Næst smages en lille duo …. 2 vine fra Herdade Perdigão Exploração Agricola e Vinicola, der er et portugisisk vinhus beliggende lidt øst for byen Monforte i det østlige Alentejo tæt på grænsen til Spanien og den første vin er en 2020 Reserva Branco.
I der bakkede landskab ved Monforte har der været dyrket og lavet vin i mere end 2000 år takket være romerne, der oprindelig bragte de første vinstokke med sig, men efter vinlusens blev vinavlen i Monforte faktisk ikke genoptaget.
Men i 2003 startede Carlos Gonçalves så sin vingård Herdade do Perdigão i dette område og laver nu vin med vinmageren David Patrício ved roret.
Herdade do Perdigão har sammenlagt 60 hektar vinmarker og laver særegne og dristige vine fulde af smag og karakter fra dette terrior og denne Reserva Branco er én af disse vine.
Vinen er lavet på 100% Antão Vaz, der er høstet ved håndkraft og derefter afstilket inden presning. Derefter har mosten hvilet koldt i 48 timer inden gæringen, der er sket i franske egefade. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder i egefadene med løbende batonnage.
Der er sgu skrald på duften … der er koncentreret pollen, blomster og en olieret og fed aroma, der er fadpræget med nougat, Nutella og noget honning, vanilje, sød røg, modne pærer, abrikos og nektariner.
I munden er det også en fed og let olieret vin, men samtidig dukker en ganske markant syre op, hvor der virkelig er citrusbid, friskhed og samtidig en blød, vandet og behagelig smag, hvor citroner, limefrugt samt lidt hyben går igennem hele smagsspekteret. Limen giver også en smule let bitterhed og i eftersmagen kommer nogle af de røgede toner også frem. 90 point.
Kan købes via Kobaj, men prisen kender jeg ikke.
Vinhuset Herdade Barranco do Vale ligger i São Bartolomeu de Messines på stedet Campilhos lige mellem havet og bjergene i Monchique og Caldeirão. Vi er med andre ord i Algarve, hvor vi nu smager denne 2019 Branco Reserva.
Vi skal da smage mer’ portugisisk hvidvin, for den næste i glasset er denne 2019 Reserva Branco fra vinhuset Herdade Aldeia de Cima.
Det er ikke mere end et par uger siden, at jeg sidst smagte en vin fra det portugisiske vinhus Herdade do Rocim, der ligger lidt nordøst for den lille by Cuba i Alentejo regionen. Og det sker igen med denne Amphora Branco.
Origens Vinho Branco er en portugisisk hvidvin, som kommer fra et vinhus, der hedder Espaço Rural … som betyder landdistrikt.
Druerne gættede vi heller ikke på næste vin … denne Mariana Branca fra vinhuset Herdade do Rocim. Vi er nemlig tilbage i Portugal og vinen er lavet på de lokale druer Antão Vaz, Arinto og Alvarinho.
Onsdag i sidste uge bød også på denne hvidvin fra danskerhuset i Portugal, Cortes de Cima, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, bl.a. da jeg smagte deres