Sjovt navn … men Melaphyr hedder denne Riesling vin fra Weingut Jakob Schneider eller helt korrekt en 2023 Melaphyr Riesling Trocken.
Melaphyr er en bjergart … en vulkansk sten, som har hulrum fyldt med kvarts, feldspat, calcit eller andre mineraler.
Men hos Schneider kommer alle Riesling druerne til vinen fra markerne Felsensteyer og Rosenheck, hvor der netop er tilstedeværelse af vulkansk sten.
Vinen virker duftmæssigt blødere end Grauschiefer, men fortsat meget mineralsk og nu kommer der også lidt petroleum med og igen masser af sprælsk citronagtig syre og næsten ætsende duft. Der er grønne æbler og citroner.
I munden virker vinen let perlende, meget smagfuld og frugtmæssigt også stoppet med umodne grønne æbler og sure citroner … syren er vild og nærmest voldsom … pivfrisk, mineralsk og stram. 90 point.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 115 kr. ved køb af 6 flasker.