Tag-arkiv: 1

Elendig. På Parker skalaen svarer det vel til 50-59 point, altså en ganske uacceptabel vin. Udrikkelig er et hårdt ord, men det er tæt på.

2018 Tenuta di Houlberg, Il Rosé Orrible by Houlberg, Jylland, Danmark

2018 Tenuta di Houlberg, Il Rosé Orrible by Houlberg, Jylland, DanmarkIl Rosé Orrible by Houlberg har jeg kaldt min egen første hjemmelavede vin … og det smager – hånden på hjertet – også ganske skrækkeligt.

Det er ellers en ganske eksklusiv lille produktion på samlet 3 flasker … lavet med druer fra 2 vinstokke, som min ven Gert E havde medbragt fra Mosel som en gave til mig og plantet ved min overdækkede terrasse i 2015. Og da sommeren i år var helt fantastisk og de to vinstokke – en Leon Millot og en Solaris – nærmest bugnede af druer, hvad var så mere nærliggende end selv at forsøge sig som vinbonde? Det lover jeg aldrig at gøre igen.

Man tænker tit … hvor svært kan det være? Jeg havde bare helt optimistisk plukket druerne, kommet dem i en spand og derefter ved håndkraft afstilket dem. Derefter stod de koldt ganske kort tid inden jeg – også med klør fem – pressede druerne og derefter hældte mosten i en separat spand for at spontangære.

Det gjorde de så i mit værksted med et viskestykke over … vel omkring 10 dage, hvorefter en smuk klar, lys rød væske blev hældt på flaske … 3 af slagsen og det sidste grums blot smidt ud. Sådan – Il Rosé Orrible by Houlberg – men måske også lidt for let?

Det må være enten værkstedet eller mine manglende evner, som har givet Il Rosé Orrible by Houlberg en særpræget duft af Flügger maling og acetone kombineret med oxyderet rabarber og mandler. Det er en ganske besynderlig duft, men ikke særlig indbydende.

Smagen er vel nærmest en blanding af noget grønt, eddike samt citronsyre. Det er surt, men dog drikbart … om end man på ingen måder får lyst til at drikke skidtet. Hvor er det dejligt, at jeg fortsat har 2 flasker tilbage.

Det bedste var vel egentligt, at det kun var Keeper, som gættede, at det var min egen vin, mens nogle i byggesjakket gættede på, at det var en fransk naturvin. Brix var allerede på dette tidspunkt begyndt at frygte for resten af aftenens vine.

De 2 flasker Il Rosé Orrible by Houlberg kan afhentes gratis. De we specielt gode, hvis du skal afsyre noget eller har nogle problemer med et afløb.

Vinanmeldelse 1/7

2014 Caves Campelo, Solouro Vino Verde Branco, Minho, Portugal

2014 Caves Campelo, Solouro Vino Verde Branco, Minho, PortugalVino Verde er – som I sikkert ved – en portugisisk hvidvin, som produceres i gigantisk antal i Portugal. Ja faktisk er DOC Vinho Verde den største appellation i hele Portugal. Vinene laves primært i Minho provinsen, der også populært kaldes Vino Verde regionen.

Forleden havde konen sgu købt sådan en bandit … Solouro Vino Verde Branco fra det store vinhus Caves Campelo aka Joaquim Miranda Campelo & Filhos Lda., der ligger i Barcelos, Vale do Ave, altså i det nordvestlige hjørne af Spanien.

Caves Campelo er grundlagt i 1951 som Joaquim Miranda Campelo & Filhos Lda., men det kan faktisk dokumenteres, at vinhuset har lavet vin helt tilbage i 1923.

I dag er det ikke familien Campelo, som ejer vinhuset, da det i 2007 blev solgt til José Carlos Lima & Sons, som viderefører strategien med en stor produktion af masser af billig vin, specielt masser af Vino Verde.

Hovedparten af druerne til den store produktion på Caves Campelo kommer fra en lang række udvalgte vinavlere … ikke blot i Minho området, men også fra mange andre vinområder.

Men her er det altså en vin fra netop Minho eller DOC Vinho Verde appellationen. Druesammensætningen i vinen er 70% Loureiro, 20% Trajadura og 10% Pedernã (Arinto). Den har været lagret ganske kort tid på ståltanke og flasket umiddelbart efter.

Men jeg er sgu ikk’ vild med skidtet … næsen har en aroma af modellervoks, et havneindløb, Jolly Time sportsvand … if you remember, mazarinkage, romessens og lidt symaskineolie. Det virker sgu på alle måder noget mærkeligt. Smagen er tynd og syrlig saftevand … og så tror jeg sgu ikke, at jeg ellers vil sige ret meget mere.

Købt i SuperBrugsen, hvor en flaske kostede 45 kr.

 Vinanmeldelse 1/7  

2015 Globus Wine, Il Capolavoro Appassimento, Veneto, Italien

2015 Globus Wine, Il Capolavoro Appassimento, Veneto, ItalienIl Capolavoro Appassimento er det flotte navn på denne vin, men så hører superlativerne imidlertid også, for det er kedelig supermarkedsvin … private label med designet navn og lavet til Dansk Supermarked, tappet i Brøndby … efter sigende med druer fra Veneto – hvilket jeg i øvrigt tvivler på – og så er den alt, alt for dyr.

Vinen er designet og tappet hos Globus Wine i Brøndby og sælges i supermarkederne Føtex og Bilka. Begge supermarkeder skriver, at der er tale om en vin fra Veneto, lavet på druerne Primitivo, Merlot, Negro Amaro og Malvasia. Det er næsten alle druer, som jeg aldrig tidligere er stødt på i Veneto, men nok nærmere kommer fra Apulien i Syditalien. Men det er selvfølgelig alene et gæt.

Den må imidlertid være transporteret til Danmark i store tankbiler fra enten Veneto – og mere sandsynligt fra Apulien – for derefter at blive blandet og flasket. Globus Wine kan da også flaske omkring 15 millioner flasker vin årligt … samt en sjat bag-in-a-box.

Bilka skriver videre, at druerne til Il Capolavoro Appassimento høstes i begyndelsen af oktober for at sikre et højt sukkerindhold. Inden gæring behandles druerne efter den såkaldte appassimento-metode, hvor de tørres for at koncentrere smag og sødme.

Vinen er lavet med 30 dages maceration og har lagret 3 – 4 måneder i store egefade. Og så koster den hele 99-105 kr., hvilket altså er prisen, når den ikke er på tilbud. På tilbud koster den omkring halvdelen, hvilket fortsat – i mit objektiv – er alt, alt for dyrt.

Næsen virker nærmest kunstig med en slags syrlig eg, røde bær, lidt lukket i aromaen, dog kan jeg finde lidt mentol. Det virker ikke videre indbydende. Smagen er præget af en skæv syre, lidt mørke bær og er meget sød, flad med små elementer af noget eg. Uha … det er godt nok ringe.

Bevares … det kan da godt drikkes … men som en skrev i en anmeldelse af vinen; Sjældent udrikkelig. Bilka hold op med at sælge vinen som et godt tilbud. Det går ud over jeres renommé.

Men etiketten og navnet er jo flot.

Købt i Føtex på tilbud til omkring 50 kr.

Rating 1/7 

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, Italien

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, ItalienSupermarkedssmagningen sluttede med et ekstranummer, nemlig denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico … endnu en vin fra arsenalet hos vinkooperativet Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona, og endda – som navnet indikerer – en økologisk fætter.

Det er imidlertid ikke en vin, som man finder blandt de vine, som kooperativet ellers har i display på deres hjemmeside. Og det er jo ikke fordi, at de ikke laver mange forskellige vine på Cantina Valpantena Verona.

Samlet laver kooperativet vine under navne som Torre del Falasco, Alfabeto, Pagus Bisano, Terre di Verona og derudover en række forskellige IGT vine. Har også fundet enkelte vine under navnet Panteno, men sjovt nok ikke denne vin.

Faktisk findes der slet ingen information nogle steder om denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico og derfor har jeg heller ingen information om, hvilke druer vinen er lavet på … eller hvordan. Fabelagtigt.

Skal jeg komme med nogle bud, så er vinen formentlig lavet på Corvina og Rondinella, som et flertal af vine fra Veneto, men det bliver sgu alene et gæt. Men det er nok ikke det værste, for vinen er desværre lige så god som informationsniveauet … og i min optik næsten tæt på udrikkelig.

Næsen byder ikke på de store indtryk … ganske neutral udover en meget syrlig og peberkrydret duft. Med det samme ved man, at denne her bliver svær. I munden uha … en gang krydret rød saft af udefinerbar slags. Det er simpelthen bare ikke særlig godt, og det er uanset om man går til vinen med oprejst pande eller ej. Thumbs Down på denne vin.

Jeg fik ikke prisen under smagningen, men kan se, at den tidligere er solgt i Coop forretninger til 59 kr.

Rating 1/7  

Il conclusione

Skal jeg gøre status efter supermarkedssmagningen eller blot forsøge at komme med en konklusion, så må det blive, at de mange fordomme om vin fra supermarkederne desværre holder. Men faktisk kommer alle vinene, som vi smagte, jo også fra gigantstore producenter, som sprøjter millioner af flasker vin ud på markedet og alene har pris som konkurrenceparameter.

Hvor er det bare synd. Hvor er kærligheden til produktet? Hvorfor er der ikke plads til vine fra små producenter? Hvor der også er en god historie at fortælle. Plads til god kvalitet. Og i et land, hvor 83% af alt vinsalget sker via supermarkederne, så har disse fandme et ansvar for at levere noget ordentligt. Og vi som forbrugere et ansvar for at efterspørge noget ordentligt.

Tænk hvis supermarkederne fik udkonkurreret de små vinimportører – på samme måde, som de har udkonkurreret små købmænd, bagerforretninger og slagtere. Så ville det sgu se skidt ud med udvalget af vin i Danmark. Jeg synes, at det var noget overraskende, at alle vine ved sådan en vinsmagning – uden undtagelse – kom fra gigantforetagender. Det kan indkøberne hos supermarkedskæderne sgu gøre langt bedre.

Lad os stille krav til vore fødevarer … det er vores ansvar at efterspørge noget ordentligt.

2014 Hardys Wines, William Hardy Shiraz, Langhorne Creek, Australien

2014 Hardys Wines, William Hardy Shiraz, Langhorne Creek, AustralienDen flittige læser på bloggen vil vide, at det mastodontstore vinfirma Accolade Wines nu to gange uopfordret har sendt et par vine til anmeldelse, og denne William Hardy Shiraz fra Hardys Wine er sidste vin ud af samlet 4 flasker fra firmaet. Shiraz fra Langhorne Creek … en svær størrelse.

Jeg drak for en uges tid siden den hvide søstervin William Hardy Chardonnay, og den var egentlig okay drikkelig. Manglende måske lidt dybe, men ellers okay. Der skrev jeg også lidt om Hardys Wines, så hvis du er nysgerrig efter historien bag vinhuset, så læs det indlæg.

Imidlertid er denne William Hardy Shiraz lidt en fæl fætter … og nu går jeg nok klart imod Accolades håb om at få en fremragende anmeldelse, når de nu har sendt vinen gratis. Men denne vinblogger er satanedderme ikke i lommen på nogen, så her får du en ærlig, redelig – men selvfølgelig sober – mening.

Det kan selvfølgelig resultere i, at vinhuset bliver tøsesur og ikke sender mere vin denne vej … so be it, det overlever jeg nok. Alternativt tager de kampen op og viser, hvad Accolade er i stand til, hvis der ellers gives lidt TLC til vinene. Et så stort hus må for hunde kunne lave fremragende vine? Det vil fremtiden vise.

Denne William Hardy Shiraz er lavet på ren Shiraz, som kommer fra vinområdet Langhorne Creek. Langhorne Creek ligger i den sydlige del af Australien, sydøst for byen Strathalbyn og langs med floden Bremer til søen Alexandrina. Selvom der er dyrket vin i området i over hundrede år, så blev Langhorne Creek først en særskilt appellation i 1998. Området har samlet 5.883 hektar vinmarker og tæller omkring 24 vingårde, så det er præget af storproducenter som Hardys Wines.

Vinen er lavet af vinmageren Paul Lapsley og på rustfrie ståltanke, hvor der dog er tilsat egespåner … men både franske og amerikanske.

I næsen er der solbær, krydderier, basilikum, læder, tobak, peber, eucalyptus, lidt cykelslanger eller sådan kunstig gummi … sammenlagt ikke så indbydende, men bestemt til at leve med. Det er sgu i smagen, at kæden hopper af. Skarp peber, bitterhed, kantet og slet ikke imødekommende på nogle punkter. Der er ingen frugt … alene bitterhed, peber … brænder næsten i munden. Uha uha.

Hustruen stod også helt af … hun foreslog endda, at jeg kunne tage et foto af hende, når hun drak den … det ville være svar nok. Det har jeg selvfølgelig undladt. Man skal jo passe på sine læsere. Men klart PAZZZZZ for mig, som Gary Vaynerchuk ville ha’ sagt. Det er sgu en ommer. Og jeg har endda smagt vinen over to dage … blot for at være sikker.

Kommer i uge 1 på hylderne i SuperBrugsen til 50 kr., normalpris 99,95 kr. Normalprisen er – som med det meste vin i supermarkederne – ikke reel. Denne vin bør slet ikke kunne koste en dansk hundredekroneseddel … selv tilbudsprisen på 50 kr. er at stramme den. Men igen, så er det jo kun min ydmyge mening, og jeg har det i forvejen svært med australsk Shiraz.

Rating 1/7 

2013 Bontadini, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Koner er en sær størrelse … men nogle gange har de ret. Det skal I selvfølgelig ikke fortælle, at jeg har sagt. Da min frue sagde, at hun ikke kunne li’ denne Toscana Rosso IGT fra Bontadini, så var det netop én af de gange, at hun havde ret … for godt er det sgu ikke.

Ja, men selvfølgelig heller ikke, at hun får ret.

Men hvem står egentlig bag vinen … og hvad dækker betegnelsen Toscana Rosso over? Hmmmm … efter jeg smagte vinen, så har jeg nu undersøgt sagen nærmere … som den ihærdige vinblogger jeg jo er ;o)

Vinhuset Bontadini kan man ikke finde nogle steder … og det eksisterer formentlig heller ikke … da vinen kommer fra det store danske vinkoncern Taster Wine og designet/produceret specifikt til det danske marked, og dvs. primært danske supermarkeder.

Dermed er det en Sangiovese baseret vin, som kommer fra forskellige marker rundt om i Toscana. Taster Wine skriver selv, at druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet og vinifikationen er traditionel med lagring på tanke og for en del af mosten på egetræ. Det er vist også al den information, som der kan findes om vinen.

Nå, men så springer vi da bare til mine smagsnoter. I næsen virker vinens skæv … duften er ærligt talt ikke særlig lækker. Der er lidt overmodne blommer, champignon, og en mærkelig sær note med nogle krydderier. Langt fra indbydende. I munden fortsætter ubalancen … virker syntetisk med en sødme, som er helt malplaceret og … ja, skæv i mangel af et bedre ord.

Det er som om, at de forskellige smagsindtryk slet ikke hænger sammen, og jeg må derfor denne dag holde med konen; det smager ikke godt. Det er ikke særlig lækker vin, og ikke for at være krukket eller vinsnob på nogle måder, men jeg havner sgu i bunden af min karakterskala. Der kan fås mange sjovere og bedre vine til prisen.

Vinen forhandles flere steder … og til mange varierende priser. Jeg har fundet den hos SuperBrugsen, hvor tilbudsprisen er 49,95 kr. og normalprisen horrible 99,95 kr. Skjold-Burne ser også ud til at ha’ forhandlet den på et tidspunkt, hvor tilbudsprisen er 50 kr. ved køb af 6 flasker og en normalpris på 69,75 kr. Ikke engang normalprisen er man enige om.

Der er også flere, som forhandler vinen og dér varierer priserne også meget. Jeg har med god hensigt fået vinen i gave.

Rating 1/7  

2013 Camden Park Wines, Shiraz, South Australia, Australien

Hva’ fanden … nu er der sgu igen kreaturer på etiketten. Denne gang en stor, fed præmietyr … på en australsk Shirazzzzz fra vinhuset, som kalder sig Camden Park, og ellers på etiketten skriver No Bull since 1820. Det giver sgu faktisk ikke meget mening.

På vinhusets hjemmeside, hvor oplysningerne om vinhuset er ganske sparsommelige, står der ord som Sharp choice, Memorable, Well fleshed out, Full bodied, Earthy, Noble pedigree, Has legs, Nice finish, Speaks volumes, Well rounded samt Great structure and backbone.

Hvis det er vinen, som de snakker om … og det gætter jeg på frem for tyren … så er det ærlig talt at tage munden fuld … også for fuld. Men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Der er som nævnt ikke mange oplysninger om vinhuset, udover det er opkaldt efter én af pionererne i australsk vinhistorie, nemlig John Macarthur, som grundlagde den første kommercielle vingård i området tæt på Sydney i den lille by Elderslie ved Camden.

John Macarthur plantede de første vinstokke i dette område ved floden Nepean i 1817 og byggede også familiens residens, nemlig det store gods Camden Park House.

Macaerthur grundlagde også blomsterparken Camden Park Garden i 1820 og var i det hele taget en ihærdig mand. Han startede en større produktion af får i Australien. Han var et af de første medlemmer af den lovgivende forsamling i området og var også med i grundlæggelsen af Bank of Australia samt Australian Agricultural Company, som siden 1824 har været en af verdens førende udbyder af kvæg, oksekød og landbrugsprodukter.

Ja, så kom tyren sgu på banen igen. Han var faktisk så berømt, at hans ansigt også var på Australiens gamle to dollar seddel.

I dag er det meste af Macarthurs ejendom overtaget af staten, men selve Camden Park House med omkring 388 hektar jord ejes fortsat af Macarthurs efterkommere. Produktionen består i dag primært af malkekvæg med en produktion på over 2 millioner liter mælk om året samt en kyllingefarm med en produktion på omkring 450.000 kyllinger om året.

Så er der det med vinproduktionen. Er det en del af Macarthurs efterkommere, som står bag denne vin? Ja, det kan jeg ærligt talt ikke sige noget om, for der findes ikke rigtigt nogle oplysninger om vinhuset. Det kan dermed være en vin fra Macarthurs efterkommere, altså fra den gamle Camden Park ejendom … eller en masseproduceret vin til brug i supermarkederne.

Søger man på nettet efter produktnavnet Camden Park, så er det registreret til en Bernard Yves Adrien Fontannaz, som er bosiddende i Sydafrika og ejer en række forskellige brands indenfor vin. Det ser ud som om, at det er firmaet Origin Wine, som står bag vinen. Det holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men er verdensomspændende.

Og på nettet kan man også finde en Camden Park Malbec – med samme etikette med tyren – lavet af Mendoza Vineyards Sa i Argentina. I Argentina hedder vinhuset også Noble Pedrigri, men etiketterne er fuldstændig lig med de australske.

Hmmm … så langt så godt. Påstanden om en supermarkedsvin produceret i store mængder ser ud til at holde vand. Og vil også vædde en tier på, at druerne til denne australske Shiraz ikke kommer fra området omkring Elderslie og Camden Park.

Nå, men til mine smagsnoter, som er lavet inden jeg begyndte at undersøge, hvilket vinhus vinen kommer fra. Og jeg er langt fra begejstret. I næsen er vinen meget neutral, virker lidt tilproppet, men det kan ikke være tilfældet, da der er skruelåg på flasken. Der er meget svag bærduft, svage krydderier og en lidt medicinsk note … giver ikke ret meget i næsen.

Smagsmæssigt virker vinen lidt jernholdig, peber er der – trods Shiraz druen – ikke meget af, og i det hele taget savner vinen smag. Virker meget flad og uden kraft. Sjasket kan man kalde den. Trist. Kedelig som et par hullede sokker.

Købt i Brugsen, hvor den (selvfølgelig) fås på bud til 40 kr.

Rating 1/7  

1999 Castello di Monterinaldi, Chianti Classico, Toscana, Italien

1999 Castello di Monterinaldi, Chianti Classico, Toscana, ItalienVidere til aftenens anden rødvin, en ældre, lidt bedaget sag, nemlig denne Chianti Classico fra vinhuset Castello di Monterinaldi fra 1999, For et par uger siden serveret Keeper også en vin fra Castello di Monterinaldi, deres Chianti Classico Riserva fra 1995. Jeg skrev dengang en smule om vinhuset, så læs dette. hvis du vil vide lidt mere om selve vinhuset.

Hos Castello di Monterinaldi eller Agricola Monterinaldi, som vinhuset rettelig hedder, laves en række vine, herunder 4 forskellige Chianti, nemlig 2 almindelige Chianti Classico, hvoraf denne vin er én af dem, en Chianti Classico Riserva og en Chianti Classico Mezzosecolo. Etiketterne på flaskerne ændres ikke, og ser i dag således nøjagtig ud, som både i 1995 og 1999.

Denne vin i årgang 1999 har fået 2 glas i Gambero Rosso, og vinen har også fået sølvmedalje ved Concours Mondial Bruxelles. Jeg har ikke selv kunnet finde sølvmedaljen på Concours Mondials hjemmeside, men den rækker også kun tilbage til 2006, så medaljen må være fra før den tid, hvilket selvfølgelig også passer meget godt på årgangen af vinen.

Imidlertid er vinen efterhånden “futtet af”, og i modsætningen til dens storesøster fra 1995, hvor der fortsat var frugt og syre i vinen, så er her heller intet tilbage. Vinen er kedelig og brun i glasset og lugter af gamle rosiner, sherry og muggen kælder, mens der i smagen er sherry, lidt rom … og ellers bare gammelt. Vi gav alle op … vinen hældt ud og glassene skyllet. Ærgerligt, for meget sjovt med en ældre vin.

Keeper oplyste også, at vinen nok ikke har været opbevaret optimalt i dens mange leveår, hvilket måske har bidraget til dens endelige forfald.

Ingen oplysninger om pris eller forhandling.

Vinanmeldelse 1/7 

2009 Paul Cluver, Pinot Noir, Elgin, Sydafrika

2009 Paul Cluver, Pinot Noir, Elgin, SydafrikaNå, det kommer jeg til senere. Lad os først kigge nærmere på dette vinområde Elgin, som jeg aldrig tidligere havde hørt om. Elgin ligger i højderne 70 km sydøst for Cape Town, i den kystnære kølige del af Cape-regionen, hvor antarktiske iskolde havstrømme kommer helt ind i Walker Bay, få km mod syd.

Højdemeterne omkring Elgin svinger fra 300 m til 1200 m over havets overflade. Det sydafrikanske Wines of Origin-system (WO) anerkendte først Elgin i 1990 efter begyndende tilplantning i 80erne.

Oprindeligt handlede vindyrkning i Sydafrika om at finde varme områder – tanken om kølighed var fjern, for det var netop de problematiske modningsforhold i de kølige europæiske vinområder, sydafrikansk vindyrkning blev en kontrast til.

Elgin er mest kendt for sin æbleproduktion, som jo også er en stor del af forretningsgrundlaget hos Cluver familien. Jordbundsstruktur består i området af mudder, sandsten og ler. Alt sammen faktorer der er ideelle, når man ønsker at fremstille kvalitetsvin.

Vinstokkene til denne Pinot Noir er mellem 5-23 år gamle. Vinen har lagret 11 måneder på eg.

Nå, men tilbage til oplevelsen af denne vin. Duftmæssigt meget skarp, næsten metalisk. Vi jeg strammer mig en smule sammen, så kan jeg måske dufte en anelse kirsebær, men det er langt væk.

Smagsmæssigt tænker jeg først, at denne vin er i total ubalance. Den er skarp og langt fra imponerende. Troede egentligt, at det måske bare lige var denne flaske, som var dårlig, men en tår fra en anden flaske viste samme resultat. Pazzzzz, den smager mig simpelthen bare ikke. Ved ikke om den ville åbne sig mere efter lidt tid … jeg hældte resten ud.

Fås hos Valuewine, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 1/7  

2010 Bodega Marichal, Pinot Noir/Tannat, Etchevarria, Uruguay

2010 Bodega Marichal, Pinot Noir/Tannat, Etchevarria, UruguayMed næste vin røg vi igen til Sydamerika, denne gang Uruguay, hvor vi finder Bodegas Marichal.

Vinhuset går helt tilbage til 1938, men historien starter egentlig i 1916, hvor Isabelino Marichal, en efterkommer af indvandrere fra De Kanariske Øer, slog sig ned i Etcheverría, Canelones, Uruguay, og begyndte at dyrke de første vinmarker med Tannat druen. Efter at have giftet sig med Filomena Juana Lugano, blev fire børn født: Lorenza, Francisco, Ezequiel og Juan Máximo.

I 1938 startede de en lille vingård med underjordiske tanke i en hule for at opnå de bedste betingelser for vinfremstilling. Siden da har Marichal familien kæmpede for at opnå den højeste kvalitet i fremstilling, lagring og aftapning af deres vine.

I 1948 giftede Juan Máximo sig med María Teresa Gallo Tonelli, til daglig kaldet “Teresita”, og hun ville hjælpe sin mand med vingårdens drift. Ikke alene delte hun det daglige arbejde med de ansatte på vingården, hun sørgede også for at lave morgenmad, frokost, te og aftensmad til alle mand.

Snart havde de tre børn: Juan Carlos, Reina og Susana. Eftersom deres familie blev større, øgede Juan Máximo også antallet af vinmarker i sin søgen efter en bedre tilpasning af vinstokke til de forskellige jorder og dermed en forbedring af produktionen.

I 1975 blev Juan Carlos gift med Lidia Santos, der også tilhørte en familie af vinavlere. I dag er det deres to sønner Juan Andrés og Alejandro, altså 4. generation af Marichals, som driver vingården og den 50 hektar vinmarker.

Her har vi så en vin fra denne historiske vingård i Uruguay. Vinen er lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Tannat. Tannat er lidt en sjov drue, den kommer oprindelog fra Frankrig, men dyrkes også i fx Argentina og Uruguay.

Når Tannat dyrkes i Sydfrankrig, giver den vine med et meget højt tanninindhold. Farven er dyb og tanninerne kan delvist tæmmes ved fadlagring. Druen benyttes ofte sammen med Cabernet Sauvignon, men her altså sammen med Pinot Noir. Det har jeg alligevel aldrig set eller smagt før.

I glasset kan det ikke ses, at der er tale om en Pinot Noir. Duften er meget syrlig, næsten som grønne stilke, ikke megen Pinot duft her. Smagen også i den sure afdeling, lidt sur mås-agtigt, og bestemt ikke særligt indbydende. For pokker, hvor er det dog en skam at komme den tanninskarpe Tannat drue i en Pinor Noir, og resultatet er også ganske forfærdelig. Ihhhhhh altså, det er en om’er.

Købt hos Glud Vin til 119 kr.

Vinanmeldelse 1/7