Besøg hos Pieropan … med afkølet elegance

Omkring halvanden måned efter mit første besøg i Soave, så gensøgte jeres flittige vinblogger igen Soave … denne gang sammen med min vinbuddy Jan, som også var ved Gardasøen med sin familie – ligesom familien Houlberg – denne topvarme fredag i juli måned.

To vinnørder uden andet at lave end at slappe af. Derfor havde vi aftalt en lille vintur ind i landet, nemlig til netop Soave og Jan havde lavet aftaler om besøg hos 3 vinproducenter, hvor den første var Pieropan Vignaioli Dal 1880. Det var lidt midt i den gamle middelalderby Soave kl. 11.00 – perfecto.

Historien

Vinhuset hedder helt korrekt Societa’ Agricola Pieropan Di Leonildo Pieropan & C. S.S. og er grundlagt i 1880 af lægen Leonildo Pieropan i den gamle ejendom Palazzo Pullici midt i Soave by, ja faktisk næsen lige skråt overfor Palazzo del Capitano, hvor jeg sidst drak vin i Soave ved Soave Stories Volcanic Wines Press Tour.

Leonildo interesserede sig for biologi og kemi, så han startede med at lave vine fra nogle af familiens marker.

Det arbejde blev videreført af hans to sønner Gustavo og Fausto, men blev derefter overtaget af 3. generation i form af Leonildo Pieropan, som blev lidt af en legende i Soave. Han drev igennem mange år domænet, som han gjorde kendt I både Italien og det meste af verdenen … først alene og senere med hjælp fra sine to sønner Andrea og Dario Pieropan som 4. generation.

Leonildo døde desværre i 2018, så nu drives vinhuset af brødre Andrea og Dario. De har samlet 35 hektar, hvilket bl.a. omfatter markerne Calvarino, La Rocca og Garzon. De bedste marker er klart Calvarino og La Rocca, som ofte fremhæves af den italienske og internationale presse som arketyper på klassisk Soave.

Udover den gamle ejendom Palazzo Pullici ejer familien også den pragtfulde ejendom Villa Cipolla Pieropan i Tregnago. Den købte de i 2002, således de også kunne lave røde Valpolicella vine … herunder Amarone, da villaen har store arealer til tørring af druerne.

Familien har siden købet løbende været i gang med en større renovering af bygningen og laver i dag klassisk, lækker Valpolicella og Amarone.

Smagningen i butikken i Palazzo Pullici

Vi sigtede ved ankomsten til Soave mod adressen Via Giulio Camuzzoni 3 midt i byen. For mig blev det et glædeligt gensyn med byen og jeg havde allerede ved første besøg i byen noteret mig, hvor adressen på  Pieropan og lidt før det aftalte tidspunkt mødte vi også forventningsfulde op i vinhusets lille butiks-/kontorlokale, hvor en yndig kvinde sad bag et skrivebord.

Da vi fortalte, at vi havde en aftale, så startede hun med at gøre klar til en lille smagning … en stående smagning ved et rundt bord lige indenfor døren. Hun spurgte, hvad vi kunne tænke os at smage og vi sagde – i fuld overensstemmelse med sandheden – det hele.

Vi startede med at smage Pieropans 3 hvide Soave vin, deres 2 røde Valpolicella vine, en spumante og sluttede med Recioto di Soave, og dermed kom vores program sådan her ud:

  • 2018 Pieropan, Soave Classico
  • 2017 Pieropan, Calvarino
  • 2017 Pieropan, La Rocca
  • 2016 Pieropan, Ruberpan Valpolicella Superiore
  • 2015 Pieropan, Vigna Carzon Amarone della Valpolicella
  • N.V. Pieropan, Spumante Ghes Rosé Extra Dry
  • 2016 Pieropan, Recioto di Soave Le Colombare

Men jeg fik ikke lavet nogle smagsnoter, men endte dog med at købe et par flasker af La Rocca, så anmeldelsen af den vin kommer selvfølgelig på Houlbergs Vinblog på et tidspunkt.

Det var ikke muligt at købe nogle flasker med alder … havde lidt håbet på det, da Garganega vinene ældes så smukt.

Vor søde værtinde fortalte lidt om hver af vinene, som i dag ikke længere produceres på den gamle ejendom Palazzo Pullici i byen, da man er i gang med at lave et moderne vineri udenfor byen. Selvom det nye vineri ikke er helt færdig, så var produktionen allerede flyttet.

Jan havde i forbindelse med bookingen af tidspunktet for vor lille smagning også spurgt om, hvorvidt vi kunne se produktionen eller vinkældrene, men det var ikke muligt grundet flytningen af produktionen.

Så derfor blev det således blot en ordinær – og lidt turistagtig – smagning, som vi også kom til at betale for, selvom vi begge købte lidt vine fra huset. Det var måske også meget fair.

Vignaioli Indipendenti

Pieropan Vignaioli Dal 1880 deltog ikke i Soave Stories Volcanic Wines Press Tour, da de ikke er medlem af Consorzio Tutela Vini Soave og jeg spurgte vores værtinde om, hvor de ikke deltog.

Hun fortalte, at de – som mange andre – har meldt sig ud af konsortiet, hvor de store kooperativer fylder markant og bestemmer det meste.

De er i stedet med i Federazione Italiana Vignaioli Indipendenti … en sammenslutning af uafhængige vinproducenter, der alene laver vine med druer fra egne vinmarker og dyrker markerne efter bæredygtige normer.

Sammenslutningen kaldes til dagligt blot FIVI og er lavet som en modpol til de store vinehuse og kooperativer, som bliver større og større … og dermed mere kontrollerende.

Vurderingen af vinene

Jeg havde tidligere smagt en enkelt vin fra Pieropan, nemlig en 2013 Calvarino, så jeg vidste godt, at huset laver god Soave vin, og at det ligeledes regnes som noget af det bedste i Soave området.

Smagningen af de 3 hvide Soave vine dokumenterede også dette … specielt Calvarino og La Rocca.

Begge vine har lidt Soave fedme og pænt med mineralitet, men kommer fra forskellig undergrund, hvor Calvarino er et klassisk blend på 70% Garganega og 30% Trebbiano di Soave, lavet i betontanke og kommer fra sort, vulkansk, basaltisk jord.

La Rocca er 100% Garganega og kommer derimod fra lys, nærmest hvid kalkstenrig jord og er lagret på egefade en periode. Begge er vine, som hører til i toppen af Soave vinene og jeg var klart mest til La Rocca.

Jeg blev imidlertid noget overrasket over deres røde Valpolicella vine, som er meget lette og utrolig elegante i stilen, specielt deres Ruberpan Valpolicella Superiore, som næsten virkede let og transparent i glasset.

Det er måske forkert, at kalde deres Amarone en let vin, men det er bestemt ikke tung, rosinagtig Amarone, men derimod en frisk og frugtrig vin. Jeg er normalt ikke særlig stor fan af Valpolicella vinene, men disse to vine smagte faktisk rigtigt godt. En slags afkølet elegance … lidt som vores besøg hos Pieropan.