2022 Rui Roboredo Madeira, Roboredo Signature Tinto, Douro, Portugal

2022 Rui Roboredo Madeira, Roboredo Signature Tinto, Douro, PortugalSom de faste læsere måske ved, så laver Rui Roboredo Madeira mest vine fra de højtbeliggende marker i Beira Interior i Portugal, men ved nok også, at han laver også vine fra Douro området som nu fx denne Roboredo Signature Tinto, som jeg smager i årgang 2022.

I Douro ligger hans marker nedstrøms Ribera del Duero ret tæt ved den spanske grænse på terrasser, der skråner stejlt ned mod Dourofloden i omkring 300 meters højde.

Her det et skønt mix af Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão samt Tinta Roriz, som vi jo også kender som Tempranillo fra over 40 år gamle vinstokke og høstes manuelt.

Vinen er lavet ved, at druerne først gennemgår en pre-maceration. hvorefter den alkoholiske gæring og maceration er sket over 2 uger efterfulgt af malolaktisk gæring. Derefter er vinen lagret 12 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt er det en mørk og samtidig frisk vin … frugten er brombær, kirsebær, solbær, blommemarmelade, både sød og salt lakrids, en snert vanilje, våde fade, cedertræ, gazebind, bagepulver, allehånde, jern, violer og nogle grønne, gærede noter.

Smagen er virkelig elegant … bestemt ikke fed, men har en kølig og tør power, en frisk og mørk frugt af kirsebær, umodne blommer, lidt tranebær og så lidt blid sort-te bitterhed, lemon, tørre tanniner og sødlige krydderier. Det er elegant, smooth med en fin luftig, kølig og slank smag. 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 149,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7