Domaine Guillaman ligger ude på landet lidt sydøst for denne lille by Gondrin i Côtes de Gascogne og det er derfra, at jeg nu smager 2 vine, hvor den første er denne 2024 Colombard – Sauvignon.
Domaine Guillaman i Gascogne er en familiedrevet vingårdl, der har været drevet af familien Ferrets i 6 generationer og de nuværende ejere er Dominique og Stéphanie Ferret. Dominique overtog ejendommen i en ung alder og lagde sin energi i at producere en række vine af høj kvalitet.
Selve ejendommen stammer helt tilbage fra 1626 og har været del af klosteret i Condrin og har et mystisk IHS indgraveret over hver dør i ejendommen.
Selvom familien Ferret har drevet vingården i 6 generatione og lavet lidt vin, så var det imidlertid først i år 2000, at man begyndte af markedsføre og sælge vinene under eget navn fra deres 20 hektar vinmarker. Oprindeligt producerede godset kun Armagnac.
Siden dengang er ejendommens areal blevet udvidet til lidt over 200 hektar og på markerne dyrker familien hovedsageligt de hvide sorter Colombard, Ugni Blanc, Sauvignon Blanc, Gros og Petit Manseng. Der dyrkes dog også lidt Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon til godsets rød- og rosévin.
Her smager jeg først deres 2024 Colombard – Sauvignon, der er lavet på 80% Colombard og 20% Sauvignon Blanc … alle druer er høstet om natten, hvorefter der først sker en kølig premaceration med skindet inden presning. Så er der sket en kølig gæring i ståltanke med temperaturkontrol og så er vinen lagret sur lie i tankene inden aftapning på flaske.

Der er allerede i næsen godt med frugt … en eksotisk frugt med abrikos, fersken og modne nedfaldsæbler, virker lidt sødfed i næsen, hvor man også får en lidt tør aroma som tørre papkasser, spidskommen og andre søde kryddrier.
I munden er det smagen af grillet grape suppleret med hvid peber, meget smooth og cremet og igen er der godt med æbler, modne gule æbler og mest cider- eller pigeonæbler sammen med den søde grape, ja faktisk godt med læskende frugtsaft. 89 point.
Forhandles af Masa Wine, hvor en flaske koster 59 kr.
Tid til lidt bobler … det er denne Café de Paris Blanc de Blanc Brut, som er en Vin de France – altså en bred national betegnelse – og lavet af Cordier Excel med druer fra forskellige vinområder i Frankrig.
Denne Crique Dream Sauvignon Blanc Colombard kommer fra Divin Père & Fils, der er en del af det store vinfirma LGI Wines, og jeg har før smagt vinen i både årgang
På vinbaren i Ballen smagte jeg også denne hvidvin 2021 Grand Héron fra det kæmpestore vinkooperativ Plaimont … en virkelig syrlig bandit, men det skal jeg nok vende tilbage til.
Det store vinfirma Vignobles Gabriel & Co er vi før stødt på her på Houlbergs Vinblog og det holder til i Saint Aubin de Blaye og laver vine under forskellige navne, som nu fx Château Moulin de Vignolle og her smager vi deres 2023 Bordeaux Blanc.
I sommers smagte jeg første gang en
Denne 2022 Crique Dream Sauvignon Blanc Colombard er lavet af Divin Père & Fils, der er en del af det store vinfirma LGI Wines, der skræddersyr private labels vin og andre vine under flere forskellige navne … også denne fra det mere ukendte område Côtes de Gascogne.
Desserten på Brasserie Mathisen blev bagte æbler og vaniljeis. De fik et passende følgeskab af denne Lheraud Pineau des Charentes fra Domaine de Lasdoux.
Côtes de Gascogne er et af de mere ukendte vinområder i Frankrig, men netop dér findes vi vinslottet Château de Cassaigne, som i et samarbejde med det kæmpestore vinkooperativ Plaimont står bag denne syrlige fætter Le Labyrinthe Blanc.