2018 Compañía Vinícola del Norte de España, Viña Real Reserva, Rioja, Spanien

2018 Compañía Vinícola del Norte de España, Viña Real Reserva, Rioja, SpanienCompañía Vinícola del Norte de España aka CVNE ejer 5 vinhuse som fx fabelagtige Viñedos del Contino, men et af dem er Viña Real og derfra smager jeg nu deres 2018 Viña Real Reserva.

Compañía Vinícola del Norte de España, der til dagligt blot er kaldt CVNE, er et gammelt, historisk Rioja vinhus.

Det blev grundlagt i 1879 i den lille by Haro i Rioja af to brødre Eusebio og Raimundo Real de Asúa og i dag er det fortsat den samme familie, som driver det stolte vinhus.

Nu driver Real de Asúa familien blot 5 vinerier, nemlig CVNE, Imperial, Monopole, Viña Real og Viñedos del Contino og er lidt af en stor historie.

Bare CVNE har 545 hektar vinmarker, som danner baggrund for halvdelen af husets produktion. CVNE har 22 bygninger, bl.a. det gamle originale vineri fra starten i 1979, bl.a. med en kælder, som er tegnet og bygget af den franske arkitekt Aleixandre Gustave Eiffel Eiffel i 1909 … jeps, ham med tårnet.

CVNE er en af de mest anerkendte producenter i Rioja og har også stået bag en innovation af nye produktionsmetoder, bl.a. var de en pioner indenfor brug af epoxy belagte betontanke, var nogle af de første til at bygge et anlæg, hvor vinen i produktionen alene blev flyttet via tyngdekraften og de stod også bag udviklingen af en Malvoisin pasteurizer til at stabilisere vinen.

Deres første vin, fremstillet i 1879, navngav de efter vinhusets initialer. Som følge af en simpel trykfejl med V’et, skabtes det nu navnkundige varemærke Cune. Derudover lavede de også fra starten vine under brandet Imperial.

Siden har CVNE grundlagt yderligere vinhuse, bl.a. Monopole i 1915, Viña Real i 1920, Viñedos del Contino i 1973 samt Real de Asúa i 1994. I senere år er der bygget store, topmoderne arkitekttegnede vinerier til de forskellige vinhuse.

CVNE købte i 2014 også Mikuni Wines, mens de i 2017 købte Cava producenten Roger Goulart og senest har de i 2018 købt vinhuset Virgen del Galir i DO Valdeorras.

I dag drives Compañía Vinícola del Norte de España af den 5. generation i form af Victor og Maria Urrutia Ybarra, Victor er CEO, men Maria er markedsdirektør. Men også på posten som vinmager er der stabilitet, for den ansvarlige vinmager på sit 24. år i huset er Maria Larrea. Hun efterfulgte vinmageren Basilio Izquierdo, som havde været ansvarlig for produktionen i 32 år.

Denne Viña Real Reserva er lavet på 90% Tempranillo, mens de sidste 10% er fordelt på druerne Garnacha aka Grenache, Mazuelo aka  Carignan og så Graciano. Druerne kommer primært fra marker ved byerne Laguardia og Elciego.

Vinstokkene er over 30 år gamle og markerne kalkholdige, ,rm fattige på organisk stof, hvilket giver mindre udbytter, men efter høst sker der først en kølig forgæring, mens den efterfølgende alkoholiske gæring sker i rustfrie ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 28-30 grader.

Derefter er vinen samlet i betontanke inden en lagring i 22 måneder på franske og amerikanske egetræfade og efter aftapning er vinen så lagret yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er der blæk, grannåle og godt med cedertræ … læg dertil lidt ristede toastnoter, våde fade, sød tobak, kaffebønner og lidt vanilje samt frugt af kirsebær, blåbær. Det er mørkt, fyldig men alligevel kommer der også lidt blomster i form af tulipanstilke, violer og varmere blomsterpollen.

Det smager sgu rasende godt … har disse klassiske sødbrændte Tempranillo noter, godt med blåbær, sorte kirsebær og en smule ribs, men alligevel med en friskere note, der giver en lidt brændt syre, der giver rygrad sammen med syrlig og tørre tanniner, der dog altid bliver for vilde eller aggressive, så fin, fin riojavin. 92 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koste 1755 kr., mens prisen er 155 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Rocca fu Battista, Barberesco Secondine, Piemonte, Italien

2021 Rocca fu Battista, Barberesco Secondine, Piemonte, ItalienDen sidste vin fra Azienda Agricola Rocca fu Battista blev så deres 2021 Barberesco Secondine, som kommer fra Secondine vinmarken på den øvre del af en bakke nær Tanaro-floden.

Vinmarken har en syd-sydvestlig eksponering, så marken bliver ramt af solen fra middagstid til solnedgang og qua den højere beliggenhed er det et blæsende område som frembringer nogle af områdets bedste vine.

Nebbiolo druerne kommer fra omkring 60 år gamle vinstokke og høstes i begyndelsen af oktober. Efter høst afstilkes og knuses alle druerne, mens gæring er sket i ståltanke. Efter endt fermentering er vinen så lagret 2,5 år i store 1.000 liter egetræsfade og tappet på flaske uden klaring eller filtrering.

Duftmæssigt minder Secondine en del om Ronchi, for den har samme bløde, sarte og fine aroma … måske lidt mere umamiagtige noter af nødder, fond og stegte champignon, men ellers er det igen både læder, violer, tørrede rosenblade og medicinskab. Frugten er tranebær, lyse kirsebær og ribs suppleret med lidt lemon bitterhed samt balsamiske elementer … uha så nice.

Igen er smagen nærmest burgundisk let og så sart, fin, blød og feminin med tranebær, rarbarber, syrlige kirsebær og ribs, godt med bitter rød vermouth og så både kæmpe tørhed og lækker frugtsøde, mens tanninerne er mere tydelige og lammende end hos Ronchi og alligevel giver det feminine lidt modspil og kant. Det er blødt, tørt, præcist og særdeles smukt … 96 point.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 349 kr., men er på tilbud til 249 kr.

Vinanmeldelse 6/7