Houlberg tester … et firkløver vine fra Dão huset Quinta das Marias

Fra den lille portugisiske specialist Portugalore tester jeg nu et flot firkløver af vine fra det lille familieejede vinhus Quinta das Marias, der ligge ved Oliveira do Conde mellem Serra de Caramulo og Serra de Estrela i hjertet af  Dão i Portugal.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det faktisk ikke er særlig ofte, at jeg smager vine fra netop Dão, men det er skam ikke bevidst. Men nu råder jeg så bod på det … og udforsker Quinta das Marias vinene fra Dão området, der jo netop er kendt for at producere elegante og velstrukturerede vine

Men inden jeg kaster mig over vinene, så lad os lige kigge lidt nærmere på Quinta das Marias

Quinta das Marias

Vinhuset er grundlagt i 1991 af Elisabeth og Peter Eckert, da de købte resterne efter et t nødlidende kooperativ. Peter var egentlig forsikringsmand og arbejdede i 1980’erne for Zurich Insurance Group og havde bl.a. ansvaret for deres afdeling i Portugal.

Under sine hyppige forretningsrejser i Portugal blev han meget glad for Dão regionen omkring Viseu. Det endte således med, at han med sine kone Elisabeth i 1991 tæt ved  Oliveira do Conde købte 4 hektar forladt jord og et hus, der mest lignede en ruin end beboelig bolig,

De kaldte ejendommen Quinta das Marias», da både Elisabeth deres 3 døtre Ester, Isabel og Julia, alle har Maria som et af deres navne og med en stenfast beslutning om, at de også ville lave vin.

Som det første ansatte de António Coelho Lopes som vicevært, købte en traktor og plantede 2 hektar nye vinstokke, men siden har de opkøbt yderligere marker op til deres egne og har således i dag et samlet areal på 14 hektar vinmarker.

I starten blev vinene lavet med hjælp fra António Narciso, men undervejs har Elisabeth og Peter Eckert været med i alle processer og taget deres slæb i både markerne og i kælderen. Helt fra starten har de følt en stor vilje og forpligtelse til kun at producere vine af højeste kvalitet. De mener, at de skal repræsentere Dãos typiske elegance og vil kunne modstå hård global konkurrence.

Allerede i 1999 vandt Quinta das Marias en guldmedalje i konkurrencen fra Dãos DOC myndigheder og  højdepunktet var kåringen af Best Single-Variety Wine of the Year for deres Touriga-Nacional Reserva 2011 ved Portugal Wine Challenge, som er den vigtigste vinkonkurrence i landet.

I 2018 lykkedes det Quinta das Marias at tiltrække ønologen Luís Lopes, der betragtes om en af de vigtigste unge ønologer med fokus netop på Dãos unikke potentiale.

Hos Quinta das Marias får Luís bl.a. hvert år lov til at sammensætte en rød og en hvid topvin med forskellige oprindelige druer og lagring i både på fade og i store betonæg.

Husets 14 hektar vinmarker ligger i Viseu distriktet underr kommunen Carregal do Sal Freguesia Oliveira do Conde og på deres marker dyrkes de hvide sorter Encruzado, Uva-Cão, Gouveio samt Barcelo samt de røde Touriga Nacional, Tinta Roriz aka Tempranillo samt lidt Alfrocheiro og Jaen  også kendt som Mencia.

Samlet laver Quinta das Marias årligt 60.000 flasker vin fordelt på i øjeblikket 11 forskellige vine, heraf altså 4 er havnet her hos jeres altid flittige vinblogger.

Vinene

Samlet testede jeg disse 4 vine … to hvide samt to rødvine … både fra den almindelig serie og den eksklusive Out of the Bottle serie og samlet blev det således disse vine:

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Konklusion

Skal jeg allerede nu komme med en konklusion, så vil det overordnede overskrift være, at du virkelig bliver overrasket over kvaliteten af vinene og smagt blindt vil de færreste nok gætte, at det er portugisiske vine.

Alle vinene er lavet lokale druesorter som Uva Cão, Bical, Gouveio, Encruzado og Alfrocheiro, hvilket kun gør vinene mere spændende og giver et indblik i, hvad et område som Dão i Portugal virkelig kan præstere i hænderne på en dygtig vinmager som Luís Lopes.

Det er specielt vinene i topserien Out of the Bottle, der virkelig markerer sig helt sensationelt, for både den hvide Out of the Bottle Encruzado og den røde Out of the Bottle Vinho do Ovo smager så fuglene synger … og de synger på portugisisk. Virkelig fedt at smage, så dermed BIG Thumbs Up.