Vort værtinde hos Weingut Kaufmann serverede hurtigt den næste vin og det var denne friske 2023 Rheingau Weissburgunder.
Den er som foregående alene lavet på ståltanke, hvor den så også er lagret en periode. Den har 2,5 gram restsüße aka restsukker pr. liter.
Duftmæssigt er der godt med abrikos, melon, gule æbler samt lidt ananas, hyld og citroner. Men der kommer også nogle lidt små, grønne noter frem, lidt hasselnødder og vinen virker sådan forholdsvis fed, blød og smooth.
Sådan er smagen egentlig også … har et meget venligt ansigt, der ikke tør sige dig imod. Der er melon, æblesaft, abrikos, honning og syren er forholdsvis lav … 89 point.
På vingården koster en flaske 10,50€ … svarende til 78 kr.