gammel smal trappe … spændt på, hvad der ventede os.

Weingut Solveigs

Vinhuset har som nævnt deres vinkælder på Rheinstraße i Geisenheim, mens Jens og Gaby Heinemeyer selv bor længere mod syd på Ippesheimer Straße i Bieblesheim, hvilket jo reelt er i Rheinhessen på den anden side af Rhinen.

Weingut Solveigs er ganske usædvanligt udelukkende en rødvinsproducent, som kun laver vine på Pinot Noir midt i – det som vel nærmest må kaldes – en af de legendariske bastioner for Riesling.

På samme vis som fx det burgundiske inspirerede vinhus Chat Sauvage, så har Heinemeyer også de fleste af sine marker i området ved Assmannshausen og op imod Lorch … et område, hvor Pinot Noir virkelig stortrives.

Det er lige dér, hvor Rhinen står et 90 grader sving inden man kommer til Rüdesheim am Rhein. Der finder man store Pinot Noir marker som fx Assmannshäuser Höllenberg, Hinterkirch og Frankenthal, mens man længere mod nord finder Lorcher Kapellenberg og Schlossberg.

Jens Heinemeyer er – selvfølgelig – selv uddannet ønolog fra Geisenheim og er 4.  generation fra en familie af vinavlere, så efter endt uddannelse videreførte han i 1987 familiens vingård under navnet Jens Heinemeyer Weine & Sekt.

I 1995 dannede Heinemeyer et lille projekt med Dieter Schufried og Markus Haas, som de kaldte Weingut Johanninger. Det var en lille sammenslutning af deres 3 vingårde i henholdsvis Nahe, Rheingau og Rheinhessen med samlet 21 hektar vinmarker og med Jens Heinemeyer som fællesskabets vinmager.

Imidlertid trådte Heinemeyer i 2012 ud af samarbejdet, og har i stedet helliget sig sine egne vine i sit eget lille projekt, som han har kaldt Weingut Solveigs efter navnet på sin datter. Her ville han koncentrere sig om at lave naturlige, enkle, ufiltrerede og ubehandlede vine alene på Pinot Noir.

Han havde nemlig gennem årene udviklet en særlig kærlighed for Pinot Noir med en produktion uden brug af tilsætningsstoffer, økologisk tilgang, ingen indgriben i naturens gang og et had til brugen af nye egefade ved lagringen. Han var til gengæld stor tilhænger af en lang og tålmodig modning af vinene.

Han havde allerede i flere år arbejdet efter samme metoder og havde også et lager af producerede vine på både flasker og fade, således projektet var kørende allerede fra første fløjt.

Weingut Solveigs er et ganske lille vinhus, hvor Heinemeyer har omkring beskedne 2 hektar vinmarker, som ligger på det, som kaldes Assmannshauser Steil … en fælles betegnelse for de stejle marker, der ligger ved Assmannhaus.

Allerede i 1300 tallet dyrkede man Pinot Noir på markerne ved Assmannhaus. Vinstokkene var medbragt fra Beaune i Bourgogne af munkene som kom til Kloster Eberbach. Derfor har markerne også deres helt egen klon af Pinot Noir … med en historie tilbage til munkene fra Bourgogne.

Heinemeyer har markerne Presenteberg, Mickelberg og Koloss, der alle ligger mellem byerne Assmannshausen og Lorch, hvor der er en undergrund kendt for et særligt højt indhold af en særlig rosafarvet skifer, som lokalt kaldes Phyllit og er med til at give vinene en særlig mineralsk lethed.

Selvom Jens selv bor i Bieblesheim – der jo ligger i Rheinhessen – så laves vinene i den gammel kælder i Geisenheim. Den gamle kælder med hvælvede lofter stammer fra det 19. århundrede og er helt perfekt for vinificering og lagring af vinene.

Kælderen bruges også til afholdelse af smagninger, som vores denne lørdag formiddag, så hvis du besøger Rheingau, så giv Heinemeyer et kald … måske kan du bli’ inviteret i kælderen.

Nu skrev jeg, at Jens Heinemeyer alene laver vine på Pinot Noir, men det er dog ikke helt korrekt, idet han skam også laver nogle vine på søsterdruen Pinot Noir Précoce … eller Frühburgunder, som vi nok mest kender druen under.

I kælderen laver Jens samlet 5 rødvine, hvor de 4 er på Pinot Noir, nemlig Phyllit, Steil, Micke og Present. Derudover laver Weingut Solveigs også vinen Koloss på Frühburgunder samt en rosé på Pinot Noir og såmænd også 2 forskellige Trockenbeerenauslese … én på Pinot Noir og én på Pinot Noir Précoce. Derudover laves der også en brændevin, der kaldes Marc vom Steil.

Produktionstilgangen kalder Jens doven vinificering eller kontrolleret inaktivitet, hvilket principielt betyder, at vinen fremstilles med så lidt indgriben som overhovedet muligt. Vinene er derfor udelukkende resultat af naturen og i udtalt grad super terroir-drevne.

Generelt sker produktionen ved, at druerne høstes, når de er fuldt modne ved omkring 103° Oechsle, hvorefter de afstilkes inden fermenteringen, som sker i åbne gæringskar.

Processen starter med 14 dages maceration og vinificering sker separat for hver enkelt mark. Efter macerationen presses druerne og gæringen fortsættes i rustfrie ståltanke, hvor vinene også hviler en periode efter fermentering og inden lagring i 18 måneder på brugte egefade. To år efter høsten flaskes vinene normalt og lagrer yderligere 2 år på flaske inden frigivelse … med andre ord lang lagring.

Solveigs er egentlig økologisk certificeret, men det skiltes der ikke med på etiketterne, men reelt er det ren naturvin, for Heinemeyer tilsætter slet ikke noget skidt – ingen kemi – ved produktionen, kun en anelse svovl ved macerationen.

Jens Heinemeyer har en speciel kærlig for Danmark, og det skyldes hans sideløbende konsulentvirksomhed kaldet Grapeworker Wine Consulting. Her rådgiver han vinproducenter og blandt hans kunder er bl.a. hjemlige Frederiksdal Kirsebærvin, Ørnberg Vin samt Vejrhøj Vingaard samt Waalem på øen Før i Sydslesvig.

Vinsmagningen i kælderen

Det gamle kælder er – WAUW – totalt fabelagtig og det vildeste sted at holde en vinsmagning. Det minder lidt om en kulisse til en gammel horrorfilm, men alt er autentisk med spindelvæv, støv i mange, mange lag … virkelig charmerende.

Når man kommer ned af den stejle trappe, træder man ned i den store og lange fadkælder, hvor der for enden findes nogle store og gamle fade, der ikke længere er i brug … men ned mod smagelokalet ligger alle de nyere barriques fyldt med de nye vine.

Der stoppede vi, mens Gaby lige fortalte kort om kælderen. Men derefter gik vi ind i smagelokalet … et gammelt og helt fantastisk rum, hvor Gaby også havde dækket op til os.

Vi fik os bænket og klar til dagens første smagning, hvor vi samlet skulle igennem, 7 vine, hvilket bestod af disse:

Gaby Heinemeyer fortalte om både vinhuset, den gamle vinkælder og naturligvis om de enkelte vine, efterhånden som vi smagte dem i den nævnte rækkefølge.

Ser vi nærmere på vine, så er Phyllit – der er opkaldt efter den rosafarvede skifer – entry level vinen … altså den billigste og er lavet fra de yngste vinstokke, som typisk er under 15 år gamle og fra forskellige marker.

Steil er næste i rækken og kommer fra de stejle marker omkring Assmannshausen … men i modsat til Phyllit, så er den lavet med druer fra vinstokke, der minimum er over 15 år gamle.

Både Present, Micke og Koloss er enkeltmarksvine, som er fra vinmarkerne Presenteberg, Mickelberg og Koloss, der ligger mellem byerne Assmannshausen og Lorch. Druerne er minimum 25 år gamle. Det er Jens’ topvine og de ligger også rent prismæssigt nogenlunde ens.

Fælles for alle de 4 Pinot Noir vine er imidlertid, at de er lavet fuldstændig ens, så forskellene i vinene vil alene være et udtryk for druernes alder, årgang og/eller terroir fra de forskellige marker.

Jeg skal nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene i de kommende indlæg.

Jeg har før smagt vinene fra Weingut Solveigs til en smagning, som importøren Distinto holdte på Restaurant Domestic i Aarhus … det var faktisk en vertikalsmagning af Solveigs Pinot Noir vine tilbage fra 1995 … hvor bedste vin – efter min vurdering – var 1997 Steil.

Hvis du vil læse om den smagning, så kan du finde den i mit blogindlæg; Weingut Solveigs … vertikalsmagning af tysk Pinot Noir helt fra 1995.

Dengang mødte jeg også den rare Jens Heinemeyer, men ham nåede vi desværre ikke at hilse på denne gang. Men det skal siges, at Gaby gjorde det rigtigt godt … og vi endte – som også de forrige steder – med at købe lidt vine med hjem.

Kongesmagning !!! 🙂

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Weingut Dr. Corvers Kauter … og deres Gutsausschank

Vores første hele dag i Rheingau sluttede hos Weingut Dr. Corvers Kauter, hvor vi dels skulle have en smagning af nogle af deres vine og så efterfølgende spise aftensmad i deres Gutsausschank og med det gode og varme vejr selvfølgelig udenfor i deres hyggelige gårdhave.

Fra vores hotel fik vi derfor bestilt den sædvanlige 8-personers taxa og hørt til Oestrich-Winkel, hvor vi blev mødte af den søde Birgitte Kauter, der fik os bænket lige under en overdækket terrasse … men der gik ikke lang tid, førend Mathias Corvers himself kom forbi og hilste på hele vor lille 8-mands flok.

Birgitte og Mathias er bare så flinke, søde og gæstfrie.

Weingut Dr. Corvers Kauter

Vinhuset ligger på Rheingaustrasse i Oestrich-Winkel og blev grundlagt for 30 år, hvor Birgitte Kauter fra Winkel og Herr Dr. Mathias Corvers fra Geisenheim giftede sig og lagde deres respektive familiers 2 små vinbrug sammen.

Begge vinfamilier havde inden sammenlægningen til Weingut Corvers Kauter over 250 års vinfremstillingstradition, men i dag er det parrets søn Phillip, som med fuld fart driver vingården.

Phillip overtog driften i 2013 og har siden ikke set sig tilbage. Han har bl.a. opkøbt flere marker, således vinhuset i dag har 31 hektar vinmarker, bl.a. parceller på velkendte marker som Rüdesheimer Berg, Winkeler Hasensprung, Oestricher Doosberg og Assmannshäuser Höllenberg.

Vinhuset er økologisk certificeret, arbejder biodynamisk og ekstremt præcist, samt med enormt fokus på de enkelte terriors og forskellige jordbunde. De har en smittende stolthed og glæde over deres vine, som også afspejles i det endelige produkt.

Udover vinproduktionen, så driver familien en lille Gutsausschank aka restaurant … en Innengastronomie og Außengastronomie, altså indendørs- og udendørsrestaurant, der styres med hård hånd af mor Birgitte.

Deres Gutsausschank er – som hos mange andre vinproducenter – kun åben i sommerhalvåret og det er typisk fra midt i april og frem til udgangen af oktober.

Vinsmagningen

I Corvers Kauters Vinothek für weinprobe mødte vi Phillip, som skulle guide os igennem smagningen … og vi startede hurtigt med en lille mousserende sekt, som jeg dog hverken fik foto af eller noter til anmeldelse … men derefter så programmet sådan her ud:c

Jeg har– som vanligt – skrevet om og anmeldt hver vin … links finder du ovenover. Men det var et bredt udsnit, som vi fik smagt, hvor specielt de to røde Pinot Noir topvine var i særklasse.

Da nogle fra vores lille gruppe før havde besøgt vinhuset og da klokken også var mange, så fik vi ikke set deres vinkælder samt deres produktion.

I stedet fik vi en plads i haven og bestilt lidt mad …. og sikke lækker mad, hvor jeg til forret fik en lækker servering med noget Duroc gris og til hovedet en fin kylling … og det blev selvfølgelig skyllet ned med noget top Pinot Noir fra Weingut Dr. Corvers Kauter,