Vi slutter smagning af vinene fra Antica Enotria med den måske mest interessante af druerne … nemlig deres 2019 Aglianico, der jo mest er kendt i Basilicata og appellationen Aglianico del Vulture.
Men Luigi di Tuccio dyrker den også i Puglia og har lavet den gæring over 12 dage i ståltanke og derefter er vinen først lagret 12 måneder i samme tanke og det er så efterfulgt af yderligere 12 måneder i store 30 hektoliter egetønder.
Allerede i næsen mere struktur, mere syre og mere kompleksitet, læder, knuste blomsterblade, brombær, kirsebær, ribs, champignon, balsamiske noter samt et let fadpræg med en smule vanilje og kaffe,
I munden er der en pæn fyldighed, men den kommer samtidig med en intens, dyb og stærk frugt. Der er en vild og tannisk syre, der lige styrer de stramme, tørre og tanniner, men en lille sødme trækker i den anden retning og giver lidt modspil og balance. 90 point.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 119 kr.