2023 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Branco Número Um, Douro, Portugal

2023 Companhia de Vinhos Invencível, Invincible Branco Número Um, Douro, PortugalFra 2 til 1 … fra Invincible Branco Número Dois til Invincible Branco Número Um fra projektet Companhia de Vinhos Invencível mellem Rita Marquez og Marc Kent.

Denne vin er lavet på et mix af druerne Rabigato, Arinto, Codega og Moscatel fra vinstokke, der er over 30 år gamle. Den er lavet næsten som foregående, hvor 90% er gæret i rustfrie ståltankr og de sidste 10% i egetræsfade. Efter endt fermentering er vinen lagret 7 måneder  på franske egetræsfade.

Det er er sjov og dejlig næse … både grøn, krydret og småfed på én gang. Der er lidt Faxe Kondi sodavand, ananas, melon, fersken samt grønne pigeonæbler … måske endda lidt grape suppleret af en frisk buket sommerblomster.

I munden kommer det småfyldige også frem … er måske ikke helt så smooth som Número Dois … mere rustik, har lidt stærk peber og en frugt med æbler, sødbitter lemon … let perlende på tungen og ellers meget sommerlig og frisk som en ægte sommervin. 88 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7