Næste Riesling hos Weingut Spreitzer var søstervinen Hallgarten Buntschiefer Riesling, som vi også smagte i årgang 2023 og er ligeledes en Ortsriesling.
Riesling druerne kommer her fra nogle af de højeste beliggende vinmarker ved Hallgarten, hvor jorden er rig på farvet skifer samt kvartsit sten, der bidrager med masser er mineralitet.
Som den foregående vin, er denne også alene lavet i rustfrie ståltanke, hvor den så også er lagret en periode.
Der er lidt mere rustik bulder over denne Hallgarten Buntschiefer end hos foregående søstervin, virker mere maskulin og i næsen er det mere nøddet sammen med frisk mineralitet og en frugt, hvor der både er æbler, fersken lidt ananas og ellers citroner.
Syren er også smagsmæssigt mere maskulin … det gælder sådan også frugten, der er mere solid, stærk og atter er det pærer, æbler, æblemost og det er med en vis sødme. 90 point.
Vinen koster 12,40€ på vingården … svarende til 92 kr.