Vi startede smagningen hos Bulgarini med et smukt brag i form af denne fine Lugana Vino Spumante di Qualità Metodo Classico Brut 40 Mesi i en årgang 2016.
Vinen er lavet ved, at Turbiana druerne efter den manuelle høst er presset blidt. Der anvendes kun den der fritløbende juice.
Gæringen sker i ståltanke ved lav temperatur og vinen lagres så i ståltankene i 8 måneder. Derefter sker andengæringen i flaske over 40 måneder før rémuage og degorgering.
Det er første årgang vinen er lavet i, så det er et nyt produkt hos Bulgarini. Etiketten på vin er lavet af kunstneren Mak, som er en ven af Faustos hustru Virginia.
Dejlig landlig næse … lidt kostald og en halv mødding, dejlig lethed. virkelig luftig og svævende aroma, masser af mineralitet samt en del grape, citroner, mandler og nybagte flütes.
I munden er vinen ren, crisp, sprød og ganske syrlig. Der er citroner, tonsvis af lemon … mangler næsten kun lidt gin 🙂 Derudover er den tør, har de klassiske Lugnana elementer med salte mineraler, men er utrolig elegant og transparent samt klar med små elementer af appelsinskal og nødder.
Har ikke fundet vinen herhjemme, men i Italien koster vinen 25€ … svarende til 186 kr.