Den fjerde og allersidste Weingut Egerts Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean vi smagte, var deres årgang 2019.
Den er selvfølgelig lavet som de øvrige … altså med spontan gæring alene på druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke og der er den også lagret inden aftapning på flaske og frigivelse.
Har virkelig en lækker aroma, hvor man så småt begynder at mærke, at alderen har indflydelse, for den har en modenhed og godt med lidt nøddet note. Det er fortsat frugt med æbler, citroner, abrikos, ananas og fersken … alt så fint, koncentreret og med en lidt større frugtsødme.
I forhold til de foregående, så virker 2019’eren lige en anelse sødere og der er også lidt federe frugt med kandiserede og syltede citroner og en saltet mineralitet. Det smager lidt som de foregående og vi er bestemt på et højt niveau. 92 point.
På vingården koster en flaske 12,80€ … svarende til 95 kr.