2022 Weingut Kaufmann, Tell Rheingau Riesling, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Kaufmann, Tell Rheingau Riesling, Rheingau, TysklandSkytten Wilhelm Tell var en sagnfigur og en schweizisk nationalhelt, så derfor har Urban fra Weingut Kaufmann opkaldt en vin efter ham … og har ramt det røde æble med denne 2022 Tell Rheingau Riesling.

Her kommer alle Riesling druer fra nogle af husets allerbedste marker ved Hattenheim og den er lavet med gæring i ståltanke og efter endt fermentering, er den lagret i ståltankene. Det er en vin, som Urban selv ville vælge, hvis man alene skulle smage én vin fra vinhuset. Den har et niveau med restsüße aka restsukker på 5,8 gram pr. liter.

Nu er duften tættere, dybere, federe med gule og eksotiske frugter samt syltet grape og lemon. Man fornemmer en lidt olieret note med bivoks og blomster … meget ren og klar i udtrykket. Der kommer oss’ allerede fra start godt med petroleum frem i duftindtrykkene.

Det er dog i smagen, at herlighederne kommer frem … silkeblød, dyb og kompleks, men alligevel med tydelig mineralitet. Der er lidt syltet citron og kandiseret grape, god syre og friskhed, meget balanceret, hvorved det ikke bliver for syrligt og ikke for sødt, men har bare en elegant frugtrigdom og lang smag. 93 point.

På vingården koster en flaske 20€ … svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2023 Weingut Kaufmann, Hattenheim Riesling, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Kaufmann, Hattenheim Riesling, Rheingau, TysklandFra Gutsriesling til Ortsriesling,  for den næste Riesling hos Weingut Kaufmann var deres 2023 Hattenheim Riesling lavet med druer fra marker ved byen tæt på vinhuset.

Produktionen af vinen er meget lig foregående, altså med gæring i ståltanke og efterfølgende er lagring også sket i ståltanke. Det er en vin med restsüße aka restsukker på 5,1 gram pr. liter.

Vinen er duftmæssigt  mere præcis og mere tæt, men fortsat på en meget frisk facon. Frugten er igen æbler og citrus. men der er sjovt nok ingen duft af petroleum. Til gengæld er frugten mere syltet grape og syltet lemon … lidt federe og svagt mere olieret.

Smagen er også mere kompleks, tættere, dybere og syren virker endda også kraftigere. Frugten er igen dugfriske grønne æbler, mens citrusfrugterne virker syltede og let salte, men det er formentlig lidt større mineralsk og stenet element … og så er der nu god længde på smagen, så dermed 92 point.

På vingården koster en flaske 14€ … svarende til 104 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2023 Weingut Kaufmann, Rheingau Riesling, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Kaufmann, Rheingau Riesling, Rheingau, TysklandNok snak … tid til the real thing … Riesling vinene og den første hos Weingut Kaufmann var deres Gutsriesling aka basisvin og det var så denne 2023 Rheingau Riesling.

Det er en Gutsriesling, hvor druerne kommer fra forskellige marker og alene lavet på stål … både gæringen i ståltanke, men også den efterfølgende korte lagring er sket i tankene. Vinen har 6,7 gram restsukker.

Det er i næsen arketypisk Riesling … meget forfriskende og har godt med citroner og grønne æbler, men der kommer også et strejf af lidt mere eksotisk frugt af saftig fersken og moden abrikos … måske endda også lidt florale noter.

Smagen følger meget godt dette mønster … godt med citrusfrugter og endda suppleret med lidt sødsyltet citron, for vinen har også en smule sødme, der sammen med lidt tropisk frugtpåvirkning samt en fast syre er med til at give et venligt ansigt. 89 point.

På vingården koster en flaske 10,50€ … svarende til 78 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7