2022 Giovanni Manzone, Barbera d’Alba Le Ciliegie, Piemonte, Italien

2022 Giovanni Manzone, Barbera d’Alba Le Ciliegie, Piemonte, ItalienNæste Manzone vin er søstervin til forrige Dolcetto og var en bærsaftig Barbera d’Alba … deres 2022 Barbera d’Alba Le Ciliegie.

Vinen er lavet med spontan gæring og maceration i ståltanke ved 26 grader over 15 dage og efter endt fermentering er vinen så lagret et par måneder på neutrale egetræsfade og derefter på ståltanke før endelig aftapning på flaske.

Duftmæssigt snakker vi bitre sorte kirsebær, brombær og måske endda lidt svesker, noget lakrids, violer, tørrede blomster og en ren, streng og meget italienske syre, tørre nødder. Det er intenst, rustikt og landligt, men er alligevel med en lidt vamset og pelset varme, cedertræ, grønne urter og kaffebønner.

I munden er der endda endnu mere syre … har er det ingenlunde vamset eller omgængelig Barbera på nogle måder, for det er i stedet pileskarpt og syrligt med tranebær, granatæbler, brombær, ribs samt lidt grape- og citrusfrugter og en campariagtig bitterhed. Manzone har virkelig formået at stoppe en pivfrisk syrlighed i sin Barbera og højt hurra for det … dette bliver aldrig ligegyldig Barbera, så dermed 91 store point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7