Med stor tålmodighed havde Max H gemt – eller glemt – næste vin i kælderen i mange år … en 1994 Brunello di Montalcino fra Poggio Antico, som ligger i byen Montalcino omkring halvtreds kilometer syd for Siena.

Selve godset på Poggio Antico kan dateres tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang bestod godset af skov, græsarealer, og tre stenhuse. Udviklingen af Poggio Antico som vingård startede imidlertid først i slutningen af 1970’erne, hvor markerne blev tilplantet med vinstokke, og hvor der blev opført en vinkælder.

I 1984 blev godset købt af Giancarlo og Nuccia Gloder. Parret kom oprindeligt fra Milano, men havde forelsket sig i vinene fra Montalcino. Da de så Poggio Antico og den unikke geografiske placering var de solgt.

Deres yngste datter Paola Gloder blev sat til at stå for vinproduktionen, og dette har hun nu gjort siden 1987 sammen med hendes mand Alberto Montefiori. Og det har Paula klaret ret godt, for stort set alle anmeldere står i kø for at rose vinene fra Poggio Antico.

Hun har dog også hjælp fra en række ansatte med Pier Giuseppe d’Alessandro i spidsen som teknisk direktør og Alessio Sostegni som husets vinmager.

Godset omfatter i dag omkring 200 hektar smukke skove, marker, olivenlunde og vinmarker. Poggio Antico er en af de højest beliggende producenter af Brunello med en gennemsnitlig højde af vinmarker 450 meter over havets overflade.

Den kalkholdige og stenede jord sikrer god dræning og er særlig velegnet til dyrkning af druer af høj kvalitet, hvilket er nødvendigt for at skabe fyldige vine som Brunello. Den unikke kombination af højde, positionering og jordkvalitet giver Poggio Antico vine deres særlige karakter og elegance.

Af de mange hektar jord er der kun 32,5 hektar vinmarker og hovedparten af markerne er plantet med Sangiovese, men der laves også 2,5 hektar med Cabernet Sauvignon. Siden 2017 har man arbejdet økologisk med henblik på senere certificering.

Der laves 3 forskellige Brunello’er på Poggio Antico, og dette er den almindelige basis Brunello so to speak. Den er lavet ved, at druerne først udblødes koldt ved 12 grader i to dage. Derefter sættes gæringen i gang ved 29 grader og varer 10 dage.

Vinen er derefter lagret 3 år i store slavonske egefade, hvorefter den så aftappes på flaske og lagrer yderligere 8 måneder.

I glasset afsløres det, at vinen nok har lidt alder … lidt teglsten eller murstensfarve i kanten af glasset. Næsen bekræfter også, at der er tale om en vin med alder, men der er fortsat godt med power, kraft og fylde. Der er sure kirsebær, måske endda lidt solbær, blommer, figner og en snert af rosiner, men også blomster, en fin og nærmest balsamisk syre, læder, tobak og det dufter faktisk ret godt.

Smagsmæssigt er vinen klart lettere end duften … faktisk lidt let til ben på en moden måde. Der er lidt jern, modne bær, lidt kalkagtige mineraler, men masser af liv og en syre, som ganske vist er mærket af årene, men fortsat har masser af liv og rygrad. Det er utroligt, hvad alder kan gøre ved god vin. Den gode houlbergske blogger ligger i underkanten af 6 ældre og knoglede fingre.

Ikke fundet en importør, men Bichel Vine har tidligere forhandlet dem. Jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 6/7

Aftenens sidste vin blev denne 2012 Pietranera Brunello di Montalcino fra Societa Agricola Centolani, der ligger i Montalcino og drives af Peluso Centolani familien, der ejer to vingårde, nemlig Tenuta Friggiali og Tenuta Pietranera.

Samlet har familien 200 hektar jord fordelt på vinmarker, skov, agerjord og olivenlunde. Det var advokaten og professoren Giovanni Peluso, som købte vingården tilbage i 1979 på grund af hans store kærlighed for både jagt og landskabet omkring Montalcino.

Han har siden udvidet renoveret ejendommen, købt yderligere marker og investeret massive summer i opbygning af et moderne vineri. Der er siden købet nytilplantet 45 hektar med vinstokke og de første vine kom på markedet i 1983.

Giovanni har kun Sangiovese på markerne … og årsproduktionen ligger på omkring 400.000 flasker vin, herunder altså også denne Pietranera Brunello di Montalcino, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken ved Pietranera ejendommen.

Pietranera betyder sorte sten og henviser til de vulkanske jordarter, der forefindes i undergrunden på marken sydøst for Montalcino by og giver mineralitet til vinene.

Druerne er høstet med håndkraft, afstilket 100% inden presningen og efter endt fermentering har vinen lagret på store 50 og 100 hektoliter franske egefade efterfulgt af et år på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på syrlig frugt … min overfølsomme næse fornemmede en snert af prop, men resten af bordet var ikke enige, og jeg havde da også problemer med at finde snerten igen og måtte så overgive mig og give dem medhold. Imidlertid er duften lidt lukket, men ellers er der tørrede rosenblade, violer, blommer, kirsebær og masser af egefade … tør eg, jord og tobak.

Det er ikke en syreskarp vin, og den virkede også smagsmæssigt lidt lukket. Det er en lidt tæt, kompakt smag med lyse bær, rund, blød og den har også lidt krydderier.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 299 kr., men køber du 3 flasker, så er prisen 249 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Der findes mange ringe Chianti vine, men heldigvis også mange gode. Denne Chianti Classico Riserva fra vinhuset Castello di Volpaia hører til i sidstnævnte gruppe … ja faktisk blandt noget af det allerbedste Chianti, som jeg har drukket.

Castello di Volpaia er et vinhus, som ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti. Castello di Volpaia blev oprindeligt bygget helt tilbage i 1100-tallet som en fæstning mellem de dengang to stridige bystater Firenze og Siena.

Familien Volpaia der boede på slottet gennem flere hundrede år, tog deres navn efter byen aka fæstningen og blev en anerkendt, berømt og indflydelsesrig familie.

Lorenzo della Volpaia, der levede mellem 1446 og 1512 var både arkitekt, matematiker, guldsmed og urmager, Han grundlagde et florentinsk dynasti af urmagere og blev verdensberømt, da han opfandt det kendte Orologio dei Pianeti – planeturet – og senere også lavede uret på Palazzo Vecchio aka det berømte rådhus i Firenze.

Lorenzo della Volpaia var desuden venner med Leonardo da Vinci og rådgav også Michelangelo om tekniske problemer, bl.a. placeringen af David statuen. Lorenzos sønner Camillo, Benvenuto og Eufrosino fulgt efterfølgende i faderens fodspor.

Volpaia mistede omkring 1554 sin strategiske betydning som fæstning, men fortsatte med at producere vin og olivenolie, og det er fortsat tilfældet i dag. Castello di Volpaia har samlet over 360 hektar fordelt på vinmarker, olivenlunde og skov, men der er dog alene 46 hektar højtbeliggende vinmarker.

Siden 1972 har Castello di Volpaia været ejet af Carlo og Giovannella Mascheroni Stianti, som driver vingården sammen med deres søn Nicolo Mascheroni Stianti. Faktisk fik parret foræret næsten 2/3-dele af hele byen inkl. den gamle fæstning i bryllupsgave i 1966 fra Giovanellas far Raffaello Stianti … som var en formuende og fremtrædende erhvervsmand, som havde tjent sin formue indenfor trykkerier og bogbinderier og vild med sin datter.

I midten af 1970’erne besluttede Carlo og Giovannella Mascheroni Stianti at renoverede den gamle bygning og byggede et topmoderne vineri med tilhørende restaurant samt et lille, eksklusivt agri turismo med udlejning af værelser og kokkeskole.

Derudover har vinmageren Lorenzo Regoli med konsulterende hjælp fra ønologen Riccardo Cotarella siden 2001 bragt ejendommen op i Chiantis absolutte superliga.

Her smager vi vinen Chianti Classico Riserva, som var den vin, der i årgang 2015 blev nr. 3 på Wine Spectator top 100 liste i 2018, hvor første- og andenpladsen gik til vine, der minimum er tre gange så dyre. Her har vi vinen i årgangen efter, altså 2016.

Druerne kommer fra op til 50 år gamle økologiske vinstokke plantet på vinmarkerne Casavecchia, Casetto, Castellino, Campo a Prato, Pratolino, Santa Caterina, Santa Maria Novella og Vignavecchia, som er højtbeliggende fra 400-600 meters højde og syd- sydøst og sydvest eksponeret.

Castellino og Santa Maria Novella-markerne består hovedsageligt af ler, mens resten af markerne består af mere let jord med et stort indhold af sandsten.

Vinen er lavet med en indledende koldmaceration og en længerevarende temperaturstyret gæring i ståltanke, hvorefter vinen via underjordiske rør af rustfrit flyder ned i fadkælderen længere nede i byen. Her lagres den i 24 måneder på en kombination af store slavonske fade af ældre dato og franske barriques.

Sikke da en rolig og indbydende blodtud med blodrøde kirsebær, jordbær, røde rosenblade, svag vanilje og kanel sødme, lidt tobak, tør jord, blide mineraler, grønne blade i vinmarkerne, sitrende syre, måske endda lidt småsyrlige ribs … hvor det smukt balanceret og det er sådan en vin, som man kan blive ved med at snuse til.

I munden er det en meget tør vin med syrlige kirsebær, ribs, tranebær, godt med tanniner og en superpræcis syre. Frugten er frisk, lys og det suppleres med mineralsk renhed, svagt en smule vanilje, men for pokker … der er balance og det smager herregodt. Houlberg er total glad og hoster op med 5½ tanninrige fingre med svag pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 279 kr., mens prisen er 235 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

Nogle gange kan man bare blive forelsket i en vin … og denne IGT vin Lèonus Toscana fra Cortonesi Montalcino er netop sådan én … en rigtig venlig, rar, flink og indbydende vin.

Cortonesi ligger et par kilometer nord for Montalcino by og drives af Marco Cortonesi og sønnen Tommaso. Marko startede i 1990 med at lave og sælge vine under navnet La Mannella, hvilket dog senere er ændret til familiens eget navn. Familien har boet i området siden anden verdenskrig, men siden 1970’erne blot solgt druerne fra vinmarkerne bulk til andre producenter og kooperativer.

Cortonesi navnet er vi jo stødt på tidligere her på bloggen, bl.a. da jeg tilbage i februar smagte husets 2013 Brunello di Montalcino Poggiarelli.

Cortonesi Montalcino har samlet 56 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. De har dog alene 8 hektar vinmarker til Brunello, bl.a. La Manella marken tæt ved vingården på nordsiden af Montalcino, hvor jordbunden består af kalksten, sand og ler.

Samlet laver vinhuset 5 forskellige vine … 3 Brunello’er, en Rosso di Moncaltino og så denne Lèonus Toscana IGT, som er lavet på 100% Sangiovese fra unge vinstokke på Cortonesis vinmarker.

Størstedelen kommer fra den nordligt beliggende La Manella mark, mens en mindre del kommer fra Poggiarelli marken i den sydøstlige del af Montalcino. Vinen lagres 6 måneder på 3.000 liter slavonske egefade og efterfølgende tre måneder på flaske.

I glasset er vinen flot transparent … let og meget svagt lidt orange/brune nuancer, Næsen er bare to die for. Det er læder, tobak, jord, modne lyse kirsebær, hindbær, lyse blommer og hvor spiller Sangiovese druen bare smukt her. Der er lidt sødme i frugten, lidt hæfteplaster, en blid syre … samlet bare moden og venlig syrlighed.

Smagen er blid, blød med pæn sødme, så fin, elegant, venlig med typiske Sangiovese træk. Vinen har en smuk lethed, kirsebær, fennikel, svage mineraler og så tilstrækkelig med syrebid og tanniner til at holde ryggen rank … fast i kødet.

Det er en let og aldeles charmerende vin til billig penge og den houlbergske vinblogger hoster op med hele 5½ fede fingre, dog med en lille bitte pil ned, hvilket helt hedonistisk er næsten lige så meget, som jeg gav deres Brunello, som dog helt sikkert vil udvikle sig bedre end denne, som bare er totalt læskende og drikkeklar lige nu.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 122 kr., men køber du 6 flasker er prisen kun 99,95 kr. Men pas på … du kan nemt blive lidt addicted til vinen.

Vinanmeldelse 5,5/7