2020 Domaine Rémi Jobard, Bourgogne Aligoté En Busigny Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2020 Domaine Rémi Jobard, Bourgogne Aligoté En Busigny Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigAligoté er den grimme ælling, der oftest står i skyggen af den mere udbredte Chardonnay og alligevel bliver mere og mere populær. Her smager jeg netop en 2020 Bourgogne Aligoté En Busigny Vieilles Vignes fra Domaine Rémi Jobard.

Familien Jobard har lavet vin siden det 16. århundrede, men vinhuset drives i dag af Rémi Jobard, der startede med at arbejde på familieforetagendet i 1991, men først i 1996 overtog han ansvaret for produktionen fra sin far Charles og har siden drevet det  i dag 9 hektar store vinhus.

Efter Rémis overtagelse startede han  et gradvist skifte til økologisk dyrkning og blev endelig certificeret i 2005 og er blevet anerkendt for sine meget aromatiske Meursault vine.

Familien Jobard har altid drevet gården økologisk og fx aldrig anvendt gødning i vinmarkerne. Man bruger i stedet en kombination af pløjning og dyrkning af græs og vilde blomster mellem rækkerne og dermed får jordens og markerne karakter bedre frem.

Rémis 9 hektar vinmarker omfatter bl.a. parceller på de tre 1. Cru vinmarker Genevrières, Charmes og Poruzot og derudover har han også lieux-dits som fx En Luraule, Les Narvaux, Les Chevalières og Sous la Velle.

Det betyder en samlet produktion på 50.000 flasker vin, der bl.a. – som eneste producent i Bourgogne – anvender lagring af vinene fra det østrigske kult-bødkeri Stockinger.

Her smager vi hans 2020 Bourgogne Aligoté En Busigny Vieilles Vignes, der er vinfificeres efter samme opskrift som Rémis andre vine, dvs. med en skånsom presning, spontangæring med druernes egne gærceller på ståltanke.

Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder med 50% i ståltankene, 30% på store 3.000 liter foudres og 20% små fade inden endelig aftapning på flaske.

Duftmæssigt har vinen en lidt kølig stil … lidt stoflig og animalsk med grøntsagsfond, spegepølse, røg, dåsepærer, fersken, grønne blade og et lidt kalket udtryk.

Smagen er blid, cremet og rund med fersken, pærer, æblemost og egentlig en frisk syre. Det smager mere af Bourgogne end af Aligoté, har lidt hvid peber og samtidig meget frugtrig. 92 point.

Forhandles af Østjysk Vinforsyning, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7   

Houlberg afholdte … Deutsches Bautreffen mit Tyrolerstemning

Der var kun gået 7 uger siden sidste byggemøde, men nu var det allerede tid igen og det var min tur til at være vært. Jeg havde været i tænkeboks for at finde et tema til maden denne aften og derfor var jeg kommet på, at vi skulle køre med tysk tema.

Så var der jo ikke langt fra tanke til handling … jeg fik indkøbt lidt tyske flag, 5 x tyrolerhatte, 5 kraftige overskæg og lavet et menukort med aftenens i alt 5 retter … og så var jeg nærmest klar.

Alle mødte op klokken 5 aka 17.00 … eller i hvert fald næsten, for næsten som traditionerne byder, så ankom Keeper fashionably late eller i hvert fald et par minutter over.

Så vi vi ligesom klar … menuen klar, nogle af retterne preppet – som de hedder i dag – og 13 skarpe vinøse projektiler var også gjort klar til at blive fyret af og da alle var ankommet, så startede vi med den første, som selvfølgelig var lidt bobler. Så var konkurrencen også allerede i gang.

Vi fik os behørigt iført de tyrolerhattene og et monsteroverskæg med store tyske Karl Heinz storgrin, skraldlatter og skvalder … og de grå overskæg havde svært ved at hænge på plads, så de blev placeret i både panden og på bordlamperne. Große klaße !!!

Maden

Menuen var tysk … måske endda sydtysk og bestod – som skrevet tidligere – af 5 retter og det var disse:

  • Currywurst
  • Kartoffelklöße
  • Spätzle
  • Wienerschnitzel
  • Apfelstrudel

Lad os da lige tage et nærmere kig på maden, så måske nok var i den lettere afdeling. Alle retter var derfor nærmest også preppet – som det jo hedder i dag – og dermed skulle jeg ikke tilbringe så vild lang tid i køkkenet om aftenen.

Currywurst

Ja, jeg elsker fandeme carrywurst … er også gået forbi currywurst museet i Berlin og ærgrer mig fortsat over, at vi ikke besøgte det og selvfølgelig skulle en tysk aften starte med en carrywurst.

Nu går karry og vin ikke specielt godt sammen, men da jeg serverede en lidt krydrert hvidvin til, så kunne det det umage par såmænd godt skralde af, hvilket også så ud til at behage der Bauschach.

Kartoffelklöße

Kartoffelklöße eller kartoffelknödel er egentlig tilbehør, som kan ofte finder til steak eller fx schweinshaxe og er en kugle af lidt kogt kartoffelmos. Her havde jeg ophøjet den lidt underlige klöße til sin egen ret.

Jeg havde heller ikke kogt den, men lavet den som en æbleskive og servede dem med lidt brunet smør med bacon … det fungerede faktisk temmelig fint.

Spätzle

Spätzle betyder lille spurv og fremstilles af en dej meget lig dejen, der bruges til pasta eller melboller. Det er en tysk ret og jeg lavede den som smørstegt Spätzle vendt i en sovs af fløde og noget salsiccia pølseindmad med trøffel.

Wienerschnitzel med dreng og tilbehør

Jeg har før til den anden vinklub serveret wienerschnitzel, men det er stadigvæk en klassiker, som de fleste kan lide. Her i den klassiske udgave med dreng, brasede kartofler og ærter.

Apfelstrudel

Den sidste ret fik jeg ikke fotograferet … og måske meget godt, for den blev ærligt ikke den store succes. Jeg brugte – Blomsterbergs opskrift – og der er dejen en købt filodej, som så pensles med smør, men det hjalp ikke det store og dejen blev stiv, hård og kedelig.

Næste gang skal den vist laves med mere TLC og helt fra bunden, selvom de fleste på dette tidspunkt allerede var godt mætte.

Vinene

På den vinøse front havde jeg udvalgt et mix af klassikere, men også – vanen tro – vine, som kunne udfordre byggesjakket. Det var derfor også vine, som jeg således selv havde smagt før og synes havde store kvaliteter og var spændende.

Ud af de 13 vine var det kun boblerne, som vi indledte aftenen med, som jeg ikke havde smagt før. Samlet kom feltet derfor til at se sådan her ud:

Jeg har selvfølgelig linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser af vine, hvor sjakket ikke var specielt begejstret for den græske vin, som ellers smager rigtigt lækkert. De dømte den allerede ude på grund af duften, som er oxydativ, men ikke oxyderet eller over the hill … lidt synd, men sådan er det jo, når man udfordrer.

Konkurrencen

Vi skal selvfølgelig også omkring vores blindsmagningskonkurrence, hvor de 4 sjakarbejdere aldrig sådan brillierede for alvor, selvom der var hele 26 point at kæmpe om. De var flere gange på sporet af flere vine, men valgte så andre svar.

Aftenen endte med, at der blev 2 vindere, idet Flemming og Jesper hver fik 6 point, Keeper 5 point og Ostepoppen Brix sluttede feltet af med en mager høst på 4 point.