Bedste vinøse oplevelse nytårsaftenen blev topvinen fra Hans Vinding-Diers’ pionerprojekt i Argentina, Bodega Noemia de Patagonia, en ren Malbec baseret vin … husets prestigevin, som også rangerer som en af Argentinas absolut største vine. Og det er sgu også herlige dråber.
Jeg har tidligere skrevet om Hans Vinding-Diers her på bloggen, bl.a. da jeg smagte lillesøsteren til denne vin J. Alberto, men gentagelse fremmer jo – i hvert fald ifølge en del mennesker – forståelsen, så hvorfor ikke lidt om denne dygtige dansker, hvis familie jo også er kendte i vinbranchen.
Han skulle egentlig ha’ været teaterinstruktør, men endte med at følge i både faderens og fætterens fodspor. Faderen hedder Peter Vinding-Diers og laver vin på vingården Montecarrubo på Sicilien, fætteren Peter Sisseck står – som alle ved – bag den spanske monstervin Pingus, broderen Anders laver faktisk også vine i Spanien under navnet Mirabel, mens Hans Vinding-Diers laver vine i Argentina.
Og så er han i øvrigt i familie med Thomas Winding, som jo er far til søde Alberte fra Bamse & Kylling og Shu-bi-duas gamle trommeslager og multimusiker Kasper Winding.
Hans Vinding-Diers er født i Sydafrika, hvor hans far dengang arbejde på vinhuset Rustenberg. Derefter flyttede familien til Bordeaux, hvor Peter havde fået job som ansvarlig vinmager på Château Loudenne i St. Estephe, og derefter på Château Rahoul i Graves syd for Bordeaux by, hvor Peter selv blev medejer sammen med nogle danske investorer.
Da Hans Vinding-Diers var 12 år, blev han sendt på kostskole, og da han blev 17 år på internationalt gymnasium i Oxford. Det gik imidlertid ikke særligt godt, så farmand sendte ham i 1987 i stedet til Tyrell’s Vineyard i Hunter Valley nord for Sydney i Australien. Vingården var berømt for at lave Australiens største klassiske hvidvin Vat 47.
Og det blev startskuddet for Hans Vinding-Diers karriere i vinbranchen. Indtil Hans fik sit første job som ansvarlig ønolog i 1996 på Keerweder i Sydafrika, arbejdede han som assisterende vinmager mere eller mindre overalt på kloden. I løbet af karrieren har han lavet vin i ti lande: Frankrig, Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og Italien.
I 1998 mødte Hans Vinding-Diers den stenrige grevinde Noemi Marone Cinzano, som var arving til Cinzano … I ved, dem der laver den italienske vermouth. Det var til et stort vinshow, som grevindens eksmand – den italienske aristokrat Gelasio Gaetani – havde inviteret Hans, Anders og fætter Peter Sisseck til.
Det endte med, at Peter Sisseck fik et forhold til grevinden, men det varede kun et halvt år. Senere mødte Hans Noemi flere gange, og det endte med, at de blev forelskede. Noemi fik Hans til at blive vinmager på hendes vingård Argiano i Toscana, og der arbejdede Hans i sammenlagt 15 år … selvom Hans ikke synes specielt om Brunello. Han har bl.a. udtalt, at han ikke tror på Brunello og synes, at det er noget selvopfundet image-shit.
Da grevinden i 2013 solgte vingården til nogle nye brasilianske ejere, så stoppede Hans også som vinmager. Han forlod dog stedet med fine anmeldelser i rygsækken, bl.a. havde den amerikanske vinanmelder James Suckling giver Argianos vin Suolo hele 98 point.
I stedet koncentrerer Hans Vinding-Diers i dag sine kræfter på vingården Bodega Noemia de Patagonia i Patagonien i Argentina. Hans ejer vingården sammen med grevinden, og selvom de i dag er skilt, så er de bedste venner … og altså partnere i det argentinske eventyr, som startede i 1998-99, hvor Hans arbejdede som konsulent for Humberto Canale i Rio Negro i Argentina.
En søndag, hvor han kedede sig, fandt han nogle gamle flasker i Canales kælder og trak dem op. Flaskerne var mærket, så han kunne se, at de gik langt tilbage. Det var ikke ligefrem fordi, at vinen var vellavet, men den indikerede, at man kunne lave lagringsværdig kvalitetsvin i Rio Negro.
Derefter fandt Hans frem til markerne … og endte med at købe nogle marker med gamle Malbec vinstokke, plantet helt tilbage i 1932 i Rio Negro Valley – midt i stenørkenen – i det sydlige Argentina. Ejeren sagde, at ordret; “I er gale, hvad vil I med det? Køb en æbleplantage i stedet for”.
Rio Negro Valley microklima påvirkes af to floder, der begge har deres udspring i Andesbjergene; Neuquen og Limay, der munder ud i Rio Negro, som løber ud i Atlanterhavet.
Rio Negro Valley er beliggende ca. 230 meter over havoverfladen og er formet af en gletscher, som i dag har trukket sig tilbage op i Andesbjergene. Gletscheren forsyner stadigvæk Rio Negro Valley med smeltevand – og var det ikke for brugen af kunstvanding med dette smeltevand, ville intet kunne gro på disse golde jorder.
Jorden og druerne bliver behandlet efter alle kunstens regler. Markerne dyrkes biodynamisk, druerne fodtrampes i åbne kar som i de gode gamle dage, og vinen hviler på luksusfade fra bl.a. det lille eksklusive Bordeaux-bødkeri, Darnajou, som også leverer til folk som Hans’ fætter Peter Sisseck og Petrus i Pomerol.
Der laves 5 forskellige vine på vingården, hvor denne Noemia Malbec er den ultimative topvin. The Wine Advocate har sat den vin på listen over årets ti bedste vine, og i dag hører vinen til blandt den lille håndfuld af argentinske vine, som kan sælges for over 600-800 kr. De øvrige vine på Bodega Noemia de Patagonia er vine Noemia “2”, som kun laves specielle årgange, A Lisa, A Lisa Rosé samt J. Alberto, som vel reelt er husets 2. vin.
Druerne til Noemia Malbec bliver efter afstilkning lagt på 2.500 liters cementtanke, hvor de ligger afkølet med skindkontakt i 10 dage, inden temperaturen hæves, og den alkoholiske gæring kan begynde som en spontangæring med druernes naturlige gærceller. Den alkoholiske gæring finder sted over 3½ uge, hvorefter der foretages piquage to gange dagligt for at opnå et optimalt udtræk af aroma, farvestoffer og tanniner, når skindet brydes.
Når den alkoholiske gæring er slut, tappes vinen over på en lille tank, som løftes op, så vinen via tyngdekraften kan løbe over i 100% nye franske egetræsfade. Vinen påbegynder derefter selv sin malolaktiske gæring, som fuldføres på ca. 18 måneder. Når lagringen er tilendebragt, selekteres og færdigblandes vinen, inden den aftappes uden hverken filtrering eller klaring.
Og hvilken flot vin … er mere begejstret for denne end fx Flor de Pingus til omkring samme pris. I glasset en ganske mørk fætter, men det er jo også 100% Malbec. I næsen er det brombær, blåbær, svag blomme, engelsk lakrids, mælkechokolade, blomster og et strejf af krydderier.
I munden er det virkelig koncentrat af bedste skuffe, intens, fyldig, tæt med en fabelagtig blødhed … vi snakker fløjl- og silkehandsker. Jesper sagde, at den smører halsen, og det forstår jeg til fulde. Der er kirsebær, bløde tanniner og det hele er rundt og lækkert … smagen bliver ved hele vejen ned.
Da vi startede med at smage vinen, der var temperaturen måske en anelse for høj … så fik den lige 15 minutter i køleskabet og det gjorde den endnu bedre, for det klæder vinen med lidt kølighed. Det er ikke monsterfed Argentina Malbec, men silkefin, elegant med rank ryg, stolt og ganske imponerende. Klasse.
Købt i Vinspecialisten, hvor prisen på seneste årgang i dag ligger på 800 kr. Denne er købt på tilbud, hvor man kunne nuppe to styk for prisen på én … og det er sgu billigt for denne oplevelse. Kongevin.
Man bliver helt tørstig. Herligt med endnu en dybdegående og forklarende omtale af både vin og manden bag.
Jeg tror desværre at mange nørder har svært ved at se glæden i denne type mere intense og kraftfulde vine. Det kan jo ikke være fin Pinot Noir hele tiden.
Godt Nytår
Frederik
Hej Frederik. Man skal være et rigtigt skarn, hvis man ikke ka’ lide denne vin … uanset ens præferencer for enten herlig Spätburgunder, Bourgogne, Bordeaux, Brunello, Barolo eller andet godt vin. Du har nemlig helt ret … det kan ikke være Pinot Noir hele tiden. Samtidig kan vi jo også kippe med det danske flag for en fantastisk dansk vinmager i det store udland. Også godt nytår herfra … der er sikkert meget godt vin i vente i det nye år.
Vh Ulrik