2022 Domaine Vincent Couche, Chablis Terre de Courgis, Bourgogne, Frankrig

2022 Domaine Vincent Couche, Chablis Terre de Courgis, Bourgogne, FrankrigDerefter stod den på Chabis i form af en 2022 Chablis Terre de Courgis fra Domaine Vincent Couche.

Allerede fra barnsben voksede Vincent Couche op med vin med sin mor, så derfor endte han med at uddanne sig som ønolog i Beaune efterfulgt af praktik i Schweiz og Tyskland, før han i 1996 etablerede eget vinhus.

Det er et vinhus, der driver 12 hektar vinmarker i Buxeuil i Champagne og der laver mousserende vine og 3 hektar vinmarker ved Montgueux i Bourgogne, hvorfra han laver Chablis vine.

Selve vingården ligger i Buxeuil, som er en eventyrligt smuk lille landsby, der ligger i Côte des Bar-regionen, som er en del af Aube-departementet i franske Grand Est.

Det er en traditionel, historierig champagnelandsby og idyllen og traditionerne hviler så tungt her, at byen er en del af UNESCOs verdensarv.

Et møde i 1998 med nogle agronomiske ingeniører gjorde, at Vincent derefter omlagde driften til både økologisk og biodynamisk dyrkning og blev i 2011 også Demeter certificeret.

Vincent Couche er mere end almindeligt fortrolig med sin vingård. Han kender hver en skråning, hver en fordybning. Han har styr på sit terroir og sine mange forskellige mikroklimaer. Han kender hver eneste vinstok helt ned til de enkelte klaser, og han er i alle henseender en stolt, uafhængig vinproducent.

Han lader ingen sten være urørt. Fra jorden og de planter, der producerer frugten, til karrene og opbevaringsområderne – ja, selv flaskerne er nøje udvalgt med det ene formål at opnå topkvalitet.

Han er bonkammerat med opskrifter og tilgange. I ægte forstand er han en håndværker, der med sin omhyggelige og præcise tilgang til stadighed nærer ønske om altid at forbedre sig for at opnå ekspertise.

Denne 2022 Chablis Terre de Courgis, hvor Chardonnay druer kommer fra marker rig på kalksten og lermergel. Efter høst er vinen lavet med spontangæring i både amforer og egetræsfade … er er den også lagret en periode inden flaskning ufiltreret og kun minimalt svovlet.

I næsten er det ikke en snorlige krisp Chablis, men har en del mere smørfedme end forventet, godt med fadnoter og let nøddekompot og lakridskonfekt, letsøde krydderier og en frugt med pæretærte samt æblemost … meget rund og lækker duft.

Smagen er saftig og meget frugtrig, en god sprød syre og der er lidt grillet citrus, æbler, æblemost og nærmest klingende syre, som giver en frisk, blød, rund og møglækker vin. 94 point.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 499 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2022 Dominique Dufour, Les Aussigouins Experto…R, Loire, Frankrig

2022 Dominique Dufour, Experto...R, Loire, FrankrigDerefter skulle vi smage Chenin Blanc i form af vinen 2022 Les Aussigouins Experto…R fra den lille producent Dominique Dufour, der ligger på Rue de Briançon i Bellevigne-en-Layon i Rablay-sur-Layon.

Dominique Dufour er intet mindre end en sand legende, hvis man spørger andre vinbønder i Loire.

Efter en lang karriere som luft- og rumfartsingeniør, besluttede Dominique sig som 60-årig for at vende hjem til sin fødeby, for at starte tilværelsen som vinbonde med familiens gamle vinstokke på 0,7 hektar vinmarker.

Dominique Dufour er en meget beskeden og rolig vinbonde, som har sine vinmarker lige op til selveste Richard Leroys vinmarker. Han er til gengæld meget dygtig og perfektionistisk udover at være meget afslappet.

Denne 2022 Les Aussigouins  Experto…R er – som skrevet – ren Chenin Blanc, der kommer fra vinstokke, der er plantet i 1980’erne på basaltrig jord, men ellers er der ikke mange oplysninger om produktionen, så jeg springer derfor bare videre til mine smagsnoter.

Det er duftmæssigt en vild, bio-reduktiv vin med en frisk, livlig og volativ syre. Der er mødding, bivoks, honning, linolie og en frugt med fersken, pære, kvæde, godt med blomster, kaprifolier og ganske svagt lidt nødder og papkasser.

Smagen er cremet og let olieret med æbler, kvæde og sødlig grapefrugt, mango og fersken med en kalket og saltet mineralitet, virker meget saftig samt læskende i udtrykket. 92 point.

Forhandles af Reduktivt, hvor en flaske koster 360 kr.

Vinanmeldelse 5/7