Under vor middag smagte vi også Fraccarolis 2019 Lugana Superiore Campo Serà … altså et step op i husets lille trio af Lugana vine.
Igen er det ren Trebbiano di Lugana aka Turbiana og så er vinen lavet som den forrige … i hvert fald i starten.
Druerne er først afstilket og har derefter så gennemgået en kold 10 timers pre-maceration. Så er gæring sket på rustfrie ståltanke ved 15 grader og alene med brug af druernes naturlige gærceller i fermenteringen.
Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder på barriques og så yderligere 6 måneder i ståltanke inden aftapning på flaske og så en ekstra lagring 3-4 måneder på flask inden frigivelse.
Som med forrige Fraccaroli vin, så er her pærer, fersken … her også melon, abrikos, ananas og vanilje, mere dybde og samtidig er vinen også mere blomsterrig med noter af toast og brød.
Smagsmæssigt er der også langt mere krop og er i det hele taget langt mere interessant. Den er også blød og rund, men har som dens lillesøster en anelse for megen sødme, men den bliver dog reddet af lidt salte mineraler i eftersmagen.
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 13,89€ … svarende til 103 kr.