2023 Weingut Scheiblhofer, Grüner Veltliner Classic, Burgenland, Østrig

2023 Weingut Scheiblhofer, Grüner Veltliner Classic, Burgenland, ØstrigJeg startede med at smage Weingut Scheiblhofers 2023 Grüner Veltliner Classic … på den udbredte og klassiske østrigske druesort og dermed en rammende start.

Det er en hvidvin, der udelukkende er produceret på ståltanke, således druens naturlige aromaer og smagsprofil træder frem.

Vinen er også lagret i ståltankene. På husets hjemmeside fremgår, at vinen har 3,6 gram restsukker pr. liter.

Dufter aromatisk  … vi er i den saftige, behagelige, runde og liflige afdeling, hvor frugten virker let eksotisk med fersken, abrikos suppleret med  æblesaft, pærejuice, sødbagt selleri, søde krydderier, lidt peber samt en lækker Københavnerstang is … det er en vin, som duftmæssigt rammer virkelig bredt. Dufter sgu lækker imødekommende.

I munden virker vinen let perlende … og sætter også lidt hvidt skum op af vinglasset, men kun meget lidt. Smagen har ikke samme kraft og intensitet som duften … virker let, fin, tynd og spinkel, men det bliver altid helt vandet, da der også kommer sødbitre noter og lidt hvid peber. Frugten er kvæde, fersken, pærer, tynd æblesaftevand samt stor, pleasende og læskende saftighed. 87 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7